Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
Kajkajdetermig

5000 kalorier til frokost, er det synd for dig eller os andre?

Recommended Posts

Kajkajdetermig
Skrevet (redigeret)

Nøj, hvor er jeg ved at være træt af at alle os andre bliver tvunget til at skulle tage stilling til LGBT, grovædere, og andre menneskers selvforskyldte elendigheder.

Ja jeg har ytret min mening om den nye generation at skvader hoveder der påstår de er født i en forkert krop.

Her til middag tændte jeg for News, og blev mødt af en fed kvinde som nu syntes at vi alle sammen skal høre om hendes latterlige tilgang til mad.

Denne her 170 kg. tunge falliterklæring, næsten pralede med hendes spisevaner.

Hvis ens frokost består af 11 rundnummer rugbrød med makrelsalat druknet i mayonnaise,fiskefrikadelle druknet i remulade, og frikadellepålæg med fedtstof til at fjerne den grimme smag af mad. Desert, en klappen sammen sandwich med tunsalat sammen med en pose franske kartofler, og til sidst en bøtte vaniljeis. Så meget spiser jeg ikke engang i døgnet.

Det er jo ikke kun personen selv der bliver berørt af det. Det er så sandlig også hele personens omgangskreds. 

Det kan godt være at det er oppe i hendes hoved den er gal. Men en sådanne livsstil, den fremkalder faktisk det værste i folk. For jo federe de bliver, jo mere lyver de over for sig selv, og bliver upålidelige over for sin omverden. 

Jeg havde faktisk en bestyrelsesformand, som i den grad lever og spiser som en 300 kg. tung Foie gras gås.

Hun har sorte fødder og åbne sår på anglerne. Hun har så svært ved at bevæge sig, så hun tillader sig at køre med sin bil på fortovene og andre upassende steder, for at slippe for at bevæge sig.

Hun forsøger ihærdigt at bilde omverdenen ind at det er glutenallergi, fordi det har hendes søster fået konstateret. Men glutenallergien er der så kun i de få minutter hvor hun spiser brød uden gluten. De wienerbrød og T Birges som hun ufortrødent guffer i sig, de gælder altså ikke lige nu.

Problemet er bare, at hun bliver større og større, og hendes konstant dårlige samvittighed styrer hende løgne og upassende adfærd.

Mange af dem er ensomme, og forbliver sådanne. Og så har de det meste af døgnet til at skamæde.

På arbejdet der sidder de sammen med deres kollegaer, og stikker i en salat, for syns skyld. Som regel har de indrettet sig med slikdepoter og andre fede sager.

Er det rimeligt at hendes omverden skal tvinges til at forholde sig til hende eget svigt af sit eget liv?

Du skal tvinges til at forholde dig til hende, men du må ikke konfronterer hende med hendes latterlige adfærd.

Hun får mere fraværd, for hun lider og lægebesøgene tager til.

Hun lytter tilsyneladende kun til sig selv, og ignorerer lægens ord.

Hendes arbejde bliver også ringere udført med tiden, og hun kommer bagud med sine aftaler, og belaster sine kollegaer.

Burde hendes arbejdsgiver ikke tage hende til en samtale, og tvinge hende til at gå til lægen og få den mentale hjælp som en spiseforstyrrelser kræver?

Hvert andet menneske er overvægtigt, men der er altså nogen mennesker, som jeg simpelthen ikke fatter kommer i betragtning til et job på arbejdsmarkedet.

Æde psykosen lyser ud af de mennesker, vejer du så meget at runder mere end 100%+ af din idealvægt så er du psykisk syg, og er behandlingskrævende. Men er det omverdens problem at skulle tage over når en kollega er ved at æde sig selv ihjel, og ikke kan passe sine forpligtigelser?

Det hjælper ikke at trøstespise fordi man i forvejen vejer for meget.

 

Redigeret af Kajkajdetermig

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Lucianone
Skrevet (redigeret)

Jeg synes, at det er i orden at stikke og prikke lidt til folk, der er enormt overvægtige og som synes at sidde fast i en ond cirkel, hvor de æder mere og mere og bliver federe og federe. Trods alt er det i sidste ende også til folks eget bedste, at man stikker og prikker til dem.

Nogle er dog meget dumstædige og holder fast i dårlige vaner. Jeg har en onkel, der er i starten af 70´erne. Han er smækfed og vejer ca. 140 kg (er 180 cm. høj, så hans bmi er tårnhøj). Han var en slank og flot fyr som ung. Men efterhånden lod han stå til og blev federe og federe og i hvert fald siden han var ca. 50 år har han været rigtigt stor. Problemet er, at han ingen viljestyrke besidder og han bliver bare sure, når man siger til ham, at han bør motionere. Han tager f.eks. altid bilen, selv når han bare skal over i supermarkedet. Han gider ikke engang cykle 500 meter, selvom han endda har en elcykel (den bruger han kun et par gange om året). 

Der er blevet stukket og prikket til ham i mange år, men han er dumstædig og bliver bare sur, når man siger noget til ham. Et eller andet sted må det blive hans eget problem så. Han har for længst fået sukkersyge og har et ret dårligt helbred og får masser af piller hver dag. Nu hvor han har rundet de 70, tror jeg ikke på, at det nogensinde bliver bedre. Han vil resten af sine dage kun kunne holde sig i live ved at tage en masse piller for blodtryk, kolesterol og blodsukker (parametre, som alle er tårnhøje hos ham....). 

Jeg har to gange i mit liv lagt mig lidt ud. Men jeg reagerede på det og gjorde noget ved det. Men ikke alle har den viljestyrke eller vilje til forandring. Dem synes jeg godt, at man må prikke lidt til. Så jeg synes da, at du skulle fortælle hende kvinden sandheden. Fordi selvom sandheden er hård, er det i hendes egen interesse, hvis du siger din ærlige mening til hende...

Redigeret af Lucianone

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
basle72

Tja det er vel ikke anderledes end med rygere, alkoholikere og narkomaner, eller dem der sulter sig selv ihjel fordi de ikke kan blive tynde nok. Det er jo alt sammen også selvforskyldt.

Skal vi så også bare sige til dem " jeres problem, pas jer selv"?

Hører selv til i den store ende, mange vil nok sige fed. Da jeg var størst lå jeg vel idealvægt + 60% og havde det fint. Mit problem er at når jeg begynder at spise så stopper jeg ikke igen, kan godt blive mæt, så jeg siger puha er lige ved at have det dårligt, og 15 min efter så er jeg sulten igen. Så er det her man kunne sige tag dig dog sammen og lad være, men det er ekstremt svært, akkurat som med rygere, narkomaner osv. mere vil have mere, og det bliver endnu sværere når man elsker al mad, og man har det fysisk og psykisk godt, for hvorfor så ændre noget?

Det kræver et ordentligt los i rø… og det fik jeg i form at en type2 diabetis som jeg fik konstateret for præcis et år siden. Fik en bog med hjem om hvordan man skulle spise, og ikke mindst hvad man bare kunne guffe løs af uden det betød noget for min diabetis, og fra første dag, lagde vi kosten 95% om efter den vejledning.

Her et år efter, spiser jeg stadig store mængder mad, men nu er det grøntsager, salater, kød, kun sukkerfri sodavand osv. og har pt tabt ca 10% af den vægt jeg havde for et år siden, udelukkende ved at lægge kosten om.

Man kan gøre meget selv, men det kræver først man selv kan se at man har et problem, og det er MEGET svært, dernæst skal man bruge et værktøj der fortæller en hvad man så skal gøre for at ændre noget, og så det aller sværeste, at fastholde den nye livsstil.

At overspise er bestemt ikke noget man bare lige stopper med, det er en daglig kamp der skal kæmpes, helt på lige fod med en alkoholiker/ryger der skal stoppe. 

  • Synes godt om 2

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
BenniM

Hvis folk selv tjener deres penge, så må de leve som de vælger at gøre. Vi lever i et demokrati og selv om vi måtte vælge en levevis der bringer os direkte til graven eller på hospitalet, så skal der være frihed til dette.

Med lidt held, så kommer de udsvævende ikke til at udgøre en del af ældrebyrden.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Kajkajdetermig
On 10.1.2020 at 13:02, basle72 skrev:

Tja det er vel ikke anderledes end med rygere, alkoholikere og narkomaner, eller dem der sulter sig selv ihjel fordi de ikke kan blive tynde nok. Det er jo alt sammen også selvforskyldt.

Skal vi så også bare sige til dem " jeres problem, pas jer selv"?

Hører selv til i den store ende, mange vil nok sige fed. Da jeg var størst lå jeg vel idealvægt + 60% og havde det fint. Mit problem er at når jeg begynder at spise så stopper jeg ikke igen, kan godt blive mæt, så jeg siger puha er lige ved at have det dårligt, og 15 min efter så er jeg sulten igen. Så er det her man kunne sige tag dig dog sammen og lad være, men det er ekstremt svært, akkurat som med rygere, narkomaner osv. mere vil have mere, og det bliver endnu sværere når man elsker al mad, og man har det fysisk og psykisk godt, for hvorfor så ændre noget?

Det kræver et ordentligt los i rø… og det fik jeg i form at en type2 diabetis som jeg fik konstateret for præcis et år siden. Fik en bog med hjem om hvordan man skulle spise, og ikke mindst hvad man bare kunne guffe løs af uden det betød noget for min diabetis, og fra første dag, lagde vi kosten 95% om efter den vejledning.

Her et år efter, spiser jeg stadig store mængder mad, men nu er det grøntsager, salater, kød, kun sukkerfri sodavand osv. og har pt tabt ca 10% af den vægt jeg havde for et år siden, udelukkende ved at lægge kosten om.

Man kan gøre meget selv, men det kræver først man selv kan se at man har et problem, og det er MEGET svært, dernæst skal man bruge et værktøj der fortæller en hvad man så skal gøre for at ændre noget, og så det aller sværeste, at fastholde den nye livsstil.

At overspise er bestemt ikke noget man bare lige stopper med, det er en daglig kamp der skal kæmpes, helt på lige fod med en alkoholiker/ryger der skal stoppe. 

Hej.

Nu var det en 32 årig kvinde som tv2 tilsyneladende har fulgt i et år.

Jeg vil våge den påstand at hvis man spiser sig så stor som denne her kvinde på 170 kg. Så er det en psykisk lidelse.

Men det er altså ikke en undskyldning for at blive ved med at købe de forkerte varer.

11 rundnummer rugbrød på tre tallerkner, det kræver sin mavesæk.

Problemet er så også bare, at de her mennesker, de lytter ikke til andre mennesker. Og de lyver over for sig selv, og det gør de så også over for andre.

Den bestyrelsesformand som jeg nævnte i mit oplæg, som faktisk er en kvinde, hun er så upålidelig, og grådigt tænkende, så der er bare ikke rigtigt nogen tilbage som gider hende. Hun har hvad jeg er sikker på, begyndende koldbrand i begge fødder, dels på grund af fedme, og så er hendes fedme blevet så grel, at hun ikke går særligt godt.

Hendes konstant dårlige selvsamvittighed, gør at hun tilegner sig ekstremt dårlige vaner, som går ud over hendes medmennesker.

Jeg kan fortælle dig, en af de dårlige vaner er f.eks. hun bruger det fælles toilet som er i vaskeriet i den boligforening hun er bestyrelsesformand i. Og tro mig, de ejendomsfunktionærer som skal rense toilettet efter hende, er der flere der har sagt op. Ikke på grund af hendes lokumsvaner, men jo federe hun bliver, jo mere rigid og påståelig bliver hun.

Hun kører der over om natten, så hun ikke overskider sit eget toilet hjemme.

Det var et tilfælde at en funktionær opdagede det, for han skulle hente noget på kontoret, som han skulle bruge i weekenden. Og de havde undret sig over hvem der af beboerne der havde så ulækre toiletvaner. Det er kun beboerne der har adgang til vaskeriet, men dog kun i åbningstiden. Bestyrelsen har adgang døgnet rundt, da de har et kontor ved siden af.

Jeg kan kun forestille mig at hendes kollegaer må have været udsat for det samme. Derfor skider hun nu sent om aftenen, og ikke på arbejdet.

En anden ting som de bliver, de bliver forbandede sjusket, og igen driver deres dårlige samvittighed dem til et utåleligt humør/adfærd.

Men der findes nu også kraftige mennesker som ikke er som hende her. Men så vejer de nok heller ikke tre gange deres normalvægt.

 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...