susanne0902

Barn mistrives, hvad gør jeg?

Recommended Posts

susanne0902

Hej

Jeg er vidende til et psykisk misbrug af en pige på 15 år, men hvad gør jeg?

Det drejer sig om en pige som på 5. år er i en 7/7 ordning med sine forældre, forældrene har været fra hinanden i 11/12 år, og inden 7/7 ordningen var det den gamle model mdr. hver 2. weekend hos faderen, der har vist også været en tid hvor han ikke har gidet hende, men det var før jeg lærte hende at kende. Jeg har kendt hende i 6 år, og min datter er veninde med hende.

7/7 ordningen blev til via statsamtet da faderen ville undgå at betale børnepenge, selvom han hvert år stadig trækker dem fra i skat, og han talte sin sag i statsamtet så godt at det blev til 7/7 selvom moderen var meget imod, grundet barnets tarv.

Denne ordning er på ingen måder god for pigen, da faderen har en kæreste som kører på hende psykisk, og det er virkelig slemt. Hun nedgøre hende med alt hvad hun laver, det seneste er hendes vægt (hun er lettere undervægtig) om hun ikke snart skal have sondemad og indlægges og div. i den dur. Hun er efter hende hele tid, og hendes egne unger har efter hendes eget udsagn flere diagnoser ADHD, hyper sensitiv, og nu måske også noget stofskifte sygdom, og derfor skal der tages special hensyn til dem...

Vores oplevelse af pigen er at hun mentalt nærmest er gået i stå, og spørger om alt, simpelthen alt hele tiden, hvordan man gør det og det, helt almindelig dagligdags ting, og almen viden er en by i rusland, alt bliver der spurgt til. Hvordan hun skal tage syltetøjet op ad glasset, skal hun tage strømper på, jakke på, ja ting så man hurtigt bliver træt af hende, og det er sgu så synd.

Jeg har talt med hendes mor et par gange i de sidste par dage, og hun er fuldstændig vidende om dette, men vil have at datteren selv skal få nok og sige fra, jeg har så prøvet at forklarer hende at det er hende der må stoppe dette, for pigen er altså kun 15 år, og vil gøre alt for at please sin far, da hun jo før har prøvet at han vender hende ryggen.

Igennem de 5 år, har jeg jævnligt hørt fra moderen at "nu ser vi lige an til ...... så gør jeg noget, og intet er gjort. Nu gør hun det så igen, og det er til enden af denne uge, og så tager hun affærde..... men jeg tror bare ikke på hende, men hvad skal jeg gøre??

Jeg så pigen her til morgen da min datter skulle følges med hende, og det var ikke den pige jeg så for bare 4 uger siden da vi havde hende med på ferie, det var en trist pige, der så ydermere var blevet tvunget til at tage faderenes kærestes datter med på slæb i skolen, da de nu går på samme skole.

Hvad skal jeg gøre, og skal jeg gøre noget??

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Justie

Altså.... du kan altid lave en anonym kommunal indberetning hvor du beskriver hvordan pigen har det, lige som du gør her.

At moderen ikke reagerer aktivt kan skyldes utallige ting som du ikke har indblik i, men måske du rent faktisk også hjælper hende.

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
susanne0902
For 34 minutter siden, Justie skrev:

Altså.... du kan altid lave en anonym kommunal indberetning hvor du beskriver hvordan pigen har det, lige som du gør her.

At moderen ikke reagerer aktivt kan skyldes utallige ting som du ikke har indblik i, men måske du rent faktisk også hjælper hende.

 

Moderen sagde selv i dag, at der måske skulle en anonym anmeldelse til, men vi må lige vente og se.... sagde hun så igen

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Justie
For 31 minutter siden, susanne0902 skrev:

Moderen sagde selv i dag, at der måske skulle en anonym anmeldelse til, men vi må lige vente og se.... sagde hun så igen

Ja, så syntes jeg den er svær. For generelt ville jeg ikke være meget for at blande mig i andres liv. På den anden side set kan morens vægelsindethed bunde i reel frygt....

Men alene det at hun er åben for muligheden får alle mine advarsels lamper til at blinke...

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
susanne0902
1 time siden, Justie skrev:

Ja, så syntes jeg den er svær. For generelt ville jeg ikke være meget for at blande mig i andres liv. På den anden side set kan morens vægelsindethed bunde i reel frygt....

Men alene det at hun er åben for muligheden får alle mine advarsels lamper til at blinke...

 

Ja jeg er virkelig i vildrede, men jeg kan jo se en pige der ikke har det godt, men det er meget grænseoverskridende at skulle melde nogen 

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Irma

Jeg synes du skal tage en fortrolig snak med pigen, næste gang hun evt. overnatter eller er på besøg hjemme hos jer. Tænker at din datter og den udsatte pige sikkert ses efter skole.

I en alder af 15 år brude hun rigtig nok selv kunne sige fra, men er hun ikke selv i stand til det, så synes jeg du skal vende den med moderen igen og fortælle hende at du overvejer at gå til kommunen, hvis ikke hun selv tager affære.  

Afslutningsvis vil jeg sige, at det må være frygteligt at have din viden - men jeg synes den forpligtiger og at du er nød til at gøre noget, hvilket du jo også gør - i første omgang ved at vende den her.

Redigeret af Irma

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
IHS

Det er sådan set meget simpelt. Hvis det er så slemt som du skriver, så er du juridisk forpligtet til at underrette kommunen. Der står i Servicelovens § 154:

Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

Faderens kæreste overtræder muligvis Straffelovens § 213 (mine fremhævninger):

Den, som ved vanrøgt eller nedværdigende behandling krænker sin ægtefælle, sit barn eller nogen hans myndighed eller forsorg undergiven person under 18 år eller en i opstigende linie beslægtet eller besvogret, eller som ved modvillig at unddrage sig en ham over for nogen af de nævnte personer påhvilende forsørgelses- eller bidragspligt udsætter dem for nød, straffes med fængsel indtil 2 år.

Og faderen og moderen kan muligvis være medskyldige, i kraft af at de ikke stopper mandens kærestes forkerte behandling af deres barn, til trods for at de udmærket er klar over at den foregår.

Jeg kan godt forstå det kan være grænseoverskridende at melde nogen. Men dels er du som vist forpligtet til det, dels er det altså et barns liv og helbred der står på spil. Hvis det er så slemt som du giver indtryk af, er det noget der potentielt kan forfølge barnet resten af livet. Du har her mulighed for virkelig at gøre en forskel i barnets liv – i hele barnets liv!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Entrelac

Jeg har først set denne tråd nu.

Jeg er helt enig med IHS, du har simpelthen pligt til, at reagere.

Hvor slemt skal det være, hvor lang tid skal der går, før du synes det er tid til, at kontakte myndighederne?

Jo ældre barnet bliver, jo sværere bliver det at rette op på skaderne.

  • Synes godt om 1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind