Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
BenniM

Er et kørekort ikke blevet for dyrt?

Recommended Posts

BenniM

Der kører en række sager med snyd omkring køreprøver. Det skal selvfølgelig stoppes.

Men er kørekort ikke blevet for dyrt?

Jeg hører priser på 15-20.000 kroner især i hovedstaden og man skal nu leje kørelærerens bil til køreprøven. Alt mulige ekstragebyrer f.eks. ved køretimer efter skoletid, så man kan undgå fravær i skolen ved at betale ekstra for køretimer sidst på dagen.

Imens bliver erhvervschauffører i højere grad hentet ind fra øst-europa og ofte også ind fra lande udenfor EU, hvor de hurtigt på nogle få timer får udstedt alle mulige cerfikater af en korrupt embedsmand i Øst-europa, så de kan køre med farlige stoffer og hænger efter minutters undervisning.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-01-26-flere-koreskoler-snyder-med-deres-elevers-korekort

Er retten til at føre et køretøj på vej til at blive noget elitært som fattige aldrig får råd til?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
ThomasSneum

Ja, det er for dyrt.

Bør staten overtage og give borgerne mulighed for en billig pakkeløsning? 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
homofaber
For 2 timer siden, BenniM skrev:

og man skal nu leje kørelærerens bil til køreprøven.

Hvorfor skulle kørelæreren stille sin skolevogn gratis til rådighed?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
homofaber

Jeg synes i øvrigt ikke, at det er dyrt at betale 15.000 for et kørekort. Det er noget, man har resten af livet, hvis man passer på det. Til sammenligning kan en ny iPhone koste mere end det halve af et kørekort. Hvis man ikke har råd til at tage et kørekort, har man heller ikke råd til at have bil.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
BenniM
For 9 timer siden, homofaber skrev:

Hvorfor skulle kørelæreren stille sin skolevogn gratis til rådighed?

Det gjorde man i gamle dage før at det blev moderne at lave prisstrukturen ugennemsigtig.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
homofaber
For 10 timer siden, BenniM skrev:

Det gjorde man i gamle dage før at det blev moderne at lave prisstrukturen ugennemsigtig.

Nej. Nu ved jeg ikke, hvad gamle dage er for dig, men jeg har sammen med min familie drevet køreskole siden slutningen af 80-erne og op til 2009. Elever har altid betalt for leje af skolevognen. Hvem skulle ellers betale for brændstof? Kørelæreren kan jo ikke have køretimer med andre elever, når bilen er til køreprøve. Man kan nemt have 6 køreprøver på én dag. Det er rigtig meget tid, der går til "spilde".

Det er i øvrigt ikke køreskolerne, der er ansvarlig for, at priserne er ugennemsigtige, men fordi der er så meget lovkrav. Et andet eksempel er kravlegård og glatbane - det er ofte penge, som eleven betaler til køreskolen, men som køreskolen så igen betaler til dem, der driver banerne. Det er ikke noget, køreskolen tjener på. Eleven kunne sådan set selv betale direkte til banerne.

Igen vil jeg bare sige, at et kørekort er ikke dyrt. Det er noget, man har hele livet, hvis man passer på det. Og dem, der ikke kan finde ud af at passe på det, burde slet ikke have kørekort.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
BenniM
For 22 timer siden, ThomasSneum skrev:

Ja, det er for dyrt.

Bør staten overtage og give borgerne mulighed for en billig pakkeløsning? 

Der var engang hvor militæret gav kørekort til bestemte køretøjer. Måske kunne man indføre noget for noget, når folk stiller sig til rådighed for nationen. I andre lande er militæret eneste mulighed, hvis deres skæbne er at de er født ude på landet hvor man ikke har skolerne til at blive noget stort.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
ThomasSneum
For 6 timer siden, BenniM skrev:

Der var engang hvor militæret gav kørekort til bestemte køretøjer. Måske kunne man indføre noget for noget, når folk stiller sig til rådighed for nationen. I andre lande er militæret eneste mulighed, hvis deres skæbne er at de er født ude på landet hvor man ikke har skolerne til at blive noget stort.

Hvis kvaliteten er i orden, så ser jeg ikke andre "udfordringer" end at staten måske ikke bør konkurrere med privatsektoren. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Rekruttering

Et kørekort er (i nogle tilfælde) kun et beløb som skal betales én gang. Derfor ser jeg ingen problemer med prisen på kørekortet, selvom det selvfølgelig er en ordentlig sjat penge, som kunne have været brugt på så meget andet. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Lucianone

Jeg er ambivalent her.

På den ene side mener jeg af princip, at kørekort burde være tilgængeligt for flest mulige mennesker. Det er unfair, at det efterhånden kun er rimeligt velhavende folk, der har råd til kørekort og bil.

På den anden side er jeg selv træt af privatbilismen. Der er alt alt for mange privatbiler i Danmark efterhånden. Folk tager bilen af ren magelighed og dovenskab, bare de skal over og handle eller over og besøge Tante Oda. Efter min mening burde man kun tage bilen, hvis man enten har et ærinde mindst 7-8 km. væk - eller er så svagelig, at man ikke er i stand til hverken at gå eller cykle f.eks. 2-3 km. 

Man burde gøre meget mere for at gøre den kollektive trafik mere billig og effektiv - og dermed mere attraktiv. Det er alt for dyrt at køre med bus eller tog i Danmark. F.eks. mener jeg, at det kun burde koste ca. 5 kroner at køre 10 km. inde i en storby. Men som det er i dag, koster det jo snarere 15-20 kroner. Og det er den ene vej. Det bliver så 30-40 kroner, hvis man skal begge vej (og det skal man jo sjovt nok næsten altid). Derfor cykler jeg næsten altid, når jeg har ærinde indenfor bygrænsen. Jeg gider da ikke bruge 30-40 kroner for at køre 5-8 km. med bus frem og tilbage!

Dertil kommer, at den kollektive trafik er alt for langsom her i Danmark. F.eks. tager det to timer at køre med tog fra Aalborg til Skagen, hvor det kun tager lidt over en time med bil. Det er da ringe, at det skal tage næsten dobbelt så langt tid med tog som i bil, når nu det også er ret dyrt at tage toget. Og hvis man skal f.eks. fra Aalborg til Viborg eller Herning, er det også mega bøvlet med offentlig transport. Der går ingen direkte tog. Og busserne kører herrelangsomt.

Danmark er et u-land, hvad angår offentlig transport. Både med hensyn til priser og hastighed. Samtlige vore nabolande har langt hurtigere tog f.eks. Og de er også billigere, mener jeg (i hvert fald i Tyskland). 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...