Angelindisguise

Skilsmissens nye partnere (LANG)

Recommended Posts

Angelindisguise

Hvor skal jeg starte.... Har brug for at dele.... (også selvom de begge er herinde en sjællen gang i mellem)

Min ex og jeg havde 6 år sammen, de sidste 2 var ret svære. Vores datter blev født kort før de 2 ærgerlige år startede.

Ærgelige forstås: Vi gled fra hinanden, han fokuserede næsten udelukkende på arbejde, vores datter, sociallivet og vores hus - jeg kom som regel sidst.

Jeg fokuserede ofte på vores datter, hjemmet, det bryllup "vi" planlagde og forsøgte ind i mellem at sørge for "os tid" Alligevel gled vi fra hinanden, selvom vi prøvede.

Min side af hvorfor jeg ikke kan udstå min ex's kæreste:

Siden juli 13 frem til juli 16 planlagde jeg vores bryllup.... i mellemtiden gik dagligdagen.... Vi fik ca et halvt år efter vores datters ankomst en ny vennegruppe, som kom meget i vores hjem, også når jeg ikke var hjemme. Den ene af pigerne blev ret betaget af min ex, og han også lidt ubevidst i hende - jeg advarede og bad ham passe på sin åbenhed overfor hende, en 2-3 gange.... Jeg talte endda med to andre i vennegruppen (på omk. 10 personer) Nogle kunne godt se det, andre ville ikke blandes ind i det.
Der skete ikke noget beviseligt mellem dem... Men de tog da til træning sammen ham og hende ind i mellem - og hun sad altid ved siden af min ex, næsten alle chancer hun fik.
JEG HADEDE DET !!!! men bed det i mig fordi jeg tænkte jeg var ....tja... indbildsk.... 
dagen oprundede for vores bryllup juli 16 (hun deltog naturligvis ikke) Vi havde en faktisk dag ! vi tog på bryllupsrejse (uden vores datter) Da vi kom hjem skulle min ex starte på jobbet gen allerede dagen efter (jeg havde stadig et par dage) Da han kom hjem...... jeg oplevede at han ikke så mig, selvom jeg havde gjort lidt ud af mig selv, var glad og ytrede savn og glæde for at se ham.... Han kunne ligeså godt have været min ven :( nå jeg lukkede mig lidt inde, for kort efter kom hans bonussøster fra usa på besøg.... så jeg kunne ikke finde rum til at tale ordenligt med ham... Følte mig ikke helt som en del af ham og hans nærværd....! følte mig igen glemt og tilsidesat... Start aug skulle jeg så på et 4 dages event-tur......

Her gik det galt for mig.... Der på eventen mødte jeg en mand der kunne det hele (og stadig kan).... Vi gjorde ikke andet end flirte (hvilket var okay mellem min eks og jeg) og tale nætterne lange - vi talte (efter vi kom hjem fra eventen) om hvad der lige skete og hvorfor vi dog passede så godt sammen og bare kunne talte om hele verden, hele natten.... for vi var jo begge gift ! Han gennem mange år og jeg var lige blevet det.... Det var noget rod, men vi prøvede at finde ud af hvordan vi skulle forholde os til det. Min eks' kunne jo mærke at der var noget galt..... og jeg gu fanden var der noget galt !
Ca 3 uger efter jeg kom hjem konfronterede min ex mig - jeg tilstod at jeg havde fået følelser for en anden.... men måden han gjorde det på var ondskabsfuld, grænseoverskridende og delvist ulovlig.
Nå et brud var for ham uundgåeligt.... medio sep. 16 var vi skilt igen.... Røv og nøgler !
Vores vennegruppe blev selvklart en anelse splittet.....
Nå men han kastede mig bogstavelig talt ind i armene på den mand jeg var faldet for. 

En deleordning blev sat op.

Det ærgre mig at jeg ikke fik sagt højt den dag han konfronterede mig, at hans underbevidste forhold til (uden navn) var med til at bringes os til skilsmisse - og at jeg mindst to gange havde fundet hans træningstøj næsten ubrugt (underligt for en mand der bliver meget varm under træning) Der er andre forhold der var med til vores brud. Man er jo to til en tango.... Men for at vinde skal begge lægge kræfterne og interessen.

Nå men ganske rigtigt blev det jo så også hende der blev den næste kæreste.... Til trods for jeg flere gange havde sagt bare ikke hende, alle andre.

For vores datters skyld skulle alt gå så let som muligt og det gjorde det også overfor hende. Vi taler og arbejder fint sammen når det kommer til vores datter.
Jeg forsøgte i en periode på ca 9 mdr. hele 3 gange at for et fornuftigt small-talk forhold til hende - men alle 3 gange stak hun mig i ryggen på en eller anden måde.
Så jeg har givet op på at prøve.... og var i nogle mdr. rigtig vred - hvilket jo har smittet af, så det er hun jo også. Her ca et år senere kan jeg dårligt få min ex til at holde fælles føds'dag for vores datter, fordi hun ikke har lyst.... ___ er det det man kalder samarbejde og barnets bedste___ Ja hun kender vores datter fra før, mens min ex og jeg var sammen - og mig for den sags skyld. Hertil skal det siges jeg altid har undret mig over, at jeg som regel var den sidste der blev hilst på (i det der før var vores hjem, nu hans og hendes) hvis jeg da overhovedet blev hilst på/sagt farvel til.... Hun havde altid en måde at vise at hun kunne det her og det der, at hun er intelligent på de områder han kan lide osv.... men subtilt nok - jeg så bare noget andet, noget mere .....! noget falskhed overfor mig... 

Jeg er glad for at have fundet en mand der virkelig gider mig og alle mine aspekter - og meget glad for at min ex (og datter) bliver behandlet så vidt jeg ved godt.

Men jeg hader at det skal være så svært at accepterer et menneske der i den grad har trådt på mig (også selvom jeg måske har været skyld i det selv/ladet hende snige sig ind)

Er meget ked af at hun ikke vil være i samme lokale for min datters skyld - det besværliggør at min ex og jeg gerne vil arbejde sammen. Jeg kan sagtens ignorere hende og sikkert også omvendt, så min datter kan få en fed dag med os alle sammen.... og nej jeg har ikke lyst til at give hende en chance for at stikke mig i ryggen igen. Jeg ved hun heller ikek bryder sig meget om mig, men jeg har vist heller ikke været nem for hende at være nær.
 

og nej jeg bryder mig slet ikke om tanken at hun er med til at være en betydningsfuld del af min datters liv. Det bunder jo i usikkerhed hos mig selv og frygten for at datteren bliver sur på mig og så hellere vil hende, for det er her jeg er bange for at hun sætter dårlige spor i min datter.... Har gjort mig mange dumme tanker om at blive vraget af min datter pga hende.

 

Det jeg gerne vil vide er, om der er andre i lignende situationer og hvordan i takler alt roddet bag fronten....?

"den splittede mor"

 

 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Entrelac
For 24 minutter siden, Angelindisguise skrev:

og nej jeg bryder mig slet ikke om tanken at hun er med til at være en betydningsfuld del af min datters liv. Det bunder jo i usikkerhed hos mig selv og frygten for at datteren bliver sur på mig og så hellere vil hende, for det er her jeg er bange for at hun sætter dårlige spor i min datter.... Har gjort mig mange dumme tanker om at blive vraget af min datter pga hende.

 

Jeg har aldrig været i en situation der ligner din.

Men jeg er mor til to børn, nu 17 og 21, og har været alene med dem siden den yngste var 1 år.

Mine børn har i perioder kommet i hjem (f.eks. kæreste og svigerfamilie), hvor jeg har kunnet føle mig kørt lidt ud på et sidespor, og har haft nogle tanker der ligner dine.

Men min erfaring er, at hvis du opfører dig fornuftigt, er den "store" der godt kan rumme det (også selvom det ikke er nemt;)) og altid er der for din datter når hun har brug for en snak, og snakker pænt om både x'en og hans kæreste, så vil du altid have førstepladsen i din datters liv.

Og uanset hvordan x'ens kæreste opfører sig, så lad være med, at falde ned på samme niveau.

Børn har kærlighed nok til mange.

Og hvis x'ens kæreste ikke går af vejen for at bruge ufine kneb, så er der en stor sandsynlighed for, at din datter en dag vil gennemskue hende.

Det ser nu ud til, at det er lykkedes mig, at opdrage mine børn til selv, at fornemme hvad der er rigtigt og forkert, i stedet for at stikke alt for stramme regler ud.

F.eks. boede vi en en lejlighed, hvor der i en af nabo-opgangene i en periode boede nogen med en pige på min datters alder, og jeg ved, at pap-far'en handlede med "et eller andet", og der var vist flere ting der ikke var som de fleste af os synes de bør være. Pigerne legede sammen udenfor, og pigen var flere gange hjemme og lege med min datter. En dag kom min datter ind og spurgte om hun måtte gå med pigen hjem. Jeg overvejede et øjeblik og sagde til min datter, at det måtte hun gerne, men "hvis der ikke er rart at være der, så kommer du bare hjem igen, og du må gerne tage din veninde med".

Der gik vist højst en halv time, så kom begge pigerne hjem til mig, og senere fortalte min datter, at der ikke var rart at være der.

 

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Angelindisguise
For 12 minutter siden, Entrelac skrev:

 

Tak for dit svar <3 

Jeg prøver alt hvad jeg kan ikke at vise min datter jeg ikke kan udstå hende. så langt så godt.... Jeg ved jo godt jeg heller ikke har været særlig imødekommende ind imellem, ej heller de første par mdr., hvor min ex og jeg stadig delte vores hus (som han købte mig ud af)

Er så glad for du delte din erfaring....! Jeg håbe ikke min datter skal opleve det der for mig virker som falskhed og kneb.... men skulle hun, ja så håber jeg at hun gennemskuer det og/eller taler med mig om det.

Tak !

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Justie

Jeg har så også en stedmor inde over min datter hvor samarbejdet er ikke-eksisterende, omend af nogle helt andre grunde.

Jeg kan kun give dig et godt råd. Ignorer jeres indbyrdes skærmydsler og vær positiv i dit krops sprog når I er nødsaget til at interagere og hold det på et minimum. Jeg ved godt at det er pokkers nemt at skrive og meget, meget svært at praktisere.

Og prøv at se på hendes situation - hun vil gerne din x-mand, men nu hænger hun på hele pakken, dig inklusiv, og det kan heller ikke være nemt.

Du "forsvinder" ikke bare ud i det blå, selv om hun kan ønske det og hun bare gerne ville nøjes med at lege far/mor/børn med din X. Du er der på livstid - om du så skulle opfylde hendes hedeste drøm, og skvattede død om, ville du STADIGVÆK være der, i kraft af at du er mor til din datter.

Og hun kan intet gøre. 

Så når du er helt i kulkælderen så gnæk lidt over den og find lidt ondskabsfuld skadefryd frem for din egen skyld (Jo, det må man godt for sig selv :devil: og tanker er toldfri)

Og skriv hende ud af den ligning som hedder samarbejde. Hun er ikke forpligtet til at få samarbejdet op at køre hvad angår din datter, det er kun din X og dig selv som skal stå på mål for den del.

Så det der med fælles fødselsdag - glem den og lad være med at ægrer dig. Inviter din X, hvis du syntes, men ikke nødvendigvis hende. Og vær ærlig omkring hvorfor på en pæn måde.

Børn kan godt tåle at kende sandheden, men bare i børne højde. Og hun vil stille spørgsmål fremadrettet. Men besvar dem i forhold til hendes alder, og man kan sagtens være ærlig men stadigvæk censurere omkring en del ting.

Glæd dig over de positive ting hun bidrager med i din datters hverdag og gem vreden og bitterheden ned i en kasse og træk den kun ud af skabet sammen med veninderne og over en kop te, for i sidste ende straffer du kun dig selv ved at gruble for meget over det :-(

 

 

  • Synes godt om 2

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Angelindisguise

Tak Jusite :)

Kan godt høre jeg ikke er helt gal på min måde at prøve at håndtere det hele.

Nogle gange er det bare mere svært end andre... Er glad for din erfaring !

M

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
stig6499

Hvis jeg var dig ville jeg ikke blande mig i hvem din ex har som partner , hvis du gør det er der kun en taber og det er dig , din datter finder selv ud af at din ex nye partner bruger ufine metoder , hvis du blander dig bliver det til den kolde krig om igen , mellem din ex nye partner og dig ,  når folk vælger at gå fra hinanden , må de sluge nogle kameler , store kameler , 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Angelindisguise
For 7 minutter siden, stig6499 skrev:

Hvis jeg var dig ville jeg ikke blande mig i hvem din ex har som partner , hvis du gør det er der kun en taber og det er dig , din datter finder selv ud af at din ex nye partner bruger ufine metoder , hvis du blander dig bliver det til den kolde krig om igen , mellem din ex nye partner og dig ,  når folk vælger at gå fra hinanden , må de sluge nogle kameler , store kameler , 

Ville du mon også svare sådan, hvis det var din partner der valgte en i jeres fælles vennekreds efter flere issues mens i var sammen ?
Jeg forstår godt hvad du siger og jeg ved jeg må finde mig i ting.... men det betyder ikke at det ikke er svært at takle - jeg spørger ind til hvordan andre takler det.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
stig6499
Lige nu, Angelindisguise skrev:

Ville du mon også svare sådan, hvis det var din partner der valgte en i jeres fælles vennekreds efter flere issues mens i var sammen ?
Jeg forstår godt hvad du siger og jeg ved jeg må finde mig i ting.... men det betyder ikke at det ikke er svært at takle - jeg spørger ind til hvordan andre takler det.

Ja jeg ville også svare sådan hvis det var min partner , vi kan ikke bestemme hvem hvors ex vælger som partner , ellers bliver det jo et sygt samfund vi kommer til at leve i , hvad ville du sige til hvis din ex lige pludselig vil bestemme hvem du vælger som partner , det bliver der jo ikke noget ud af 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Angelindisguise
For 11 minutter siden, stig6499 skrev:

Ja jeg ville også svare sådan hvis det var min partner , vi kan ikke bestemme hvem hvors ex vælger som partner , ellers bliver det jo et sygt samfund vi kommer til at leve i , hvad ville du sige til hvis din ex lige pludselig vil bestemme hvem du vælger som partner , det bliver der jo ikke noget ud af 

Hov jeg har aldrig sagt jeg ville bestemme.... jeg frabad mig at han valgte hende der havde trådt på mig mens han og jeg var sammen (inden de blev et par)...... nok om det - det er jo ikke det min indlæg handler om.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
stig6499
For 7 minutter siden, Angelindisguise skrev:

Hov jeg har aldrig sagt jeg ville bestemme.... jeg frabad mig at han valgte hende der havde trådt på mig mens han og jeg var sammen (inden de blev et par)...... nok om det - det er jo ikke det min indlæg handler om.

Læs lige hvad du selv skriver , og nej jeg bryder mig sket ikke om tanken at hun er med til at være en betydningsfuld del ad min datters liv 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind