Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

Yaka

Hjælpeløs forælder

Recommended Posts

Blah Blah

Kan problemet handle om, at de har sex, men at hun ved, det er ulovligt og strafbart for ham, hvis hun er under 15? Og at hun derfor ikke kan snakke prævention etc. med jer?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
dirtydancing

hvis man må skyde lidt fra hoften...

Forholdsvis små og uskyldige ting kan jo fylde enormt for en på den alder! - så det er måske ikke så alvorligt igen. 

mine tanker 

- er du sikker på hun passer sin skole (jvf din tråd om skolegang og skoleskifte) Måske har hun det ikke godt på nye skole, og pjækker? uden at i sådan umiddelbart kan opdage det i hverdagen. 
 

- er du sikker på der ikke er mere end som så ml. hende og ham der fætter løgsovs?  og hvis der er, er hendes grænser så overtrådt, eller bekymrer hun sig om ulovlighederne heri? 
 

- kan hun være begyndt at stjæle i butikker, fra venner, veninder m.m.? underlagt af et gruppepres måske? 
- kan hun socialt set ha ændret position og nu selv være blandt mobbere, der har gjort noget grimt ved en med elev? 

Der lyder jo som om at hun egentligt gerne vil ha at du ved det, men bare ikke magter at fortælle det, og bare venter på at du finder ud af det på anden vis. 
I såfald, ville det måske være en ide at opfordre hende til at skrive det til dig på et brev eller i en mail, så du kan læse det uden at hun er tilstede og "skal stå til regnskab" de første par timer, så hun ved at I hver især har et givent tidsrum fra brevet er læst til i skal se hinanden i øjnene? :) 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Yaka

Jeg  er som sagt ret sikker på at hun ikke er gravid og hun er også ret godt informeret på den konto. Jeg er ret sikker på at hun er jomfru for det lyder reelt når vi snakker om det. 

De få informationer vi har fået tyder hverken på graviditet eller pjækkeri.

Ex: Hun siger at det kan ødelægge hendes liv (ja teens er overdramatiske men det er heller ikke problemet der bekymrer mig, men at hun er så mærket af det).

Hun har ikke fortalt det til sin bedste veninde, for "jeg vil ikke rode hende ind i det og ødelægge hendes liv"

Det kan ende med at gå ud over hende selv og også os som forældre. Men vi kan ikke gøre noget for at ændre/hjælpe. Det er en ændring inden for de sidste max 3 uger og hun har passet sin skole og lave lektier som hun plejer.

Mine tanker går mere på noget med pc/internet, men vi famler i blinde!

I søndags gik jeg ind for at vække hende. Jeg satte mig ved sengen og nussede hende. Som sædvanlig var hun indelukket og afvisende. Jeg nussede videre som om jeg trøstede hende og så græd hun lidt. Jeg sagde stille at det var okay, men ellers sagde jeg intet. Dagen blev god, og hun virkede gladere. Idag var hun også sur og lukket imorges, men smilende dag jeg kom hjem og hun snakkede med bonus-fætter på skype. Men jeg er helt forvirret og bekymret og føler ikke jeg har fred eller afslutning og svinger meget i humør. Anstrengende!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
dirtydancing

Dejligt at du kan strege forskellige ting fra bekymringslisten :) 
Forhåbentligt er det bare en petitesse hun selv tænker meget stor og alvorlig!  

 

Men jeg ville nok stadig åbne op for at hun havde muligheden for at fortælle om det af andre kanaler og på andre måder, når nu det åbenbart er så stort for hende. 
 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Blah Blah

Jeg synes, du skal tage noget lederskab og invitere bonusfætter hjem - og evt. spørge dem begge to, hvad det her handler om. 

 

Forhåbentlig er det ret udramatisk, når det kommer til stykket - men det kan jo også handle om mere alvorlige ting. 

 

Din datter har brug for, at du overtager ansvaret. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Blah Blah

Det kan være en idé at tale med hendes lærer om, hvordan h*n oplever din datters trivsel, og om der har været nogle ændringer i forhold til det sociale eller faglige. Det må du godt som forældre uden at krænke din teenager - og du behøver ikke informere din datter i første omgang. Det kan bare være mellem dig og læreren. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Blah Blah

Hvor meget ved I om hendes færden på nettet?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Yaka
 

Jeg synes, du skal tage noget lederskab og invitere bonusfætter hjem - og evt. spørge dem begge to, hvad det her handler om. 

 

Forhåbentlig er det ret udramatisk, når det kommer til stykket - men det kan jo også handle om mere alvorlige ting. 

 

Din datter har brug for, at du overtager ansvaret. 

 

Det kommer ikke til at ske. Bonus fætter er konfliktsky og i deres familie plejer man at ignorere hinanden som straf hvis man er uvenner. så selvom jeg inviterede tror jeg ikke han ville komme.

Men jeg har også mine grunde til at tro at det ikke har noget med ham at gøre. Ikke sådan direkte.

 

Jeg stak hul på bylden her til aften og sagde at dette ikke kunne forsætte. Min datter sagde ikke så meget, men jeg tror jeg har mistanke til noget af det rigtige. Jeg stillede i hvert fald spørgsmål til at kunne praje mig ind på noget. Selvom jeg ikke direkte fik noget klart svar, så var det meget givende for mig og det virkede som en lettelse på min datter at jeg tilsyneladende har en ide om hvad hun måske gennemgår. 

Ihvert fald handler det hele vist om kontrol og det at blive bestemt over. Uanset hvad problemet/symptomet er, så er det vist årsagen. Så er det ihvert fald meget nemmere at vide hvad man skal gøre eller ikke gøre. Det giver jo mening at hun netop ikke fortæller om reaktionen af frygt for at vi så vi kontrollere endnu mere.

Da vi havde snakket og vi var kommet ud på den anden side var hun i hvert fald mere sig selv og mere afslappet end hun har været længe. Hvis det er hvad jeg tror det er, skal hun kæmpe lidt med det endnu, men nu har vi mulighed for at vise forståelse og støtte.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Yaka

Iøvrigt kan jeg afsløre at jeg selv har følt den magtesløshed som jeg tror min datter føler. Det gjorde at jeg i en overgang skadede mig selv. Det har jeg nu ikke fortalt hende. Men jeg har sagt at vi skal arbejde med at vi skal slippe kontrollen og hun skal prøve at åbne lidt op og fortælle hvad det er hun vil. MEN huske at vi stadig har ansvaret hvis der er noget hun synes bliver for stort ansvar.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
//Stine//

Måske ville der hjælpe hvis du var hudløs ærlig og fortalte hende din historie. Så tør hun måske bedre betro sig til dig :genert:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites