Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
arthuro

EU-asylpagt giver plads til både usolidariske nationalister og so

Recommended Posts

arthuro

https://www.altinget.dk/artikel/christian-friis-bach-eu-asylpagt-giver-plads-til-baade-usolidariske-nationalister-og-solidariske-samarbejdslande

KOMMENTAR: Ingen medlemslande vil være tilfredse, men alle vil være lige utilfredse med EU-Kommissionens nye udspil til en fælles asylpolitik, skriver Christian Friis Bach.

Ren politisk er det snedigt tænkt - den nye solidaritetsmekanisme i forslaget til en Migrationspagt, som EU-Kommissionen fremlagde onsdag. Et land kan nu vælge: Vær med til at fordele flygtninge fra de EU-lande, hvor presset er særligt stort eller sponsorér hjemsendelsen af dem, der er afvist.

Det giver plads til både de usolidariske nationalister og de solidariske samarbejdslande. Et EU-land, og nu vil jeg ikke nævne navne, der er under stærkt politisk pres fra højre-nationalistiske partier for at nægte at deltage i en solidarisk fordeling af flygtninge, kan vælge hjemsendelses-modellen. Det skal nok give politiske point i den hjemlige strammer-debat. Et EU-land, der ønsker at signalere sammenhold og international solidaritet kan vælge fordelings-modellen. Det skal nok give politiske point i den hjemlige solidaritets-debat.

Der er noget for alle politiske strømninger. Men, og det er det nye, alle skal vælge. Alle skal deltage. Det er ikke længere et spørgsmål ”om”, man vil deltage, men om ”hvordan” man vil deltage, som kommissionsformanden Ursula von der Leyen udtrykte det. Men glemte måske lidt at fortælle, at valget mellem de to modeller kun vil være bindende, hvis grænserne for alvor kommer under pres. I ”fredstid” kan man slippe med at betale.

Solidaritetsmekanismen er ét af de nye elementer i migrationspagten, og måske kan idéen give de flygtninge- og migrationsskeptiske lande det figenblad, der skal til for at nå en aftale (medmindre de opdager, at de skal tage ansvar for afviste asylansøgere, hvis de ikke kan sende dem hjem). Men det er, i den yderst vanskelige politiske situation, der hersker i Europa omkring migration og flygtninge et balanceret forslag. Ingen vil være tilfredse, men alle vil være lige utilfredse. Den ideelle model ville stadig være en solidarisk fordelingsmekanisme for alle asylansøgere, der ankommer til EU, men den model er lige så sandsynlig, som at månen er lavet af grøn ost (som man sagde, da jeg var barn). 

Og imens kan man frygte, at migranter og flygtninge strander i Moria-lignende lejre overalt langs EU’s ydre grænser. Så når Ylva Johansson, EU-kommissær for Indre Anliggender, lover ”no more Morias”, så kan man godt frygte, at der bliver "many more Morias".

 

Tror du EU-Kommissionen vil komme til en enighed for ”no more Morias”, eller vi vil opleve "many more Morias".?

Jeg tror ikke på en enighed i EU, det har ikke været muligt siden 2015 at opnå enighed og bliver det efter min mening heller ikke i 'denne omgang', så ja der vil opstå måske ikke "many more Morias", men sikkert flere nye Morias.

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Ubeskriveligt

Jeg hverken tror eller håber dette forslag bliver til noget.

Der er alt for mange kritiske EU lande, der ikke vil tage imod flere migranter/asylansøgere og heller ikke vil betale for de bliver huset andre steder. For den ubarmhjertige sandhed er at ligeså snart migranterne og asylansøgere bliver fordelt, så vil der være titusindevis andre på spring til EU og vi får en never ending indvandringsproces, hvor millioner af mennesker fra ikke-vestlige lande vil søge mod EU for en bedre fremtid. Og det vil knække EU.

Summasummarum: En masse møder og en masse ord men i sidste ende ingen forandring.

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
ThomasSneum

En god start, men jeg tror desværre ikke den opnår bred opbakning. 

De enkelte lande vil selv have lov at bestemme. Så jeg mener man bør santionere imod de som ikke løfter. Afskære dem fra økonomisk hjælp.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...