Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke
Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

Sabella

Sove med kæresten

Recommended Posts

AnotherMe

Jeg syntes at du til en start skal have ros for at have anerkendt at du er urolig/nervøs/bange (fornuftigt eller ej) for at din datter begynder at sove sammen med sin kæreste. Om det så leder til sex, om det er hende der vil eller ham, eller måske dem begge?

Selvindsigt er en sund ting der hjælper os med at forstå vores mangler eller følelser i en given sag, også selvom vi godt et eller andet sted ved de er forkerte, eller ikke?

Det skal jeg ikke bestemme på dine vegne.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i din frygt for det hele, de er unge, vores små børn, de er ved at blive voksne og man kan slet ikke følge med. På tekst kommer det til at lyde meget hårdt at sige at man frygter en ung mand gør ting ved ens datter, og hvis frygten er der er den svært at slippe, og et stykke henad vejen er det også okay.

 

Men når det så er sagt, så syntes jeg også du skal træde et skridt tilbage og se på hvilken vej du går derfra i forholdet til din teenagedatter og hendes nuværende (og kommende) kærester. Det er super vigtigt.

 

Du kan vælge at forbyde dem at sove sammen, blive uvenner med din datter, acceptere at hun ikke kommer til dig i en lang periode bagefter og at du så derfor skal gå og tænke på hvordan hun har det, om hun mon har været sammen med kæresten på anden vis, om hun sover sammen med ham når hun er hos veninder...

Problemet her er bare at du ved det ikke.

 

Du kan vælge at snakke med hende om dine følelser omkring det her, behandle hende med respekt for den voksne kvinde hun er godt på vej til at blive og glæde dig over at hun fortsat vil kunne komme til dig når hun en dag har sex og har 100 spørgsmål, får sin første graviditetsforskrækkelse (For det gør hun jo, uanset om den overhovedet er logisk eller ej) eller hvis nu den første gang ikke bliver helt som hun forventede og har brug for sin mor.

 

Hvad gjorde din egen mor?

 

Min helt personlige mening er at med nr. 2 mulighed kommer man længst og bedst igennem denne situation og videre til den næste, om det så er at hun vil have lov til at tage i byen og komme sent hjem eller slet ikke og alt det andet der følger med.

Vi er som forældre nød til at kunne skubbe vores egen usikkerhed til side og stole på at vi har opdraget vores børn sådan at de kan passe på sig selv når tid kommer, stadig med vores støtte og opbakning og en sikker base derhjemme de kan stole på altid er der når de har brug for den.

Jeg ville helt personligt hellere have at min datter følte sig tryg i eget hjem end at hun lister rundt, måske ikke lige har fået beskyttet sig og så efterfølgende ikke tør sige at hun er rædselslagen for at være blevet gravid (også selvom der ikke var penetrering, men at kæresten måske kun kom lidt i sengen), men jeg kan godt huske den helt ubegrundede og altopslugende frygt, jeg vidste bare ikke bedre.

 

Jeg syntes det lyder klogt som andre siger at invitere kæresten hjem og spise, ikke for at udspørger eller formane, måske heller ikke for at sove sammen, men bare for at lære ham at kende og høre om ham fra ham selv. Kender du hans forældre? For som en skriver, er det jo ikke utænkeligt at der sidder en anden mor, eller far, et sted og er urolig eller måske er kommet sig over den uro du også føler, måske man kunne finde en (eller to) kammerater i det.

 

Hvordan er egentlig din datters far indeover dine tanker?

 

Min ex-mand er meget lig dig i de tanker han gør sig om at hans datter en dag skal have kærester og være sammen med dem (og hun er kun 7!), han er slet ikke lydhør for at tale med hende (når tid er) og på den måde skabe tryghed og tillid. Han siger uden at blinke at hun vil blive forbudt alt omgang med drenge på sit værelse, hjemme hos ham, især om natten! og det er helt umuligt at få ham til at se sagen fra anden side. Hans egen far er ligesådan med hans lillesøster som lige er blevet 20.

For mig lyder det helt forrykt, men samtidig kan jeg godt se at det bunder i frygt og uro og håber at det bliver bedre som årene går.

 

Jeg syntes at du skal mærke godt efter i dig selv og forsøge at finde en måde at tale med din datter på om alt det her der anerkender hendes lyst/behov/trang til at sove sammen med kæresten (sex eller ej) og holde fast i det forhold du fortæller i har, så i fortsat kan snakke sammen om alt og hun fortsat kommer til dig når hun har brug for det og så ellers lade naturen gå sin gang.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Karen69

 

 

 

AnotherMe sagde den 08 Feb 2015 - 13:45:

Du kan vælge at forbyde dem at sove sammen, blive uvenner med din datter, acceptere at hun ikke kommer til dig i en lang periode bagefter og at du så derfor skal gå og tænke på hvordan hun har det, om hun mon har været sammen med kæresten på anden vis, om hun sover sammen med ham når hun er hos veninder...

Problemet her er bare at du ved det ikke.

 

AnotherMe sagde den 08 Feb 2015 - 13:45:

Du kan vælge at snakke med hende om dine følelser omkring det her, behandle hende med respekt for den voksne kvinde hun er godt på vej til at blive og glæde dig over at hun fortsat vil kunne komme til dig når hun en dag har sex og har 100 spørgsmål, får sin første graviditetsforskrækkelse (For det gør hun jo, uanset om den overhovedet er logisk eller ej) eller hvis nu den første gang ikke bliver helt som hun forventede og har brug for sin mor.

 

Jeg forstår ikke at du så kategorisk kan konkludere at et forbud pr. automatik vil medføre at pigebarnet ikke vil "komme" til hendes mor fremover/i en lang periode - for mig er der intet indlysende resultat af et forbud. Egentlig kan et forbud være af det bedste for pigen, det kan jo også tænkes at selve ideen med at de skal "sove" sammen kommer udelukkende fra drengen, der er hørt før, at piger er blevet mere eller mindre presset til at "sove sammen", men ikke har magtet at undslå sig, for ikke at "miste" den store kærlighed.

Et forbud kan godt gives på en god og respektfuld måde, uden at pigen mister hendes tillid til mor'en og uden at hun straks kaster sig ud i sex bag den nærmeste busk og endda også, så hun på ethvert tidspunkt vil komme til hendes mor med de problemer der måske måtte komme. 

 

AnotherMe sagde den 08 Feb 2015 - 13:45:

Jeg ville helt personligt hellere have at min datter følte sig tryg i eget hjem end at hun lister rundt, måske ikke lige har fået beskyttet sig og så efterfølgende ikke tør sige at hun er rædselslagen for at være blevet gravid (også selvom der ikke var penetrering, men at kæresten måske kun kom lidt i sengen), men jeg kan godt huske den helt ubegrundede og altopslugende frygt, jeg vidste bare ikke bedre.

 

Jeg forstår ikke dette sort/hvide - enten "tryg" hvis hun får lov til at "sove med kæresten" eller "lister rundt", hvis hun ikke får lov. I min verden giver det ingen mening. Og jeg håber da, at piger i dag er så oplyste at de godt ved både hvordan man bliver gravid og hvordan man ikke bliver det.

 

AnotherMe sagde den 08 Feb 2015 - 13:45:

Min ex-mand er meget lig dig i de tanker han gør sig om at hans datter en dag skal have kærester og være sammen med dem (og hun er kun 7!), han er slet ikke lydhør for at tale med hende (når tid er) og på den måde skabe tryghed og tillid. Han siger uden at blinke at hun vil blive forbudt alt omgang med drenge på sit værelse, hjemme hos ham, især om natten! og det er helt umuligt at få ham til at se sagen fra anden side. Hans egen far er ligesådan med hans lillesøster som lige er blevet 20.

For mig lyder det helt forrykt, men samtidig kan jeg godt se at det bunder i frygt og uro og håber at det bliver bedre som årene går.

 

Hun er 7 - så selvfølgelig vil hendes far da forbyde alt nu - han ændre sig måske, måske ikke - der er bare ret store chancer for at mangt og meget kan ske de næste 7 år

 

 

Men bortset fra det, så må man ikke, her i huset, "sove sammen" med kærester i en alder af 14 år - man må heller ikke drikke, hverken øl, breezere eller andet fra slikfabrikken. Man må heller ikke køre knallert eller bil - heller ikke markræs - faktisk er der en hel liste af ting man ikke må som 14 årige - ting som alle er forbudt - alle ting som der siges "nej" til - alle ting som der gives et forbud imod - alt sammen helt uden at nogen "lister rundt", "fortier ting" eller ikke bliver behandlet med respekt - gensidig respekt.

 

 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Signe7

Kigger lige med ;)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Zonta

Rent personligt kan jeg sige, at jeg havde sex første gang, da jeg var 14 - med min daværende kæreste, som var 15. Vi havde ikke fået lov til at sove sammen, men så "kom vi til at falde i søvn".. Yeees  :ph34r:

 

Min mor har nok godt vidst det, hun har dog aldrig givet mig snakken om blomster og bier, men jeg følte mig ikke presset eller noget. 

 

Jeg synes du kunne sige, at du gerne ville møde ham og invitere ham til aftensmad og så evt. lave en regel om, at de kun må sove sammen i weekenden - sådan var reglerne for mig i hvert fald :) 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites



×
×
  • Opret ny...