Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
Leonidas

6 stjerner til »Hordernes hærgen« af Douglas Murray

Recommended Posts

Leonidas

https://www.berlingske.dk/boeger/6-stjerner-bog-om-identitetspolitikkens-roedder-og-endemaal-er-uhyggelig?fbclid=IwAR1WAIh2XN83jXkOoJxLPrlgppANKO9_jwjKqDrBvRmzezINDlAQfqqEI7M

Citat start

"Af Eva Selsing

Sidder De nogle gange med fornemmelsen af, at vi lever i selvmodsigelsernes tid? At det, der var i orden i går, er skandaløst i dag?

Har De svært ved at forstå, hvorfor nogle ekstremister fra amerikanske universiteter fylder så meget i resten af verden? Og ved De ikke, hvad De skal sige til det? Den britiske kommentator og forfatter Douglas Murrays forklarer og besvarer disse og relaterede spørgsmål i sin nye bog, »Hordernes hærgen«. En ekskurs ud i identitetspolitikkens rødder og endemål – og det er uhyggelig læsning.

Et fyndigt, veloplagt forord af Marianne Stidsen giver læseren et præcist begreb på dansk til at beskrive, hvad der foregår: migrerende totalitarisme. Og det er ikke noget opløftende billede, Murray tegner for os. Nu er den konservative samfundstænker heller ikke ligefrem kendt for sin optimisme. Hans forrige bestseller, »The Strange Death of Europe«, handlede om islamiseringens dødsmarch henover vores kontinent. »Hordernes hærgen« handler om det, der rettelig er (post)marxismens dødsmarch hen over vores institutioner – akademia, offentlig debat, medier – over vores køn, vores fællesskab og sandheden som sådan.

Sprængfarlig fobi

Bogen er inddelt i fire kapitler med en række »mellemspil«, såsom identitetspolitikkens marxistiske grundlag og tech-industriens ansvar for bevægelsens udbredelse. Kapitlerne omhandler de identitetspolitiske kardinalpunkter homoseksualitet, kvinder/køn/feminisme, race og trans.

Altså alt det sprængfarlige, som ingen tør sige noget kritisk om af angst for at blive beskyldt for at lide af en hadefuld fobi, miste job, anseelse og venner. Hvilket i sig selv vidner om en totalitær front. Men netop derfor er det nødvendigt at udfordre dogmerne, og det gør Murray – både nøgternt, sagligt og forståeligt. Han udfordrer populære venstreekstreme påstande om patriarkatet, ligeløn, køn som konstruktion, om racisme, om transpersoners og andre seksuelle minoriteters offerstatus.

I afsnittet om trans argumenterer han for, at hvis trans-lobbyen var interesseret i at løse et samfundsproblem, ville man starte med »interkønnethed«, som er det mest tilgængelige og udforskede i klyngen af transrelaterede emner. Det gør man imidlertid ikke, men går direkte til den meget mere sammensatte kønsdysfori, som man uden omtanke eller synderlig empirisk opbakning applicerer selv på børn. Med potentielt fatale konsekvenser – og uden nogen modstand. Kritikere er nemlig paralyseret af berettiget angst for at blive forfulgt af det transpolitiske tankepoliti.

Snubletråde

Murray identificerer det, han kalder »snubletråde« – altså fælder, som tilhængerne af den migrerende totalitarisme lægger ud for almindelige mennesker. Det kan være ord, man pludselig ikke må bruge. Individer, man ikke må associeres med. Bøger, man ikke må læse. Tanker, man ikke må give udtryk for. Den slags. I virkeligheden er der tale om, at man opstiller problemer, der ikke kan løses. Man reaktiverer gamle konflikter, åbner lægte sår, og etablerer et volatilt, boblende minefelt, som man sender Gud og hvermand ud i (og nyder at se eksplodere). Man fremmaner et billede af ekstreme uretfærdigheder i verdenshistoriens mest retfærdige samfund. Hvorfor?

Snubletrådene er pointen. Meningen er ikke at påpege nogle problemer og så løse dem. Meningen er splittelse. Konflikt. Opvigling. Had. Meningen er at gøre almindelige mennesker usikre på alt – thi usikre mennesker er mere medgørlige for hvem, der end har magten. Hvilket tilfældigvis i stigende grad er de identitetspolitiske militser.

Murray viser, hvordan idégrundlaget for hele baduljen er old school marxisme. Med totalitarismens mest genkendelige ingrediens: Sandhedsværdien af et udsagn afhænger ikke længere af, hvad der siges, men af hvem, der siger det.

Omslaget på »Hordernes hærgen – køn, race, identitet«.

Foto: Forlaget Ellekær..

Et morsomt afsnit gennemgår alle selvmodsigelserne, de forskellige intersektioner imellem. Hvordan trans-fortalerne har et essentialistisk syn på køn, mens homoaktivisterne er arge modstandere af enhver snak om kønsessens. Hvordan vi er gået fra at være farveblinde til at være besatte af race. Hvordan sorte konservative som Kanye West kan miste deres status som sort, hvis holdningerne er forkerte. Hvordan kvinder i feminismen insisterer på at være sexede, men ikke seksualiserede.

Bogen giver talrige eksempler på, hvordan de nye venstreekstreme identitetspolitiske bevægelser har støvletramp i ascendanten. Hvordan folk, der forsigtigt udtrykker uenighed, forfølges, trues, overfaldes, kræves fyret og »deplatformet«. Det er ikke bare ekstremisme. Det er fascisme. Det er totalitært. Murray viser hvorfor.

Køb den. Lån den. Læs den. Og giv den så til din nabo, som også skal læse den. Det bedste værn mod totalitarisme er oplysning – og Murrays bog er et formidabelt sted at starte. 

Hordernes hærgen – køn, race, identitet
Forfatter: Douglas Murray. Sider: 375. Pris: 295 kroner. Forlag: Ellekær.image.thumb.png.50bc9c1524aecf15cc6853dfdff9e2d9.png

" Citat slut. 

Klart en bog jeg skal læse.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Arend

Vi synes bare, at det er uudholdeligt at Antifa og højreekstreme klasker sammen til demonstrationer i USA.

Det er som to klaner, der ikke kan udstå hinanden - og dem vil vi gerne være fri for :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Leonidas

@ArendHvad har det med bogen at gøre?

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...