Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke
Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
Kajkajdetermig

Corona hysteri.

Recommended Posts

Lucianone
On 21.3.2020 at 10:26, Bare mig. skrev:

Ja det er helt tydeligt at de to panikker. Jeg har dog lagt mærke til der tilsyneladende allerede er et par af Lucianone's "medløber" profiler herinde der har taget på et solidt langvarigt ophold under sølvpapirshatten, hvor ingen elektromagnetiske bølger formodes at kunne nå dem. Det kan naturligvis også være sådan, at Lucianone bare ikke har tid til at skrive under de profiler lige i øjeblikket, med alle de samfundsundergravende postulater han har fået "viklet" sig ind i !!!   😉

Indrømmet, min aning er mindst ligeså godt dokumenteret som alle Lucianone's beskyldninger mod det Danske og Verdens samfundet. Og så skulle det være ganske vist.   🙃

Hilsen Mig.

Jeg har altså kun denne profil herinde. Men det er fint, hvis der også er andre herinde, som er vågne, så vi kan være fælles i kampen om at udstille dette Coronahysteri.

Jeg anerkender, at du har ret til at have din mening. Det er det, et forum går ud på. Så længe begge parter holder sig til at gå efter bolden, skal vi have lov at være rygende uenige.

Læs gerne indlægget, jeg copypastede overnover dette. Der kan du se nogle tal, som beviser, at denne Coronavirus bliver hypet helt ude af proportioner....

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Lucianone
Skrevet (redigeret)

2017-18 var en hård Influenzasæson. Lad os kigge lidt på tallene:

https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/i/influenzasaesonen---opgoerelse-over-sygdomsforekomst-2017-18

 

Uddrag fra Staten´s Serum Institut´s opgørelse:

Influenzasæsonen 2017/18

Influenzasæsonen 2017/18 var usædvanlig både hvad angår omfang, varighed og cirkulerende influenzavirus. Sæsonen var langstrakt og præget af meget høj influenza-aktivitet. Det afspejlede sig i et højt antal indlagte patienter med influenza og en markant overdødelighed blandt både voksne og ældre.

 

Laboratoriediagnostik MiBa

Udtræk fra MiBa viste, at 56.113 patienter blev undersøgt for influenza fra uge 40, 2017 til uge 20, 2018, figur 4. Heraf var 16.093 positive for influenza (29 % af de testede), 4.554 for influenza A (8 %) og 11.539 positive for influenza B (21 %), figur 4. Sæson 2017/18 var dermed den sæson, hvor der er blevet taget flest prøver for influenza siden 2010, og andelen af positive prøver var også højere end i tidligere sæsoner, figur 5.

 

Indlæggelser og behandling på intensivafdelinger

Fra uge 40, 2017 til og med uge 20, 2018 blev i alt 7.667 patienter med laboratoriebekræftet influenza indlagt på hospital ifølge Landspatientregisteret, figur 7.

I alt 603 (7,9 %) patienter døde inden for 30 dage efter den seneste positive influenzatest, hvilket er en andel på niveau med tidligere år. Størstedelen af de indlagte patienter (4.835, 63 %) var ikke registreret som influenzavaccineret.

 

I alt 549 (7 %) af de indlagte patienter modtog intensiv behandling, hvilket er den samme andel som i sidste sæson og lavere end i sæson 2015/16, som var den seneste sæson, hvor der også sås mange tilfælde af influenza B, figur 8.

I alt 167 (30 %) patienter døde inden for 30 dage efter den seneste positive influenzatest.

 

LUCIANONE´s analyse: D.v.s. at i alt 16.093 danskere fik påvist influenza i sæsonen 2017-2018. Af disse døde 603+167, d.v.s. 770. Det vil sige, at det var ca. 5% af danskerne med påvist influenza, som døde af sygdommen!!!!

Til sammenligning er det indvil videre ca. 2% af danskerne med påvist Coronavirus, som er døde af sygdommen!!!

KONKLUSION: Jeg har netop bevist, at den her Coronavirus bliver helt overdrevet hypet....

Jeg ved godt, at myndighedernes forsvarstale går på, at "jamen, forskellen er, at vi ikke har vaccine for den her Corona endnu og at folk ikke er immune overfor den". Korrekt. Så derfor afviser jeg ikke, at flere danskere samlet set vil dø af Corona end af Influenza. Det er også rigtigt, at sygehusvæsenet KAN risikere at blive presset. Det er dog endnu ikke sket. Så lad os ikke tage sorgerne på forskud. I 2017-2018 blev i alt næsten 8.000 danskere indlagt med influenza. Antallet af indlagte for Coronavirus er stadig markant lavere. Så lad os slå koldt vand i blodet.

MEN for den enkelte dansker, viser tallene ovenover stadig, at man ikke behøver frygte Corona´en mere end en almindelig sæsoninfluenza. MEDMINDRE at man er ældre eller svagelig, for så er det sandt, at man er i større risiko end ellers, fordi vi ikke har vaccine. Men det skal tilføjes, at ifølge Statens Seruminstitut dækker en vaccine typisk 50% af de vaccinerede, d.v.s. selvom du bliver vaccineret, er det langtfra sikkert, at du ikke bliver syg.

Min holdning er stadig, at vi bør nøjes med at isolere og beskytte de ældre og de svagelige. Der er intet i de her tal som indtil videre legitimerer regeringens helt vildt drastiske tiltag overfor vore friheds- og borgerrettigheder!

 

 

Redigeret af Lucianone

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Erpe
For 21 minutter siden, Lucianone skrev:

Min holdning er stadig, at vi bør nøjes med at isolere og beskytte de ældre og de svagelige. Der er intet i de her tal som indtil videre legitimerer regeringens helt vildt drastiske tiltag overfor vore friheds- og borgerrettigheder!

Du burde smides ud af forummet og betragtes som landsforræder for den holdning!

For det er dog det mest kyniske og ondskabsfulde, som jeg endnu har set i forbindelse med denne pandemi! Ingen andre har nogensinde skrevet eller udtalt sig på lige så modbydelig en måde!

Du opfordrer folk til at være ligeglade, så Corona kan sprede sig til måske en trediedel af Danmarks befolkning og resultere i måske flere hundrede tusinde døde, hvis man fortsatte med din anbefalede ligegyldighed. Det ville man dog næppe. For man ville jo nok skifte kurs, når man ikke mere kan få lægen til at komme eller blive indlagt på nogen af de overfyldte hospitaler. Eller når man ikke kan få nogen til at hente de døde, der ligger og rådner i folks huse, fordi kirkegårdene slet ikke ville kunne følge med.

Så man ville skifte kurs igen, ligesom Italien jo har gjort. Men det ville koste Danmark hundreder af milliarder af kroner og mange tusinde ekstra døde, at epidemien så alligevel fortsatte nogle måneder mere end nødvendigt. Du må enten være utroligt dum eller en følelseskold psykopat, når det ville kunne more dig at fremkalde sådanne unødvendige katastrofer ved at narre nogen til at være ligeglade og ignorere regeringens forholdsregler!

  • Synes godt om 3

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Zorglup

Hvis det ikke er så galt, kan jeg ikke forstå, at hele verdenen lukker ned. Det kan jo for fanden ikke være alle, der syntes at NWO er den fedeste løsning.
 

90702577_1859780894156822_4839939173450252288_n.jpg

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Lucianone
Skrevet (redigeret)
For 3 timer siden, Erpe skrev:

Du burde smides ud af forummet og betragtes som landsforræder for den holdning!

For det er dog det mest kyniske og ondskabsfulde, som jeg endnu har set i forbindelse med denne pandemi! Ingen andre har nogensinde skrevet eller udtalt sig på lige så modbydelig en måde!

Du opfordrer folk til at være ligeglade, så Corona kan sprede sig til måske en trediedel af Danmarks befolkning og resultere i måske flere hundrede tusinde døde, hvis man fortsatte med din anbefalede ligegyldighed. Det ville man dog næppe. For man ville jo nok skifte kurs, når man ikke mere kan få lægen til at komme eller blive indlagt på nogen af de overfyldte hospitaler. Eller når man ikke kan få nogen til at hente de døde, der ligger og rådner i folks huse, fordi kirkegårdene slet ikke ville kunne følge med.

Så man ville skifte kurs igen, ligesom Italien jo har gjort. Men det ville koste Danmark hundreder af milliarder af kroner og mange tusinde ekstra døde, at epidemien så alligevel fortsatte nogle måneder mere end nødvendigt. Du må enten være utroligt dum eller en følelseskold psykopat, når det ville kunne more dig at fremkalde sådanne unødvendige katastrofer ved at narre nogen til at være ligeglade og ignorere regeringens forholdsregler!

Jeg konstaterer, at du, David den Store, Deway og  Bare Mig har et anstrengt forhold til ytringsfriheden, siden I alle mener (de tre nævnte har liket dit indlæg, så jeg går ud fra, at de er enige med dig i hvert et ord....), at man bør smides ud af forummet, fordi man mener, at reaktionen på Coronavirus er farligere end virusset i sig selv. Det er interessant, at I mener, at man er landsforræder for at mene det samme som Asger Aamaand, Lars Løkke og hende Manniche-et-eller-andet også har givet udtryk for i medierne. Nemlig at det er uhensigtsmæssigt at sætte samfundet helt i stå på grund af en virus, som reelt næsten kun er farlig for ældre og/eller svagelige borgere...

Jeg tager skam bare fat på den uundgåelige diskussion, som Lars Løkke også har åbnet op for: Nemlig hvornår omkostningerne ved at lukke samfundet totalt ned er så høje, at konsekvenserne er værre end virusset i sig selv:

https://www.bt.dk/politik/loekke-faar-opbakning-indgrebene-maa-ikke-ramme-os-haardere-end-selve-sygdommen

 

Du, David den Store (som ellers plejer at gå vældigt meget op i ytringsfriheden, når han gang på gang bannes fra sine Krønge-profiler he he he), Deway og Bare Mig overreagerer og misfortolker fuldstændigt, hvad jeg skriver. Jeg har intet sted skrevet, at jeg er ligeglad med, at folk dør af Corona. Den beskyldning beder jeg mig gerne frabedt at få klynget i hovedet!

Hvis jeg var ligeglad, havde jeg ikke forslået, at vi bør isolere netop de gamle og de svagelige, som jeg netop foreslog! Men jeg kan også - hvis jeg kort skal bruge din/jeres egen retorik - tolke jeres holdning som om, at I er ondskabsfulde og "landsforræderiske", fordi I mener at vi skal ødelægge hele vores velfærdsstat ved at standse HELE samfundet i uge- eller månedsvis! Er I så ikke også en gang landsforrædere, når I mener, at vi skal køre vort lands økonomi og erhvervsliv helt i sænk ved at hele befolkningen skal stoppe med at leve under det her Coronaudbrud, som vi endnu ikke ved, hvor langt tid det kommer til at tage?! Hvad hvis udbruddet varer i et år? Skal vi så stoppe med at leve i et helt år? Er det det, I ønsker? Jeg tror ikke, I indser, at konsekvenserne ved at stoppe samfundet totalt i så lang tid kan være meget værre end virusset i sig selv. Folk mister arbejde og indtægt. Folk må gå fra hus og hjem. Folk får depression og samfundet går helt i opløsning.

I stedet for at kalde mig ond og kynisk, så prøv at reflektere over, hvad konsekvensen er af jeres egen tankegang! At sætte samfundet i stå i uge- eller månedsvis. Og at fjerne folkets basale frihedsrettigheder i op til et år. Og det på grund af en virus, som indtil videre her i landet har en dødelighed, som er lavere end influenzaen i 2017-2018. For resten, hvor var du, Erpe, og I andre..., i 2017-2018, da næsten 5% af de konstaterede smittede døde af influenzaen? Skammer I jer ikke over, at I ikke krævede samfundet lukket helt og totalt ned dengang? Hermed er I så ikke medskyldige i, at 5% af de konstaterede smittede døde dengang af influenza´en? Jeg prøver bare at bruge jeres egen logik og retorik imod jer selv....

Jeg kan godt tilgive jer jeres bombastiske retorik, fordi jeg ved godt, at I bare projicerer jeres egen frygt for sygdom og død over på mig, fordi jeg selv ikke er helt så angst som I er. Det er synd for jer, at I er så skrækslagne. Men det behøver I ikke projicere over på folk som jeg, der prøver at mane til besindighed og ro.

Redigeret af Lucianone

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Erpe
For 50 minutter siden, Lucianone skrev:

Jeg konstaterer, at du, David den Store, Deway og  Bare Mig har et anstrengt forhold til ytringsfriheden, siden I alle mener (de tre nævnte har liket dit indlæg, så jeg går ud fra, at de er enige med dig i hvert et ord....), at man bør smides ud af forummet, fordi man mener, at reaktionen på Coronavirus er farligere end virusset i sig selv.

Og jeg konstaterer bare, at Danmark er blevet alt for “tolerant”, hvis ondskabsfulde landsforræderiske kriminelle som dig ikke mere kan straffes. Din ulovlige sabotage af Danmark og regeringens forsøg på at bekæmpe Corona epidemien har intet ned ytringsfrihed at gøre, men er jo bare den rene ondskab.

Regeringen har talt om at indføre bøder til folk, der overtræder restriktionerne. Andre lande bruger endnu barskere metoder. Så om sagen ville blive henlagt, hvis du blev politianmeldt, ved jeg faktisk ikke. Men forummet her burde bestemt ikke tolerere dine metoder, der jo ligger på kanten af straffeloven.

  • Synes godt om 3

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Lucianone
1 time siden, Erpe skrev:

Og jeg konstaterer bare, at Danmark er blevet alt for “tolerant”, hvis ondskabsfulde landsforræderiske kriminelle som dig ikke mere kan straffes. Din ulovlige sabotage af Danmark og regeringens forsøg på at bekæmpe Corona epidemien har intet ned ytringsfrihed at gøre, men er jo bare den rene ondskab.

Regeringen har talt om at indføre bøder til folk, der overtræder restriktionerne. Andre lande bruger endnu barskere metoder. Så om sagen ville blive henlagt, hvis du blev politianmeldt, ved jeg faktisk ikke. Men forummet her burde bestemt ikke tolerere dine metoder, der jo ligger på kanten af straffeloven.

Her ser vi et eksempel på en totalitær, fascistisk tankegang.

En person, der som jeg udtrykker uenighed med regeringens kurs overfor Corona, skriges ud som værende ondskabsfuld kriminel landsforræder. Bare fordi man har en anden mening.

Det er kun fascister, som tænker sådan. Og ingen andre end fascister.

Hermed ved vi, et brugerne Erpe, David den Store og Deway alle er fascister og har en totalitær og antidemokratisk tankegang.

Du skriver nu, at jeg overtræder restriktionerne. Hvad behar??? Jeg har ikke overtrådt nogle restriktioner overhovedet. Jeg har bare udtrykt min uenighed med visse af restriktionerne. Er det forbudt at udtrykke uenighed? Ja, det er det, hvis man er fascist som du, Erpe, tydeligvis er.

TIL MODERATOR: Det er meget alvorligt, at brugerne Erpe, David den Store og Deway forsøger at knægte min ytringsfrihed og ret til at udtrykke skepsis overfor regeringens Coronapolitik. Det er ikke bare et angreb på mig personligt, for det ville være til at leve med. Nej, det er også en totalt tilsidesættelse af ytringsfriheden og demokratiet, at de vil nægte mig og andre vores ret til at argumentere imod regeringens politik. Hermed gør nævnte brugere sig skyldige i totalitær fascisme og billigelse af politistat og diktatur. Noget som jeg mener, at burde fordømmes i allerhøjeste grad.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Ieet
For 6 timer siden, Lucianone skrev:

 

Hej Lucianone,

God research. Derfor også et svar...

... Du tager fejl i din research og dermed også din konklusion og din stråmand over hvad myndighederne vil svare.

Du har ganske ret i at influenza Season 17/18 Var utrolig hård. Men dødeligheden på de 7? Procent er ikke sammenlignelig med Corona.

I tilfælde af corona perioden har samtlige med sygdoms symptomer blevet testet.

I 17/18 influenza blev der kun taget prøver af de folk som læger havde vurderet ville kræve behandling.

De godt 60.000 testede er altså alle patienter som læger ville vurdere skulle kræve medicinsk behandling. De har altså ikke indsendt alle de mange som kunne have symptomer.

De mange testede for corona har læger vurderet de kunne have symptomer.

Dit dødeligheds tal for influenza 17/18 Er dermed ikke sammenlignelig med corona dødeligheden du bruger.

Med venlig hilsen

Ieet

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Erpe
For 51 minutter siden, Lucianone skrev:

En person, der som jeg udtrykker uenighed med regeringens kurs overfor Corona, skriges ud som værende ondskabsfuld kriminel landsforræder. Bare fordi man har en anden mening.

Du henviser til ytringsfriheden og påstår, at det skulle være lovligt at opfordre til terror. Men det er det ikke!

Det spegede her er ikke, om det er kriminelt at opfordre til at slå en masse danskere ihjel og ødelægge Danmark økonomisk. For det er det! Det spegede er derimod at bevise, at du er ved dine fulde fem og ved, hvad du gør. For det er jo ikke kriminelt at have lav IQ og være dum som en dør. Hensigten skal være til stede, og du skal være klar over, hvad du gør for, at du kan dømmes. Derfor er det vanskeligt at få en person som dig dømt, fordi du jo måske bare er et fjols, der intet forstår og ikke ved, hvad du gør.

Af denne grund bliver regeringen muligvis nødt til at lave en særlov for at tvinge danskerne til at overholde restriktionerne og gøre det klart, at dem, der ikke gør det, vil blive straffet. De, der overtræder udgangsforbuddet i Indien, bliver straffet med stokkeslag af politiet på åben gade, har tysk TV vist flere gange. Ligeledes kan regeringen gøre det klart selv for tåber, at man vil blive straffet for at opfordre til oprør eller opfordre til overtrædelse af restriktionerne på internettet. For gør regeringen først dette, så vil du ikke mere kunne slippe for straf bare, fordi det jo ellers er svært at bevise, at du ikke bare er dum som en dør.

  • Synes godt om 3

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Lucianone
Skrevet (redigeret)

Den italienske filosof Diego Fusaro beskriver i denne korte video meget godt mine tanker omkring alt det her Coronahype. Videoen er på italiensk talesprog, men med engelsk tekst, så I burde kunne læse med. Han er også inde på, hvordan myndighedernes reaktioner og foranstaltninger er uhensigtsmæssige og faktisk krænkende for borgerrettighederne. Uhensigtsmæssige, fordi undersøgelser viser at 96% af italienerne i forvejen dydigt adlyder og efterlever myndighedernes henstillinger. Så giver det ikke rigtigt nogen mening at indføre totalt fascistiske tiltag som droneovervågninger, kæmpestore bøder, forbud imod at gå en tur alene o.s.v.

Vi ser det samme her i Danmark, hvor myndighederne, på trods af at måske 95% af danskerne pligtsomt adlyder og retter sig efter myndighedernes henstillinger, nu truer med at lave yderligere strammende foranstaltninger. Det giver jo ingen mening, når langt størstedelen af folk pænt følger myndighedernes anvisninger i forvejen. Det virker som en undskyldning for at indføre noget, der ligner en politistat. Hvilket også er Diego Fusaro´s konklusion i denne glimrende analyse :

 

Redigeret af Lucianone

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...