sommer85

Nægter at gå på toilettet

Recommended Posts

sommer85

Jeg vil så gerne høre lidt om jeres erfaringer.

Og hvis I har råd, så del dem endelig.

 

Sagen er den, at vores datter på snart 4 år, er ræd for at skulle lære at gå på toilettet.

Hun bruger ikke ble hele tiden til daglig, den valgte hun selv fra i sommer da vi var på ferie og det var hun meget stolt over. Men hver gang hun skal tisse eller lave stort, skal det være i bleen.

Nogle dage kan hun være frisk på at hoppe en tur op på børnebrættet, men som regel først efter hun har tisset, og så kommer der selvfølgelig ikke noget. Men det er ikke tit hun har lyst.

Vi har haft nogle mere dybe samtaler, senest i dag, hvor jeg har forsøgt at få hende til at forklare hvad det er der gør at hun ikke har lyst. Hun siger hun er bange for det. Bange for at der kommer tis på toilettet eller ved siden af toilettet. Jeg har selvfølgelig forklaret så godt jeg kan, at der ikke er noget at være bange for, at der ikke sker noget ved det, at jeg ved hun kan, at vi klarer det sammen osv osv. Og jeg har anerkendt hendes følelser, men lige lidt hjælper det - hun kommer slet ikke nærmere målet.

Vi har nu ladet det stå på i fire måneder uden at nævne noget om det overhovedet, fordi det var blevet et pres for hende. Både herhjemme og i børnehaven. Det resulterede i at hun begyndte at holde sig, og det var jo skrækkeligt! Kæft, jeg følte mig som en skidt mor. Det var jo på ingen måde min hensigt. Overhovedet. Jeg ville bare hjælpe hende til at komme skridtet videre...

Efter møde med børnehaven for lidt over fire måneder siden, blev vi enige om at lægge alt med toilettet på hylden, og det hjalp - hun begyndte at tisse og lave stort i bleen igen - både i børnehaven og herhjemme.

Men nu er der gået lang tid med det og hun bliver snart 4 år, så tænker det er naturligt at lære at komme skridtet videre. Og det har børnehaven også givet udtryk for. De synes det er gået "i stampe". Jeg har dog følelsen af at de gerne vil samarbejde, men vi bliver selvfølgelig nødt til at følge op på situationen. Det er klart.

MEN - jeg kan slet ikke holde ud at skulle se hende så ked af det som jeg gjorde i dag, da jeg prøvede at overbevise hende om at toilettet var en god idé. Vi har talt meget om det de sidste par uger, og vi har sågar forsøgt os med belønning, da jeg har læst meget godt om det. Hun har fået lov at vælge den største is hun kunne finde, og den ligger klar i fryseren til når hun har tisset sin første tår. Hun syntes selv ideen var virkelig god og sjov og hun blev nærmest spændt. Men nu trækker hun bare helt i land og bliver helt panisk.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg mere skal gøre?? I dag måtte jeg tude over det da jeg var alene (min mand er også involveret og føler sig ligeså magtesløs og ked af det på vores datters vegne.) Jeg føler mig så frustreret, samtidig med at jeg er ulykkelig over at se hende så ulykkelig, men samtidig tænker jeg, at det jo heller ikke kan blive ved med den ble. Det skal jo stoppe på et tidspunkt. 

Vi har prøvet:

- at vente uden at tale om det i en lang periode (fjerne alt pres)

- belønning 

- potte 

- at give hende bøger med ud

Jeg er rådvild. Jeg aner ikke hvad vi skal stille op nu og hvordan vi kommer videre, så hun bliver tryg og tør begive sig ud i det. Og jeg aner ikke hvad jeg skal foreslå børnehaven at vi skal gøre, når vi skal holde et opfølgende møde om situationen her snart. 

 

Hjælp... Suk.

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Entrelac

Hvis ikke du/i allerede gør det, så lad hende gå med når i selv går på toilettet, uden at snakke om det der foregår på toilettet. Lad døren stå åben når i går på toilettet, og se om hun bliver nysgerrig og går med, snak om alt muligt andet, så hun ser/hører hvad der foregår på toilettet og finder ud af, at der ikke sker noget farligt.

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
sommer85

Tak for svar, Entrelac. 

Det gør vi allerede og har gjort det siden hun var helt lille. 

Redigeret af sommer85

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Zoxa

Børn er voldsomt konservative, så at ændre en vane er svært. Vi begyndte da min datter var ca  og hun var blefri som 3 årig og jeg brugte belønning - den bestod af nogle selvklæbende klistermærker med glimmer og sjove dyr, som hun fik et af til at klistre på toilet låget når hun havde gjort - 

Jeg ofrede gerne et toilet låg hvis det kunne hjælpe hende - og det kunne det åbenbart

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
sommer85

Tak for svar, Zoxa.

Det kan godt være at en anden form for belønning kunne være en idé. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Zoxa
For 15 minutter siden, sommer85 skrev:

Det kan godt være at en anden form for belønning kunne være en idé. 

Der er jo ingen der siger at det hjælper på din pode desværre, og det tog stadig tid hvor man "skulle sidde med", plus det at din er noget ældre

Den absolut sidste ting som fik 5-øren til at falde for hende for alvor, var en dag i haven med rumpen bar. (lad være med at læse videre hvis du er sart :devil:) Og da hun så mit ansigtsudtryk da hun lagde en kage som ville være en Grand danoire værdig i 30 graders varme og bagene sol på fliserne ved siden af frokost bordet....

Og jeg måtte ind og kaste op 2 gange under oprydningen....

Så var hun renlig!

Nej, hun fik ikke skældud :-D  Min reaktion var vist nok

Redigeret af Zoxa

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
sommer85

Haha :lol:

Men nej, det er ikke sikkert det er det samme der virker, men det er værd at overveje at prøve af. 

Tak for at dele. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Entrelac
For 20 timer siden, Maeve skrev:

 når man sidder med voksne børn, tænker man allermest, hvorfor var jeg dog så bekymret!, når man ser tilbage på tiden, hvor de var små.

Og så er det ikke engang løgn.:D

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
sommer85
For 21 timer siden, Maeve skrev:

Som jeg har forstået det, har nogle børn svært ved at vænne sig til at sidde ned og komme af med afføring. De vil hellere stå op. (Det er åbenbart en anden fornemmelse)

Måske kunne du overtale dit barn til at prøve at sidde på toilettet med ble på og lave/tisse, så hun får øvet sig i stillingen.

Når hun er 4, kan du godt prøve at tale med hende om, at man jo ikke kan blive ved med at bruge ble. At alle mennesker stopper med at bruge ble, man skal bare lige lære det først, og det kan være svært - ligesom når man skal lære at cykle eller tegne mennesker (eller måske noget andet, som hun enten øver eller lige har lært at mestre, eller kender nogen der har) Men i vil gerne hjælpe hende.

Fortæl hende, at hun ikke er den eneste, der synes, det er svært. Der er nogen, der er bange for at sidde på toilettet. Nogen er bange for at blive griset til. Andre er bange for at falde ned i toilettet, og  nogen er bange for lyden, når man rykker ud. Men  mange gange, når man er bange for noget, finder man ud af, at det ikke var farligt, når man først prøver det.

Så kan i starte med at præmiere, at hun laver et eller andet  i bleen siddende på toilettet. Derefter kan i løsne bleen lidt efter lidt, og måske kan hun så forstå, at det er ligegyldigt for hende, om hendes tis ryger ned i bleen eller i toilettet?

Ovenstående er den pædagogiske tilgang.

Så er der den snu og luskede; indkøb lækkert juice eller saft og lad hende drikke en masse, og når hun så skal tisse, er i sørme løbet tør for bleer. Så bliver hun nødt til at tisse uden ble - så må i se, om det bliver i bukserne eller på potte/toilet. (Det er meget sværere at holde sig, når man skal tisse, - metoden dur ikke til stort, fordi barnet bliver forstoppet. Og det er heller ikke en metode, man vedvarende skal bruge. Men måske kunne i være heldige, at det blev episoden, der fik gang i tingene) 

Der er selvfølgelig også den brutale, hvor man bare siger, at nu køber vi ikke flere bleer, for når man er 4 år skal man ikke bruge ble.....  Men den er jo voldsomt konfliktoptrappende og ikke noget, jeg kunne bringe over mit hjerte at gøre.

Jeg vil tro, at der både findes en del litteratur om emnet for voksne og en mængde højtlæsningsbøger også. Der kan bibliotekaren hjælpe.

Endelig er det også en mulighed at tage fat i sundhedsplejersken. Det er faktisk ikke noget, man lærer noget om på seminariet - medmindre det er blevet tilføjet pensum efter 2003, så det er ikke noget, pædagogerne behøver at vide vanvittig meget om. 

Mine unger er voksne, og da de var små, var det lidt en selvfølge at lære dem at sidde på potte fra etårsalderen (ikke tvang selvfølgelig) Så arbejdsgangen var:sidde på potte,  tisse på potte, lave på potte, smide bleen, gøre tingene på toilet med børnesæde. Dengang var det normalt (og et mål for dagplejere og vuggestuer) at børnene var renlige, inden de blev 3 og skulle i børnehave. (Man kunne ikke komme i bhv, før man var tre)

Jeg tænker, at der er gået noget tabt ved, at man sender børn så tidligt i børnehave, hvor der er så få ressourcer til at tage sig af toilettræning, og at der måske samtidig er kommet mere fokus på, at man endelig ikke må presse børnene, og så kommer man i den anden grøft, hvor barnet får for meget magt over situationen - ikke mindst, fordi de er det større, når tingene sker.

Men så vidt jeg ved, er det normalen "nu om dage", at børn bliver renlige i 3 -4  års alderen. Måske kan det også hjælpe dig TS! Altså at du tænker, at så er det heller ikke værre. Hun er normal! Og hun skal nok komme af med den ble. Man kan nemt komme til at føle, at man bliver vurderet på sit barns præstationer, uanset om det er renlighed, sprog, motorik eller noget helt andet. Men børn er forskellige og familier også, og når man sidder med voksne børn, tænker man allermest, hvorfor var jeg dog så bekymret!, når man ser tilbage på tiden, hvor de var små.

 

 

Tusind tak for dit lange, varme indlæg!

Jeg synes din første idé er rigtig fin. Den tror jeg måske vi vil prøve af. Og det med at sige at der er andre der er bange, er måske også en meget god måde at gribe frygten an på.

Vi har talt rigtig meget om det! Dog ikke lige fra den vinkel, så det må prøves.

Den snu og luskede metode var egentlig lidt den der eskalerede. Hun endte med at gå helt i panik. Det gør jeg aldrig igen! Og deraf er den brutale metode så helt udelukket :P

Jeg har fået rådet om sundhedsplejersken af en anden også, og hun bliver ringet op i denne uge.

Biblioteket og læsning er også en god idé!

 

Nogle forslag til hvordan vi griber situationen an i børnehaven mht de pædagoger der synes "det er gået i stampe", og det opfølgende møde vi skal have?

Det er sgu egentlig nok det jeg mindst kan rumme, og dem jeg lader mig påvirke mest af. Og det hader jeg...

 

Redigeret af sommer85

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Versailles

Ingenting. I skal ikke gøre noget overhovedet. Jeg har fire børn. De tre ældste smed bleen da de var mellem to-tre år.

Min yngste datter er fra januar -12, og hun var ikke klar før marts -16. Hun er en glad pige, fremme i sin udvikling på alle områder bortset fra det her.

Jeg var sikker på at hun skulle bruge ble til hun sto konfirmant :) Men, plutselig en dag våknede hun, og sa at nu, nu var hun rede. Siden den dag, har det ikke vært et eneste uheld. Intet. Natbleen smed hun først nu i januar. Og intet uheld der heller siden.

 

Belønning virker kun dersom din datter er rede til at smide bleen, og det tror jeg ikke hun er, udfra hvad du skriver.

 

Mit råd er givet under forudsætning at din datter ellers er en rask og glad pige.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind