Kumquaten

Om at låse døren til ens værelse....

Recommended Posts

Gæst

Jeg er vokset op med at mine forældre bestemt ikke brød sig om låste døre. Helst heller ikke til toilettet. Og jeg synes, og syntes også dengang, det er noget af det mest tåbelige. Simpelthen respektløst at kræve af sine børn. Helt ærligt, jeg sneg mig til at låse toiletdøren, da jeg blev ældre og skulle skifte tampax. Dybt åndsvagt.

Jeg synes du skider højt og flot på din bonusdatters behov og baserer din holdning på en mavefornemmelse, der mest af alt, for mig at se, bunder i at DU føler du lukket ude, mere end hun har lukket sig inde.

I virkeligheden synes jeg nok egentlig at du burde skamme dig over ikke at unde hende det...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Phobiawantsmore

Jeg hæfter mig ved at mange af jer der siger "ingen låste døre", ikke argumenterer ret meget for hvorfor det skal være sådan? Fordi i voksede op med det? Fordi i VIL kunne komme ind, selv hvis den unge ikke ønsker det? Fordi den unges grænser ikke skal/kan respekteres, fordi?

Jeg syntes det handler om at en teenager kan have brug for at at VIDE at der ikke kan komme nogen ind uden at få lov. Det er simpelthen en meget konkret afgrænsning, som er lige så meget mental, som fysisk i form af den lukkede dør. Det er både sundt og fint at en normal teenager sætter grænser og får lov til at være alene, så længe de også kommer ud og IKKE er alene sommetider. Alenetid kan nemt være kvalitetstid, også selvom forældrene savner deres børn.

Forældre bør efter min mening ikke overtræde et barns grænser ved f.eks. ikke at respektere et "Nej, du må ikke komme ind", låst dør eller ej. (Ud over hvis der er ild i noget, barnet er selvskadende eller de andre åbenlyse eksempler...) Derfor kan det være ligegyldigt om døren er låst i min optik. Er døren lukket og bliver der ikke svaret positivt, så går man ikke ind.

Uden at dømme nogen... Hvorfor er det så vigtigt at kunne trænge ind til barnet?

Regner i ikke med at de ville åbne, hvis i bankede på? Hvad er det den lås symboliserer, som gør at den ikke må være der?

Jeg har aldrig haft lås på mine døre. Der var ingen til at starte med. Hos min far, hvor jeg var "bonus"datter, delte jeg værelse med min fars kontor/deres opbevaringsrum/garderobe. De gik bare direkte ind, oftest uden at banke på. De bankede faktisk kun på hvis jeg var gået i seng og de lige skulle hente noget. Det blandet med en masse andet var direkte sammenhængende med, at jeg ikke havde lyst til at være der og stoppede med at sove der, så snart jeg havde mulighed for at lade være. Intet privatliv, ingen respekt for mit "rum", hverken fysisk eller psykisk. Jeg var ofte "på toilettet" eller i timelange karbade for at få fred et sted, hvor jeg vidste at de ikke ville komme ind.

Hos min mor blev der oftest banket på, men når vi var oppe at skændes eller hun mente jeg havde gjort noget forkert, så bragede hun også bare ind, hvilket var enormt grænseoverskridende. Havde jeg haft en lås, havde hun haft mulighed for at køle lidt af og jeg havde nok heller ikke haft så stort behov for at markere afstand og lukkethed på andre måder. For mig var det følelsen af at jeg ikke kunne være safe nogen steder.

Alle mennesker har ret til et privat rum, lås eller ej. Hvis man selv er nogenlunde afgrænset, så tror jeg ikke den lås behøver at være et problem. Er barnet/den unge ikke tilgængeligt, så er det efter min mening ikke låsens skyld. Fungerer forholdet, så åbner de også. Har låsen en mental effekt for barnet/den unge, som afgrænsning eller som foranstaltning mod at blive opdaget i wanking eller karaoke, så syntes jeg det bør være aldeles fino.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Yaka

Der er mange der skriver at der ikke er nogen argumenter for at at man IKKE må låse dørene, men hvad med argumenterne for at de skal have lov at låse dørene? Det er igen at de skal have lov til privatliv o.lign. men det er jo ligeså meget en følelse som en forælders "mavefornemmelse" er.

Det er ikke nødvendigt at låse døren hos os da Sarahs værelse ER hendes hule og at vi respekterer at det er HENDES frirum.

Hjemmefra har jeg desuden været vant til at gik man på sit værelse og lukkede døren kom folk ikke bare ind. Hvis de skulle en noget bankede de på og bad mig komme ud (og spise, snakke eller what ever) Sagde man godnat kom der ikke nogen og forstyrrede før næste morgen.

Så hos os er det altså ligeså meget min datters argumenter FOR en låst dør der ikke ville holde.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Evil Abdel

Er der folk der ikke tillader lås på toiletdøren? :shock::whine: Oh gru!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Evil Abdel
Der er mange der skriver at der ikke er nogen argumenter for at at man IKKE må låse dørene, men hvad med argumenterne for at de skal have lov at låse dørene? Det er igen at de skal have lov til privatliv o.lign. men det er jo ligeså meget en følelse som en forælders "mavefornemmelse" er.

Det er ikke nødvendigt at låse døren hos os da Sarahs værelse ER hendes hule og at vi respekterer at det er HENDES frirum.

Hjemmefra har jeg desuden været vant til at gik man på sit værelse og lukkede døren kom folk ikke bare ind. Hvis de skulle en noget bankede de på og bad mig komme ud (og spise, snakke eller what ever) Sagde man godnat kom der ikke nogen og forstyrrede før næste morgen.

Så hos os er det altså ligeså meget min datters argumenter FOR en låst dør der ikke ville holde.

Argumentet er at når man kan låse døren når man vil, så har man kontrol over hvem der kommer ind af døren.

Dem der står uden for døren og er sårede over at det elskede barn overhovedet kunne ønske sig at holde andre ude, bare en gang i mellem, deres følelser er forståelige. Men de bør æde skuffelsen i sig og respektere at barnet har sin egen dagsorden.

Børn skal også have lov til at sige nej til mad de ikke kan lide. Hvis man ikke engang må bestemme hvilken mad der bliver proppet ned i halsen på en, så bliver man jo ødelagt som individ.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Yaka

^

Det er igen et "bare fordi" -argument.

Bare fordi at det vil jeg have eller det mener forældre/barn at de har "ret" til.

Men det er jo noget vi og børnene/ de unge har bestemt at de har af rettigheder. Men her er folk jo forskellige. I nogen familier har børnene måske ikke engang eget værelse og hvilke rettigheder har de så?

Så jeg mener man skal se på de forhold og de enkelte situationer der er og tage egen egen beslutning. Man skal ikke forsvare det overfor hvad andre mener at en teen har ret til eller udfra at man ikke har skudsikre argumenter.

Min pointe er bare at begge argumenter er baseret på følelser og derfor kan den enes argument være lige så godt som den andens.

Hvis man endelig vil diskutere med den unge, synes jeg sagtens man kan undersøge hvorfor der er behov for at låse døren og evt. indgå kompromiser eller lave aftaler så den unge pige ikke behøver at låse døren.

Men hvis det ikke generer en at de låser døren er det jo ikke en kamp/diskussion man behøver tage.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Evil Abdel

Ja, barnets ønske om at have en dør med lås der kan låses, det er "bare" en følelse.

De voksnes behov for at have fri adgang til barnet i alle døgnets 24 timer, det er "bare" en følelse.

Står de så lige? Er den ene følelse lige så god som den anden?

Nej, siger jeg. De voksne ska være de voksne og fornuftige. De bør være i stand til at sætte sig ind i andres følelser, bedre end børn kan. De bør være i stand til at sætte deres egne sårede følelser til side. Det er legitimt at barnet ønsker noget andet end forældrene. Det er legitimt at de har behov for at være i fred. Medmindre barnet har demonstreret at det ikke kan administrere at have nøgle til låsen, så bør forældrene give slip på deres egen trang til total kontrol.

Og hvis det ikke kan lade sig gøre rent praktisk. Hvis der ikke ER et rum til hver, ja så må man jo indrette sig efter realiteterne. Det er jo bare noget andet. Det er ligesom at argumentere med at de sultne børn i Afrika ville være glade for at få serveret stegt lever med rosenkål, så derfor skal lille William også værsgo spise det når det bliver serveret. Nej han skal ej. Han har lov til at bestemme hvad der skal ind i hans mund.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Yaka

^

Jeg synes ikke man kan sammenligne med hvad barnet skal spise og hvorvidt de må låse døren.

Og hvem siger at børn/unge skal have ret til at kunne låse sig inde på et værelse? -og hvorfor?

Man indretter sig da efter de forhold der er, den kultur der er og de leveregler der opstilles i fællesskab. Hvis det endelig var noget der betød noget for mig og vi havde en lås på døren til Sarahs værelse, så kunne den nøgle da hurtigt forsvinde hvis jeg ikke mente er vi "her hos os" låser dørene. Så ville det bare være sådan "vi" gør det lige så vel som at der ikke er nogen lås på Sarahs dør og så må hun leve med det.

Jeg mener heller ikke at låste/ulåste døre behøver at handle om kontrol eller sårede følelser. Mit argument er netop at hvis barnet har behov for fred kan dette opnås på andre måder end ved en låst dør med mindre der er tale om mindre søskende der ikke forstår at tage de hensyn. Men selv her er der tidspunkter hvor mindre børn sover og større teens er oppe og kan få fred.

Så nej jeg mener ikke at en teen har ret til at låse døren og det må være op til forældrene om de synes det er iorden og det uanset om de har gode argumenter eller ej.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Teenagedebatter

Nu er jeg selv 15 år gammel, og jeg låser også for det meste min dør. Jeg låser min dør fordi at jeg gerne vil have privat liv, og kunne slappe af uden at nogen kan komme ind og forstyrre. Synes du skal lade hende låse hendes dør hvis det er det hun har lyst til, eller så find på noget med at man skal banke på og vente til hun siger man godt må komme ind. :-)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Yaka
Hvorfor skal et barn/børn ikke have lov til at låse døren? har du et godt argument hvorfor?

Eller er vi igen ude i at bare fordi og fordi man er voksen så overtrumfer ens følelser altid barnets?

Men ingen siger at et barn skal have lov til at låse døren, de fleste siger at hvis grunden er "bare fordi" så er det en selv som har et problem og så bør man måske overveje hvorfor man selv har det sådan.

For bare fordi man er forældre behøver man ikke behandle sit barn som anden rang.

"Fordi det ikke er nødvendigt at låse døren min skat. Det er DIT værelse, du har ingen søskende der forstyrrer dig og vi andre skal nok respektere en lukket dør og ellers banke på hvis vi vil dig noget vigtigt."

Hvis jeg endelig skulle argumentere overfor jeg andre handler det om at jeg synes det er vigtigere at vise børnene den respekt og at man giver dem pladsen og freden UDEN at de behøver at låse døren.

Det handler slet ikke om følelser så det står for egen regning.

Og jeg behandler ikke min datter som anden rang, men det er hun altså alligevel i den forstand at hun stadig er barn/ung og under mit ansvar og bor under mit tag. Derfor må hun i en hvis udstrækning følge MINE regler. Men jeg har aldrig brugt det så firkantet.

Der er mange ting som vi er uenige om, hvor Sarah er ligeglad med eller ikke forstår konsekvensen. Her skal jeg alligevel (gode argumenter eller ej) sætte grænserne og bestemme hvad JEG synes er bedst for min datter eller situationen.

At låse døren ville bare være et punkt mere i den dagsorden.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind