sand7676

partner til en med stress.

Recommended Posts

sand7676

hej

Jeg vil høre om der er andre der har været igennem et forløb med en partner syg med stress.

Min mand har stress, og været syg i over et år. Og jeg kæmper dagligt med dårlig samvittighed.. Mit problem er at jeg simpelthen ikke ser ham som en partner længere. Jeg har så længe været både mor og far, hender der skulle knokle for pengene, tager sig af alt (forældremøder, rengøring, mad, handle, legeaftaler, familiefester osv osv.) Vi har ikke sex længere hmm tror det er 3 mdr siden og før det 3 mdr igen. og det var ikke fantastisk mere en pligt (hvis det giver mening)

Jeg er så fyldt op, jeg bander ham væk inden i, men siger ikke noget for han kan jo ikke gøre for det. jeg er ikke forelsket i den sørgelige skikkelse han er nu. Jeg selv er sku også bare nærmest en robot, der er ingenting, ingen glæder, fester, sjov eller noget som helst. det er bare det samme og det samme dag ud og dag ind...

misforstå mig ikke han er min bedste ven. og jeg elsker ham det gør jeg. vvi har været sammen i 20 år.

Er jeg den eneste? er der nogen der kan love mig lyset forude? er jeg bare tarvelig??

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
lampefeber

Det ville være underligt hvis du synes det var sjovt og det ikke hang dig langt ud af halsen.

Men jo der er lys forude, for de færreste har stress resten af livet. det vigtigste er bare at stressfaktoren bliver fjernet.

For mig hjalp det øjeblikkeligt at sige mit job op med a-kassens velsignelse.

Hvad der hjælper for din mand, tjahh det ved nok kun han. og nogle gange tager det tid før man tør tage det spring der skal til.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Entrelac
For 4 timer siden, sand7676 skrev:

er jeg bare tarvelig??

Nej, du er ikke tarvelig.:ae:

Du er også kun et menneske, og påvirkes selvfølgelig af hele situationen.

Jeg har ikke været i en situation der kan minde om din, men jeg tror det er vigtigt, at du også tænker på dig selv, og tillader dig selv, at gøre noget der gør dig glad. Hvis du gør noget godt for dig selv, så vil du bedre kunne være en støtte for din mand, hvorimod, hvis du ikke paser på dig selv, så er der en stor risiko for, at du vil blive trukket med ned.

Så ved at gøre noget godt for dig selv hjælper du også din mand.

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
tapdance

Du er hverken tarvelig eller urimelig.  Hvis du reelt eller bare har følelsen af at være den, der hænger på det hele derhjemme, så er det 100% naturligt at køre træt, for der er sgu' ikke noget sjovt ved den situation du beskriver ?

På den positive side, så er der med stress altid lys for enden af tunnelen.  På den negative side, så kan det være en lang tunnel, afhængigt af hvor hårdt ramt din man er. 

Hvad der imidlertid er særdeles vigtigt, er at du sørger for at finde en eller anden måde hvor du kan få "ladet dine batterier op", for det lyder ikke som om at det er tilfældet pt.  Det lyder mere som om at dagene bare går op i arbejde og mere arbejde derhjemme, og måske lidt fladen ud i sofaen foran TVet.  Det kan hverken du eller jeres forhold holde til i længden.

Det er egentligt ragende ligegyldigt, hvad der vil skulle til for at give dig et frirum, hvor du kan "lade op".  Men det er essentielt at du har det.  Det er noget du skal tale med din mand om, og så igang med at få praktiseret.  Inviter nogle venner til middag.  Tag ud og vær sammen med nogle venner/-inder, alene om nødvendigt.  Dyrk sport.  Gå i teateret/biffen.  Whatever works for you.

Det er noget skidt at jeres sexliv er forstenet på den led.  Sex medvirker til at binde folk sammen som par.  Jeg har desværre ikke nogen gode forslag til hvad I kan gøre i den sammenhæng, andet end måske at tale om det sammen, og potentielt at lede efter nogle gode (professionelle) råd til hvad I kan gøre.

Vær med på sidelinien i relation til hvad fagkundskaben fortæller din mand mht. hvordan han kommer ud af den nuværende tilstand, og tilbage til sit gamle jeg.  For det første skal kilden til stress fjernes for ham.  For det andet skal han ramme en balance imellem at slappe af og koble fra, men uden at han ender med at "falde hen", hvis du forstår hvad jeg mener. 

Held og lykke til jer begge.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
sve50n
On 9/11/2018 at 22:16, Entrelac skrev:

Nej, du er ikke tarvelig.:ae:

Du er også kun et menneske, og påvirkes selvfølgelig af hele situationen.

Jeg har ikke været i en situation der kan minde om din, men jeg tror det er vigtigt, at du også tænker på dig selv, og tillader dig selv, at gøre noget der gør dig glad. Hvis du gør noget godt for dig selv, så vil du bedre kunne være en støtte for din mand, hvorimod, hvis du ikke paser på dig selv, så er der en stor risiko for, at du vil blive trukket med ned.

Så ved at gøre noget godt for dig selv hjælper du også din mand.

Husk du skal være mod andre som du ønsker de skal være mod dig!! og inden da skal du bede din mand om at vælge 3 eller højest 4 ting han skal beskæftige sig med. ....1) jeg valgte min familie 2) mit job 3) stille fritid som høre havet slå ind mod kysten musik - gå ture langs kysten omkring Hvide Sande og Ringkøbing det giver ro i sindet.....

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
PsykologBerg
Skrevet (redigeret)

Kære Sand

Jeg er ked af at høre, at både du og din mand har det rigtigt svært lige nu.

Nej, det er bestemt ikke ualmindeligt at føle, som du gør. Jeg er praktiserende psykolog og arbejder bl.a. med pårørende til stressramte, og mange føler som du. Især kvinderne, som har tendens til også at gå ind og overtage mandens del af det huslige arbejde, fordi de simpelthen ikke kan leve med at børnene går for lud og koldt vand eller hjemmet er en svinesti. Mændene er i min erfaring knapt så hurtige til at tage over på de fælles opgaver - men til gengæld ret gode til at finde på "smutveje" til at gøre det hele lidt lettere, samt trække på hjælp udenfra f.eks. bedsteforældre eller større børn i familien. 

I min erfaring, er det at komme sig over en alvorlig stressreaktion en marathon - ikke en spurt. Derfor handler det om at forsøge at skabe en hverdag, som man som partner kan holde ud - og som ikke er så belastende, at man selv ender med at blive stresset. Man ved fra nyere forskning, at ca. 1/4 af ægtefæller til depressive personer selv ender med at få en depression. Det skulle ikke undre mig, hvis det samme viser sig at gælde for stressede personer - at en stor del af deres partnere også ender med stresssymptomer. 

Udover at man skal forsøge at skabe en hverdag, der kan hænge sammen for én selv, har jeg to øvrige gode råd: 1) sørg for at du også får støtte. Du kan desværre ikke beklage dig til din mand, for det kan han nok ikke rumme lige nu og det hjælper ham ikke til at få det bedre. MEN: Du skal have "lettet på låget" i forhold til al din vrede. Så find en person - gerne en ven - der har brede nok skuldre til at lytte lige nu, 2) det er OK at sige, at du ikke kan være ALT for din mand lige nu. Det kan være, at du pænt skal opfordre ham til f.eks. at læsse af hos nogle andre. Sørg for kun at gøre det for ham, som kun du kan gøre - og kun hvis du reelt har overskud til det. For underskud bliver nemt til vrede

I den kommende tid kommer jeg til at skrive nogle blogindlæg på min hjemmeside om netop det at være partner til en stressramt - du er velkommen til at læse med, hvis det har interesse.

Mange varme tanker, Camilla

 

 

 

Redigeret af ThomasSneum
Reklame fjernet (link)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind