Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
Kaffe

KL og DLF

Recommended Posts

Konrad

Nu vi er igang med at leje, så kunne vi starte med at lege, at lærerne kom til den selverkendelse, at det er utilfredsstillende resultater der kommer ud af deres undervisning, i et af de dyreste undervisningssystemer.

Dernæst kunne vilege , at denne selverkennelse medførte at lærerne selv lagde en plan for hvad der skulle gøres for at føre resultaterne op på det niveau som samfundet tørster efter, vel at mærke uden meromkostninger.

Til sidst kunne vi lege at lærerne fremførte denne plan over for regeringen, og hvis den lød realiserbar, fik accept af og indgik en kontrakt på, at bringe skolernes gennemsnitlige resultater op på sammenlignelige landes niveau, over f.eks. en periode på 4 år, med løbende målinger af de fremadskridende forbedringer.

Hvis man gennemførte denne leg havde man taget teten, og overgået fra defensiv politik til offensiv politik i forhold til problemstillingen med for dårlige resultater i skolesystemet.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Bossen128
Skrevet (redigeret)
Nu vi er igang med at leje, så kunne vi starte med at lege, at lærerne kom til den selverkendelse, at det er utilfredsstillende resultater der kommer ud af deres undervisning, i et af de dyreste undervisningssystemer.

Dernæst kunne vilege , at denne selverkennelse medførte at lærerne selv lagde en plan for hvad der skulle gøres for at føre resultaterne op på det niveau som samfundet tørster efter, vel at mærke uden meromkostninger.

Til sidst kunne vi lege at lærerne fremførte denne plan over for regeringen, og hvis den lød realiserbar, fik accept af og indgik en kontrakt på, at bringe skolernes gennemsnitlige resultater op på sammenlignelige landes niveau, over f.eks. en periode på 4 år, med løbende målinger af de fremadskridende forbedringer.

Hvis man gennemførte denne leg havde man taget teten, og overgået fra defensiv politik til offensiv politik i forhold til problemstillingen med for dårlige resultater i skolesystemet.

Der hvor Finland eksempelvis rykker i forhold til gennemsnittet er at de er væsentlig bedre til at rykke bunden op. Finland har eksempelvis undervisningsassistenter til at hjælpe her. Det er også den samme (klasse)lærer som tager ALLE fag fra 1 til 6 klasse. Det giver ligeledes struktur for de svage børn. I forhold til middel og de stærke elever er Finland ikke synderlig bedre.

Det som skal rykke den danske folkeskole er struktur ikke så meget den enkelte lærers undervisning.

Redigeret af Gæst

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tux

Grundlæggende synes jeg ikke det er så forfærdeligt at forlange, at det er nogenlunde fastlagt hvor lang tid man arbejder om ugen. Behøver ældre erfarne lærere virkelig den samme forberedelestid som en nyudannet? Så vidt jeg har forstået, er der fastlagt faste timeantal - og det giver vel ikke rigtig mening?

Synes det er fint at "ryste posen", men det skal selvfølgelig ikke bare være et diktat på fra oven. Og det er det jo heller ikke, nu har vi jo faktisk en fagbevægelse der kæmper for lærerne.. Og om heldagsskolen så er en god ide, det er jeg slet ikke den rette til at vurdere..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Rasmus-81
Grundlæggende synes jeg ikke det er så forfærdeligt at forlange, at det er nogenlunde fastlagt hvor lang tid man arbejder om ugen. Behøver ældre erfarne lærere virkelig den samme forberedelestid som en nyudannet? Så vidt jeg har forstået, er der fastlagt faste timeantal - og det giver vel ikke rigtig mening?

Synes det er fint at "ryste posen", men det skal selvfølgelig ikke bare være et diktat på fra oven. Og det er det jo heller ikke, nu har vi jo faktisk en fagbevægelse der kæmper for lærerne.. Og om heldagsskolen så er en god ide, det er jeg slet ikke den rette til at vurdere..

En lærers arbejdstid er i gennemsnit 37 timer om ugen eller 7,4 timer om dagen. Det dækker dog over, at nogen uger er mere travle end andre.

Arbejdstiden i et skoleår udgør for fuldtidsansatte 1924 timer inklusiv ferie og helligdage.

Hvis arbejdet bliver gjort, er det så nødvendigt at lovgive om hvorvidt en lærer bruger 45 timer den ene uge, og 35 den anden?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Grundlæggende synes jeg ikke det er så forfærdeligt at forlange, at det er nogenlunde fastlagt hvor lang tid man arbejder om ugen. Behøver ældre erfarne lærere virkelig den samme forberedelestid som en nyudannet? Så vidt jeg har forstået, er der fastlagt faste timeantal - og det giver vel ikke rigtig mening?

Synes det er fint at "ryste posen", men det skal selvfølgelig ikke bare være et diktat på fra oven. Og det er det jo heller ikke, nu har vi jo faktisk en fagbevægelse der kæmper for lærerne.. Og om heldagsskolen så er en god ide, det er jeg slet ikke den rette til at vurdere..

Jeg skal da ikke afvise, at der sidder lærere, der kører det samme materiale år efter år efter år efter år. Jeg har bare aldrig mødt dem.

På mit job, der godt nok er gymnasieskole, har vi en stor gruppe 60+ lærere og de udvikler altså konstant deres materiale og bruger tid på at udtænke nye ideer, samtidig med, at de er fantastiske til at hjælpe os unge, når vi har behov for det.

Og så er der jo altså to ting man glemmer, hvis man tror, at materiale altid kan genbruges:

1. fagene står ikke stille. Der kommer nyt lærebogsmateriale, nye pædagogiske tilgange, nye tekster. I mange fag er der aktualitetskrav

2. Ingen klasser er ens. Man kan ikke forvente, at det, der virkede sidste år i 1.b virker året efter i 1.q - sådan fungerer det bare ikke.

Unge lærere arbejder muligvis mere end ældre, men det mere de arbejder er udover deres ugentlige arbejdstid. Sådan har det været for mig og samtlige nyuddannede/nyansatte jeg kender. De første år arbejder man 50+ timer, mens man går og glæder sig til den dag man har så meget erfaring, at man kan arbejde bare lidt færre timer ugentligt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Jeg skal da ikke afvise, at der sidder lærere, der kører det samme materiale år efter år efter år efter år. Jeg har bare aldrig mødt dem.

På mit job, der godt nok er gymnasieskole, har vi en stor gruppe 60+ lærere og de udvikler altså konstant deres materiale og bruger tid på at udtænke nye ideer, samtidig med, at de er fantastiske til at hjælpe os unge, når vi har behov for det.

Og så er der jo altså to ting man glemmer, hvis man tror, at materiale altid kan genbruges:

1. fagene står ikke stille. Der kommer nyt lærebogsmateriale, nye pædagogiske tilgange, nye tekster. I mange fag er der aktualitetskrav

2. Ingen klasser er ens. Man kan ikke forvente, at det, der virkede sidste år i 1.b virker året efter i 1.q - sådan fungerer det bare ikke.

Unge lærere arbejder muligvis mere end ældre, men det mere de arbejder er udover deres ugentlige arbejdstid. Sådan har det været for mig og samtlige nyuddannede/nyansatte jeg kender. De første år arbejder man 50+ timer, mens man går og glæder sig til den dag man har så meget erfaring, at man kan arbejde bare lidt færre timer ugentligt.

Lige præcis. Jeg er ved at brække mig over det argument, at fordi man har erfaring, har man ikke brug for den samme forberedelsestid. Gu' har man så. Vi forbereder os ikke så meget på det faglige plan som på det didaktiske plan. Og man kan IKKE bare genbruge det materiale, man brugte sidst, for det er ikke den samme klasse og ikke de samme børn. Og sjovt nok, så tager det ikke kortere tid at rette 28 stile i 8b, bare fordi man har prøvet det før!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst

Jeg synes skeptikerne skal læse følgende:

Vi arbejder som alle andre i befolkningen 37 KLOKKETIMER om ugen- i gennemsnit!Da vi er underlagt skolernes feriesystem - der er ingen elever at undervise i ferierne - har vi to muligheder for at få det til at gå op. 1) Vi forbereder, planlægger og udvikler, når der er undervisningsfri uger 2) Vi arbejder ca. 42 klokketimer i de uger, hvor eleverne er i skole. Når vi underviser 45 minutter har vi ca. 45 minutters forberedelsestid. Det lyder umiddlebart af meget, MEN- heri ligger:

• rettearbejde

• kopiering

• tilrettelæggelse af undervisningen (hvilken tilgang og hvilken pædagogisk form skal timen have? Hvilke strukturer skal være gældende? Hvilken metode skal der bruges? Skal der bruges flere? Hvilket indhold? Gruppe-deling? Udformning af materiale. Indhentning af materiale. Research. etc)

• forældremøder

• skole-hjem samtaler

• elevsamtaler

• team-møder

• pædagogiske møder

• fag udvalgs møder

• udviklingsarbejde

• samtaler med elever

• møder med diverse eksterne og interne samarbejdspartnere

• årsplan

• ugeplaner

• elevplaner

• evalueringer

• udarbejdelse af materiale (dette sluger enorme mængder tid – og er tit nødvendigt grundet differentiering i undervisningen og mangel på godt færdigt materiale)

• mindre kurser

• konflikthåndtering

• dagligt forældre-samarbejde (mails om dette og hint – og tro mig, dem er der rigtig mange af!)

• kommunikation med elever udenfor skoletiden på mail og sms

• aftenarrangementer (skolefester, aftenundervisning, forlagt undervisning)

Nedenstående er taget fra min kreds, Kreds14 i Hvidovre, og er det MINIMUM vi skal varetage under vores faktor. Der kan sagtens forekomme flere opgaver end det der er beskrevet her. Og det jeg har skrevet ovenfor er, hvad der gælder på min arbejdsplads, Engstrandskolen. Udover hvad der står herunder får vi også pålagt andre opgaver, som bliver besluttet under fagfordeling i samråd med ledelse og vores kolleger. Mængden af disse afhænger af, hvor mange undervisningstimer man har. Det er også det, der gør at nogen underviser mere end andre.

Forberedelse og efterbehandling af undervisningen

alene og sammen med andre

Herunder:

•udarbejdelse af årsplan

•udarbejdelse af elevplaner

•samarbejde med skolepædagoger

Forberedelse til kurser, møder, mm.

Samarbejde og udvikling uanset form om

alle forhold vedrørende undervisningen og

øvrige opgaver i relation til undervisningen

med alle relevante parter: lærere,

bh.kl.ledere, ledelse, andre faggrupper,

forældre

Herunder

•teammøder

•fagudvalgsmøder

•afdelingsmøder

•teamsamtaler med skoleledelsen

•kontaktforældremøder (kun bh.kl.ledere)

•forældremøder

•skole-hjemsamtaler

•sociale arrangementer

•infoarr. om ungdomsuddannelserne (lærere)

•overgangskonferencer

•nationale test

Faglig ajourføring

Herunder:

•deltagelse i korte ikke planlagte kurser (2-3

timer) incl. transport efter lærerens eget ønske

Elevsamtaler

Elevpraktik, brobygning, introduktionsforløb

(lærere)

Brobygning til dagtilbud, introduktionsforløb

(bh.kl.ledere)

Klargøring og tilfældige forlængelser af skoledagen

Herunder

•klargøring af undervisningen

•deltagelse i ekskursioner ud over skemalagt

Undervisning

Opgaver ml. undervisningsopgaver

Herunder:

•tid før og efter lektionerne til tilsyn med

elever

•frokostpause samt tid til rekreative formål

til lærerne

•afklaring af mindre konflikter mellem

eleverne

•besvarelser af telefoniske henvendelser

Andre opgaver i tilknytning til undervisningen

Deltagelse i møder internt med f.eks.

Støttecenter

Projektlærere

Sundhedsplejerske

Skoleledelse

Skolepsykolog

Datavejleder

Læsevejleder

UU-vejleder (lærere)

Deltagelse i møder eksternt med f.eks.

PPR

SSP

Socialforvaltningen

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Lige præcis. Jeg er ved at brække mig over det argument, at fordi man har erfaring, har man ikke brug for den samme forberedelsestid. Gu' har man så. Vi forbereder os ikke så meget på det faglige plan som på det didaktiske plan. Og man kan IKKE bare genbruge det materiale, man brugte sidst, for det er ikke den samme klasse og ikke de samme børn. Og sjovt nok, så tager det ikke kortere tid at rette 28 stile i 8b, bare fordi man har prøvet det før!

Noget af det jeg bruger allermest tid på er at tilrettelægge forløbene. Og det har ikke ændret sig i de fem år jeg har arbejdet, tværtimod. Jo mere erfaring jeg får jo mere didaktisk og pædagogisk erfaring har jeg og det bruger jeg naturligvis når jeg laver mine forløb.

Desuden skifter jeg tekster ud hvert år. Både fordi man selv bliver træt af at bruge de samme altid og fordi der er forskel på holdene. Nogen kan klare tekster på 20+ sider andre skal maks have tekster på 5 sider.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
lotte9210
Jeg synes skeptikerne skal læse følgende:

Vi arbejder som alle andre i befolkningen 37 KLOKKETIMER om ugen- i gennemsnit!Da vi er underlagt skolernes feriesystem - der er ingen elever at undervise i ferierne - har vi to muligheder for at få det til at gå op. 1) Vi forbereder, planlægger og udvikler, når der er undervisningsfri uger 2) Vi arbejder ca. 42 klokketimer i de uger, hvor eleverne er i skole. Når vi underviser 45 minutter har vi ca. 45 minutters forberedelsestid. Det lyder umiddlebart af meget, MEN- heri ligger:

• rettearbejde

• kopiering

• tilrettelæggelse af undervisningen (hvilken tilgang og hvilken pædagogisk form skal timen have? Hvilke strukturer skal være gældende? Hvilken metode skal der bruges? Skal der bruges flere? Hvilket indhold? Gruppe-deling? Udformning af materiale. Indhentning af materiale. Research. etc)

• forældremøder

• skole-hjem samtaler

• elevsamtaler

• team-møder

• pædagogiske møder

• fag udvalgs møder

• udviklingsarbejde

• samtaler med elever

• møder med diverse eksterne og interne samarbejdspartnere

• årsplan

• ugeplaner

• elevplaner

• evalueringer

• udarbejdelse af materiale (dette sluger enorme mængder tid – og er tit nødvendigt grundet differentiering i undervisningen og mangel på godt færdigt materiale)

• mindre kurser

• konflikthåndtering

• dagligt forældre-samarbejde (mails om dette og hint – og tro mig, dem er der rigtig mange af!)

• kommunikation med elever udenfor skoletiden på mail og sms

• aftenarrangementer (skolefester, aftenundervisning, forlagt undervisning)

Nedenstående er taget fra min kreds, Kreds14 i Hvidovre, og er det MINIMUM vi skal varetage under vores faktor. Der kan sagtens forekomme flere opgaver end det der er beskrevet her. Og det jeg har skrevet ovenfor er, hvad der gælder på min arbejdsplads, Engstrandskolen. Udover hvad der står herunder får vi også pålagt andre opgaver, som bliver besluttet under fagfordeling i samråd med ledelse og vores kolleger. Mængden af disse afhænger af, hvor mange undervisningstimer man har. Det er også det, der gør at nogen underviser mere end andre.

Forberedelse og efterbehandling af undervisningen

alene og sammen med andre

Herunder:

•udarbejdelse af årsplan

•udarbejdelse af elevplaner

•samarbejde med skolepædagoger

Forberedelse til kurser, møder, mm.

Samarbejde og udvikling uanset form om

alle forhold vedrørende undervisningen og

øvrige opgaver i relation til undervisningen

med alle relevante parter: lærere,

bh.kl.ledere, ledelse, andre faggrupper,

forældre

Herunder

•teammøder

•fagudvalgsmøder

•afdelingsmøder

•teamsamtaler med skoleledelsen

•kontaktforældremøder (kun bh.kl.ledere)

•forældremøder

•skole-hjemsamtaler

•sociale arrangementer

•infoarr. om ungdomsuddannelserne (lærere)

•overgangskonferencer

•nationale test

Faglig ajourføring

Herunder:

•deltagelse i korte ikke planlagte kurser (2-3

timer) incl. transport efter lærerens eget ønske

Elevsamtaler

Elevpraktik, brobygning, introduktionsforløb

(lærere)

Brobygning til dagtilbud, introduktionsforløb

(bh.kl.ledere)

Klargøring og tilfældige forlængelser af skoledagen

Herunder

•klargøring af undervisningen

•deltagelse i ekskursioner ud over skemalagt

Undervisning

Opgaver ml. undervisningsopgaver

Herunder:

•tid før og efter lektionerne til tilsyn med

elever

•frokostpause samt tid til rekreative formål

til lærerne

•afklaring af mindre konflikter mellem

eleverne

•besvarelser af telefoniske henvendelser

Andre opgaver i tilknytning til undervisningen

Deltagelse i møder internt med f.eks.

Støttecenter

Projektlærere

Sundhedsplejerske

Skoleledelse

Skolepsykolog

Datavejleder

Læsevejleder

UU-vejleder (lærere)

Deltagelse i møder eksternt med f.eks.

PPR

SSP

Socialforvaltningen

Synes mange af dine opremsninger dækker hinanden med synonymer, omformuleringer - og mange af områderne bliver da håndteret i samme omgang

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
psykonella
Behøver ældre erfarne lærere virkelig den samme forberedelestid som en nyudannet?

Ja :)

Selvom en lærer har arbejdet med brøkregning i 26 år eller 1 år, så er det stadig nye elever hvert år som læreren skal tilpasse emnet til. I skolen i dag er det ikke sådan at man bare fyrer brøkregning af efter en standard skabelon.

Den erfarne lærer skal jo kontinuerligt udvikle sin undervisning, bruge og opsøge nye metoder der passer til elev 1,2,3,4,5 - kravene til den erfarne lærer er steget fordi kravene til den undervisning som den enkelte elev modtager fra læreren er steget med elevplaner, evalueringsark, handleplaner osv.

I folkeskolen inkluderer man nu også og der er sket en stigning i antallet af børn med diagnoser, børn der har problemer men ikke har fået diagnoser, børn der er særligt sensitive, flere børn med indlæringsvanskeligheder etc. Det stiller krav til begge lærere uanset om det er en erfaren eller en nyuddannet. For den nyuddannede har ikke erfaring eller efteruddannelse til at kunne håndtere ADHD, OCD, grænsepsykotiske, for tidligt fødte med problemer, eleverne med særlig forudsætninger i forhold til undervisningens krav.

Det har den erfarne lærer heller ikke nødvendigvis, fordi den type af elever ikke har været en del af folkeskolen før nu - tidligere var de på specialskoler eller fik specialundervisning.

:lol: altså man kan jo altid sige at novelleanalyse, arbejde med forfatterskab og tegnsætning i dansk jo er noget man har haft som emne i skolen i al evighed, men det er nu engang stadig nye individer der præsenteres for emnerne år efter år og det er en af lærerens opgaver at tilpasse sin undervisning og arbejdsmetoder om og til emnet til hvert enkelt nye individ.

Et fodboldhold forbereder sig jo også og træneren må jo også forberede og planlægge træningen således at den enkelte spiller udnytter sit potentiale og evt. også ændre i holdopstillingen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...