Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
trinetrunten

Norddjurs i en nøddeskal

Recommended Posts

trinetrunten

Det rene galimatias

 

Plejecenter Digterparken i Grenaa har efter min mening og efter mine erfaringer qua min daglige gang i huset to ledere, der ikke magter opgaven.

 

Nu vil man så ansætte en tredje leder. Hvorfor i alverden gør man det?

 

Man skulle hellere bruge pengene på flere kompetente, varme hænder.

Der er et evigt rend af vikarer og ufaglært personale og døgnrytmeplanen bliver ofte ikke fulgt. Det faste personale skal partout være rundt ved alle beboerne og der er hele tiden skiftende personale, hvilket ikke giver en tryg og forudsigelig hverdag for beboerne.

 

Man skulle hellere bruge pengene på nogle aktivitetsmedarbejdere og flere ergoterapeuter.

Der sidder mange ældre, som aldrig kommer uden for en dør.

Stolegymnastikken og diverse træning er ofte aflyst.

 

Man skulle hellere bruge pengene på bedre mad.

De ældre bliver spist af med noget elendigt mad – sovs rørt op på vand, ukogte kartofler, udkogte grøntsager og enten fedt kød eller tørt, hårdt kød, der er varmet til ukendelighed 3 timer i ovnen. Det får de stort set hver eneste dag.

 

Man skulle hellere bruge pengene på mere og ordentlig rengøring.

Der er møg beskidt over alt i huset og man kan ikke se det, når der hver tredje uge er blevet gjort rent i lejlighederne.

 

Man skulle hellere bruge pengene på et hygiejnekursus til personalet.

Ofte bliver de helt basale hygiejneråd i forhold til bleskift, toiletbesøg osv. ikke fulgt.

Der kommer en fæl odour fra mange af de ældre og fra flere lejligheder.

Der er generelt problemer med urinvejsinfektioner.

 

Er det mon meningen, at endnu en leder skal rette op på elendigheden?

Det kan man da have et fromt ønske om, men det kræver, at ledelsen og kommunalpolitikerne erkender de store problemer, som vi som pårørende dagligt oplever, samt at området bliver tilført flere penge og ressourcer.

 

Det gør mig bare så umådelig trist, at se på de kummerlige forhold, som man byder samfundets ældre mange steder.

 

 

 

 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...