Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke
Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
Cementdebil

Om at købe et ur

Recommended Posts

Cementdebil

Forleden tabte jeg mit armbåndsur uden at mærke det. Formentlig har kæden ikke været ordentligt låst, eller også er låsen på grund af slid holdt op med at fungere effektivt. Jeg måtte altså have et nyt ur og gik til en tilfældig urforretning.
»Hvad skal De bruge uret til?« var det første, ekspeditricen ønskede oplyst.
»Tja,« sagde jeg, »jeg ville gerne være i stand til at se, hvad klokken er.«
Hun lo. En lidt for høj latter, syntes jeg, i betragtning af, at ingen havde sagt noget morsomt.
»Naturligvis,« sagde hun i en belærende tone, »er alle vore modeller forsynet med en eller anden form for tidsmåler. Men hvad skal De ellers bruge det til?«
Jeg rodede i min hjerne for at finde noget andet, jeg kunne få trang til at gøre med et ur, men jeg kunne kun forestille mig den situation, at jeg kom til at tage uret med i brusebad. »Det må gerne være vandtæt,« sagde jeg så.
Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle mene om kvindemennesket. Hvis hun var dobbelt så sød, som hun prøvede på at være, ville hun stadig ikke være halvt så sød, som hun troede, hun var. Nu stak hun hånden ind i en montre og fremdrog noget på størrelse med rådhusuret. »Dette er vores professionelle dykkerur,« sagde hun. »Det er vandtæt til 150 meters dybde.«
Hvornår vil jeg befinde mig i 150 meters dybde? tænkte jeg. Måske hvis jeg tog på en sørejse, og skibet sank. Men hvad brug havde jeg så for at vide, hvad klokken var?
»Det er et analogur med digital-display, som De ser,« fortsatte hun i samme belærende tone som før, »selvlysende, med ridsefrit glas og drejelig dykkerrand. Det har kalender og sekund-, minut- og timetæller...«
»Faktisk,« sagde jeg, »har jeg ikke planer om at tilbringe så lang tid under vandet.«
Hun så skuffet ud. »Måske,« sagde hun, »havde De et mere elegant ur i tankerne?« Hun tog noget juvelblinkende op fra en fløjlsbakke og viste mig det. »Dette ur er så tyndt, at hvis De ser det fra siden, er det, som om det bliver usynligt.«
Hvor fascineret jeg end var ved tanken om at eje et usynligt ur, måtte jeg alligevel svare, at jeg var ude efter et praktisk arbejdsur.
»Så har vi den helt rigtige model her - et digitalur med kalender, der er programmeret til år 2037, foruden time-signal, nedtællefunktion og vækker, der kan spille tre melodier...«
Jeg erkendte, at jeg umuligt kunne leve med et ur, der var så meget klogere end jeg selv, og at jeg nok hellere måtte kigge mig om ét et andet sted.
Efter at have spadseret rundt i kvarteret i nogen tid fandt jeg det ur,jeg søgte - i et stativ i et supermarked.
Et der nøjes med at fortælle mig, hvad klokken er.
Jeg er meget pertentlig med at være præcis til hvad som helst - af rent egoistiske grunde. Ved at være præcis er det fuldkomne middel til at sikre sig nogle ensomme stunder i fred og ro - hvorsomhelst.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...