dewey

Sjælsmark familier er utilfredse

Recommended Posts

dewey

Sjælsmark-familier: Michael Høegh kan ikke udtale sig om vores livsvilkår

https://www.altinget.dk/artikel/sjaelsmark-familier-til-politikere-michael-hoegh-kan-ikke-udtale-sig-om-vores-livsvilkaar

Kære statsminister Mette Frederiksen og integrationsminister Mattias Tesfaye. 

Vi er 50 ud af omkring 60 børnefamilier bosat i Udrejsecenter Sjælsmark (se navneliste i bunden af brevet), som skriver til jer foranlediget af et åbent brev skrevet af Michael Høegh, en medarbejder på Udrejsecenter Sjælsmark.

Vi skriver til jer for at gøre jer og den danske offentlighed opmærksom på, at Høegh ikke har belæg for at udtale sig.

Vi er vrede og frustrerede over, at Høegh ikke har talt med os, før han skrev brevet. Vi er sure over, at vi ikke er blevet informeret om brevets eksistens og indhold. Det er uforsvarligt og uetisk at putte ord i munden på os.

Vi føler ikke, at Høegh har forståelse for vores situation. For os føles Sjælsmark som en sort plet på danmarkskortet. Ingen af os, der bor i Sjælsmark, har valgt at bosætte os der. Vi blev tvunget til Sjælsmark. Nu vil den nye regering overflytte børnefamilierne til et mere børnevenligt center; det er vi glade for.

Vi føler ikke, at Høegh har ret til at udtale sig om vores livsvilkår, for han har ikke selv oplevet livet som flygtning eller asylansøger og forstår ikke, at vi oplever Sjælsmark som et fængsel. Sjælsmark er Danmarks svar på Guantanamo.

Der er ingen respekt, ingen rettigheder, dårlige skoletilbud til børnene, ingen uddannelse for voksne og ingen frihed i Sjælsmark. Vi føler os ydmygede hver eneste dag. Hvor mennesker normalt dør én gang i livet, føler vi, at vi dør 100 gange om dagen.

Børnefamilierne trives ikke i Sjælsmark, som Høegh påstår. Livet glider tværtimod ud mellem fingrene på børn og voksne i Sjælsmark, og vores sjæle skriger efter at få lov at leve frit.  

Vi har livsvilkår, som er ubærlige for ethvert anstændigt menneske. Folk er desperate. Vores liv i Sjælsmark er vanskeligt. Hvor længe skal afviste asylbørn og -unge nægtes optimal uddannelse og udvikling?

Vi føler ikke, at Høegh anerkender, at psykologer har screenet børnene på Sjælsmark og konstateret, at 80 procent mistrives, og at 60 procent er psykisk syge. Sjælsmark gør børn syge.

Vi kunne godt tænke os at spørge Høegh, om han ville bringe sin familie til Sjælsmark og lade dem bo der bare en dag?

Vi vil gerne invitere jer til at komme til Sjælsmark og tale mere med os om vores anbefalinger for det nye centers udformning. Vi håber, at det nye, mere børnevenlige udrejsecenter vil være beliggende i nærheden af vores børns skoler og venner, så de ikke behøver skifte skole og miste det lille netværk, de har.

Vi håber, at det nye center er fri for pigtråd, hegn og uniformerede betjente. Vi håber, at værelserne ikke er beskidte og nedslidte, at der vil være fælles køkkener, og at vi igen vil få kontante ydelser, så vi kan lave vores egen mad.

Alle i Sjælsmark vil hellere ud i dag end i morgen. Vores største håb for fremtiden er, at vores asylsager bliver genåbnet, og at vi får ophold i Danmark og kan blive en del af det danske samfund.

Som børnene Dua, Margrethe og Hadis udtalte til Børneavisen 30. juli: Vi vil væk fra Sjælsmark.
 
Med venlig hilsen

50 børnefamilier i Sjælsmark

 

Hvad mener du om familiernes beklagelser?

 

Da det drejer sig om, at alle familier har fået afslag på asyl og nægter at rejse hjem, mener jeg ikke de burde beklage sig, de har tag over hovedet og får mad hver dag.

Bare et eksempel af deres beklagelse: Hvis der er beskidt på værelserne, er de vel selv ansvarlige for skidtet og kunne selv begynde med at gøre rent - eller?

 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind