Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

Stjerne87

Fødselsberetning

Recommended Posts

Stjerne87

J er nu 7½ uge, så tænkte det var på tide at få den skrevet mens jeg stadig kan huske det hele - kan se i min journal at der er småting der afviger lidt ift tidspunkter, men ikke så meget, at jeg gad rette det :D

Jeg havde termin onsdag d. 25/9, og 40+1 var jeg til JM kontrol, hvor vores lille dreng skønnes til 3600 g, og hun mener han står så godt som fast og ret dybt. Hun fortæller også, at hun har vagt i weekenden, så hun synes jeg skal tage og føde der.

Fredag d. 27/9 40+2 er vi ude at gå en tur til aften, for jeg synes godt snart der må ske noget, og det virker - omkring midnat begynder min plukkeveer at tage til og over de næste par timer kommer de hyppigt, og jeg render en del på toilet. Kl. 01.30 vågner manden af mit renderi og spørger hvad jeg har gang i – fortæller at de der lørdagsplaner han har, må han nok hellere skyde en hvid pind efter for der er vist gang i noget. Mine plukkeveer, som jeg stadig tænker det er, bider mere og mere, og kl. 04.30 står jeg op, da jeg ikke kan holde ud at ligge med dem, og de kommer så hyppigt, at det føles fjollet at lægge mig imellem dem. Her begynder jeg at tage tid på dem, og de kommer relativt regelmæssigt med 3-5 min imellem og varer 1-2 minutter. Over de næste timer går jeg en del rundt, bruger vejrtrækningen og får mig et brusebad (uden smertelindrende effekt desværre) og ved kl. 9 står manden op og får lavet lidt morgenmad til os. Her begynder mine veer at blive værre og de kommer hyppigere, og det tager mig omkring 45 min at spise et rundstykke, da jeg hele tiden får veer. Omkring kl. 10 mener manden vi skal have ringet til fødegangen, for han synes de kommer ret hyppigt de veer der, og jeg får sværere ved at slappe af imellem. Jeg ringer og vi bliver bedt om at komme ind til tjek. Tasken var heldigvis pakket, så vi skulle bare ud i bilen og så de 2 km om til fødegangen.

Manden læsser mig af ved indgangen til fødegangen, mens han finder et sted at parkere, og han finder mig midt i en ve på gangen indenfor og får ringet på klokken til fødemodtagelsen. Vi bliver vist ind i et undersøgelsesrum, hvor en JM undersøger mig (er 4 cm åben) og kører en strimmel, som bare ser superfin ud – jeg har en aktiv lille mand i maven. Hun roser mig for min vejrtrækning under veerne. Vi får tilbudt at blive indlagt nu, eller komme igen senere, hvis vi hellere vil hjem. Jeg vælger at vi bliver, for kan ikke overskue at køre frem og tilbage – det var ret ubehageligt at sidde i bilen under veerne.

Kort tid efter får vi tildelt en fødestue og så bliver vi enige om at vi ikke behøver have en JM fast på stuen endnu, men at vi ringer hvis jeg får behov for det. Jeg vandrer en del omkring under veerne, og har det fortsat ok. Kl. 12 får jeg klyx, da jeg gerne vil i vand senere. Jeg kaster op en enkelt gang, men det er begrænset hvad der kommer, eftersom jeg kun har fået et rundstykke og et stykke chokolade hele dagen. Hen omkring kl. 13 begynder jeg at få svært ved at holde det ud, og vi bliver enige med JM om at jeg skal prøve kar nu – jeg kommer op i det efter noget tid, men det hjælper overhovedet ikke, kun lige i starten. Jeg føler det hele er en stor ve og kan slet ikke slappe af imellem, og har svært ved at bevare rolig vejrtrækning under veerne og omkring 14.30 giver jeg op og – meget imod mine forventninger – beder jeg om epidural, efter at have jamret ret længe at jeg ikke kan mere (Jm har også noteret at jeg er forpint her omkring). JM prøver at overtale mig til at prøve bistik, som jeg takker nej til ret insisterende. Der bliver i stedet sat gang i epidural og jeg kommer op af karret. Jeg er her 7 cm åben.

Midt i det hele her er der vagtskifte kl. 15 og jeg ænser ikke ret meget udover, at der er en masse mennesker ind og ud af stuen, da narkoselægen også ankommer her. Jeg sidder sammenkrøbet på sengekanten og har bare ONDT. Narkoselægen er lidt udfordret i at nå at lægge epiduralen, da det skal være mellem to veer, for at jeg kan sidde stille, men det går – jeg var vældig overrasket over hvor lidt ondt det gjorde. Havde inden tid forestillet mig det gjorde vildt ondt, og derfor havde jeg tænkt, at jeg for alt i verden ikke skulle have epidural. Hun bliver færdig og jeg kommer ned at ligge på siden, og efter lidt tid begynder den at virke – jeg er i himlen – og kan heller ikke mærke mit maveskind eller bevæge det højre ben! Manden synes det var helt utroligt den forskel der skete – jeg gik fra at have været meget indelukket og ikke svaret på noget, til at snakke, pjatte og fik hilst på den nye JM og hendes studerende. De næste timer går stille og roligt, og mine veer er blevet væsentligt kortere og smertefrie. Skønt! Hen omkring kl. 17 får jeg taget vandet for at han kan komme helt ned, og jeg begynder at føle pressetrang og har også en smule afføring, som JM fjerner, men får ellers at vide at det er helt som det skal være. Drengens hjertelyd dykker lidt når jeg ligger på ryggen og de sætter efter et par forsøg en elektrode på hans hoved, for at holde ordentligt øje med ham, men det retter sig efter nogle dybe indåndinger og så kommer jeg om på siden at ligge. Omkring 17.45 går den ældre JM til pause og den studerende fortæller at hun også holder pause om lidt, og jeg spørger om hun vil hjælpe mig på wc først, for har temmelig meget pressetrang under veerne (kan mærke det ikke kun er baby) og kæmper for at holde det inde, men kan ikke selv komme derud, da jeg er tilsluttet diverse apparater pga. epiduralen. Har her fået nogenlunde føling tilbage i benet. JM og manden får mig hjulpet ud på toilet og jeg kommer af med hvad der er, men føler stadig at der nok er mere på vej, og får sagt temmelig insisterende at det altså presser! Jeg bliver hjulpet tilbage på lejet og JM vil lige tjekke mig inden hun går til pause. Jeg er så 10 cm åben og han er på vej, så jeg skal bare presse med når jeg føler det! Her tror jeg dog stadig at jeg er ved at presse ham ned og har slet ikke forstået at han er på vej ud NU. Jeg kan ikke mærke mine presseveer, men kun pressetrangen bagtil, så JM følger mine veer via skærmen og siger til, men det er vist hip som hap, for jeg kan slet ikke holde igen og presser bare når jeg kan mærke trangen. Undskylder dog for at komme til at presse hele tiden. Midt i det hele kommer den anden JM tilbage og er ret overrasket. Jeg mindes her at være ret opgivende og alt gør bare ondt, og jeg råber lidt, men presser som ind i pokker, for nu skal det her bare være slut! Manden sidder som et andet heppekor bag mig, og får pænt besked på at tie stille, hvilket JM og ham åbenbart synes er lidt sjovt – det ænser jeg dog ikke. Jeg havde fået at vide ved min søster, at det brændte når man pressede, men havde slet ikke forestillet mig hvordan – man av! AV! Har sidenhen læst ”som at skide en kummefryser smurt ind i chili” og finder den beskrivelse ret passende. Især da hovedet kronede. Men efter 27 minutters pressefase svupper babydrengen ud kl. 18.27 og inden jeg overhovedet har registreret, at det er slut har jeg ham på maven – den største lykkefølelse nogensinde! Moderkagen følger kort tid efter uden de store problemer og så får jeg lidt fred. Lidt efter bliver jeg så undersøgt og er kun bristet ganske lidt i mellemkødet og så har jeg hudafskrabninger på de indre skamlæber – det første får et par sting og det sidste et par knuder – alt i alt tog det 20 min. Imens havde manden Johan på maven. Vi får herefter ro, og min konsultationsjordemoder bringer lidt mad og får hilst på og ønsket tillykke. Efter et par timer kommer JM tilbage og Johan bliver vejet og målt – 3334 g og 54 cm, og ellers helt perfekt. sOmkring 21.30 bliver vi fulgt op på barselshotellet.

Alt i alt en rigtig god oplevelse at føde, selvom det var værre end jeg havde frygtet, men epiduralen gav mig den ro, som bagefter har gjort det til en god oplevelse – så det var virkelig en god beslutning.

Og et billede af vidunderet 1 dag gammel...

post-155087-13940131159669_thumb.jpg

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Itsybitsy

Sikke en skøn beretning. Tak for den spændende læsning. Og nej nej nej, hvor er han lækker. De kinder og den mund med den sødeste amorbue er ikke til at stå for :love:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
tabula

Tillykke med dejlige Johan :kys:

...fra en anden Johan-mor :P

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Skruk23

Tak for den gode beretning :) hvor han ser bare dejlig ud :lun:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
jahola

Stort tillykke med ham. Hvor er han lækker :lun:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Solvej

Tak for en god beretning. Godt du synes det var en god oplevelse. :) Og han er suuuuper lækker. :love:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Banditdatdut

Hvor er det bare en skøn beretning! :gogo:

Stort tillykke med ham! Han ser bare så fin og sød ud! :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
LilleGuleGummiAnd

Dejligt at læse din beretning, søde Stjerne! :kys: Og han er altså bare for kær :love:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Stjerne87

Tusind tak allesammen :lun:

Itsy Så skulle du bare se de kinder nu :lol:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
tinapina

Årh hvor er han fin :love:

Sådan en verden kan ikke have for mange smukke Johan'er :D

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites



×
×
  • Opret ny...