Baresso_betina

hvad skal jeg sige?

Recommended Posts

Baresso_betina

Jeg har opdaget, at der er en bestemt situation, jeg synes er ret svær.

 

Jeg er en af de ældste af mine bedsteforældres børnebørn..  det vil sige, at jeg har en del yngre fætre og kusiner, hvoraf nogle af dem stadig går i skole. Desuden er mine bedsteforældre også blevet oldeforældre et par gange.. Så vi er efterhånden en fin flok..

 

Nå, men de er søde nok, de unge mennesker…talentfulde, kønne, unge mennesker.. men nogle af dem, har snakket om hvordan man takler mobning på deres skole.. og så har den ene sagt ”jeg mobber fordi alle andre gør det” og den anden har sagt ”Jeg mobber Ole, men det kan jeg ikke se det forkerte i, fordi han er mærkelig og alle mobber ham”

Nu kender jeg så denne Ole, og jeg ved at han på ingen måde har haft det nemt.

Jeg er blevet mobbet alle mine år i folkeskolen, og jeg har endda oplevet mobning på de uddannelser jeg efterfølgende har gået på. Derfor gør det mig så frustreret at jeg høre mine fætre og kusiner fortæller om at de mobber. Jeg bliver vred og ked af det.. jeg ved godt, at deres liv i skolen ikke rager mig, og at jeg burde holde mund. Men efter at jeg har brugt 10 år på at komme over mobningen og har haft det psykisk svært i 10 år, synes jeg bare at det er rigtig svært at lade som ingenting.

På den anden side, så er jeg på grund af mine psykiske problemer, er familiens sorte får.. Så jeg ved ikke helt om det er bedst at holde mund, selvom det virker ret forkert ikke at sige noget..

Giver det mening ?

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
snoozz

Nej synes nu godt du kan sige til dem at det skal de stoppe. Uanset om en person så er mærkelig, tyk, bruger briller, eller hvad de nu mobber med, så er det ingenlunde OK.

Det ved ethvert voksent menneske.

Jeg blev selv mobbet en del i skolen især i de første år, hvilket gjorde at jeg selv blev mobber ca fra 4-7. klasse før det gik op for mig hvor meget det skader, det er jo ikke kun ord.

Især nogle af pigerne det gik udover. Jeg ved ikke helt hvad der skete, men i løbet af 7. klasse "opdagede" jeg pigerne på en anden måde, så jeg begyndte at score dem i stedet for, også dem der ikke var de kønneste - eller faktisk mest dem - og så blev jeg pludselig ikke kun populær blandt pigerne, men også den de andre så op til for de havde ikke engang kysset en pige nogensinde - og kom heller ikke til det i resten af skoletiden.

I handelsskolen blev jeg ikke decideret mobbet, men især fordi jeg holdt et sabbatår efter 1. år, kom jeg jo tilbage til en ny klasse på 2. år som allerede havde dannet kliker og venskaber, så der var sådan set kun de 2 mest nørdede typer jeg kunne snakke bare lidt med, men det er vel naturligt nok.

Heldigvis kan jeg nu se ned på alle mobberne som tabere, for efter hvad jeg har fundet frem til om de fleste af dem på Facebook osv, så er de alle endt i misbrug, kontanthjælp eller jobs som postbud eller lign skodjob ;)

Jeg forstår ikke helt hvordan du kan blive "familiens sorte får" pga en psykisk sygdom? .

Anyway synes godt du kan sige noget til dine kusiner og fætre der mobber og endda "praler" med det. Du kan jo fx skrive det på deres Facebook så alle kan se det, mon de så synes det er så sjovt at være mobber længere ?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Baresso_betina

hej..

jeg tror ikke at jeg tør det der med facebook..

men ja, jeg burde vel sige noget, selvom jeg måske er bange for at jeg er en "taber" i deres øjne

.. bryder mig ikke om det ord...

 

det er jo ikke fordi at jeg vil de unge i min familie noget ondt 😕

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Entrelac
Skrevet (redigeret)

Jeg har en datter, som nu er 22, en rigtig køn pige.

Mens hun gik i skole var der en periode, hvor hun af og til kom med nogle knap så pæne udtalelser om andre, som ikke var helt så pæne som hende selv. Jeg forklarede hende, at hun hellere skulle sætte pris på, at hun selv havde været så heldig med sit udseende, for hun kunne lige så godt have været uheldig, at få lige så store ører som hendes morfar ell.l.

Når det kommer til udseende, så er det jo ikke noget vi selv har, eller har haft, indflydelse på.

Så jeg synes godt du skal kigge dine niecer og nevøer dybt i øjnene, og spørge dem, hvad de selv har gjort for, at få deres pæne udseende.

De vil sikkert kigge mærkeligt på dig, og måske svare "ingenting", og så kan du gøre dem opmærksomme på, at de mindre kønne børn heller ikke selver skyld i deres udseende.

Eller også skulle du måske henvende dig til dine nevøers og niecers forældre, og spørge dem, om de er klar over, at deres børn deltager i mobning.

Redigeret af Entrelac

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
snoozz

Tror nu ellers det ville være yderst effektivt det med Facebook end bare en snak hvor de måske bare tænker "jaja den fjollede dame der..."

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Entrelac
For 8 timer siden, snoozz skrev:

Tror nu ellers det ville være yderst effektivt det med Facebook end bare en snak hvor de måske bare tænker "jaja den fjollede dame der..."

Hvis man i forvejen føler sig som familiens sorte får, så er det nok ikke særligt fristende, at sætte sig selv i en position, hvor man kan få størstedelen af familien på nakken.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
tapdance

Afhængigt af hvordan du eventuelt ville gøre det, så mener jeg ikke at der burde være noget galt i at du siger noget.  Du skal selvfølgelig ikke kaste dig ud i et eller andet stort højlydt rant om hvor forfærdelig de er, og hvor horribelt det er at blive mobbet.  Men du kan jo stille og roligt stille de omtalte mobbere et par spørgsmål de kan overveje.  F.eks.:

Har de overvejet hvordan det er for ofrerne?  Og hvordan ville de have det med at bytte rolle med ofret? 

Er de virkelig er så "svage" og usikre på dem selv, at de er nødt til at være en del af gruppen ved at "hoppe med på mobbe vognen", bare fordi der er andre der gør det?  Og ville de også medvirke til hærværk, overfald, tyveri, voldtægt eller lign., hvis andre i klassen også gjorde det?

Der er jo reelt også muligheden at du stille og roligt fortæller dem om hvad du har oplevet af mobning, og vigtigere, konsekvenserne af det.  Og så bare opfordrer dem til at overveje hvad det reelt er de medvirker til.  Det afhænger jo selvfølgeligt også lidt af hvor gamle de omtalte personer er, men jeg er sikker på at du kan justere indholdet af samtalen og formuleringerne efter "tilhørerne".

Som mobbeoffer selv, så ville jeg indrømmet nok have haft svært ved at holde min kæft i omtalte situation...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind