Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke
Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
snoozz

Hvorfor døde Pernille?

Recommended Posts

snoozz

Jeg husker hende endnu...

Vi snakker året 1995.

Jeg gik på en friskole. Der kom tit lidt specielle børn. Altså både dem fra rige familier, og så måske alt fra nogle med handicaps, udadreagerende (ADHD) eller som på anden vis bare ikke passede så godt ind i den alm kommuneskole. Ja og så helt alm middelalderklassebørn som mig.

Jeg gik der mest fordi den var nærmest og der var 1 km længere til folkeskolen, og det gad jeg ikke i fx regnvejr. Og så var klasserne også bare mindre. Ofte så små at man underviste 2 årgange samtidigt.

En dag i 8. klasse kom en ny pige i 7. klasse, som jeg ikke havde set før. Selvom hun var fra nabobyen (2 km væk) havde jeg aldrig hørt om hende.

Men vi blev hurtigt godt venner. Som i at snakke, og spille bordtennis og sådan noget, men ikke mere end det. Jeg gik så hen og forelskede mig i hende faktisk.

Hun var lidt klassens tykke pige. Uden at være fed, for der var ingen andre fede piger i den klasse. Højst lidt buttet.

Dog lod jeg mærke til at hun oftere og oftere ikke kom i skole, uden nogen umiddelbar grund - hun var ikke syg eller noget,

Så en dag brugte jeg mine surt optjente avispenge på at cykle ned til den lokale blomsterhandler, for så at cykle hjem til hende for at invitere hende på det man vel kalder på en date i nutidens sprog. Jeg vidste  nemlig hvor hun boede.

Men der blev jeg bare mødt af en sur far, som sagde "hun har ikke tid, hun laver lektier". Tænkte det var en underlig afvisning. Og smed blomsterne ud.

Tiden gik og det blev så aldrig til mere med hende, selvom jeg stadig var forelsket i hende.

Dog ville skæbnen at jeg fandt en pige næsten magen til på en anden skole i nærheden. Og fik forhold og barn  osv med hende.

Så en dag i toget så jeg Pernille igen, helt tilfældigt.

Vi sagde ikke noget til hinanden, hun var tydeligvis ikke interesseret i at tale med nogen som helst.

Dog husker jeg at hun så underligt "ranglet" ud i forhold til da jeg kendte hende i skolen. Og så havde hun en tyk dunjakke på selvom det var sommer?

ANOREKSI!

Få uger efter fik jeg af vide at hun var bogstavelig talt død af sult. Hun havde været så ked af sin vægt (som måske kun var 10 kg overvægt, så slet ikke slemt) at hun bogstavelig talt havde sultet sig ihjel.

Dette er nok slet ikke nogen enestående historie, men jeg tænker tit på om...

Hvis hendes far dengang jeg kom med blomsterne havde lukket mig ind/fået hende ud, om så livet var blevet anderledes, at hun havde set lysere på alting, og ikke endte med at dø som 21-årig.

R.I.P.

Hvis jeg tilfældigvis er i den by (bor der ikke mere) men hvis jeg er, går jeg tit forbi hende gravsted. Og der er bare noget galt når der står på et gravsten "Født 1982, død i 2004"

Kan man VIRKELIG ikke gøre mere for anoreksi-piger?

Tænker at ISÆR friskoler som tager "specielle børn" ind, bør være opmærksomme på den slags ? Og med "specielle" mener jeg ikke børn med handicaps - det kan det også være, men også kloge børn, dumme børn, tykke børn, alle slags børn.

Især når klasserne er så små at man slår to årgange sammen og stadig kun er måske 15 elever.

Og nu føler jeg lidt det er min skyld at hun døde. Fordi hun aldrig fik den kærlighed jeg synes hun fortjente.

Det virker uhyggeligt meget om hende jeg i stedet blev kærester med. Hun var også "klassens tykke pige", eller hun var ikke tyk bare buttet, men der var ingen tykkere end hende.

Der var dog ingen der mobbede hende med det eller noget, og ingen mobbede mig for at være sammen med hende, og jeg skammede mig hellere ikke over at gå med hende i hånden på gaden eller noget.

Men jeg kunne mærke hun ikke havde det godt med sine forældre derhjemme. Så jeg gjorde alt jeg kunne for at få hende ud. Og det fik jeg så også, i samme sekund hun blev 18 flyttede hun hjemmefra, hjem til mig ;)

Hun lever heldigvis endnu og har det - tjah, hun lever. Er mor til 2 børn og bor i en nedlagt fabriksbygning. Men hun lever dog !

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Lucianone

Sygt som en pige skal dø af anoreksi, fordi hun er en smule buttet. Det er vildt, at piger og kvinder i dag tror, at man er mere sexy hvis man ligner en kz-fange end hvis man har lidt former....

 

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
snoozz

Netop min pointe !

JEg synes hun var perfekt som hun var. Ellers ville jeg jo ikke have cyklet helt vejen til hende til en naboby med blomster, da hun angivigeligt var syg

Jeg tror at hun stadig ville have levet hvis hun var blevet  kærester med mig den den gang. Og kirken er altså ikke så "vild" Der er ikke Jehovead vidner eller Indre missionm selvom jeg har også har prøvet at få piger ud at disse sekter.

Men hun bar helt uskyldigsfri. Herren være med hende !

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
FrkFauna

Det er svært at svare på om du kunne havde gjort noget dengang for at redde hende, umildbart tænker jeg nej for ud fra det du skriver har hun tydeligvis været ret langt ude, og nok slet ikke ønsket hjælp eller ment hun havde brug for det. Mange fejlfortolker anoreksi og tror det er maden der er årsagen/problemet, det er det ikke, jo det er et problem at de sulter sig for at blive tynd. Men det ligger meget dybere end det, bla. psykisk, det at have kontrol og ofte lavt selvværd, men der er desværre mange faktorer som spiller ind (men jeg tænker du måske nok har sat dig lidt ind i det)

Det er meget trist det der skete med hende, også at hun ikke fik den hjælp hun skulle have. Mener ikke du skal bebrejde dig selv for det da du er uden skyld, jeg vil hellere stille det spørgsmål hvor var hendes forældre eller evt. andre pårørende henne?
blev hun syg mens I stadig gik i skole, og i så fald hvor var skolen henne i alt det? de har da ikke kunnet undgå at lægge mærke til noget var galt?.. Men de var måske bevidst ligeglade? (har selv gået på en friskole, hvor du skulle være ''heldig'' hvis du var en af de elever de udviste omsorg for, ellers blev du bare anset som et sort får som nærmest blev udstødt)  

Men det er sygt vi har et samfund som idealisere det at være sygeligt tynd som noget man skal stile efter, har selv været en af dem som mente hvis jeg havde en bestemt vægt, at så var jeg mere værd som menneske. Men når man har det ad helveds til så tænker man mange dumme og sorte tanker, og det kan man nok ikke forstå som udefrakommende med mindre man selv har stået i det. 

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guru-Master

Det har da været en mærkelig far hun har haft? ... hvor var hendes mor?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
snoozz

Jeg ikke ret meget om forældrene, moren har jeg aldrig mødt. Og faren kun den enkelte ene gang.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
modpol
On 14.12.2019 at 05:02, snoozz skrev:

Netop min pointe !

JEg synes hun var perfekt som hun var. Ellers ville jeg jo ikke have cyklet helt vejen til hende til en naboby med blomster, da hun angivigeligt var syg

Jeg tror at hun stadig ville have levet hvis hun var blevet  kærester med mig den den gang. Og kirken er altså ikke så "vild" Der er ikke Jehovead vidner eller Indre missionm selvom jeg har også har prøvet at få piger ud at disse sekter.

Men hun bar helt uskyldigsfri. Herren være med hende !

Indre mission er lille nok til at være en sekt, Jehovas vidner er for blevet for store de er nu en denomination som det hedder. Med over 15.000.000 aktive medlemmer er de for store til at kunne betegnes som en sekt.

Men hvordan gik det så med at få piger fra disse?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
modpol
On 14.12.2019 at 02:05, snoozz skrev:

Jeg husker hende endnu...

Vi snakker året 1995.

Jeg gik på en friskole. Der kom tit lidt specielle børn. Altså både dem fra rige familier, og så måske alt fra nogle med handicaps, udadreagerende (ADHD) eller som på anden vis bare ikke passede så godt ind i den alm kommuneskole. Ja og så helt alm middelalderklassebørn som mig.

Jeg gik der mest fordi den var nærmest og der var 1 km længere til folkeskolen, og det gad jeg ikke i fx regnvejr. Og så var klasserne også bare mindre. Ofte så små at man underviste 2 årgange samtidigt.

En dag i 8. klasse kom en ny pige i 7. klasse, som jeg ikke havde set før. Selvom hun var fra nabobyen (2 km væk) havde jeg aldrig hørt om hende.

Men vi blev hurtigt godt venner. Som i at snakke, og spille bordtennis og sådan noget, men ikke mere end det. Jeg gik så hen og forelskede mig i hende faktisk.

Hun var lidt klassens tykke pige. Uden at være fed, for der var ingen andre fede piger i den klasse. Højst lidt buttet.

Dog lod jeg mærke til at hun oftere og oftere ikke kom i skole, uden nogen umiddelbar grund - hun var ikke syg eller noget,

Så en dag brugte jeg mine surt optjente avispenge på at cykle ned til den lokale blomsterhandler, for så at cykle hjem til hende for at invitere hende på det man vel kalder på en date i nutidens sprog. Jeg vidste  nemlig hvor hun boede.

Men der blev jeg bare mødt af en sur far, som sagde "hun har ikke tid, hun laver lektier". Tænkte det var en underlig afvisning. Og smed blomsterne ud.

Tiden gik og det blev så aldrig til mere med hende, selvom jeg stadig var forelsket i hende.

Dog ville skæbnen at jeg fandt en pige næsten magen til på en anden skole i nærheden. Og fik forhold og barn  osv med hende.

Så en dag i toget så jeg Pernille igen, helt tilfældigt.

Vi sagde ikke noget til hinanden, hun var tydeligvis ikke interesseret i at tale med nogen som helst.

Dog husker jeg at hun så underligt "ranglet" ud i forhold til da jeg kendte hende i skolen. Og så havde hun en tyk dunjakke på selvom det var sommer?

ANOREKSI!

Få uger efter fik jeg af vide at hun var bogstavelig talt død af sult. Hun havde været så ked af sin vægt (som måske kun var 10 kg overvægt, så slet ikke slemt) at hun bogstavelig talt havde sultet sig ihjel.

Dette er nok slet ikke nogen enestående historie, men jeg tænker tit på om...

Hvis hendes far dengang jeg kom med blomsterne havde lukket mig ind/fået hende ud, om så livet var blevet anderledes, at hun havde set lysere på alting, og ikke endte med at dø som 21-årig.

R.I.P.

Hvis jeg tilfældigvis er i den by (bor der ikke mere) men hvis jeg er, går jeg tit forbi hende gravsted. Og der er bare noget galt når der står på et gravsten "Født 1982, død i 2004"

Kan man VIRKELIG ikke gøre mere for anoreksi-piger?

Tænker at ISÆR friskoler som tager "specielle børn" ind, bør være opmærksomme på den slags ? Og med "specielle" mener jeg ikke børn med handicaps - det kan det også være, men også kloge børn, dumme børn, tykke børn, alle slags børn.

Især når klasserne er så små at man slår to årgange sammen og stadig kun er måske 15 elever.

Og nu føler jeg lidt det er min skyld at hun døde. Fordi hun aldrig fik den kærlighed jeg synes hun fortjente.

Det virker uhyggeligt meget om hende jeg i stedet blev kærester med. Hun var også "klassens tykke pige", eller hun var ikke tyk bare buttet, men der var ingen tykkere end hende.

Der var dog ingen der mobbede hende med det eller noget, og ingen mobbede mig for at være sammen med hende, og jeg skammede mig hellere ikke over at gå med hende i hånden på gaden eller noget.

Men jeg kunne mærke hun ikke havde det godt med sine forældre derhjemme. Så jeg gjorde alt jeg kunne for at få hende ud. Og det fik jeg så også, i samme sekund hun blev 18 flyttede hun hjemmefra, hjem til mig ;)

Hun lever heldigvis endnu og har det - tjah, hun lever. Er mor til 2 børn og bor i en nedlagt fabriksbygning. Men hun lever dog !

Formentlig ikke, det er en psykisk sygdom som ikke bare kan behandles af en venlig mand, det er jo en irrationel følelse som afstedkommer de farlige handlinger.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...