Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
Sysselskriveren

Skal "racismeparagraffen" afskaffes?

Recommended Posts

Sysselskriveren

Jeg synes ikke, det er en fordel for hverken vores demokrati eller omgangsform overhovedet, at der i samfundet trives denne trang til at melde andre borgere i henhold til straffelovens § 266b. Man kender det fra net-debatter: Hvis én af dem, man er vildt uenig med - navnlig i spørgsmål om indvandring - så trækker man "racisme-kortet". Så mener vedkommende muligvis at have "vundet" - men er det tilfældet? (Hele denne "korttrækningsmentalitet" har ligefrem ført til et begreb: "Godwin's Lov.")

I 2010 blev 24 sigtet for overtrædelse af § 266b. En blev kendt skyldig.

Ni år efter, i 2019, var antallet af sigtelser steget til 48, og 12 danskere blev kendt skyldige og dømt. Antallet af anmeldelser steg i samme periode fra 31 til 168.

Vi er en del danskere, der mener, at § 266b udgør en stadigt større trussel mod ytringsfriheden. Den bruges ofte til at tryne politiske modstandere med. Ikke mindst ifm debatsider på internettet - et forum, som af dem der aldrig kunne finde på at skrive eller sige noget, der kunne bringe dem i karambolage med § 266b, udråbes som en styrkelse af ytringsfriheden!

Der er derfor den 12. august indleveret et borgerforslag, "Afskaf racismeparagraffen". I øjeblikket har 1.112 støttet det.

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-05243

Hvad synes du om det - ønsker du § 266b bevaret, eller kan du støtte afskaffelsen? Prøv at læse borgerforslaget, inden du svarer.

  • Synes godt om 2

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
ThomasSneum

Absolut ikke.

Vi har derimod endnu mere brug for at holde den i hævt, end tidligere. Heldigvis er de fleste offentlige platforme ved at tage ansvar, så det går den rigtige vej. 

Racisme findes og skal aldrig tollereres. Alt kan debatteres og ytres uden man bliver omfattet af loven idag. Evner man ikke dette, så bør man nok helt lade være.

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Ieet
For 2 timer siden, Sysselskriveren skrev:

 

Hej,

§ 266 b - Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

For mig lyder det ganske rimeligt at man ikke må nedværdige eller forhåne grupper af folk på grund af deres etnicitet, køn eller sexualitet.

Med venlig hilsen

Ieet

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Sysselskriveren
For 3 timer siden, Ieet skrev:

Hej,

§ 266 b - Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

For mig lyder det ganske rimeligt at man ikke må nedværdige eller forhåne grupper af folk på grund af deres etnicitet, køn eller sexualitet.

Med venlig hilsen

Ieet

1. Du nævner så "lovens bogstav" - helt i orden. Dér, hvor det til tider bliver farceagtigt, er hvordan den så tolkes. Desværre også af nogle dommere. Og nu, hvor jeg i oplægget omtalte net-debatten; der vil jeg gerne minde om, at der er mennesker, som mener at kritik af dokumenteret opførsel eller dokumenterede lovovertrædelser er "forhånelse", så snart det drejer sig om et bestemt mindretal .... hvordan kan det blive det, når det dokumenterede har fundet sted? Så har man sagt, at det ikke må nævnes, fordi det er dette bestemte mindretal. Efter min mening helt ude i skoven.

2. Omvendt: Har du tænkt på, at der er kvarterer i Danmark, hvor danskere mildest talt forhånes hver dag? Det er der ingen, der anmelder.  🙂

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
snoozz

Sysselskriveren, tænker du på Tingbjerg? Eller Motalavej i Korsør ?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Sysselskriveren
For 16 minutter siden, snoozz skrev:

Sysselskriveren, tænker du på Tingbjerg? Eller Motalavej i Korsør ?

Der er en række kvarterer, hvor det er almindeligt, at der bliver råbt 'danskersvin' eller 'kristne svin' efter en dansker. Eller 'danskerluder' efter etnisk danske kvinder. Jeg tænkte ikke på ét bestemt kvarter.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Arend

Her er en af de tidlige afgørelser efter §266B, der blev indført i 1939 for at forsvare jøderne imod nazisterne.

Sagen i U 1947.267 H  angik en journalist, der i tiden marts 1942 til marts 1943 i det nazistiske blad Fædrelandet havde skrevet en række anti-jødiske artikler, forsvaret det tyske overgreb den 29.8.1943 og propaganderet for tilslutning til Frikorps Danmark.

De anti-jødiske artikler angik foruden fornærmelig omtale af personer af jødisk afstamning også forskellige grundløse og falske beskyldninger.

Således beskyldtes f. eks. jøderne i en artikel betitlet »Jøderne ud af dansk handel« for at være »snyltere på det danske samfund«. I en artikel med titlen »Danske mennesker burde formidle Danmarks handel« og en anden med titlen »Jøden kontrollerer« beskyldtes jøderne for at misbruge til egen fordel den indflydelse, de havde i erhvervslivet, presse og offentlige institutioner.

I en artikel betitlet »De to kulturskabende og kulturbærende, lyse europæiske racer«, der indeholdt en anmeldelse af en bog »Folk og race«, fandtes tiltalte ved sin omtale heraf ansvarlig for udspredelse af de her indeholdte, særdeles grove, falske rygter og beskyldninger.

Til støtte for sin frifindelse havde journalisten henvist til, at samtlige artikler havde passeret Udenrigsministeriets pressecensur, og at han derfor måtte regne med, at de var tilladt.

I artikler, hvor han omtalte overgrebet den 29. august 1943, mente tiltalte, at han kun havde villet advare befolkningen mod visse protektionistiske tilbøjeligheder fra tyskernes side.

Ved underretten fastsattes straffen til fængsel i 2 år, ved landsretten til fængsel i 6 år, og dette blev også resultatet ved Højesteret, som henførte forholdet under Strfl. § 266 b, jfr. Revisionslovens § 9 og § 16, stk. 1, nr. 2.

Kilde: https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/eyben_thi_kendes_for_ret_1968.pdf

Starter på side 67 nederst - side 68.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Ieet
For 5 timer siden, Sysselskriveren skrev:

1. Du nævner så "lovens bogstav" - helt i orden. Dér, hvor det til tider bliver farceagtigt, er hvordan den så tolkes. Desværre også af nogle dommere. Og nu, hvor jeg i oplægget omtalte net-debatten; der vil jeg gerne minde om, at der er mennesker, som mener at kritik af dokumenteret opførsel eller dokumenterede lovovertrædelser er "forhånelse", så snart det drejer sig om et bestemt mindretal .... 

Hej Syssel,

Du må lige komme men nogle eksempler på domme som du mener er forkerte?

Loven forhindrer bestemt ikke at man kritiserer at indvandrere og efterkommere af ikke vestlige lande er overrepræsenteret i kriminalitet...

... men langt størstedelen af gruppen bliver aldrig dømt for noget kriminelt.

Og man kan sagtens debattere problemer som ovenstående uden at skulle nedværdige og forhåne. 

I øvrigt ser det ud til at have mere at gøre med at gruppen langt oftere er fattige og med lavere gennemsnitsalder end noget religiøst. Hvis man sammenligner med en gruppe etniske danskere i samme alder og indkomst gruppering er kriminalitet raten næsten den samme.

Med hensyn til hvordan nogle mennesker tolker loven... Så er det et dårligt argument for at loven skulle være forkert.

Med venlig hilsen

Ieet

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Arend
Skrevet (redigeret)

Jeg er ikke vild med, at debatten kun skal handle om at bashe muslimer, for det handler §266b jo ikke specielt om.

En anden dom er, at Hizb ut-Tahrirs talsmand Fadi Abdullatif blev idømt 60 dages betinget fængsel. Hizb ut-Tahrir havde i 2002 på løbesedler skrevet: "Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer. ... Jøderne er et bagvaskende folk, og de er et folk, der forråder og bryder aftaler og pagter, og de opdigter løgne og fordrejer ord fra deres rette sammenhæng, og de fratager uretfærdigt rettighederne og de har dræbt profeter og dræber uskyldige, og de er voldsommest i fjendskab til muslimerne, og Allah har forbudt os at tage dem til loyale venner."

I 1990 blev Emmy Fomsgaaard tiltalt for i et læserbrev at have skrevet ”Er en homofil ikke en slags tyv? Stjæler han ikke sin næstes ære, og måske hans liv, ved at udnytte ham og måske påføre ham AIDS?….. Homosex er den ækleste form for hor.” Emmy Fomsgaard blev frikendt i både Retten i Skjern og Vestre Landsret, hvor dommerstemmerne var 3-3.

 

Redigeret af Arend

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
homofaber
For 22 timer siden, Sysselskriveren skrev:

Der er en række kvarterer, hvor det er almindeligt, at der bliver råbt 'danskersvin' eller 'kristne svin' efter en dansker. Eller 'danskerluder' efter etnisk danske kvinder. Jeg tænkte ikke på ét bestemt kvarter.

Vi har ytringsfrihed i Danmark. 😛 😛 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...