Henrik Gøtke

Darwinisme inspirerede til det kommunistiske Holocaust i Kina

Recommended Posts

Henrik Gøtke
Skrevet (redigeret)

Rædslerne af Holocaust i det kommunistiske Kina inspirereret af Darwinisme.

I takt med at historien adskiller os fra døden af Darwin, er medierne mere villige til at afsløre skaden af hans idéer. Dette, plus frigivelsen af tidligere forseglede optegnelser, har afsløret meget om uhyrlighederne i den seneste historie. Dette er tilfældet med rædslerne af Mao Zedong i det kommunistiske Kina. At Darwin var en stor indflydelse i det kommunistiske Kina, burde ikke overraske os. Darwin ikke alene støttede ideologien om ”de bedste egnedes overlevelse”, men ”delte” endog ”menneskeheden i to forskellige racer i overensstemmelse med forskelle på hud, øje eller farven på hår. Han var også overbevist om, at evolution var fremadskridende, og at de hvide racer – særligt europæerne – var evolutionært mere avancerede end de sorte racer, dermed etablerende forskelle på racer og et racemæssigt hierarki”.

 

Bevægelsen fra Darwinisme til Marx, derefter til Lenin og Stalin og endeligt Mao

Karl Marx (1818-1883) var som ung en aktiv evangelisk kristen, indtil han i sin videregående uddannelse blev introduceret til Darwinisme og andre teistiske idéer. Som resultat heraf favnede han, og blev, en aggressiv bekæmper af Kristendom. Han hævdede, at teistiske religioner var opium (stof) for folket, der hindrede dem i at støtte kommunistiske revolutioner. Religion støttede kapitalistiske systemer, der, hævdede han, udnyttede arbejderne. Marx forenede ”videnskaben” af Darwinisme og det kommunistiske system, og ”en historiker kan næppe være uenig i, at påstanden fra Marx om at give videnskabelig vejledning til dem der ville transformere samfundet, har været en af hovedårsagerne til den enorme indflydelse af hans doktrin”.

Marx var grundlægger af hovedgrenen af Kommunisme, der påvirkede både Lenin og Stalin, der begge var centrale i udviklingen af Russisk Kommunisme. Vladimir Lenin (1870-1924) og Joseph Stalin (1878-1953) var begge opfostret som kristne (Stalin læste endog i en periode til præst), og var som unge aktive i religiøse aktiviteter.

Faderen til Lenin var et dedikeret medlem af Den Russisk Ortodokse Kirke, og døbte sin børn ind i den. Hans kone Maria var opfostret som lutheraner. Lenin og Stalin påvirkede endvidere Mao Tse-tung (moderniseret til Zedong). Formand Mao (1893-1976) blev i 1949 leder af hele Kina. Selvom han var opfostret i en religiøs familie, havde han omkring tidspunktet for sine studier af Darwinisme og Marxisme gjort oprør mod religion. I sidste instans havde Darwinisme en enorm indflydelse på adskillige af de revolutionære ledere på det højeste niveau i Det Kommunistiske Parti, inklusive Mao Zedong.

Som ung ”slugte” Mao, medstifter af det moderne kommunistiske system i Kina og den første kommunistiske diktator i Kina, mange forfattere fra Vesten. Selvom han blev opfostret af religiøst dedikeret mor, blev Mao i takt med, at han læste Charles Darwin og Herbert Spencer, ”mere og mere skeptisk” over for religion, og mere og mere overbevist om at Darwinisme var fremtiden for regeringer.

Så effektiv var transformationen til Darwinisme i Kina, at antallet af darwinister i Kina i dag ifølge en undersøgelse er større end i de fleste nationer – 74% sammenlignet med 56% i Rusland og 52% i Spanien og Egypten. Få forstår dog darwinismens bidrag til den seneste turbulente historie i Kina. Mao var åben fortaler for verdensomspændende Kommunisme, både med vold og krig, som var en anvendelse af verdenssynet hos Darwin om ”de bedste egnedes overlevelse”. Politikkerne som Mao udviklede for at nå sine kommunistiske mål, resulterede i mordet på op imod ”30 millioner overflødige døde”. Student i Kina, Kenneth Hsü rapporterede, at det var som ung i Kina, at han lærte vigtigheden af Darwinisme. Et eksempel blev dokumenteret af Theo Summer i en oplevelse på en rejse til Kina med kansler af Tyskland, Helmut Schmidt. Theo var personligt vidne til, at Mao anerkendte, hvad han skyldte Darwinisme, særligt til darwinister der også inspirerede Hitler og Ernst Haeckel.

Hsü konkluderede, at Mao var overbevist om, at ”uden det kontinuerlige pres fra naturlig udvælgelse” ville mennesker som art degenerere. Denne idé inspirerede Mao til, med ordene fra Hsü, at være fortaler for ”den uophørlige revolution der bragte mit hjemland på randen af ruin”. I sindene på Lenin, Stalin og Mao var det ikke forkert at behandle folk som dyr, for de troede alle på, at Darwin havde ”bevist”, at mennesker ikke var skabt af Gud, men i stedet var dyr stammende fra en ”simpel” organisme af én celle ud fra mekanismen af de bedst egnedes overlevelse. Omfanget at Darwinisme blev indprentet i folket i Kina afsløres af det faktum, at Mao stadig så sent som i 1957 anvendte den darwinistiske talemåde ”de bedst egnedes triumf”.

Da Kina accepterede Darwinisme modificerede regeringen det darwinske hierarki af race. Efter deres mening var den kinesiske race evolutionært mere avanceret end andre, dermed etablerende deres egne forskelle på racer og hierarki af racer. Næsten alle andre der accepterede Darwinisme, gjorde det samme. Steven Rose, professor i biologi og neurobiologi ved Open University i Stor Britannien, skrev, at ”Gennem de seneste 150 år siden Darwin skrev sådanne synspunkter om race, køn og racehygiejne, selvom de til tider lever underjordisk, er de aldrig helt forsvundet; en sørgelig historie ofte fortalt”. Dette synspunkt påvirkede deres behandling af både kinesiske medborgere og andre racer, der ikke er racer (der findes kun den menneskelige race), men faktisk kun grupper af folk.

 

Det Kinesiske Holocaust

Llewellyn H. Rockwell skrev i en artikel om rædslerne af styret af Mao, der for nylig blev publiceret i Business Insider. Rockwell observerer korrekt, at de kommunistiske darwinisters nedslagtning er ”en skandale som få i Vesten overhovedet er bevidste om, eller, hvis de er bevidste, så er de ikke bevidste om den blodige virkelighed, der herskede i Kina i årene mellem 1949 og 1976, årene af det kommunistiske styre af Mao Zedong”. Ny forskning forøger antallet myrdet af kinesiske kommunister. Rockwell bemærkede, at andre forskere har forsøgt at anslå antallet, der døde af forfølgelser og politikkerne af Mao, men de

”anslog altid for lidt. I takt med at data rullede ind i 1980´erne og 1990´erne, og specialister har dedikeret dem selv til efterforskning og vurderinger, er tallene blevet mere pålidelige. Alligevel forbliver de upræcise … Det kunne være så højt som 100 millioner eller mere. Alen i Det Store Spring Fremad fra 1959 til 1961 svinger tallene mellem 20 millioner og 75 millioner. I perioden inden da 20 millioner. I perioden efter ti millionvis eller mere”.

Vi vil sandsynligvis aldrig kende det præcise antal, ud over at sige at der er tale om mange millioner. Man kan dog rimeligvis antage, at hvis ikke Mao var blevet en Darwinist, og var forblevet en kristen, og havde tilladt den kristne kirke at vokse i stedet for hensynsløst at undertrykke den, at Det Kinesiske Holocaust aldrig ville have fundet sted. Ligeledes kan man med sikkerhed antage, at hvis Marx, Lenin eller Stalin ikke havde favnet Darwinisme, og var forblevet kristne, ville Rusland og Kina muligvis aldrig have oplevet deres folkemord. Uanset antallet af ofre har Guinness Book of Records for længst givet Mao Zedong den forfærdelige udmærkelse af at være ”den største massemorder i historien”.

Kommuniseringen af Kina forekom i de sædvanlige tre stadier: udryddelse, planlægning og syndebuk. Først udførte lederne udryddelse enhver opposition, virkelig såvel som potentiel, for at skabe Kommunisme. Kommunisme a la Lenin, der troede på nationalisering af alle produktionsmidler, krævede at regeringen konfiskerede landbrugene, landområderne, industrien og mange virksomheder. Ledere i partiet brugte informanter og guerillaer til at myrde modstandere af nationalisering landområder og ejendom. Derudover måtte kirker ødelægges, fordi de ikke var nødvendige for det arbejdernes Paradis, som kommunisterne byggede. Derudover modsatte kristne sig ofte volden og uretfærdigheden fra regeringen. Resultatet var, at ”Landet af Konfucianisme (gudelighed, social harmoni, individuel udvikling) blev belejret af den mest besynderlige import til Kina nogensinde: Marxisme fra Tyskland via Rusland”.

 

Rockwell beskriver volden anvendt for at opnå Det Darwinske Paradis

Et af de første skridt var at tage sig af modstanderne af revolutionen kaldet kontrarevolutionære. Disse måtte undertrykkes, og  

”volden begyndte i landet, og spredtes senere til byerne. Alle bønder blev først delt i fire klasser anset for politisk acceptable: fattige, halvfattige, gennemsnitlige og rige. Alle andre blev anset for værende ejere af landområder og mål for udryddelse. … de ”rige” blev ofte inkluderet i denne gruppe. Den dæmoniserede klasse blev snust ud i en række ”bittermøder” landet over, i hvilke folk angav deres naboer for at eje landområder og ikke være politisk loyale. Dem blev vurderet således, blev omgående henrettet, sammen med dem der sympatiserede med dem”.

 

Volden var systematisk. Eksempelvis hævdede Rockwell, at

”der blev dræbt mindst én per landsby. Antallet af dræbte vurderes til at være mellem én og fem millioner. Derudover blev andre fire til seks millioner ejere af landområder slagtet for forbrydelsen at være ejere af kapital. Hvis nogen blev mistænkt for at skjule velstand, blev han eller hun tortureret med varmt jern for at få dem til at vedgå. Familierne til de dræbte blev tortureret, og gravene af deres forfædre blev røvet og plyndret … landområdet … blev delt i små områder og distribueret blandt de tilbageværende bønder”.

 

Darwin påvirker kvinder i Kina

Darwin havde lært, at kvinder var mænd underlegne. Darwin skrev, at resultatet af udvælgelse blandt køn var, at mænd blev ”mere modige, stridslystne og energiske end kvinder med flere kvikke opfindere. Hans hjerne er absolut større … dannelsen af hendes hjerneskal siges at være mellemliggende mellem barnet og manden”.

I modsætning til dette blev sloganet fra Mao ”Tiderne har ændret sig; mænd og kvinder er det samme” udbredt til millioner af kvinder i Kina i et forsøg på at overbevise dem om, at mænd og kvinder var lige. Kvinders offentlige rolle som revolutionære blev forherliget, en påstand der fungerede for at udnytte kvinder. Et eksempel

”billedet af Jern Piger – stærke, robuste, muskuløse kvinder der modigt udførte fysisk krævende arbejde traditionelt udført af mænd, såsom at reparere ledninger førende stærk strøm – blev vidt promoveret som et symbol på sloganet af Mao: ”Hvad mandekammeraterne kan opnå, kan kvindekammeraterne også opnå”.

 

Rocwell anser dette for værende et trick. Han siger om

”lederne af partiet … bekymrede sig i virkeligheden meget lidt om lighed eller ulighed blandt kønnene, så længe den var i overensstemmelse med det socialistiske Utopia, som de forsøgte at konstruere …. Gennem politisk retorik blev kvinder tildelt en overfladisk lige social status svarende til mændenes, men prisen avr udryddelse af det feminine og individualitet”.

 

Antallet af døde accelererer under kollektivisering og troløshed

Industri eksisterede i byerne, men deres ejere blev udsat for stadigt strammere restriktioner, konstant granskning, forkrøblende skatter og pres for at få dem til at opgive deres virksomheder til kollektivisering. Der fandtes mange selvmord blandt ejere af små og mellemstore virksomheder, der anså deres fremtid for være trøstesløs. I Shanghai blev selvmord ved at springe ud fra høje bygninger så almindelige, at beboere undgik at gå nær ved skyskrabere, af frygt for at selvmordere kunne lande på dem. Snart ”I takt med at floderne af blod steg endnu højere”.

”Mao skabte i to måneder af 1957 Kampagnen af Hundrede Blomster … Folk blev opfordret til at tale frit og komme med deres synspunkt, en mulighed der var meget fristenede for intellektuelle. Frigørelsen var kortlivet. Faktisk var der tale om et trick. Alle der udtalte sig om, hvad der skete i Kina, blev fanget og sendt i fængsel, måske mellem 400.000 og 700.000 personer, inklusive 10 procent af de veluddannede klasser. Andre blev stemplet som højreorienterede og udsat for forhør, genopdragelse, sparket ud af deres hjem og skyet … Nogle fængslede blev arbejdet til døde, og enhver involveret i en revolte blev slået sammen med kollaboratører, og de blev alle brændt”.

 

Falsk videnskab fører til massesult

Efter kollektiviseringen af landområder besluttede Mao sig for at fortælle bønder, hvad de skulle dyrke, om noget hvordan de skulle dyrke det, og hvor de skulle sælge det, skabende historiens største dødelige hungersnød. Bønder blev i tusindvis tvunget til at dele næsten alt, og målene for produktion blev hævet endnu mere. For at fremme produktion blev tusindvis af folk fjernet fra lokationer, hvor produktion var høj, til der hvor den var lav. Fejlslag tvang bevægelse fra landbrug til industri.

Erosion og oversvømmelse blev snart endemisk. Mange planter døde, jorden tørrede ud, og salt steg til overfladen. For at hindre at fugle spiste frø blev spurve dræbt, resulterende i forøgede befolkninger af parasitter. Per 1957 var der katastrofe alle steder. Nogle arbejdere, for svage til at høste deres magre høst, døde, mens de så ris rådne. Regeringen reagerede ved at fortælle folk, at fedt og proteiner ikke var nødvendige. Rockwell fortsætter, hævdende at

”Priserne på Det Sorte Marked steg med 20 til 30 gange. Fordi handel var blevet forbudt mellem kollektiver, blev millioner efterladt til at sulte … Enhver der hamstrede frø, blev skudt. Bønder fundet med den mindste mængde, blev sendt i fængsel. Brande blev forbudt. Begravelser blev forbudt som værende spild. Beboere i landsbyer der prøvede at flygte til byen, blev skudt ved portene. Dødsfald ved sult nåede i nogle landsbyer 50 procent. Overlevende kogte græs og bark for at lave suppe, og vandrede langs vejene for at lede efter mad. Nogle gang slog de sig sammen, og stormede huse i søgen efter majs. Kvinder kunne ikke blive gravide grundet fejlernæring. Folk i arbejdslejre blev brugt til eksperimenter med fødevarer, der førte til sygdom og død”.

 

Syndebuk: Bebrejd ikke Den Kære Leder

Den tredje fase handlede om at finde en syndebuk. Den offentlige grund til katastrofen var alt andet end Kommunisme eller Mao. Det var folkets fejl, så de politisk motiverede indfangelser begyndte igen, og på den måde opstod hjertet af Kultur Revolutionen: Tusindvis af lejre og centre til forvaring blev åbnet. I disse fangelejre

”blev den mindste undskyldning brugt til at skaffe sig af med folk – alt sammen for det bedste, eftersom fangerne drænede systemet … Det største strafsystem nogensinde bygget blev organiseret på militær måde med nogle lejre indeholdende så mange som 50.000 personer … Anholdelser var omfattende og ukritisk … At spørge til årsagen for anholdelsen var i sig selv bevis på manglende loyalitet, eftersom staten var ufejlbarlig. Var man først blevet anholdt, var den sikreste vej omgående og jævnlig tilståelse. Vagter blev forbudt at bruge åbenlys vold, så afhøringer kunne fortsætte i hundredvis af timer, og ofte døde fangen under denne proces”.

Dem nævnt i ”tilståelsen” blev derefter jaget og sendt i en arbejdslejr. De blev rangeret i forhold til, hvor mange timer de kunne arbejde med lidt føde. Diæten manglede kød, sukker eller olie. Disse blev anset for værende for dyre.

”Den endelige fase af denne ufattelige litani af kriminalitet varede fra 1966 til 1976, under hvilken antallet af dræbte faldt dramatisk til ”kun” én til tre millioner. Regeringen, nu træt og i den første fase af demoralisering, begyndte at miste kontrol, først med arbejdslejrene og derefter med landområderne, og det var denne svækkelse, der førte til slutningen, og på nogle måde den mest ondskabsfulde, af perioderne i historien af det kommunistiske Kina.

De tilbageværende templer blev barrikaderet. Traditionel opera blev forbudt, med alle kostumer og alt udstyr til scenen på operaen i Beijing brændt. Munke blev udvist. Kalenderen blev ændret. Al Kristendom blev forbudt. Der måtte ikke findes kæledyr som katte og fugle. Ydmygelse var dagens orden”.

 

Rædslen slutter – delvist

Endelig i 1976 døde Mao. Hans krop blev først opbevaret i formaldehyd, og blev derefter som en gud sat til permanent udstilling i et enormt mausoleum. Hans krop ligger i en kiste af krystal, der hver nat flyttes af en elevator til en bunker sikret mod jordskælv. Inden for måneder blev hans nærmeste rådgivere fængslet, og reformerne begyndte langsomt at tage fart. Mange rettigheder hos borgerne blev genindsat, og nogle torturerende i lejre blev faktisk retsforfulgt. Økonomiske kontroller blev gradvist lempet.

Da første den kommunistiske darwinske kontrol af Mao blev afskaffet, blev Kina transformeret, tilladende mennesker og private økonomiske initiativer at trives. I sidste instans skabte tolerance med nogen grad af Kapitalisme en af de mest levende økonomier i vor moderne verden. Ikke desto mindre forbliver Kina under diktatorisk styring fra Det Kommunistiske Parti, og fortsætter med at forfølge og undertrykke religion. Ekkoer fra regimerne af terror fra Stalin og Mao, inklusive udsultning og bugnende fængselslejre, fortsætter i det ”lukkede kongerige” af Nord Korea, der ville have været kollapset for længe siden, hvis ikke det var blevet støttet af Kina.

Rockwell afslutter sin artikel med at erklære, at ovenstående korte summering placerer læseren i den lille elite, der kender noget til den ”største dødslejr i verdenshistorien, som Kina blev mellem 1949 og 1976, et eksperiment i total kontrol uligt noget andet i historien”. Som det er blevet vist, var denne dødslejr bygget på et grundlag af ideologien fra Darwin.

Redigeret af Henrik Gøtke
æstetik
  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Patrioten

Tak for kaffe - sikken en rædselsberetning, Hitler var jo en ren engel til sammenligning.

Selvom jeg gik ud af skolen da Mao stadig var ved magten mindes jeg ikke på noget tidspunkt at have hørt noget negativt fra Kina før mange år senere så de har virkelig haft held med at holde omverdenen udenfor.

Det kan dog undre at dagens historiegengivelser er langt mere lyserøde end den du præsenterer her.

Man kan nu frygte at samme historie, dog i lidt mindre skala, vil åbenbare sig når Nord Korea på et tidspunkt åbnes op !

Tak for historien Henrik, men jeg er dog lidt i vildrede med om skildringen er et debatoplæg 🙂

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Skrevet (redigeret)
For 5 timer siden, Henrik Gøtke skrev:

Rædslerne af Holocaust i det kommunistiske Kina inspirereret af Darwinisme.

I takt med at historien adskiller os fra døden af Darwin, er medierne mere villige til at afsløre skaden af hans idéer. Dette, plus frigivelsen af tidligere forseglede optegnelser, har afsløret meget om uhyrlighederne i den seneste historie. Dette er tilfældet med rædslerne af Mao Zedong i det kommunistiske Kina. At Darwin var en stor indflydelse i det kommunistiske Kina, burde ikke overraske os. Darwin ikke alene støttede ideologien om ”de bedste egnedes overlevelse”, men ”delte” endog ”menneskeheden i to forskellige racer i overensstemmelse med forskelle på hud, øje eller farven på hår. Han var også overbevist om, at evolution var fremadskridende, og at de hvide racer – særligt europæerne – var evolutionært mere avancerede end de sorte racer, dermed etablerende forskelle på racer og et racemæssigt hierarki”.

Det er godt nok en besynderlig kop te :D

Darwins teori handler om sådan noget, som at døgnfluer langsomt udvikler sig til en ny art, hvis de bliver isolerede i en kold kilde, når isen trækker sig tilbage efter istiden.

 

At mennesket bliver udsat for, at de bedst egnede overlever i et kultursamfund beskæftigede Darwin sig overhovedet ikke med.

Det hedder "socialdarwinisme" og det har ikke andet til fælles med darwinismen end navnet.

Det ved jeg med sikkerhed, fordi jeg både har linjefag i biologi og i samfundsfag - så jeg forventes at kunne undervise i begge dele.

Der er meget stor forskel på evolution i naturen - og på såkaldt social evolution i et kultursamfund - og det dækker over - at f.eks. løver på savannen ikke er underlagt en straffelov, som er vedtaget af en regering, når de dræber en gnu.

 

I leksikonet står der da også - citat: "Selvom betegnelsen antyder en forbindelse til Charles Darwin, skal socialdarwinismen ikke tilskrives ham.

Teoriens grundidéer blev udviklet uafhængigt af Charles Darwin, og selvom der er berøringspunkter, er der på andre punkter uoverensstemmelser med Darwins tanker."

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/socialdarwinisme

 

 

 

Redigeret af Gæst

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
homofaber
For 27 minutter siden, Patrioten skrev:

Tak for kaffe - sikken en rædselsberetning, Hitler var jo en ren engel til sammenligning.

Selvom jeg gik ud af skolen da Mao stadig var ved magten mindes jeg ikke på noget tidspunkt at have hørt noget negativt fra Kina før mange år senere så de har virkelig haft held med at holde omverdenen udenfor.

Det kan dog undre at dagens historiegengivelser er langt mere lyserøde end den du præsenterer her.

Man kan nu frygte at samme historie, dog i lidt mindre skala, vil åbenbare sig når Nord Korea på et tidspunkt åbnes op !

Tak for historien Henrik, men jeg er dog lidt i vildrede med om skildringen er et debatoplæg 🙂

 

Grunden til at det ikke rigtig kom frem skyldes manglen på informationer. Da Sovjetunionen bryder sammen bliver der offentliggjort et hav af dokumenter mellem Mao, Stalin og Kim il Sung. Wilsoncenteret har frigivet flere tusinde for ikke så mange år siden. En anden ting er også, at Deng Xiaoping forsøgte at indføre politiske reformer efter Maos død, men ignorerede sociale reformer. Deng Xiaopings politiske lilje gik under mantraet 'tao guang yang hui', hvilket løst betyder noget i retningen af at holde lav profil. Det blev mere og mere besværligt efter episoden på den himmelske fredsplads i 1988.

Mig bekendt undgik Kim Il Sung de problemer som Mao stod overfor. Faktisk strømmede der med Kinesere til Nordkorea, specielt unge med børn, fordi Nordkoreas skolesystem og levestandard på det tidspunkt var det kinesiske overlegent. Det var først i midten af 90'erne, hvor der døde op mod 1 mio under Kim Jong-il - men det er godt dokumenteret. Det er også derfor, at Nordkorea i dag har en pæn stor andel etniske kinesere. 

Jeg er dog helt uenig i, at det ligefrem er darwinismen, der lå til grund for Maos brutalitet. Det er alt for købt. Mao var en af de få diktatorer i historien, der meget tydeligt sagde, at han ikke så et problem med, hvor mange der døde, men at det faktisk var en fordel.

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind