Thinking

Min kæreste er bange for hunde

Recommended Posts

Thinking
Skrevet (redigeret)

Hej 

Jeg står i et dilemma og har brug for nogle input fra andre. Jeg har skøn kæreste, som desværre er bange for hunde, og jeg har to (2 og 6 år). Han er som barn blevet overfaldet af en stor hund, og det sidder stadig i ham. Han er simpelthen ikke rolig, når de er i nærheden, og kan ikke slappe af. Det skal siges, at vi havde kendt hinanden et stykke tid, før vi kom til at snakke om, at jeg havde hund. Han sagde, at han selvfølgelig ville gøre alt, hvad han kunne for at det skulle fungere med ham og hunde, men han har måtte konstatere, at det desværre ikke bliver bedre. 

Jeg har haft hunde i mange år, men allerede inden jeg mødte min kæreste havde jeg truffet beslutningen om, at jeg ikke skulle have hund igen, når de var væk, da jeg ikke ville være afhængig længere. Mine børn er efterhånden store og ikke meget hjemme. 

Dilemmaet opstår fordi vi gerne vil flytte sammen, men han kan slet ikke se sig selv bo sammen med hunde, og gå og være "urolig" hele tiden, hvilket jeg også har forståelse for, men i og med de ikke er så gamle er de der jo nok i mange år. Og så ender vi jo lidt der, at jeg måske er nødt til at finde et nyt hjem til dem. 

Men jeg synes det er rigtig svært, og har mange overvejelser. Jeg er ikke specielt knyttet (desværre) til den unge jeg har, måske fordi han har et vanskeligt sind, og jeg har nok måtte indrømme overfor mig selv, at han ikke er kommet under huden på mig, som alle de andre jeg har haft har gjort. Men min tæve er jeg meget glad for. Så kunne man måske sige, at et kompromis kunne være, at vi beholdt hende og fandt et nyt hjem til ham. Men problemet er, at hun aldrig har været alene-hund, da jeg havde min gamle han, da jeg fik hende (han er død nu), og med en travl hverdag ville jeg synes det var meget synd for hende, at skulle være alene hele dagen, når hun har været vant til selskab. 

Hvis jeg ser på mit liv og min hverdag, som det er nu, og er helt ærlig overfor mig selv, så er tiden og nærheden til dem nok ikke optimal, heller ikke til aktivering. Jeg arbejder fuldtid med transport frem og tilbage, har et par teenagere der stort set aldrig er hjemme, Når/hvis vi flytter får min datter også længere til skole, og kommer til at være endnu mindre hjemme, og hun dyrker sport på højt plan 4 gange om ugen. Ser jeg på det rationalt, og tænker på det bedste for hundene, og ikke på de følelser jeg har i klemme, så er det jo nok at komme til en familie der har tid og overskud til at give dem en hverdag med indhold. 

Jeg kæmper nok også lidt med mine forældres "bedømmelse", hvis jeg vælger at finde et nyt hjem til dem. De har haft kennel i mange år, og har stadig 4 hunde. 

Kæmper også med følelsen af at være en "fiasko" overfor mig selv, hvis jeg finder et nyt hjem til dem. At mig der siden jeg var 20 år (er 40 nu) har haft hund, skal indrømme overfor mig selv, at mit liv og hverdag har ændret sig så meget, at jeg er nødt til at træffe den sværeste beslutning.  

Ved ikke helt hvad det er jeg forventer I skal skive, har måske bare brug for at få tankerne ud, og modtager gerne råd og vejledning. Måske er der andre der har stået i denne situation 

Redigeret af Thinking

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
DenBruneMunk
Skrevet (redigeret)

Tal med ham om at lukke sig ind i et rum i 24 timer med de 2 hunde, der skal mad selvf. være tilgængelig og vand (også til manden). Du må selvf. lige lufte dem som normalt men ellers skal begge parter finde ud af og enes.

Han vil sikkert skræmmes først men i vil nok opleve at allerede efter en time, så vil han sikkert ikke føle den samme frygt, det er så ud fra at manden altså ikke angriber eller har voldelig adfærd overfor hundene, og de ikke normalt angriber.

At ofre en time eller 24 timer er intet hvis det er manden i dit liv.
PS: Omvendt vil han slet ikke kunne omgås dem, så kan du jo ikke omgås manden ,hvis du elsker hunde, så bliver i hurtigt enige om dette.

Redigeret af DenBruneMunk

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
ThomasSneum

Skal I absolut flytte sammen nu? 

Du har en forpligtelse over for dine hunde. Du ønsker at flytte sammen med din kæreste, men bør det koste dine hundes hjem? I kan jo sagtens være kærester, og bo hver for sig. Over tid kan din kæreste lære dine hunde at kende, og måske vil det så blive muligt at flytte sammen. Jeg ville sætte hundende højt i denne prioritering, men jeg anderkender at det er et svært valg. 

Håber I løser det. :gogo:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
homofaber

Hvis han er bange for hunde så er han bange for hunde og det er der ikke noget, der kan ændre på. Jeg er heller ikke selv hundemenneske - ikke fordi jeg er bange for dem, men jeg bryder mig ikke om dem. Jo større jo værre. Hvorfor ikke bare vente og se tiden an og blive boende hver for sig. Det er jo det næstbedste og alle, både hunde, mand og dig mister ikke noget ved det.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Entrelac

Du skriver ikke hvor længe i har været kærester, men hvis du skiller dig af med dine hunde og flytter sammen med kæresten, og så parforholdet går i stykker om 1-2 år, hvordan vil du så have det med, at du skilte dig af med vovserne?

M.h.t. kæresten frygt for hunde, så kunne du prøve at kontakte en hundeadfærdsbehandler, eller noget i den stil, altså én der virkelig ved noget om hunde i forhold til mennesker, og kender mange hunde. Min tanke er, at hvis din kæreste oplever en hund, der totalt ignorerer ham, måske bare løfter hovedet og kigger når han kommer ind i hjemmet/rummet og så lægger sig igen, totalt og aldeles ligeglad med din kæreste, så kunne det måske gøre en forskel. Og ellers tænker jeg, at en hundeadfærdsbehandler kan have indsigt i problemer som din kærestes og ved hvad man kan gøre ved det.

 

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Patrioten

Prøv at spørge ind til episoden hvor han blev overfaldet - det hjælper ofte at analysere traumatiske oplevelser.

Jeg gætter på at hundefrygten nu er blevet en automatreaktion fra kærestens side og løsningen er som før nævnt at kæresten går tur med hundene alene og evt. en ad gangen.

Derudover bør han også deltage i fodring og hundepleje hvis det skal have en chance.

Hans indre utryghed overfor hundene går begge veje desværre og derfor er det et langt sejt træk hvis tilliden skal genopbygges.

Hvis ikke kæresten har viljen er det fordi han stadig håber du vil foretrække ham fremfor hundene og det er fordi han aldrig selv har knyttet sig til et dyr.

Som hundemenneske ved man at deres kærlighed og hengivenhed er grænseløs, de er ikke fordomsfulde eller stiller krav, er aldrig sure og gnavne og vil gøre alt for at behage dig uden bagtanker.

“Til døden os skiller” har ikke samme betydning blandt mennesker hvorimod den tages bogstaveligt i hundens verden.

Kærester er en flygtig ting i modsætning til hunde og jeg ville derfor gøre kæresten helt klart at en fremtid med dig inkluderer dine hunde 🙂

 

 

 

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Entrelac
For 14 timer siden, Patrioten skrev:

de er ikke fordomsfulde eller stiller krav, er aldrig sure og gnavne og vil gøre alt for at behage dig uden bagtanker.

Ha ha, her er det med omvendt fortegn, vi har en konstant magtkamp, hunden forventer at jeg adlyder hendes mindste vink og jeg ignorerer hende, med det resultat at hun totalt nedstirrer mig eller brummer af mig.🤣

Men ellers har du ret i meget af det du skriver.👍:D

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Patrioten
For 8 timer siden, Entrelac skrev:

Ha ha, her er det med omvendt fortegn, vi har en konstant magtkamp, hunden forventer at jeg adlyder hendes mindste vink og jeg ignorerer hende, med det resultat at hun totalt nedstirrer mig eller brummer af mig.🤣

Men ellers har du ret i meget af det du skriver.👍:D

Ha ha Entrelac - allerede da jeg skrev de ikke stiller krav vidste jeg det var en sandhed med store modifikationer 😄

Vores hunde har absolut også forventninger om belønninger i bestemte situationer, men jeg synes godt de forventninger kan forsvares i forhold til de forventninger en kæreste/kone kan diske op med 😥

  • Haha 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
JesperSB_Com

"Han har en fobi overfor hunde."

 

Jeg har fjernet hundefobi et par gange, det tager max 10 minutter... (Når det er med venner.)

Find en hypnotisør i lokal området, og bestil en tid.

Det koster måske et par tusinde kroner, men så kan I leve jeres liv uden DET problem.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind