Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

Sladderhanken

Hvad fortryder du økonomisk?

Recommended Posts

Guldpilen

Jeg fortryder at jeg var så dum og naiv af kærlighed, at jeg som 18-21 årig, brugte den uddannelsesopsparing på knapt 80.000kr som jeg havde arvet efter min mor, på min daværende kærestes hus og regninger. Han var sådan en det gemte regninger i skabe, så politiet kom og klippede pladerne på bilen, ikke betalte terminen på huset osv. Dum som jeg var, betalte jeg dem....

Han var mig utro 3 gange og jeg gik endelig fra han i 2002! Blev da nød til at tage et SU lån, for at komme igennem min uddannelse, for havde ikke flere penge. Et SUlån som jeg først i år er færdig med at betale som 34 årig.

Se det... Det var fanfisme dumt!!! Men, har jeg lært af det? JA!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Zonta

Du skal simpelthen bare tage dig sammen

 

 

I en anden nylig tråd skriver du, at du og kæresten er ved at se på bil?! Jeres samlede gæld er på en kvart mio, du overforbruger og så er I ved at se efter bil?? Hvis du ikke tager dig gevaldigt sammen så ryger du direkte i næste sæson af Luksusfælden.

 

Glem alt om bilen først og fremmest - hvis du seriøst mener at der skal ske ændringer

Jeg kan fortælle, at vi HAR købt bil. 

Vores andelslejlighed er desuden købt kontant. Alle regninger bliver betalt hver måned, vi har altid overskud på budgetkontoen - lige pt. omkring 20.000. Det er mit overforbrug, der er et "problem". Og nej, jeg ryger absolut ikke direkte i næste sæson af Luksusfælden. Måske lyder jeg ikke til at have meget at rykke med i dine ører, men jeg er ikke dum :) F.eks. bruger jeg også de penge jeg får tilbage i skat på at afbetale gæld. Jeg ved godt, at de skal ske noget, men jeg må gerne få dankort, bevilget overtræk, står ikke i RKI og må gerne låne penge i banken. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Blonderella

Jeg fortryder at vi købte hus i 2008. Det gør at vi i dag er stavnsbundet til et hus vi ikke længere bor i, men som vi er nødt til at leje ud, da et salg i dag = tab på 6-700.000 kr.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
petrix

Økonomisk fortryder jeg at min eks-kone fik bilen (der var betalt) tilgengæld tog jeg gælden :lol: :lol:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
DetSorteCirkus

Der er ikke nogen store ting, jeg fortryder, men jeg har lige smidt 8500 ud af vinduet, fordi jeg har meldt to fag fra på min videreuddannelse. Jeg vidste godt, at det ville blive presset at tage dem, og da min mor så blev syg, og den sidste energi røg på det, var der ingen vej udenom. Men altså - man kan ikke bruge bagklogskab til så meget.

 

Ellers fortryder jeg temmelig meget på min morfars vegne, at han i tidernes morgen ikke solgte seks øl til Asger Jorn for et maleri :rulle:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
kat

Der her kan jeg meget godt relatere til. Jeg har altid været meget økonomisk ansvarlig. Også FOR meget. Jeg er dog begyndt at unde mig selv flere oplevelser. Store som små. Men det gør sgu ondt på mig at bruge penge

Lidt modsat I andre, så fortryder jeg faktisk mest de penge, jeg ikke brugte, da jeg var studerende. Jeg passede så godt på min børneopsparing op gennem Studietiden, at der stadig var 35.000 da jeg blev færdig. Som færdiguddannet kan jeg relativt hurtigt spare op til ting, jeg gerne vil, så beløbet er ikke lige så overvældende længere.

Jeg ville ønske, jeg havde brugt i hvert fald halvdelen af dem på at rejse, dengang jeg havde mere end 6 ugers ferie om året.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Sladderhanken

Hvordan bliver I bedre til at bruge penge? Jeg er lige gået fra at være studerende til at være fuldtidsansat. En ottedobling af min indtægt før skat.

Men jeg kan stadig ikke få mig til at købe tøj til 300 kroner +, og jeg spiser sjældent ude. Er jeg i byen, køber jeg max. en drink ude - sørger for en ordentlig promille til forfesten, som så bare skal holdes ved lige. Jeg går faktisk konskvent heller ikke steder hen, hvor de tager mere end 20-30 kroner i entré.

Min sofa er mit dyreste møbel. Den kostede 2200. Jeg har et 32" tv i stuen - det samme som hang på mit 11 m2 kollegieværelse. Jeg bor i en lille toværelses lejlighed og ville egentlig gerne flytte i noget nyere og større, men jeg kan ikke få mig til at bruge pengene på det. Jeg har ingen bil, selvom jeg bor i Vestjylland.

Hvordan holder jeg op med at tænke økonomisk konstant? Jeg gider ikke ende med 500.000 på bankbogen og 0 på livskvaliteten.

Jeg forsøger at øve mig. Den kommende weekend bruger jeg i Venedig - men igen er det den sparsommelige tante, der slår til. Tager nemlig primært derned, fordi det er så svinebilligt (fly: 269 tur/retur og hotel: 700 for to nætter pr. person). Ak!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
DetSorteCirkus

Hvordan bliver I bedre til at bruge penge? Jeg er lige gået fra at være studerende til at være fuldtidsansat. En ottedobling af min indtægt før skat.

Men jeg kan stadig ikke få mig til at købe tøj til 300 kroner +, og jeg spiser sjældent ude. Er jeg i byen, køber jeg max. en drink ude - sørger for en ordentlig promille til forfesten, som så bare skal holdes ved lige. Jeg går faktisk konskvent heller ikke steder hen, hvor de tager mere end 20-30 kroner i entré.

Min sofa er mit dyreste møbel. Den kostede 2200. Jeg har et 32" tv i stuen - det samme som hang på mit 11 m2 kollegieværelse. Jeg bor i en lille toværelses lejlighed og ville egentlig gerne flytte i noget nyere og større, men jeg kan ikke få mig til at bruge pengene på det. Jeg har ingen bil, selvom jeg bor i Vestjylland.

Hvordan holder jeg op med at tænke økonomisk konstant? Jeg gider ikke ende med 500.000 på bankbogen og 0 på livskvaliteten.

Jeg forsøger at øve mig. Den kommende weekend bruger jeg i Venedig - men igen er det den sparsommelige tante, der slår til. Tager nemlig primært derned, fordi det er så svinebilligt (fly: 269 tur/retur og hotel: 700 for to nætter pr. person). Ak!

 

Principielt mener jeg ikke, at man SKAL tilpasse sit forbrug til sin indkomst for enhver pris, hvis "problemet" er, at der pludselig er masser af penge. For mig personligt giver det "støj" i livet hele tiden at skulle tænke i forbrugsbaner og slæbe nyt til huse. Det gider jeg ikke, når jeg ikke har behov for det. 

Decideret nærighed opfatter jeg dog som lige så pengefikseret som smiden-om-sig-adfærden, og egentlig synes jeg, at det virker lidt sygeligt enten at have dårlig samvittighed overfor sig selv over at bruge penge, man har, eller alternativt synes, at livet er surt, fordi man aldrig bruger penge på oplevelser og forsødelse af tilværelsen. Sådan lidt flagellant-agtigt. Som om man synes, at tilværelsen ikke må blive for munter.

 

Jeg tror, du skal prøve at grave et spadestik dybere. Hvad er det for en følelse, der holder dig tilbage, når du vil bruge penge på noget, du både har lyst og råd til? Er der fx. en situation, du frygter at havne i, og som du mener bedre at kunne tackle med masser af penge på bankbogen?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Vusel

Principielt mener jeg ikke, at man SKAL tilpasse sit forbrug til sin indkomst for enhver pris, hvis "problemet" er, at der pludselig er masser af penge. For mig personligt giver det "støj" i livet hele tiden at skulle tænke i forbrugsbaner og slæbe nyt til huse. Det gider jeg ikke, når jeg ikke har behov for det. 

Decideret nærighed opfatter jeg dog som lige så pengefikseret som smiden-om-sig-adfærden, og egentlig synes jeg, at det virker lidt sygeligt enten at have dårlig samvittighed overfor sig selv over at bruge penge, man har, eller alternativt synes, at livet er surt, fordi man aldrig bruger penge på oplevelser og forsødelse af tilværelsen. Sådan lidt flagellant-agtigt. Som om man synes, at tilværelsen ikke må blive for munter.

 

Jeg tror, du skal prøve at grave et spadestik dybere. Hvad er det for en følelse, der holder dig tilbage, når du vil bruge penge på noget, du både har lyst og råd til? Er der fx. en situation, du frygter at havne i, og som du mener bedre at kunne tackle med masser af penge på bankbogen?

 

For det første tænker jeg at DSC rammer meget godt her - men jeg har også skullet lære at give slip og "ofre" lidt på mig selv af og til. Jeg har været rigtig god til at bruge mine penge på hus, mand, børn, ect, men at udskifte mit eget slidte tøj var da "spild"

 

Jeg kom over det ved at lave en fast opsparing til bestemte ting - der er den store bufferopsparing, og så er der mine egne lommepenge til sko, tasker, tøj eller hvad jeg nu gerne vil have stående på en konto alene til det formål. Det er lettere at bruge dem derfra end fra en stor samlet konto - for mig. 

 

Det samme gør vi med de penge, som er blevet "frigivet" i forbindelse med at vi har lagt realkredit om - de bliver sat på en separat konto, hvor vi så beslutter, hvad de skal gå til projekt efter projekt. 

 

Både min mand og jeg er opvokset i familier, der ingen penge havde og vi har begge en dybt frygt for en dag selv at stå som vores forældre, der måtte trække på vennetjenester af og til for at give familien mad. Derfor har vi en solid buffer, og det var svært at komme over tærsklen hvor det blev ok at forkæle sig selv, men det er lykkedes og vi har en afbalanceret økonomi nu, hvor der også er plads til sjov og ballade uden at vi er bange for at ryge på fattiggården. 

 

Så for os har det handlet om at finde balancen mellem totalt gnier og big spender. Det gør ikke noget at være økonomisk bevidst, men for os har det været vigtigt at det ikke har taget overhånd.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
TomKah

Hvordan bliver I bedre til at bruge penge? Jeg er lige gået fra at være studerende til at være fuldtidsansat. En ottedobling af min indtægt før skat.

Men jeg kan stadig ikke få mig til at købe tøj til 300 kroner +, og jeg spiser sjældent ude. Er jeg i byen, køber jeg max. en drink ude - sørger for en ordentlig promille til forfesten, som så bare skal holdes ved lige. Jeg går faktisk konskvent heller ikke steder hen, hvor de tager mere end 20-30 kroner i entré.

Min sofa er mit dyreste møbel. Den kostede 2200. Jeg har et 32" tv i stuen - det samme som hang på mit 11 m2 kollegieværelse. Jeg bor i en lille toværelses lejlighed og ville egentlig gerne flytte i noget nyere og større, men jeg kan ikke få mig til at bruge pengene på det. Jeg har ingen bil, selvom jeg bor i Vestjylland.

Hvordan holder jeg op med at tænke økonomisk konstant? Jeg gider ikke ende med 500.000 på bankbogen og 0 på livskvaliteten.

Jeg forsøger at øve mig. Den kommende weekend bruger jeg i Venedig - men igen er det den sparsommelige tante, der slår til. Tager nemlig primært derned, fordi det er så svinebilligt (fly: 269 tur/retur og hotel: 700 for to nætter pr. person). Ak!

 

Hvad er der egentlig i vejen med det, hvis du ikke føler du mangler noget. Har tøj på kroppen og kommer på ferie?

Hvis du lige er blevet færdig, er det da superfornuftigt lige at lægge til side i periode, specielt indtil man har fundet et permanent sted, hvor man kan se sig selv bo i mange år.

 

Jeg regulerer i hvert fald ikke mit forbrug direkte i forhold til min indtægt, men selvfølgelig er forbruget langsomt blevet skruet op i løbet af de sidste 15 år, siden der begyndte at komme penge i kassen. Det gør mig nu stadig ikke lykkelig at købe dyrt tøj, så jeg går stadig mest i noget fra HM på trods min indkomst.

Jeg kan sagtens købe dyre møbler, men jeg køber ikke bare for at købe. Hvis jeg køber en reol til 30000 kr så er det altså et velovervejet køb, som jeg har tænkt over et stykke tid og ved jeg vil være glad for også 20 år senere.

Jeg gør det overhovedet ikke ud fra et motiv om at jeg er bange for at ende på fattiggården. Jeg kommer fra en relativt velhavende familie - dog med et virkelig moderat forbrug i mange henseender. Men det er ligeså belastende at smide ud som at købe ind, så hvorfor anstrenge sig.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites