MariaairaM

Skal man virkelig skrige om selvmord, for at få noget hjælp??

Recommended Posts

MariaairaM

Beklager på forhånd mit lange indlæg.

 

Kan det virkelig passe, man skal være selvmordstruet for at få hjælp til psykiske problemer, hvis det skal være indenfor nær fremtid?!

Jeg fik for første gang en henvisning via min læge til en psykolog i januar 2018 pga. noget angst, der var begyndt at fylde mere og mere. Da jeg havde kontaktet 7 psykologer, der gav mig besked om, at de ikke kunne sige noget om udsigter til en samtale, men at de håbede jeg fandt frem til en, der havde tid, mistede jeg modet og droppede det for en periode. Jeg tog det op igen sidst på året, da problemet kun var blevet værre, og jeg fik så endelig held til at komme til en psykolog, som jeg dog absolut ikke havde kemi med, og jeg følte faktisk bare, jeg fik det værre, de få gange jeg var der. 

Nu har situationen dog imidlertid ændret sig til et mareridt, da min kæreste gennem 5 år, ikke mener det skal være os længere, og det har fået filmen til at knække fuldstændig for mig!  Jeg kan ikke se andre scenarier i mit liv for mig, end at jeg vil tilbringe det sammen med ham, og sammen med min ret udtalte angst, er det bare en rigtig skidt cocktail :-(

Jeg har henvendt mig desperat til min læge af flere omgange, og der er ikke kommet andet ud af det end nogle piller at sove på (som gør mig ude af stand til at foretage mig noget i et døgn!) og en ny henvisning til en psykolog, og andet kan de ikke gøre. Jeg har haft fat i en psykolog, der kan se mig i juli måned, men jeg kan på ingen måde se, hvordan jeg skal kunne holde stumperne af mig selv sammen så længe! Jeg kan slet ikke være i mig selv, jeg kan ikke tænke andet end negative tanker, min interesse for venner og mit liv generelt er væk, og jeg kan ikke se pointen i mit liv med den konstante pine af tankemylder, og så er jeg blevet vraget af mit livs kærlighed, som jeg bor i vores drømmehus sammen med oveni! Folk omkring mig har så travlt med, at jeg vil have bedst af, hvis jeg foretager mig noget og er sammen med nogen, men som det er lige nu, er det ikke en mulighed for mig, for jeg kan for det første ikke overskue det, og for det andet får jeg det ikke bedre af det, når jeg har forsøgt. Jeg kan godt se, det er svært for andre at forstå, men efterhånden bliver de bare irriterede på mig, når jeg ikke vil følge deres råd, og så trækker jeg mig bare endnu mere, for at undgå at komme i en situation, hvor jeg alligevel ikke møder forståelse.

Jeg har tit haft tanken om, at jeg ikke ville have noget imod, hvis jeg fik besked om, at jeg ville dø af en eller anden sygdom indenfor nogle måneder - det ville faktisk være ok. Jeg har også ofte tænkt, at jeg godt gad, hvis jeg bare forsvandt fra jordens overflade, uden rigtig at have været her, men kan det virkelig være rigtigt, hvis jeg skal drives skridtet videre til tanker om reelt selvmord, før jeg kan blive taget alvorligt og få noget hjælp?! Jeg synes faktisk, min tilstand er ret langt ude lige nu, men det er den åbenbart ikke for “systemet” :’(

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Entrelac

Jeg ved ikke, om du får noget ud af det, men du kan evt. prøve at kontakte en psykiatrisk skadestue.

Derudover vil jeg anbefale dig, at læse "Den medicinske seer" af Anthony William.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
fedt

Ja livet er sgu ikke for tøsedrenge; men kikker man over kanten og får øje på alt det gode, kan man snildt finde melodien. Jeg har fundet ud af at sindet kører ikke uden motion. Man bliver glad af motion, uanset om det er at gå - løbe - cykle.

Man skal fokusere på noget nyt for en og man ved aldrig hvad der hjælper, før man prøver noget. Vi kan allesammen finde ud af navlepilleri, men det hjælper ikke.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Minimøjs

Det hedder at lyve.. Det nemt nok lægen tror på hvad han/hun høre. Om du har selvmordstanker er i princippet ligegyldig da din tilstand lyder som en depresion og så det rimelig sansynlig at du vil få dem. Men godt tip.. nu ved jeg ik hvor gammel du er men skriv en liste med ting du ku tænke dig at prøve. Ting du har lyst til. Jeg har fx altid ville gå til keramik og falde i faldskærm og få børn og blive gift osv. Selvom ham du sikker troede det skulle være med gik i vasken er 100% sikkkert en anden person der ude du vil falde pladask for. Men det kræver du rejser dig fra sofa og selv tar ansvar for dine valg. Fordi i princippet sætter alle sig selv først i sidste ende. Så den eneste der ville kunne løfte dig op er dig selv.

Så mit overordnede pointe er du kan godt hvis du vil! så i stedet for at gå vente på hjælp så find lysten selv.

Undskyld hvis jeg lyder ubarmhjertig men har været igennem rimelig meget det sammen udover det var 2 år vi var sammen og min angst er en enkelt angst der hedder emetofobi og lægerne var os fuldstændig ligeglad. Men har fundet ud af selv hvordan min hjerne fungere og derfor fundet redskaber til at ku være i den. Men det tar tid.

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind