Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
Solvej

FB - Da Thilde kom til Verden

Recommended Posts

Solvej

Så må jeg hellere skrive min fb, mens den stadig er nogenlunde frisk i erindringen.

Lidt start info: Min mand og jeg gik i gang med pb efter vores bryllup i Juni 2010. Det tog længere tid end vi regnede med og jeg blev først gravid i december 2012 efter vores andet IVF forsøg.

Jeg har haft en problemfri graviditet – eller dvs., jeg havde ingen alvorlige graviditetsgener, men har døjet meget med smerter i muskler og led. Noget jeg har gået til akupunktur behandling for.

Mandag d.19. August var jeg 39+5. Jeg havde (igen) en del plukveer om natten. Om formiddagen var jeg til akupunktur, mod mine smerter. Jeg cyklede derud uden prob. (dog på el-cykel, men alligevel). Hun ville give mig en ny tid 1½ uge efter, men der sagde jeg at der havde jeg nok født, så det kunne være ligemeget. Ikke fordi jeg selv troede det var lige op over, men jeg nægtede at være gravid til den tid også.

Om eftermiddagen var vi til fødselsforberedelse. Denne gang var det om fødslen. Vi hørte meget om hvor lang tid en fødsel for en førstegangsfødende kunne tage. At man skulle blive hjemme så længe som muligt og bla bla bla.

Da vi kom hjem spiste vi aftensmad og jeg kan huske jeg tænkte at jeg i det mindste havde noget appetit og havde fået en god portion indenbords. Havde ellers haft det ret skidt hele dagen, med kvalme og dårlig mave, så det var godt at få noget mad.

Efter maden flød vi på sofaen. Kl.19.30 ringede min far for at høre "hvordan det gik" og jeg sagde at der ikke var tegn på noget som helst og jeg lovede at give besked når der skete noget. 5 min. efter jeg havde lagt på, sagde det "PLOP" og vandet gik. Det sagde sikkert ikke "plop", men jeg spurgte faktisk min mand om han hørte det. Men var slet ikke i tvivl - vandet var fandme gået! Vi panikkede lidt, men fik da pakket tasker til hospitalet og jeg ringede til fødemodtagelsen. De ville gerne lige tjekke mig, men eftersom jeg ikke havde veer, kom vi frem til at jeg nok ville blive sendt hjem igen. Det var vi helt indforstået med, men ville nu gerne lige tjekkes. Vi besluttede dog at tage tasker og autostol med - hvis nu.

I bilen fik jeg en enkelt ve og da vi sad og ventede ved fødemodtagelsen fik jeg endnu en. Dvs. 2 på 30-45 min. Ikke det vilde. Kom ind og blev undersøgt og fik at vide at min livmoderhals var udslettet og jeg var 2cm åben. Vi blev enige om at jeg skulle tage hjem og sove. Hun ville give mig nogle smertestillende og lidt indsovningsmedicin at sove på og skulle lige hente det. Hun var væk i 10 min. og imens fik jeg 4 veer. Hun synes det lød lidt mærkeligt og undersøgte mig igen - nu var jeg så 4cm åben. Vi blev enige om at jeg skulle blive og så vurderes igen efter et par timer.

Men veerne blev hyppigere og damen hentede en jm fra fødegangen, som var ovre for at hente en anden kvinde i fødsel. Hun undersøgte mig og imens hun havde hånden oppe, fik jeg en ve: "Du er 4cm åben - Nej, nu er du 5! Nej vent 6! Jeg tror jeg tager dig med, istedet for hende jeg var ovre for at hente." Vi blev ret paffe. Tror klokken var omkring 21.30 der og hun mente jeg ville føde inden midnat. Jeg blev kørt over på fødegangen og herefter er det lidt tåget.

Følgende er skrevet ud fra min journal:

22.15: Kraftige veer med 3 min. interval. Får varmepude for og bag som hjælper. Jeg klarer veerne flot. Baby har det godt og jeg mærker hende bevæge sig. Jeg bliver spurgt om jeg vil have smertestillende, men kan slet ikke overskue noget som helst og får ikke svaret. Men min mand og jm bliver sammen enige om at lidt lattergas nok er en god idé.

22.30: Alt stadig fint. Der gives ikke Klyx pga. begyndende pressetrang. Ærgrer mig lidt, for ville gerne have haft det, men så vidt jeg (og min mand) ved, skete der ingen uheld under fødslen.

22.50: Får besked på at gispe igennem veerne, for at undgå at presse for tidligt. Baby har det stadig fint. Lidt efter er der jm skifte og jeg får en ny ung jm. Hun arbejder mest i Norge og det er jeg glad for, da jeg har hørt om ”den norske metode”, en måde man undgår bristninger på. Får dog ikke fortalt hende min frygt for bristninger eller spurgt til om hun kender den metode. Al min koncentration går på at trække vejret ordentligt og IKKE presse.

23.30-00.00: Baby har god hjertelyd. Tjekkes hvert 10 min. Jeg er 9cm åben og ”blød og eftergivende”. Jm vurderer at der er lidt rigeligt med tegnblødning og ringer efter en mere erfaren jm. Erfaren jm kigger ind – hun synes at det ser fint ud. Dog vil hun gerne at der påsættes elektrode på babys hoved, så de kan følge hjertelyden bedre. Og herefter beder hun om at jeg får ilt i stedet for lattergas. Det her finder jeg først ud af efter fødslen. Jeg troede den maske var fyldt med lattergas under hele fødslen og sugede til mig det bedste jeg havde lært – snydt igen. :)

00.30: Har tiltagende pressetrang og får lov til at ”nøkke med” på pressetrangen, men ikke aktivt endnu dog.

00.55: Bliver opfordret til at stå op og rotere med hofterne, så baby kommer helt ned. Kort efter tager pressetrangen til og jm kan nu mærke at baby er helt nede i bækkenet (bækkenbunden). Jeg kommer op og ligge igen.

01.10: Baby er gledet op igen, jeg får lov til at presse en enkelt gang, for at se om baby kommer ned. Det hjælper dog ikke og jm synes vi skal vente lidt. Desuden er det som om baby er kommet lidt skævt ned i bækkenet.

01.20: Jeg kommer op i knæ albue leje. De forsøger at få baby korrekt ned, vha. Rebozo. Man tager et håndklæde/lagen og vikler om kvindens underliv og så står der to personer og ryster underlivet hurtigt fra side til side. Er ikke helt med på hvordan man gør, da jeg var i min egen lille verden der, men det var ikke ubehageligt - faktisk tog det lidt af fokus fra ve-smerterne. Hos mig var det jm og min mand der rystede mit underliv.

01.45: Jeg har sværere ved at lade være med at presse. Husker at jeg flere gange råbte ”Nej nej nej nej nej nej nej nej nej” under veerne. Ikke fordi jeg ikke ville mere – men fordi jeg ikke kunne lade være med at presse og det havde jm jo sagt at jeg ikke måtte. Og man skal altid gøre hvad jm siger! :-P

02.05: Får lov til at komme ned og ligge og lave et ”prøvepres”. Baby er nu kommet korrekt ned og jeg får lov til at presse aktivt. Jeg presser ½ times tid, men der er for lidt fremgang, mine veer er korte og jeg når kun at presse 1-2 gange pr. ve.

02.35: Jm ligger et venflon, hvis det nu bliver nødvendigt med ve-stimulerende drop. Det håber jeg virkelig ikke det gør. Ved ikke hvorfor, men det drop har jeg frygtet hele tiden. Desuden har jeg jo veer hele tiden – så nej tak!

02.50: Erfaren jm bliver tilkaldt igen. Hun synes det ser fornuftigt ud og vil gerne vente med ve-stimulerende. Jeg får besked på at suge godt i masken imellem veerne (tror stadig det er lattergas) og så vil de gerne at jeg nulre mine brystvorter også imellem veerne. Det med brystvorterne gør åbenbart at livmoderen trækker sig sammen, dvs. måske mere effektive veer. Det var lidt syret at ligge der og nulre brystvorter, men da var jeg villig til at gøre hvad som helst for at få ungen ud. :blush:

Efter hver ve, får jeg kramper i lænden. Av for dælen hvor gør det bare ondt! Altså, veerne er stadig monster onde, men de der kramper er en helt anden smerte og skide uretfærdigt synes jeg! Det var jo der jeg skulle hvile mig.

Pludselig siger de at nu er det lige om lidt. Jeg bliver opfordret til at mærke forneden og der kan jeg mærke babys hoved og hår. Ung jm og erfaren jm diskuterer hvordan de undgår bristninger. Det har været min store frygt, lige siden min svigerinde bristede fra den ene ende til den anden og op, og er blevet opereret flere gange efterfølgende. Plus at hun ikke kunne tage sig af sin søn efter fødslen. Så jeg er rigtig rigtig glad for at høre at de snakker om hvilken metode der er bedst. Min mand opfatter det som om det næsten er et lille skænderi, men jeg er ligeglad – bare det at de går op i det er det vigtigste for mig.

Så er det nu, siger de! Jeg skal gispe og kun presse når de siger til. Det er en lettelse ikke at skulle presse MAX hver gang, men kun små korte pres og så gisp for resten. For hold da op det er hårdt arbejde at presse max. Var øm i arme og ben flere dage efter, fordi jeg havde haft så godt fat i knæhaserne.

På 2-3 veer fødes Thilde kl.03.26. :banan: Hun kommer op til mig med det samme og skal ruskes lidt, før hun skriger. Hun får også suget næse og hals da der er lidt væske. Hun får k-vitamin. Det gjorde lidt ondt på mig at de ville stikke i min lille baby, men hun sagde intet til det.

03.31: Jm beder mig om at presse moderkagen ud – orkede godt nok ikke at få veer igen, nu de lige var stoppet, men det gik ganske hurtigt og så var den ude. Den så fin ud, men lidt revnet – jm var usikker på om alt var kommet med og jeg får besked på at holde øje med koageler de næste par dage. Har dog slet ikke haft noget og her 3 uger efter er der ikke meget blødning tilbage.

Min mand får lov til at klippe navlestrengen.

Jeg har fået 5 små bristninger i skamlæber og skede – sandsynligvis har Thilde revet mig på vejen ud. Men kun overfladiske bristninger, der gives ganske få sting.

Vi får lov til at ligge og hvile og får noget at spise, mens jm ordner en masse papir arbejde og registreringer. Jeg bliver opfordret til at prøve at amme – har ingen anelse om om det går godt eller ej, men det vigtigste er at der bliver etableret hud til hud kontakt og at hun sutter på brystet – hvilket hun gør.

Thilde bliver vejet og målt: 3852g og 53cm ren kærlighed. Og hun får perfekt apgar score.

Fordi hun er lidt vel polstret, synes jm at hendes nakke er lidt tyk. Hun vil gerne at hun bliver tjekket af en børnelæge senere. Vi får en tid samme eftermiddag. Vi bliver selvfølgelig lidt forskrækkede, men Thilde er lige som hun skal være og overlægen på børneafdelingen frikender hende fuldstændig.

Jeg fødte på 8 timer – altså fra vandafgang til Thilde kom ud. Og så blev det helt uden smertestillende. Bortset fra de to panodiler jeg fik på fødemodtagelsen og så den smule lattergas jeg fik i starten. Det var på ingen måder med vilje, jeg var åben for det meste, men som sagt så fik jeg bare ikke bedt om noget. (Og det skal man åbenbart.)

Jeg fik efterfølgende stor ros af de to jm – de synes det var dejligt med en pt der gjorde som hun fik besked på og ikke så meget andet. Hvem skulle have troet at jeg er så autoritetstro? :lol:

Min mand var en KÆMPE enorm støtte under fødslen. Jeg havde ikke kunne gøre det uden ham! :lun:

Jeg prøver at huske på de ting der overraskede mig under og efter fødslen, men det er svært. Kan dog huske at mine veer stoppede i det sekund, Thilde var ude. Det overraskede mig og var en stor lettelse.

Ville gerne have vidst lidt mere om den første kontakt, hud til hud og amme start. Var lidt på bar bund der.

Både min mand og jeg havde regnet med at vi ville begynde at græde – det skete dog ikke. Men efter 1 times tid, blev min mand pludselig rigtig dårlig. Kvalme og dårlig mave. Det har helt sikkert været en reaktion på den stressende nat det har været for ham, men stadig en reaktion der overraskede os begge noget.

Efter 4 timer, kommer vi endelig over på barselshotellet. På daværende tidspunkt havde vi begge været vågne i 24 timer. Vi er dødtrætte. Samtidig står familien på nakken for at få lov til at komme på besøg.

De første 4 dage (2 på Herlev og 2 herhjemme) fik vi hele familien på besøg. Og så holdt vi en hel uge fri uden gæster (udover sp). Det var ikke noget bedstemødrerne var glade for, men det var nødvendigt. Vi skulle have amningen op og køre og jeg græd hele tiden. Pga. glæde, forvirring, søvnmangel, smerter, kærlighed, osv. osv. Har aldrig grædt så meget før i hele mit liv. Og slet ikke af glæde eller kærlighed.

Thilde er nu 3 uger gammel og er en bestemt og hidsig lille dame. Når hun ikke sover eller ammer, så skriger hun gerne. Men i løbet af den sidste uge er der begyndt at komme flere og flere stunder, hvor hun blot ligger og kigger. Vi glæder os rigtig meget til hendes første bevidste smil.

Det her baby noget er det hårdeste jeg nogensinde har prøvet, men hold da op hvor er vi bare glade for vores lille Thilde-fis. Så skide være med søvnmangel, ømme bryster, nat-skænderier, lortebleer, osv. Hun er vores store kærlighed. :love:

Og ville jeg gøre det igen? Lige efter fødslen var svaret: Absolut ikke! Men - det er så kort tid en fødsel varer og ja det gør ondt. Men man overlever og glemmer. Og det man får ud af det….. Wauw! Så ja, om et par år, så gør jeg det gerne igen, så Thilde kan blive storesøster.

Helt nyfødt :blush:

[ATTACH]1240084[/ATTACH]

1 dag gammel :love:

[ATTACH]1240082[/ATTACH]

2 uger gammel :)

[ATTACH]1240081[/ATTACH]

Idag - 3 uger gammel :danse:

[ATTACH]1240083[/ATTACH]

post-70242-13940125385104_thumb.jpg

post-70242-13940125385448_thumb.jpg

post-70242-13940125385733_thumb.jpg

post-70242-13940125385954_thumb.jpg

post-70242-13940125385104_thumb.jpg

post-70242-13940125385448_thumb.jpg

post-70242-13940125385733_thumb.jpg

post-70242-13940125385954_thumb.jpg

Redigeret af Gæst

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Flinke-finke

Sikke en dejlig beretning! :lun: Og Thilde er for lækker! :love:

Og så var du da bare rocker-sej. :gogo: Min fødsel varede også "kun" 8 timer, men jeg hylede da efter epidural og andet godt undervejs. :genert:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Smarott

Hvor er hun kær:love:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
frk.sunshine

Dejlig beretning Volsej - og endnu en gang stort tillykke med jeres lækre lille Thilde, hun ser bare super dejlig ud:lun:

Fik du ringet til din far efter vandet var gået?

Og hvor er jeg glad for at læse at Thilde skal være storesøster - en dag:lun:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
ShootingStar

Dejlig beretning!! For er det godt at man kan blive snydt at ilt og lattergas:lol:

Hvor ser hun bare skøn og dejlig ud!! :love:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Solvej

Sunshine: He he, nej det var der ikke tid til. Vi havde lovet familien at skrive når der var noget under opsejling, men vi fik først skrevet om morgenen da Thilde var født. :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
jahola

Stort tillykke :lun:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
sorenspige

Stort tillykke med lækre Thilde :love: og tak for en god beretning :kys:.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Herut

Dejlig beretning og lækker baby :lun::kys:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
rustfjerner

Dejlig beretning! Jeg skal altså også snart have skrevet min. .

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...