Frk-turkis90

Angst for at dumpe speciale

Recommended Posts

Frk-turkis90

Jeg skriver denne tråd, fordi jeg er rigtig bange for at dumpe mit speciale. Jeg har skrevet speciale siden januar 2017 og har undervejs i min specialeproces haft en depression og kæmpet en del med angst. Oveni i det bestod jeg desværre ikke mit speciale i første omgang, hvilket er årsagen til at det nu har taget et helt år. Jeg afleverede det første speciale i juni sidste år, og fik i august at vide at det ikke var bestået. Siden august har jeg så skrevet et nyt speciale, som jeg så har afleveret for en uge siden. Men siden jeg afleverede har jeg bare været så bange for at det skal ske igen, at det ikke består. Jeg synes selv jeg har lavet et rigtig godt nyt speciale, men oplevelsen i sommers har bare vist mig at man ikke kan vide sig sikker. Jeg var også godt tilfreds med det gamle speciale, så jeg ved at dette ikke er en garanti. Det kom som et enormt stort chok at det gamle speciale ikke bestod, da jeg havde fået at vide af min vejleder at det var godt og at jeg var klar til at aflevere. Derudover har jeg aldrig prøvet at dumpe før og plejer at få gode karakterer. Jeg var en del i tvivl om jeg skulle aflevere det nye speciale, simpelthen fordi jeg er så bange for at det ikke består igen. Jeg tænker konstant på det, og har haft meget svært ved at sove siden jeg afleverede. Jeg ville så meget ønske at jeg kunne få en bekræftelse på, at mit nye speciale er godt og at det nok skal bestå, men jeg ved selvfølgelig godt at dette ikke er muligt.

Jeg ved ikke helt hvad formålet med min tråd er, tror bare det er at få det ud - og så vil jeg selvfølgelig meget gerne høre om der er nogle af jer der har oplevet noget lignende - altså først dumpet speciale og derefter skrevet nyt speciale.. skriv gerne om jeres oplevelser :) 

Redigeret af Frk-turkis90

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
FortælMigNogetJegIkkeVed

Hej.

Kort om mig:
Er 39 og læser pt. selv hf med biokemi i tankerne.
Havde på nogle punkter en mindre heldig primær socialisering, hvor lektiehjælp og skolingsmæssig støtte var en by i Rusland.

I stedet for at tage fat i roden af problemet, valgte systemet bare at kaste mig 
videre til næste instans, hvilket resulterede i at jeg har gået på 7 forskellige folkeskoler, altid med samme resultat.
Skal dog nævnes jeg både har haft dårlige og gode oplevelser, men at der desværre aldrig blev taget fat i det reelle problem... Mig. Jeg var hægtet af fagligt, og dermed også motivationsmæssigt. Fornemmelsen var bestemt ikke at der var styr på noget som helst ovenfra, og først da jeg selv tog fat i problemet skete der en mærkbar positiv ændring. Jeg gik fra bare at være der til at få topkarakterer i næsten alt.


Kort og kontant var skoler, pædagoger og systemet i sin helhed som vinden blæser, og jeg kunne kun regne med mig selv.
I min optik er faglig og social støtte vigtig, mens det altafgørende er hvad der kommer indefra. Med andre ord er det eneste som reelt er i din magt, hvad du selv kan bidrage med. :gogo:
Resten er desværre tit i stor grad overladt mere til held end forstand.

Titler og status er efter min mening ofte noget af det mest opblæste vi har, og dette er blevet bekræftet igen og igen med min relative livserfaring. Med andre ord vil jeg til hver en tid foretrække en dygtig lokumsrenser, frem for en dårlig advokat.
Samme gælder for skolesystemet, lærere og sensor til eksamen. De er mennesker ligesom alle os andre, og kan både være dygtige men også yderst inkompetente.

Eksempel:
Har altid stået stærkt i naturvidenskabelige fag, da de har stor interesse. Fået topkarakterer hele vejen igennem, både i min gartneruddannelse, og senere hen på Vuc.
Første 7-tal jeg fik i nyere tid var i selvsamme fag. Ikke fordi jeg stod svagt, men fordi jeg havde en elendig lærer, som tydeligvis ikke så mig som hans ynglings elev. Jeg tog faget online og mødtes med ham en gang ugentligt hvor vi gik mine opgaver igennem. Han kom for sent til samtlige af vores møder, og mødte den ene dag op med kammen stadig i håret. Snak lige om ikke at være særligt struktureret!
Alt dette bar jeg over med, da jeg bestemt ikke er typen som ønsker problemer hvor de ikke behøvedes.
Op til eksamen præsenterede jeg min disposition flere gange, og han udtrykte at alt var i sin skønneste orden.
Til selve eksamen havde jeg en rigtig god fornemmelse, og der var kun et enkelt mindre punkt, jeg ikke kunne svare 100% på. Jeg gik så udenfor og ventede på svar, men så til min undring at både lærer og sensor gik lige forbi mig!???
Jeg ventede yderligere 10 min. og tænkte så at der måtte være et eller andet galt. Det endte med at jeg måtte hente både lærer og sensor i frokoststuen! De havde lige glemt at give mig karakter! Vi gik tilbage til eksamenslokalet og jeg fik 7 med den begrundelse at jeg havde rod i tingende! Wow.

Derfor tænker jeg at hvis du normalt klarer dig godt, skal du ikke lade dig slå ud af en enkelt dårlig eksamen. Nogle gange er der bare ikke andet at sige end.. Shit happens;)   
Ha dit på det rene, og klag hvis du på nogen måde føler dig uretfærdigt behandlet:gogo:

Har du angst eller/og depression syntes jeg du hellere skal koncentrere dig om at få det bedre, frem for at stresse over eksamen. Du vil altid være vigtigere end alle karakterer nogensinde givet:banan:

Håber det går dig godt uanset hvad.. Skal selv til eksamen snart igen:stoned:        
 

   

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Justie
For 4 timer siden, Frk-turkis90 skrev:

Jeg ved ikke helt hvad formålet med min tråd er, tror bare det er at få det ud - og så vil jeg selvfølgelig meget gerne høre om der er nogle af jer der har oplevet noget lignende - altså først dumpet speciale og derefter skrevet nyt speciale.. skriv gerne om jeres oplevelser :) 

Og er det ikke sundt nok? Det vil jeg mene.

Som du selv skriver så er specialet afleveret og nu kan du pt intet gøre - andet end at gå med uroen i kroppen.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i din situation, og det har været noget af en dukkert første gang.

Men mens du går med alle katastrofe tankerne og stressen er mit bedste rå at du laver en "what if" analyse" for dig selv.

Jeg siger ikke at det er "lige meget" hvis du oplever det samme igen. Det er det langt fra. Men hvad er det absolut værste som kan ske hvis du ikke består igen?

Og hvordan vil du forholde dig til situationen fremadrettet? 

Solen skal nok stå op næste dag alligevel og kloden drejer stadig rundt og alt det der. 

Men hvad er dine job muligheder og din økonomi hvis det går helt ad pommerens til. 

Læg en plan for hvad du har en realistisk mulighed for som en plan B, og accepter at du måske kan blive nødsaget til at falde til bage på den. Det vil være, ja... sur røv. Men så er du måske lidt mere afklaret med at tingende ikke går så godt som du håber.

Krydser fingre herfra

 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind