PlusEsseQuamSimultatur

Fødselsdepression - hvordan har i tacklet det?

Recommended Posts

PlusEsseQuamSimultatur

Nå, vi har ingen FD tilbud i kommunen :( , men får besøg af en sundhedsplejerske i næste uge

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
sorenspige

Nå, vi har ingen FD tilbud i kommunen :( , men får besøg af en sundhedsplejerske i næste uge

Mon du kan blive henvist til nabokommunen, for de har et tilbud?

Det er øv, at du skal have det sådan, men det bliver bedre igen, selvom det måske ikke lige føles sådan nu :ae:.

Hvor lang tid har du barsel? Har din mand mulighed for at tage ferie?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
SubGirl2000

Øv hvor træls for dig.

Jeg ved ikke præcis hvad du skal gøre udover at få noget prof. hjælp. Synes det er så godt at du er i kontakt med læge og sundhedsplejerske omkring det. Det er så vigtigt at være åben omkring det, for så bliver monsteret mindre og nemmere at tackle.

Og husk, at når bekymringerne trænger sig på, at du ikke skal tro på alt, hvad du tænker. Det er 'bare' FD, der taler og ikke virkeligheden.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
PlusEsseQuamSimultatur

Mon du kan blive henvist til nabokommunen, for de har et tilbud?

Det er øv, at du skal have det sådan, men det bliver bedre igen, selvom det måske ikke lige føles sådan nu :ae:.

Hvor lang tid har du barsel? Har din mand mulighed for at tage ferie?

Det lød ikke som om det var muligt at blive sendt videre til nabokommunen, for så havde det nævnt det. Jeg har barsel frem til 28. november og derefter 3 ugers ferie og så er jeg vinterhjemsendt frem til 1. april 2015, så jeg har tid nok

 

Min mand har noget afspadsering, men der kommer en del øvelser her i efteråret, som er svære at slippe for

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
PlusEsseQuamSimultatur

Øv hvor træls for dig.

Jeg ved ikke præcis hvad du skal gøre udover at få noget prof. hjælp. Synes det er så godt at du er i kontakt med læge og sundhedsplejerske omkring det. Det er så vigtigt at være åben omkring det, for så bliver monsteret mindre og nemmere at tackle.

Og husk, at når bekymringerne trænger sig på, at du ikke skal tro på alt, hvad du tænker. Det er 'bare' FD, der taler og ikke virkeligheden.

Jeg snakker også meget åbent om det og kan godt mærke at det hjælper, men jeg hader når monsteret kommer snigende

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
sansera

Først og fremmest :ae:

Det gør mig ondt for dig, at du skal igennem sådan en omgang.

 

Jeg havde selv en FD da vi fik vores datter. Jeg havde ikke problemer med tilknytning, men følte ikke at jeg slog til og græd og græd og sov ikke.

Jeg var lang tid om at anderkende at der var et problem. Så hatten af for at du er nået så langt. Jeg havde stor glæde af at få det sagt højt. Min læge tilbød mig ugentlige samtaler og startede mig op med medicin. Begge dele var virkelig udslagsgivende for, at det ikke udviklede sig til noget mere alvorligt end det var. Medicinen ændrede ikke tingene, men jeg kunne bedre overskue mine egne rekationer og behov. Det betød rigtig meget.

 

En anden ting der havde stor betydning var, at min mand slap alt andet og satte os som familie først. Det at han var der og at jeg vidste at han var der, gjorde, at jeg faktisk fik mindre brug for at han var der. Hvis det giver mening. Men han talte med arbejdet og fik lov til at flexe helt vildt i en periode, så han kunne blive hjemme eller være en halv dag afsted de dage jeg havde behov for det. Det blev til færre dage end vi egentlig troede - men muligheden for rent faktisk at gå en tur når jeg havde behov for det. At slippe alt og komme tilbage om en time eller to. Det gav mig så meget ro i hoved.

Redigeret af sansera

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
jin_ah

Ammer du? Hos mig hjalp det at slippe amningen både fordi manden kunne tage over og fordi jeg ikke følte den tilknytning, følte jeg det som at være "fanget" hver gang han skulle lægges til.

 

Da flasken fungerede, tog jeg rent faktisk nogle timer hjemmefra ind i mellem, for at føle mig "normal", og det hjalp også at føle, at jeg rent faktisk savnede ham når jeg kom hjem.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
PlusEsseQuamSimultatur

Ammer du? Hos mig hjalp det at slippe amningen både fordi manden kunne tage over og fordi jeg ikke følte den tilknytning, følte jeg det som at være "fanget" hver gang han skulle lægges til.

 

Da flasken fungerede, tog jeg rent faktisk nogle timer hjemmefra ind i mellem, for at føle mig "normal", og det hjalp også at føle, at jeg rent faktisk savnede ham når jeg kom hjem.

Nej jeg har ikke ammet siden 1 måned efter fødslen. Selvom jeg er væk nogle timer, savner jeg hende ikke. Ikke fordi jeg er deprimeret over at skulle hjem igen, jeg føler mig bare... neutral indeni

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
PlusEsseQuamSimultatur

Hvordan var fødselsforløbet?

Som de fleste vil jeg tro. Tog ca. 12 timer, gjorde mega ondt og jeg flækkede pga. af hendes hoved vendte på den brede led, frem for den smalle. Blev syet 2 timer efterfølgende

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
PlusEsseQuamSimultatur

Har du flashbacks til forløbet?

Nej

Redigeret af PlusEsseQuamSimultatur

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind