Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

Tourettedrengen

foto hjølpsøges

Recommended Posts

molan
On 05/01/2016 at 14:08, Henry Kissinger skrev:

Jeg vil dog lige nævne én ting inden du går ud og investerer i nyt kamera: Det bedste billede tages med det kamera, du har på dig i situationen og som du er vant til at bruge. Ikke med det bedste kamera, der kan købes for penge, men som ligger hjemme i skabet, fordi det er for bøvlet at slæbe med eller svært at bruge. Så nogle gange er det bedste kamera såmænd din mobiltelefon :).

Fotografering kan hurtigt gå hen og blive en dyr hobby, hvis man altid skal have det nyeste og det bedste på markedet.

Tror mange af os kender nogle med et dSLR som de bare aldrig bruger, når de så vises billeder eks. på facebook eller andet så er det tage med deres mobil. Så ja du har fuldkommen ret :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
mgy
On 5/1/2016 at 10:35, Henry Kissinger skrev:

* I et elektronisk kamera er alle pixels (cellerne) afhængige af hinanden og er lavet på basis af silicium. I et filmkamera er sensorerne (sølvnitratkorn på en acetatfilm) uafhængige af hinanden og er lavet på basis af sølvnitrat. Det giver nogle fordele til filmkameraet mht. eksponeringsmulighederne, men det kan du jo dykke ned i, hvis du får lyst til det engang. Pt. er filmkameraet jo lidt et nicheprodukt, men også en meget ældre opfindelse end det elektroniske kamera.

Det er nu sølvbromid (eller andre sølvhalider), der normalt benyttes i film. Det er langt mere følsomt. Og da man normalt ikke klipper filmen i stykker, inden man fremkalder den, så er kornene skam afhængige af den samme behandling. Man kan ikke behandle mørke og lyse områder individuelt. Øjet derimod kan gøre dette, hvorfor vi kan se ting, som dårligt kan fotograferes (hvis vi holder øjnene lidt stille). Man kan lave det samme nummer med et elektronisk kamera, men jeg har aldrig hørt om, at nogen skulle have gjort det. I stedet tager man flere fotografier af det samme motiv, mindst tre, med forskellig belysning. På den måde kan man få de kraftigt belyste områder såvel som dem i dyb skygge belyst godt på mindst ét billede. Et program kan derefter kombinere billederne. Det kaldes HDR. Og giver nogle "vilde billeder" (som at være der selv - næsten). Mange kameraer understøtter det og næsten alle billedbehandlingsprogrammer. Næsten bare at klikke det rigtige sted. Fungerer bedst med stativ og et stillestående motiv. 

Det kunne også sagtens laves i en mobil, hvis den kan tage billederne hurtigt nok (inden man når at rykke kameraet), men jeg ved ikke, om det findes. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Henry Kissinger
For 14 timer siden, mgy skrev:

Det er nu sølvbromid (eller andre sølvhalider), der normalt benyttes i film. Det er langt mere følsomt. Og da man normalt ikke klipper filmen i stykker, inden man fremkalder den, så er kornene skam afhængige af den samme behandling. Man kan ikke behandle mørke og lyse områder individuelt. Øjet derimod kan gøre dette, hvorfor vi kan se ting, som dårligt kan fotograferes (hvis vi holder øjnene lidt stille). Man kan lave det samme nummer med et elektronisk kamera, men jeg har aldrig hørt om, at nogen skulle have gjort det. I stedet tager man flere fotografier af det samme motiv, mindst tre, med forskellig belysning. På den måde kan man få de kraftigt belyste områder såvel som dem i dyb skygge belyst godt på mindst ét billede. Et program kan derefter kombinere billederne. Det kaldes HDR. Og giver nogle "vilde billeder" (som at være der selv - næsten). Mange kameraer understøtter det og næsten alle billedbehandlingsprogrammer. Næsten bare at klikke det rigtige sted. Fungerer bedst med stativ og et stillestående motiv. 

Det kunne også sagtens laves i en mobil, hvis den kan tage billederne hurtigt nok (inden man når at rykke kameraet), men jeg ved ikke, om det findes. 

Jeg ved ikke lige hvorfor jeg specifikt skrev sølvnitrat... Det må være noget jeg husker fra en anden forbindelse. Det er selvfølgelig forskellige sølvhalogener, som du siger, man bruger, som der også står i den bog jeg læste om det i (Lademans Store Fotohåndbog fra 1977). Jeg skal dog sige, at jeg ikke har den store praktiske erfaring med film, men er begyndt at interessere mig mere for det nylig og derfor er ved at læse ovenstående, gamle bog :).

Det jeg mener er, at hvert korn er sin egen sensor, hvor alle kornene aktiveres af lyset på én gang, hvor hver celle i en siliciumsensor er afhængig af sin sidemand, fordi man måler på én celle (skanner) ad gangen. Det er det man kan se, hvis man tager et billede af f.eks. en roterede genstand, hvor skanningstiden på digitalkameraet kan give forvrængede faconer. Og så er der "Exposure Latitude", som de kalder det på Wikipedia, hvor film er mindre følsom for over/undereksponering end digital. Så f.eks. et undereksponeret billede har større muligheder for at kunne reddes på film end på et digitalbillede.

Jeg kender godt HDR, men på film kan man også gøre det (eller noget lignende i hvert fald) ved at eksponere den samme film flere gange med forskellige indstillinger på kameraet. Man brugte også ekstra esponeringer af samme film ved astrofotografering for at forbedre filmens følsomhed og forhindre nogle sjove effekter sølvfilm kan have ved lange eksponeringer.

Endelig kan man jo, når man overfører billedet fra negativet til fotopapiret afdække forskellige områder på fotopapiret, så de får forskellig eksponering og underbelyste områder derved fremhæves og overbelyste dæmpes og her er det at films gode "Exposure Latitude"-egenskaber kommer ind i billedet.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
mgy
For 9 timer siden, Henry Kissinger skrev:

Jeg ved ikke lige hvorfor jeg specifikt skrev sølvnitrat... Det må være noget jeg husker fra en anden forbindelse.

...

Det jeg mener er, at hvert korn er sin egen sensor, hvor alle kornene aktiveres af lyset på én gang, hvor hver celle i en siliciumsensor er afhængig af sin sidemand, fordi man måler på én celle (skanner) ad gangen. Det er det man kan se, hvis man tager et billede af f.eks. en roterede genstand, hvor skanningstiden på digitalkameraet kan give forvrængede faconer. Og så er der "Exposure Latitude", som de kalder det på Wikipedia, hvor film er mindre følsom for over/undereksponering end digital. Så f.eks. et undereksponeret billede har større muligheder for at kunne reddes på film end på et digitalbillede.

...

Endelig kan man jo, når man overfører billedet fra negativet til fotopapiret afdække forskellige områder på fotopapiret, så de får forskellig eksponering og underbelyste områder derved fremhæves og overbelyste dæmpes og her er det at films gode "Exposure Latitude"-egenskaber kommer ind i billedet.

Sølvnitrat sværtes også under påvirkning af lys, det er nok derfor. 

Man kan i den grad også få sjove faconer på et filmskamera, hvis det er af typen med gardinlukker (klassisk enøjet spejlrefleks). For der eksponeres filmen i en stribe ad gangen (ved korte lukkertider). Derfor er en Compurlukker bedre til motiver i bevægelse. Enkelte kamerarer havde en valgmulighed mellem centrallukker (Compur) eller gardinlukker. Et ældre digitalt spejlreflekskamera bruger også en gardinlukker, så man får det samme forhold. De nyere aflæser som du beskriver. Tror jeg nok. Man kan i øvrigt få gardinlukkere, der kører vandret og andre der kører lodret. 

Ja, papstykker med takkede kanter, evt. placeret på en sortmalet cykeleger. Eller en snedig anvendelse af to hænder. Det kan nemt efterlaves med burn og dodge i Photoshop. Hvor man oven i købet kan se, hvad man laver. Det er alt for nemt nu. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
mgy

 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Henry Kissinger
On 16/1/2016 at 00:41, mgy skrev:

Video

Interessant video. Når man tænker over det, så betyder det jo også, at et billede er en tidsmaskine over eksponeringstiden. Fordi billedet ikke er et billede taget på samme tid, men et billede taget over en periode (f.eks. 1/100 s fra top til bund), så viser et billede jo tidsperioden billedet er taget over fra top til bund :).

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
molan
On 22/1/2016 at 19:16, Henry Kissinger skrev:

Interessant video. Når man tænker over det, så betyder det jo også, at et billede er en tidsmaskine over eksponeringstiden. Fordi billedet ikke er et billede taget på samme tid, men et billede taget over en periode (f.eks. 1/100 s fra top til bund), så viser et billede jo tidsperioden billedet er taget over fra top til bund :).

Med minder det er CCD sensor, hvor der er pixel read out på samme tid og elektronisk shutter.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites