Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke
Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
Gæst Stella

Veninde problem(er) *hjælp/råd søges*

Recommended Posts

Gæst Stella

Hej dindebat’s brugere. 
 

Jeg står i lidt af et dilemma som jeg har gået og grublet over længe, jeg ved godt det måske virker mærkeligt at oprettet et “anonymt” indlæg på en debat side, for at søge hjælp til et problem, hvor garantien for at I kan hjælpe selvfølgelig vil være minimal, og at jeg nok burde som et voksent menneske, selv kunne ordne mine problemer! - Men jeg prøver og så må det briste eller bære. 

Jeg har den her “Veninde” . Vi har kendt hinanden de sidste 8,5 år og der har faktisk aldrig været et ondt ord mellem os. Sagen er den at jeg er begyndt at have en mistanke om hun lyver overfor mig, og vi taler ikke om små hvide løgne. Men om en løgn der faktisk omhandler hendes helbred. (Da vi mødte hinanden havde hun svagt nævnt at hun led af kræft men hun gik på daværende tidspunkt ikke i detaljer om hvilken slags det var) Da vi blev lidt mere tætte åbnede hun mere op og fortalte hun led af leukæmi, og at hun i perioder gik til noget behandling for det men ellers ikke var mærket af det (jeg troede på hendes ord havde ikke grund til andet og jeg kendte ikke i detaljer til hvad leukæmi var osv.) og hun var jo også meget aktiv i sport og jeg tænkte kun, fedt hun har det overskud, ser man jo ikke mange der har). Under normale omstændigheder snakkede vi ikke sådan om hendes sygdom, og der gik så 1 års tid hvor jeg så forsigtigt spurgte til hvordan det så gik, hvor hun sagde det gik fint og jeg tænkte det da kun dejligt, så går der yderligere 1.5 år hvor hun en dag opslår en status opdatering på Facebook noget i stil med at det er i nøden man kender sine ægte venner. Spørg så indtil hvad som er galt er der flere som gør, hvor i hun forsikre alt er ok blot lidt problemer med en veninde som pludselig er røget i svinget. Jeg stikker så lidt til hende for at sikre mig hun er ok, og pludselig fortæller hun at veninden der ikke kunne klare hun var syg, og jeg tænker okay? sikken en veninde, men det jo er deres sag) min veninde siger så at hun skal påbegynde noget kemo fordi de piller hun får mod knoglekræft ikke er så effektive (jeg tænker knoglekræft? men alligevel så jeg har jo ikke forstand på det så jeg mistænker ikke noget) jeg siger så at hun må jo endelig sige til hvis jeg kan være til nogen hjælp, og hvornår hun så skal til, hvor på hun siger kortfattet at datoen får hun om et par dage og hun vil så skrive den til mig. Nå jeg lægger ikke mere i det og vi har jævnligt kontakt og jeg kan se hun indimellem deler billeder hvor hun deltager i løb og andre ting .. og jeg spørger så en dag om hvordan det der med kemo, hvor hun siger at det havde hun skam fået men at hun ønskede vi gik lidt stille med det da hun ikke ønskede alle skulle vide det men hun var ok så jeg skulle ikke bekymre mig. Det gør jeg dog men respektere hendes ønske, hun fortæller så at hun skal have flere kemobehandlinger og jeg spørger dumt om hun så kkke mister sit hår, og hun siger nej nej ikke ved den slags kemo, okay tænker jeg og det er nok der det begynder småt at jeg bliver lidt usikker. Da der så er gået 1 år efter den scene der og hun stadig ser frisk ud og med hår, så siger jeg en dag at det er dejligt at se hun er så frisk og at hendes behandlinger ser ud til at hjælpe. Hun siger så alvorligt, men det gør det ikke og jeg bliver lidt paf og spørger hvad hun mener, ja hun har været til kontrol og med den blodkræft hun har kan de intet gøre og at hun kun har måske 3-4 år tilbage. Jeg bliver i sagens natur chokeret. Dette er 3 år siden nu og mår jeg en sjælden gang spørg til det siger hun enten det går fint eller ændre lidt på hvor længe hun har igen, og udfra det hun har fortalt er der tale om 3 forskellige kræftformer og behandlinger. Men hun er overraskende frisk, jeg tror ikke nogen af de fælles venner vi har ved det men jeg ved hun har en anden veninde som ved det .. det er meget tys tys. 
 

Jeg ved ikke er det mig der er en dårlig veninde for at tænke sådan .. eller er jeg bare en dum naiv pige som man kan bilde alt ind .. 

Hvad skal jeg gøre, hvordan skal jeg konfrontere hende at jeg mistænker hende for at lyve? 
 

hvad ville I gøre? 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst Farfar.dk aka Roland
For 47 minutter siden, Gæst Stella skrev:

Hej dindebat’s brugere. 
 

Jeg står i lidt af et dilemma som jeg har gået og grublet over længe, jeg ved godt det måske virker mærkeligt at oprettet et “anonymt” indlæg på en debat side, for at søge hjælp til et problem, hvor garantien for at I kan hjælpe selvfølgelig vil være minimal, og at jeg nok burde som et voksent menneske, selv kunne ordne mine problemer! - Men jeg prøver og så må det briste eller bære. 

Jeg har den her “Veninde” . Vi har kendt hinanden de sidste 8,5 år og der har faktisk aldrig været et ondt ord mellem os. Sagen er den at jeg er begyndt at have en mistanke om hun lyver overfor mig, og vi taler ikke om små hvide løgne. Men om en løgn der faktisk omhandler hendes helbred. (Da vi mødte hinanden havde hun svagt nævnt at hun led af kræft men hun gik på daværende tidspunkt ikke i detaljer om hvilken slags det var) Da vi blev lidt mere tætte åbnede hun mere op og fortalte hun led af leukæmi, og at hun i perioder gik til noget behandling for det men ellers ikke var mærket af det (jeg troede på hendes ord havde ikke grund til andet og jeg kendte ikke i detaljer til hvad leukæmi var osv.) og hun var jo også meget aktiv i sport og jeg tænkte kun, fedt hun har det overskud, ser man jo ikke mange der har). Under normale omstændigheder snakkede vi ikke sådan om hendes sygdom, og der gik så 1 års tid hvor jeg så forsigtigt spurgte til hvordan det så gik, hvor hun sagde det gik fint og jeg tænkte det da kun dejligt, så går der yderligere 1.5 år hvor hun en dag opslår en status opdatering på Facebook noget i stil med at det er i nøden man kender sine ægte venner. Spørg så indtil hvad som er galt er der flere som gør, hvor i hun forsikre alt er ok blot lidt problemer med en veninde som pludselig er røget i svinget. Jeg stikker så lidt til hende for at sikre mig hun er ok, og pludselig fortæller hun at veninden der ikke kunne klare hun var syg, og jeg tænker okay? sikken en veninde, men det jo er deres sag) min veninde siger så at hun skal påbegynde noget kemo fordi de piller hun får mod knoglekræft ikke er så effektive (jeg tænker knoglekræft? men alligevel så jeg har jo ikke forstand på det så jeg mistænker ikke noget) jeg siger så at hun må jo endelig sige til hvis jeg kan være til nogen hjælp, og hvornår hun så skal til, hvor på hun siger kortfattet at datoen får hun om et par dage og hun vil så skrive den til mig. Nå jeg lægger ikke mere i det og vi har jævnligt kontakt og jeg kan se hun indimellem deler billeder hvor hun deltager i løb og andre ting .. og jeg spørger så en dag om hvordan det der med kemo, hvor hun siger at det havde hun skam fået men at hun ønskede vi gik lidt stille med det da hun ikke ønskede alle skulle vide det men hun var ok så jeg skulle ikke bekymre mig. Det gør jeg dog men respektere hendes ønske, hun fortæller så at hun skal have flere kemobehandlinger og jeg spørger dumt om hun så kkke mister sit hår, og hun siger nej nej ikke ved den slags kemo, okay tænker jeg og det er nok der det begynder småt at jeg bliver lidt usikker. Da der så er gået 1 år efter den scene der og hun stadig ser frisk ud og med hår, så siger jeg en dag at det er dejligt at se hun er så frisk og at hendes behandlinger ser ud til at hjælpe. Hun siger så alvorligt, men det gør det ikke og jeg bliver lidt paf og spørger hvad hun mener, ja hun har været til kontrol og med den blodkræft hun har kan de intet gøre og at hun kun har måske 3-4 år tilbage. Jeg bliver i sagens natur chokeret. Dette er 3 år siden nu og mår jeg en sjælden gang spørg til det siger hun enten det går fint eller ændre lidt på hvor længe hun har igen, og udfra det hun har fortalt er der tale om 3 forskellige kræftformer og behandlinger. Men hun er overraskende frisk, jeg tror ikke nogen af de fælles venner vi har ved det men jeg ved hun har en anden veninde som ved det .. det er meget tys tys. 
 

Jeg ved ikke er det mig der er en dårlig veninde for at tænke sådan .. eller er jeg bare en dum naiv pige som man kan bilde alt ind .. 

Hvad skal jeg gøre, hvordan skal jeg konfrontere hende at jeg mistænker hende for at lyve? 
 

hvad ville I gøre? 

Hej Stella

Et godt og meget kontant råd, ud til højre med hende, hun lyver stærkere end ti heste kan rende og det er ikke noget hun vil kunne holde op med. At hun ikke har fortalt nogen af jeres fælles venner det, er ret logisk, venner snakker sammen og hun ville komme i en ret stor kattepine hvis hun fortalte 20 forskellige ting til dem, prøv og holde styr på det 😏 nej tak siger jeg bare. Konfronter hende med det, og det er en god ide hvis du har det hele på skrift, så får hun sværere ved at løbe fra det. Og i sidste ende vil jeg nok tage en snak med jeres fælles venner! 
 

Hvis det hun har fortalt dig er noget hun har for vane med at gøre overfor andre, er det forståeligt hun mister veninder/venner på det! Hun bliver et ensomt menneske. 
 

Er ked af på dine vegne du skal opleve den slags det forekommer mig du ikke er så gammel igen, og derfor måske ikke har prøvet så meget. Og nej du er hverken dum eller naiv, man tror altid det bedste i folk! 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
FrkFauna
For 58 minutter siden, Gæst Stella skrev:

Hej dindebat’s brugere. 
 

Jeg står i lidt af et dilemma som jeg har gået og grublet over længe, jeg ved godt det måske virker mærkeligt at oprettet et “anonymt” indlæg på en debat side, for at søge hjælp til et problem, hvor garantien for at I kan hjælpe selvfølgelig vil være minimal, og at jeg nok burde som et voksent menneske, selv kunne ordne mine problemer! - Men jeg prøver og så må det briste eller bære. 

Jeg har den her “Veninde” . Vi har kendt hinanden de sidste 8,5 år og der har faktisk aldrig været et ondt ord mellem os. Sagen er den at jeg er begyndt at have en mistanke om hun lyver overfor mig, og vi taler ikke om små hvide løgne. Men om en løgn der faktisk omhandler hendes helbred. (Da vi mødte hinanden havde hun svagt nævnt at hun led af kræft men hun gik på daværende tidspunkt ikke i detaljer om hvilken slags det var) Da vi blev lidt mere tætte åbnede hun mere op og fortalte hun led af leukæmi, og at hun i perioder gik til noget behandling for det men ellers ikke var mærket af det (jeg troede på hendes ord havde ikke grund til andet og jeg kendte ikke i detaljer til hvad leukæmi var osv.) og hun var jo også meget aktiv i sport og jeg tænkte kun, fedt hun har det overskud, ser man jo ikke mange der har). Under normale omstændigheder snakkede vi ikke sådan om hendes sygdom, og der gik så 1 års tid hvor jeg så forsigtigt spurgte til hvordan det så gik, hvor hun sagde det gik fint og jeg tænkte det da kun dejligt, så går der yderligere 1.5 år hvor hun en dag opslår en status opdatering på Facebook noget i stil med at det er i nøden man kender sine ægte venner. Spørg så indtil hvad som er galt er der flere som gør, hvor i hun forsikre alt er ok blot lidt problemer med en veninde som pludselig er røget i svinget. Jeg stikker så lidt til hende for at sikre mig hun er ok, og pludselig fortæller hun at veninden der ikke kunne klare hun var syg, og jeg tænker okay? sikken en veninde, men det jo er deres sag) min veninde siger så at hun skal påbegynde noget kemo fordi de piller hun får mod knoglekræft ikke er så effektive (jeg tænker knoglekræft? men alligevel så jeg har jo ikke forstand på det så jeg mistænker ikke noget) jeg siger så at hun må jo endelig sige til hvis jeg kan være til nogen hjælp, og hvornår hun så skal til, hvor på hun siger kortfattet at datoen får hun om et par dage og hun vil så skrive den til mig. Nå jeg lægger ikke mere i det og vi har jævnligt kontakt og jeg kan se hun indimellem deler billeder hvor hun deltager i løb og andre ting .. og jeg spørger så en dag om hvordan det der med kemo, hvor hun siger at det havde hun skam fået men at hun ønskede vi gik lidt stille med det da hun ikke ønskede alle skulle vide det men hun var ok så jeg skulle ikke bekymre mig. Det gør jeg dog men respektere hendes ønske, hun fortæller så at hun skal have flere kemobehandlinger og jeg spørger dumt om hun så kkke mister sit hår, og hun siger nej nej ikke ved den slags kemo, okay tænker jeg og det er nok der det begynder småt at jeg bliver lidt usikker. Da der så er gået 1 år efter den scene der og hun stadig ser frisk ud og med hår, så siger jeg en dag at det er dejligt at se hun er så frisk og at hendes behandlinger ser ud til at hjælpe. Hun siger så alvorligt, men det gør det ikke og jeg bliver lidt paf og spørger hvad hun mener, ja hun har været til kontrol og med den blodkræft hun har kan de intet gøre og at hun kun har måske 3-4 år tilbage. Jeg bliver i sagens natur chokeret. Dette er 3 år siden nu og mår jeg en sjælden gang spørg til det siger hun enten det går fint eller ændre lidt på hvor længe hun har igen, og udfra det hun har fortalt er der tale om 3 forskellige kræftformer og behandlinger. Men hun er overraskende frisk, jeg tror ikke nogen af de fælles venner vi har ved det men jeg ved hun har en anden veninde som ved det .. det er meget tys tys. 
 

Jeg ved ikke er det mig der er en dårlig veninde for at tænke sådan .. eller er jeg bare en dum naiv pige som man kan bilde alt ind .. 

Hvad skal jeg gøre, hvordan skal jeg konfrontere hende at jeg mistænker hende for at lyve? 
 

hvad ville I gøre? 


Må sige at jeg har det lidt ambivalent med at læse dit indlæg, nok fordi jeg har prøvet noget ala det samme for år tilbage. Det var grotesk nok det samme med at lyve omkring alvorlig sygdom, men også at lyve om hvilken uddannelse hun tog, jeg kunne næsten fristes til at tro, at der var tale om den samme person, meen det ville næsten være endnu mere forrykt hvis det var tilfældet. :unsure:

Du er hverken dum eller naiv, det er faktisk helt naturligt at stole på ens venner og det de fortæller en, netop fordi man jo ikke har nogen grund til at betvivle deres ord. Lige indtil man så har den der tvivl i maven, så er det en helt anden snak, for så begynder man at tænke hele ens venskab igennem fra man mødtes og frem til nu, og så begynder man at stille spørgsmål, var det og det så sandt? eller var det også løgn - er hele hendes liv en løgn?. Og det spørgsmål som gør mest ondt, var hele vores venskab bare en løgn?. Jeg forstår godt din fortvivelse og det dilemma du står i, især også fordi I har fælles venner hvilket jo nok gør det hele lidt sværere.

Konfronter hende med det, sig det som det er! - Uanset hvad hun siger eller hvordan hun reagerer, så er jeres venskab ved endestationen, der vil aldrig kunne rettes op på det for uagtet om du skulle tilgive og give hende en chance til, så vil du altid være mistroisk og det kan man sgu ikke holde til i længden. Om du skal blande jeres fælles venner ind i det, tja.. om ikke andet vil de nok før eller siden finde ud af hvorfor, og måske lyver hun også overfor dem bare om noget andet, udefra det jeg kan tyde imellem linjerne i dit indlæg, så vil det være højst usandsyneligt hvis du var den eneste hun løj overfor. Men du afgør selv hvorvidt du mener det er vigtigt? 
- I værstefald hvis de holder med hende eller tilgiver hende, så er det nok begrænset hvor meget jeres fælles venner så ER dine venner, eller hvor meget du ville du kunne dele med dem, og ses med for den sags skyld. Der vil unægteligt komme et knæk på den konto, og det vil blive akavet i det lange løb. Så jeg håber du har andre venner som ikke er en del af den skare der!

Du spørger hvad vi ville gøre?
Jeg konfronterede min daværende ''veninde'' dengang, jeg har en ret lav tolerance overfor løgn især i så grov en kaliber, og hun reagerede faktisk som jeg havde forventet hun ville gøre, hun blev helt febrilsk og meget sur over jeg kunne tro den slags (tja, måske men havde en god grund ;) ) og faktisk indenfor få minutter var forbindelsen cuttet, hun blokerede mig på Facebook (fandt ved et tilfælde ud af, meget senere at hun faktisk havde fjernet den igen, så nu render hun sikkert og stalker mig. Hvilket nok er ret kedeligt da den er ret lukket og udover dette bruger jeg den sjældent). Ad omveje fik jeg så at vide at jeg ikke var den eneste hun havde lavet de numre med. Og hun angiveligt skiftede en del ud i de venner hun havde da de jo nok også har fået mistanke. Det mest komiske jeg nok fik at vide var, at hun havde oprettet flere falske profiler på Facebook, så det skulle se ud som om hun havde mange venner, så er man sgu dedikeret - Og måske gør hun det stadig i dag! 

Jeg håber det bedste for dig og at du får orden på det hele. Det er aldrig sjovt at stå i sådan en situation og kan levende forstille mig hvordan du må have det! 
 

  • Synes godt om 2

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Guru-Master

Tro mig min pige.. din løgnagtige falske “veninde” skal nok få kærligheden og føle 👹 en dag får hun at mærke med “fars-hammer” og så er hun færdig med at sige løgnhistorier og opdigte sjove historier .. og JA hun bliver ensom og hvis jeres fælles venner hopper om bord i tilgivelse og nye chancer .. så skal de samme sted hen som hende! .. 👺

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...