Louisezz

Far er i fængelse :-(

Recommended Posts

Louisezz

Jeg er ny her, men håber stadig på at nogle vil læse med og evt komme med jeres mening og råd.

Jeg har en søn på 5 år, August  der lige er begyndt i 0 klasse i dag.

Hans far og jeg gik fra hinanden for nu 2 år siden, i de to år har August aldrig været til overnatning ved sin far, men han har set sin far 1 gang om ugen af 4-5 timer af gangen. 

Det skyldes at hans far har perioder hvor han kan finde på at drikke, så har altid holdt på de må se hinanden men uden overnatning.

August er meget glad for sin far og siger tit han savner ham og de ringer som regl også sammen 1 par gange i løbet af ugen.

for at gøre en lang histiorie kort, så blev jeg i søndags ringet op af en advokat som gav mig besked om at hans far er blevet varetægtsfængelse i 25 dage for lukkede døre men at det handler om vold.

Jeg har selv fundet ud af at det omhandler et overfald på hans “kæreste” som fra starten har været et forhold med en masse ballade.

jeg er så ked af det på min søns vejen og i syv sind over hvad jeg skal stille op, lige nu er alt meget uvist forde ingen ved hvad det ender med, men ud fra advokaten så undgår han ikke dom...!

Har talt med savn.dk som er rådgivning i forhold til det at ha en far der pluselig sider inde... hvad siger man og hvad siger man ikke til en lille dreng på 5 år.

Har mest af alt lyst til at skåne ham fra det hele og finde på en løgn om hans far er rejst og der hvor han er findes der ik telefoner.... 

Men alle råder til man ikke lyver og digter histiorier, for hans trygge base er ved mig og den skal han kunne regne med og stole på. Men at man skal fortælle det som det er men selvfølgelig på en måde han forstår.

Man råder også til jeg tager ham med ind på et besøg så han kan se hans far har det okay... og ikke sider i et mørkt hul i jorden for fantasien hos børn kan være meget meget værer end sandheden..

jeg har grædt og grædt de sidste to dage, det gør så ondt på mig at jeg nu skal fortælle min søn noget som jeg ved vil efterlade ham med en sorg og en masse bekymringer om hvordan far nu har det.

Jeg tager dyb afstand fra det som er sket hvis det viser sig at være sådan det hænger sammen, men er kun ked af det forde det gør sindsyg ondt på mig at vide min søn på en måde nu “mister” sin far.. 😢😢😢

hvad tænker i er det bedste???? Hvad ville i selv gøre i en sådan sitation???

Håber nogle kan give mig et godt råd, uden at dømme mig... 

har aldrig haft noget med politi, ret og fængelse at gøre i hele mit liv, alt det her er helt ukendt for mig...

hilsen en fortvivlede mor.

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
ThomasSneum

Måske skal du forholde dig til situationen uden omsvøb. Fortæl børnene hvad et fængsel er og hvorfor nogen kommer derind. Men gør det i øjenhøjde. 

Børnene skal jo forholde sig til konsekvenser - men naturligvis vejledt af sine forældre.

Ja det er trist, men far er jo stadig far...og det ændre sig jo ikke. Og der er også en ny dag i morgen.

Livet vil byde på mange bump på vejen - men håndterer man dem og taler om dem. Så vil de være dem som former dig og gør dig stærk. 

  • Elsker 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
basle72

Fortæl drengen det som det er, at hans far har været et fjols fordi han har tævet kæresten og derfor er blevet fanget af politiet og skal i fængsel. Fortæl ham at der kommer alle hen der laver sådan noget. Fortæl ham også at i selvfølgelig kan besøge far når fængslet giver lov. På den måde gør du det så naturligt for drengen som det kan lade sig gøre, og jo hurtigere i får besøgt far, des kortere skal han gå og være bange for hvad fængslet er for noget.

Tror det dummeste man kan gøre er at lyve om tingene, godt nok er han kun 5 år, men børn i den alder forstår meget mere end man skulle tro, specielt hvis man er ærlig overfor dem, og forklarer tingene på deres niveau 🙂

Sådan ville jeg gøre hvis det var mig der stod i din situation

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
MorP

Det er så hårdt at skal fortælle børn i den alder den barske sandhed ind imellem, men børn forstår og ved altid mere end vi forældre lige regner med.

Og jeg tænker at du skal være helt ærlig, både fordi din søn har brug for at vide at far har lavet noget dumt, noget man ikke må og at der er en konsekvens ved det. Men også fordi at lige pludselig er der nogen der hører/siger det og så hører dit barn det måske i skolen og det ønsker du ikke.

Et eksempel som ikke direkte er sammenligneligt, men vores datter er lige startet i 1. kl, og der er indkaldt til forældremøde i næste uge, jeg siger til min mand - at kun en af os skal afsted da vi ikke har nogen barnepige og at hans mor er på ferie den næste måneds tid frem. Og vores datter siger - ja for farfar er for syg til at passe os - og egentlig er farfar ikke syg som så, men han er ikke så velfungerende så han kan passe vores 2 børn i 2 timer. Og det ved vores datter på 7, selvom vi aldrig har sagt det til hende.

Børn i indskolingsalderen (og frem) hører og ser så meget mere end vi lige er klar over, og derfor er det virkelig vigtigt at du ikke lyver for din søn for hvis han opdager det har du brudt tilliden mellem jer.

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
fresh_air

Tænker også at det er sundt for drengens far at blive konfronteret med at der ikke bliver holdt nogle hånd over ham i forhold til sandheden til sønnen
Handling= konsekvens og så må han selv eventuelt forklare sig over for sønnen hvorfor han er hvor han er. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Entrelac

Jeg kan forstå på dig, at far'ens forhold til kæresten har været "lidt turbulent", det kunne bruges som udgangspunkt til en snak med din søn.

Noget i stil med: "August, du ved måske, at far har en kæreste og, at de nogle gange diskuterer rigtig meget og nemt bliver uvenner og nu er der sket det, at de åbenbart er blevet så uvenner, at far har slået kæresten. Så politiet har anholdt far og han skal sidde i fængsel indtil politiet finder ud af hvad det er der er sket mellem far og kæresten, og måske ender det med, at far skal sidde i fængsel i en periode (undersøg evt. først hvor lang en dom der kan blive tale om). Find så nogle billeder på nettet af en fængselscelle (https://www.google.com/search?q=fængselscelle&client=firefox-b-d&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwjNps-DmIzkAhVxo4sKHfKOD-cQ_AUIESgB&biw=1536&bih=701), så din søn ikke forestiller sig noget rigtig grimt.

Kort sagt, snak med din søn om det, lad være med, at dramatisere det mere end højst nødvendigt. Og nok det vigtigste, fortæl ham, at far stadig er der, at i kan besøge far, og far kommer hjem igen, og de vil nok også kunne ringe sammen, helt som de plejer.

Og som du allerede er blevet rådet til, så er det meget vigtigt, at mor er én man kan regne med, og stole på, og nok især når far er lidt ustabil.

Bedøm hvor du får de bedste råd, og benyt den/dem hver gang du får behov for at snakke om det.

Det kan være hårdt at være alene med sine børn, især tankerne og spekulationerne, men tro mig, når han bliver en ung mand, der opfører sig pænt og har styr på sine ting, så vil du kunne klappe dig selv på skulderen, for det er ene og alene din fortjeneste.;):)

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind