Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

Connie Hansen

Feminismens sproglige undertrykkelse

Recommended Posts

Connie Hansen

Det danske sprog eksponerer os for en ubevidst kønsdiskrimination.

Med ord og udtryk som eksempelvis "herredømme", "bedemand" og "mands minde", påvirkes vi ubevidst til at associere en mandlig suverænitet for visse enhver og kompetenceområdet.

Det mener jeg er forkert! Er I enige? Skriv jeres mening, så vi sammen kan få vendt dette alvorlige emne!

Et eksempel er ordet bedemand, som er en fagtitel jeg mener burde omdøbes til noget kønsneutralt. 
I forbindelse med min mors døds, blev via  begravelsesrådgivning rådgivet til en yderst kompetent, empatisk og grundig bede"kvinde", som hjalp os til igennem det svære forløb. Dette er blot ét eksempel hvordan det danske sprog skævvrider det faktiske billede af vores samtid. 

Lad os få en god debat

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
ThomasSneum

En feministisk bedemand kunne hedde en rødbede. :devil:

Jeg forstår dog hvad du mener, men meget af det ligger vel kun som historisk levn, altså noget man bruger i daglig tale, men som f.eks. ikke fremstår af ansættelsesaftaler osv.. 

Uden at vide det, så blive rman vel ikke ansat som barndmand, men vel nærmere noget "Jeg er ansat som brandslukningsassistent hos brandvæsnet". :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Helle H
For 1 time siden, Connie Hansen skrev:

Det danske sprog eksponerer os for en ubevidst kønsdiskrimination.

Med ord og udtryk som eksempelvis "herredømme", "bedemand" og "mands minde", påvirkes vi ubevidst til at associere en mandlig suverænitet for visse enhver og kompetenceområdet.

Det mener jeg er forkert! Er I enige? Skriv jeres mening, så vi sammen kan få vendt dette alvorlige emne!

Et eksempel er ordet bedemand, som er en fagtitel jeg mener burde omdøbes til noget kønsneutralt. 
I forbindelse med min mors døds, blev via  begravelsesrådgivning rådgivet til en yderst kompetent, empatisk og grundig bede"kvinde", som hjalp os til igennem det svære forløb. Dette er blot ét eksempel hvordan det danske sprog skævvrider det faktiske billede af vores samtid. 

Lad os få en god debat

Ja der siges også folketingets "FORMAND" endskønt det helt klart er en kvinde der slet ikke minder om en mand! :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst

Jeg synes ikke, der er mere i det, end at det er gamle betegnelser fra en anden tid. 

Jeg tænker aldrig, at det er kønsdiskriminerende. Det hedder jo også jordemoder, ligesom de fleste holder fast i ordet sygeplejerske. Der er måske ikke så mange "kvindetitler", men det skyldes jo historien.

Jeg synes ikke, vi skal til at finde på nye titler. Det er galt nok, at en pedel er kommet til at hedde teknisk serviceleder. Alt skal skrues op til noget mere fancy, end det er. Man kan dårligt nok gennemskue hvilke job, der er tale om, når man læser stillingsannoncer.

Halvgammel kone over and out! :-P

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
At glædes ved det gode

Kære Connie,

Tak, for at du har rejst debatten. Jeg er bestemt enig i, at vi kan gøre meget mere for ligestillingen af kønnene i det danske sprog, men jeg er også enig med nogle af de andre i, at der her i stor grad også er tale om konvention, og at sproget har udviklet sig igennem hundredvis af år.

Det skal jo også lige siges, at hunkøn og hankøn jo faktisk blev slået sammen til fælleskøn på dansk (kan ikke huske hvornår), og det, tror jeg, uden at vide det med sikkerhed, er relativt unikt for de skandinaviske sprog.

Man kunne måske også argumentere for, at et ord som "lærerinde" bare skulle være "lærer" og skulle kunne bruges om begge køn. En profession er jo ikke bestemt af ens køn, og man bliver hverken bedre eller dårligere til sit job, fordi man har et bestemt køn.

Og så er der jo den med en hel række efternavne, der så i teorien burde laves om, da de kommer af "søn". Så kunne man jo gøre som på Island f.eks.

Hvorom alting er, så synes jeg bestemt, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sproget afspejler samfundet omkring os, selvfølgelig med en naturlig respekt for det, som vores forfædre og formødre har gjort sproget til, da man jo på en del måder kan se sproget som deres gave til os, men som det også er vores ansvar at videreudvikle og give videre til den næste generation.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites