majaelisabethsmor

Langdistanceforhold og problemer med min kærestes søn

Recommended Posts

majaelisabethsmor
Skrevet (redigeret)

Jeg har i næsten 5 år haft et langdistanceforhold til min kæreste, og det har fungeret udmærket. Jeg har været i 2 lange forhold på hhv. 13 og 12 år tidligere, og jeg har det godt med at have tid til min 11 årige datter og mig selv i hverdagen og være sammen med kæresten i weekenderne.

Ret hurtigt efter jeg mødte min kæreste i sensommeren 2014, begyndte hans dengang 12 årige søn at have problemer i skolen. Han røg i konflikterne med lærerne og begyndte at blive væk fra skole. Han blev overflyttet til en ny skole iet nye skoleår 2016, men der viste han sig knap nok. Efter sommerferien 2017 kom han på en skole for børn, der havde brug for støtte, men han har kontinuerligt haft svært ved at komme derhen. Der har været forsøg på at få ham kørt derhen, men så er han taget hjem igen. Han har været i en gruppe, der har presset penge af ham, så hans konfirmationspenge blev brugt på 3 uger. Han bor hos moderen og er hos min kæreste hver anden weekend.

Drengen har svært ved støj, kan ikke opretholde en hverdagsrytme med selv de mindste ting som at børste tænder og tage regelmæssigt bad. Han er nu kommet i en MST behandling med samtaler. Der har været bestilt udredning hos en psykiater, men drengen vil ikke afsted, ligesom tandlæge og skole heller ikke bliver vedligeholdt. Han lyver for forældrene, der ikke tør sætte konsekvenser i værk, for hvad finder han så på? Han vil sælge sit tøj for at få fat i penge, hvis han ikke får nogen, og hvis de tager hans telefon, kan de ikke holde øje med, hvor han er over mobil gps´en. Når vi har været i f.eks. Djurs sommerland, ude at spise osv., har han flere gange sagt, at han har været ude og kaste op.

Jeg synes, at det fylder mere og mere, når jeg er sammen med min kæreste. Førhen kom sønnen med her, når han var hos ham, men siden han har faret op og skabt sig foran min datter og ikke ville deltage i de ting, vi foreslog for at hygge os, var jeg nødt til at sige til min kæreste, at vi måtte være hver for sig et stykke tid, når han har sin søn, for måske havde sønnen bare brug for sin far? Og den dårlige stemning her og følen efter, hvordan drengen har det, - nej, det var heller ikke til at holde ud. Engang var sønnen gået ind til min nabo og skabt sig over, at deres hund gøede, uden jeg vidste det. Det duer bare ikke.

Nu synes jeg selv, at jeg har været forstående og large med, at mange weekender er gået med, at sønnen er taget et sted hen, og moderen og min kæreste ringer frem og tilbage om ham. Jeg har været med rundt omkring, hvor min kæreste skulle finde sønnen og snakke med ham, fordi sønnen lyver og tager rundt til kammerater, der ikke altid lige er de bedste for ham.

I den forgangne weekend var den gal igen. Min kæreste blev ringet op af drengens mor, og han satte sig ud i køkkenet kl. 21 om aftenen og sad og snakkede om sønnen. Senere blev der skrevet frem og tilbage og i går formiddags var der et hyr med at skrive med sønnen, der pludselig alligevel ikke var taget derhen, hvor han sagde, han skulle hen og manglede penge til at komme hjem.

Jeg kan mærke, det slider på forholdet. Når man har et weekendforhold, og det næsten hver gang går ud på, hvilke problemer der er med sønnen og alt det drama, jeg bliver trukket ind i, så slider det på følelserne. Jeg har glæder mig til weekenderne, men nu tænker jeg på, om det er det værd. Den smule tid vi har og så al det negative. Jeg har fleksjob, da jeg efter 2 depressioner har nemt ved at få stress, jeg har socialangst, men jeg har fungeret fint, når jeg kender dem, jeg skal være sammen med. Jeg har gået til afspænding og mindfulness, og jeg har har trivedes godt. Nu synes jeg bare, at jeg bliver stresset og trist over mit kærlighedsliv, der svinder mere og mere ind. Er det det værd? Jeg har talt med min kæreste om det mange gange, men det er som at slå i en pude. Han siger, at han godt kan se det, og han gider det ikke, men virkeligheden er en anden.

Mange hilsner den lidt fortvivlede.

 

Redigeret af majaelisabethsmor
Tastefejl

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Jens01

som udgangspunkt vil jeg sige at du skulle trække dig ud af det der, det vil kun give dig problemer også i den grad, så hyg du og din datter sammen i stedet for.

Der hvor jeg syntes at der er svigtet, det er på det tidspunkt hvor knægten begynder at gøre som han selv lyster, der skulle der havde været sat ind med en jernnæve så han forstod hvem der bestemte og ikke den vattede og " lille skat holding " så kører det hele af sporet, jeg tror desværre at knægten er tabt på gulvet.

Hej

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind