Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
BenniM

Uddannelsesvalg

Recommended Posts

BenniM

En bekendt har en datter som nu er 21. Jeg var med som bisidder ved datterens sag på grund af mine erfaringer med det offentlige. 

For mange år siden klarede hun sig dårligt efter at en lærer skabte dårlig stemning i skolen. Læreren blev senere stoppet for spritkørsel og det viste sig at hun var alkoholiker og det var årsagen til umotiverede udbrud i børnehaveklassen. Skolen havde holdt hånden over læreren i håbet om at få hende på afvænning. Den manglende lyst til at gå i skole fik socialforvaltningen ind over og barnet blev sendt til udredning på et hospital. Her påpegede man at barnet skulle modtage familiebehandling i hjemmet. Det var skolepsykologen ikke enig i og skældte decideret personalet på sygehuset ud. Hun blev kraftigt irettesat. Det udartede sig nærmest til en akademisk ydmygelse.

Barnet blev fjernet fra hjemmet imod sygehusets anbefaling. Faktisk så gjorde kommunen i de efterfølgende år alt for at ingen læste hospitalets rapport. Bostedet fik dog rapporten fra forældrene så de vidste hvorfor de havde fået barnet. Kommunen havde ingen ting at give.

Årene gik. Da der var mange unge med forskellige problemer, blev hun meget lukket. Hendes undertøj blev stjålet af en dreng som brugte det på en måde som nogle drenge nu engang gør, så tiltroen til andre mennesker var og er ikke stor.

Men skolemæssigt gik det godt. Så blev hun 18 og kommunen vidste ikke hvad der så skulle ske. Pludselig en dag midt i 2G fik hun besked om at flytte på plejehjem 60 kilometer fra bostedet, hvilket ville betyde et reelt stop på gymnasiet, da det var en speciel linje som ikke blev udbudt i nærheden og det ville tage 2,5 timer hver vej at komme i skole fra plejehjemmet. Via private kontakter som var lidt på kanten af reglerne fik vi dog skaffet hende en ungdomsbolig. Gymnasiet blev bestået, men et gennemsnit på 10 røg ned på lidt over 6 på grund af stress og en opblusning af den sygdom som havde ligget latent i hende - nemlig Skizotypi. Desuden blev hun nu også diagnoseret med PTSD som følge af hændelser under anbringelsen eller ting som skete i børnehaveklassen.

Nu læser hun på universitet, men ønsker at droppe ud og blive damefrisør.

Nogle steder ser man ikke frisør som en ordentlig uddannelse. Se dette link herunder om en mor, som sendte sin datter i behandling fordi hun ville være frisør.

https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2016/mar/25/i-paid-to-have-my-daughter-kidnapped-experience

Jeg vil sige at jeg ikke deler denne mors tanker om frisørfaget, da vi i Danmark for tiden har en trend hvor regeringen i højere grad vil have de unge til de manuelle fag end at forfølge drømme om ussel mammon, hvis de ikke socialt ved hvad der kræves for at studere f.eks. ved at forældrene har en lang uddannelse og kan lære dem det.

Men kræver frisørfaget ikke en grad af åbenhed overfor kunderne som en person med en kombi-diagnose kunne have svært med at klare? Sekundært fik sagsbehandleren lært hende at studielån bare er noget man tager, så efter gymnasiet skyldte hun SU 80.000 kroner for at få en studenterhue. Skal hun begynde at afdrage, hvis hun skifter studieretning?

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
For 2 timer siden, BenniM skrev:

En bekendt har en datter som nu er 21. Jeg var med som bisidder ved datterens sag på grund af mine erfaringer med det offentlige. 

For mange år siden klarede hun sig dårligt efter at en lærer skabte dårlig stemning i skolen. Læreren blev senere stoppet for spritkørsel og det viste sig at hun var alkoholiker og det var årsagen til umotiverede udbrud i børnehaveklassen. Skolen havde holdt hånden over læreren i håbet om at få hende på afvænning. Den manglende lyst til at gå i skole fik socialforvaltningen ind over og barnet blev sendt til udredning på et hospital. Her påpegede man at barnet skulle modtage familiebehandling i hjemmet. Det var skolepsykologen ikke enig i og skældte decideret personalet på sygehuset ud. Hun blev kraftigt irettesat. Det udartede sig nærmest til en akademisk ydmygelse.

Barnet blev fjernet fra hjemmet imod sygehusets anbefaling. Faktisk så gjorde kommunen i de efterfølgende år alt for at ingen læste hospitalets rapport. Bostedet fik dog rapporten fra forældrene så de vidste hvorfor de havde fået barnet. Kommunen havde ingen ting at give.

Årene gik. Da der var mange unge med forskellige problemer, blev hun meget lukket. Hendes undertøj blev stjålet af en dreng som brugte det på en måde som nogle drenge nu engang gør, så tiltroen til andre mennesker var og er ikke stor.

Men skolemæssigt gik det godt. Så blev hun 18 og kommunen vidste ikke hvad der så skulle ske. Pludselig en dag midt i 2G fik hun besked om at flytte på plejehjem 60 kilometer fra bostedet, hvilket ville betyde et reelt stop på gymnasiet, da det var en speciel linje som ikke blev udbudt i nærheden og det ville tage 2,5 timer hver vej at komme i skole fra plejehjemmet. Via private kontakter som var lidt på kanten af reglerne fik vi dog skaffet hende en ungdomsbolig. Gymnasiet blev bestået, men et gennemsnit på 10 røg ned på lidt over 6 på grund af stress og en opblusning af den sygdom som havde ligget latent i hende - nemlig Skizotypi. Desuden blev hun nu også diagnoseret med PTSD som følge af hændelser under anbringelsen eller ting som skete i børnehaveklassen.

Nu læser hun på universitet, men ønsker at droppe ud og blive damefrisør.

Nogle steder ser man ikke frisør som en ordentlig uddannelse. Se dette link herunder om en mor, som sendte sin datter i behandling fordi hun ville være frisør.

https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2016/mar/25/i-paid-to-have-my-daughter-kidnapped-experience

Jeg vil sige at jeg ikke deler denne mors tanker om frisørfaget, da vi i Danmark for tiden har en trend hvor regeringen i højere grad vil have de unge til de manuelle fag end at forfølge drømme om ussel mammon, hvis de ikke socialt ved hvad der kræves for at studere f.eks. ved at forældrene har en lang uddannelse og kan lære dem det.

Men kræver frisørfaget ikke en grad af åbenhed overfor kunderne som en person med en kombi-diagnose kunne have svært med at klare? Sekundært fik sagsbehandleren lært hende at studielån bare er noget man tager, så efter gymnasiet skyldte hun SU 80.000 kroner for at få en studenterhue. Skal hun begynde at afdrage, hvis hun skifter studieretning?

 

Og---------------------????????????????????????????

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
snoozz

Det er næsten "klassisk" historie om hvordan bare enkelt lærer kan ødelægge børn for livet.

Jeg kan selv et lign eksempel fra mig selv, omend i en lidt anden "boldgade...

Jeg gik på en friskole langt ude på landet, åbenbart så langt ude at det var svært at skaffe lærere. Da skolen en dag manglede en lærer fandt de så en fra et af de værste steder i DK: Tingbjerg i Kbh. Det er nok lidt naivt at tro at en lærer fra sådan et område kan blive velfungerende i en lille landsbyskole.

Fx brugte han mærkelige afstraffelsesmetoder, ikke kun dumpe ens karakterer helt ude af proportioner, men også fx sætte en til pedel-arbejde i frikvartererne. Fx pudse vinduer, eller rive vise blade sammen.

Der var fx også på ture, så ville han med vilje "glemme mig" eller sætte mig af langt  hjemme fra. Fx til skolernes motionsløb som vi holdte i en skov 15 km fra skolen, og som jeg ikke engang var gammel nok til at finde hjem fra på egen hånd. Der blev jeg blot efterladt.

Eller anden gang vi havde været inden i "Tingbjerg" da han synes vi skulle være "venskabsklasse" med dem på hans tidligere skole. Der blev jeg sat af bussen 14 km fra skolen da han mente vi larmede for meget i bussen. Heldigvis var jeg der gammel nok til at kunne finde ud af at tage toget det sidste stykke. Men alligevel ! Det går sgu ikke !

Og endnu et eksempel: Mig og en skolekammerat ville gerne lave en "frugtbod" da der ingen former for kantine var, og de fleste var trætte af kedelige rugbrødsmadder. Så vi havde ting som bananer, grovboller, juice-brikker og lign. Og tog  blot 50 øre over indkøbspris (man skulle trods alt bruge en del tid på det).

Det fik han lukket fordi han mente at vi "udnyttede vores kammerater" med de overpriser. Altså på en god uge tjente vi måske 50 kr til deling, for 7 timers arbejde. Det er mindre end folk i fængsel får i timen, så jeg har svært ved at se det er udnyttelse.

En gang truede han mig endda med at hvis jeg ikke selv fandt en anden skole at gå på, så skulle han satme nok sørge for at jeg fik lyst til det. Ved dog ikke helt om det skulle opfattes som en trussel om fysisk eller *"bare fortsat" psykisk vold.

Anyway han have 2-3 "kæledækker" i klassen, men stort set resten af klassen oplevede  dette på den ene eller anden måde. Heldigvis fik vi ham fyret efter at nok forældre havde klaget skriftligt til forstanderen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...