Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
Dohh!

Stuearrest?

Recommended Posts

Gæst
Nu er det jo heller ikke fordi, at jeg går rundt og laver "alt muligt" ? ;)

Men noget må der jo have været, siden du har fået stuearrest.

Jeg kan da sige så meget, at der skal ekstremt grove grunde til, at jeg ville give mine egne teens stuearrest. Det værste de kan gøre, er at lyve for mig.

De skal også overholde de aftaler, vi har lavet - som at alkohol først må indtages, når de er 15. Ellers falder hammeren.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
crazy_catwoman

Du lære at der er konsekvenser ved dine handlinger og at ude i virkeligheden kan man ikke bare bryde reglerne og så have det sjovt bagefter for at "glemme de sure miner"

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Dohh!
Hvad er argumentet da for at ryge, når man ved, at man ikke må? Når det nu er dit eksempel.

Hvad lærer du af at blive klappet på hovedet? Du ville vide, at det var forkert på forhånd - hvad er det for en historie, der skal serveres og argumenteres for?

Hvad er det, der vil få dig til at opføre dig som en ansvarlig teenager, man kan have tillid til som mor eller far?

Det kan jeg desværre ikke rigtig svare på, da jeg ikke selv har været i præcis den situation. Men man lærer jo kun af sine egne fejl, og det skal jo ske på et eller andet tidspunkt. Og det er jo heller ikke helt mærkeligt, at det er det der sker i tennager årene..

Synes bare at det er noget man gjorde heeeeelt tilbage, til der hvor man stadig legede i sandkassen. Og stjal småmønter fra mors pung til bland selv slik nede fra købmanden, og derefter smidt ind på værelset efter aftensmaden. Men nu er vi nået til en alder, hvor vi selv burde få lov til at snakke vores sag. Og IKKE blive behandlet som en flok 5 årige,,

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
decibell222
Jeg kan fuldstændig godt forstå det du siger, og sætte mig ind i det. Men nu er det jo ikke fordi at jeg selv ligger derhjemme og surmuler over at jeg har stuearrest. Det bare det faktum at jeg selv, med mine venner har det på samme måde. At vi ikke synes det er en ordenlig måde, at håndtere sagen på. For hvad JEG f.eks. fik ud af at få stuearrest, for et par måneder siden, var kun at jeg ikke gad at snakke med nogen derhjemme i en lang periode. Og jeg lærte INTET af det, og ligeså har en masse andre det også.

At du intet lærte af det, er jo faktisk lige så meget dit eget ansvar? Du kunne jo vælge at være den modne og ansvarlige næsten voksne, som du vel gerne vil ses og behandles som, og så netop tage ansvar for din opførsel og handlinger? Du blev vel ikke sendt på værelset pga. ingenting?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Det kan jeg desværre ikke rigtig svare på, da jeg ikke selv har været i præcis den situation. Men man lærer jo kun af sine egne fejl, og det skal jo ske på et eller andet tidspunkt. Og det er jo heller ikke helt mærkeligt, at det er det der sker i tennager årene..

Synes bare at det er noget man gjorde heeeeelt tilbage, til der hvor man stadig legede i sandkassen. Og stjal småmønter fra mors pung til bland selv slik nede fra købmanden, og derefter smidt ind på værelset efter aftensmaden. Men nu er vi nået til en alder, hvor vi selv burde få lov til at snakke vores sag. Og IKKE blive behandlet som en flok 5 årige,,

Men hvis I nu opfører jer som en flok 5-årige? Faktisk har jeg mødt mange teens, der var så bundhysteriske, hvis de ikke fik deres vilje, at jeg bare har tænkt, at de minder om småbørn i trodsalderen.

Du skriver meget om, at I vil have lov at argumentere og tale jeres sag. Sagen er bare den, at hvis I vil opnå den form for respekt, kommer I til at give noget tilbage.

Respekterer en teen mig, respekterer jeg en teen. Og hvis resultatet af en stuearrest er, at man giver sine forældre the silence treatment, ja, så har vi da fred for meningsløse diskussioner så længe ;)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
naermest_lykkelig

Jeg snakker med min teenager. Og da han blev taget i at ryge - og andre betydeligt værre ting - for et par år siden, affødte det lange, og mange snakke. Bl.a. om, at jeg ikke kan spærre ham inde og lukke ham ud, når han bliver 18. I stedet blev der sat begrænsninger for, HVOR han måtte færdes i et helt skoleår, HVEM han måtte færdes med, og han blev "tvangs-tilmeldt" noget sport. Alt det nåede vi frem til via samtale - det var nogle krav, vi havde som forældre, og nogle ønsker han havde. Vi inddragede ham for at han også var motiveret i forhold til, hvad vores krav var. Det blev altså ikke opstillet så firkantet som ovenstående - men faktum var, at han skulle HELT ud af de cirkler, han befandt sig i.

Efter det år, er det gået over al forventning. Han er også blevet støttet i skolen, af en meget engageret lærer. Men jeg ved ikke, om man kunne kalde det en form for stuearrest, for der var HELT klare krav til, hvad han måtte i et helt skoleår!

Men derudover har der sgu været masser af situationer - han er snart 15 og med en 16-årig kæreste - hvor det ville have været let at smide ham på værelset og låse døren! Men det gør jeg altså ikke. Jeg vil simpelthen ha, at vi taler om det! Og jeg vil ha, at vi finder en vej, så han også selv kan finde ud af at gå ned ad den! Jeg får det bestemt ikke altid, som jeg gerne vil have det, og ved er det mest fornuftige - til gengæld får han det heller ikke altid, som han vil, og til gengæld gør han faktisk nogle ret fornuftige ting og valg, som jeg tror kommer af vores lange snakke og til tider højrøstede diskussioner!

Andre ville vælge anderledes - men jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor jeg gav ham stuearrest :forvirret Men der er da gange, hvor jeg har sagt, at han ikke skal gå i byen fx. fordi det simpelthen ikke passede ind i resten af familiens planer.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
naermest_lykkelig
Men hvis I nu opfører jer som en flok 5-årige? Faktisk har jeg mødt mange teens, der var så bundhysteriske, hvis de ikke fik deres vilje, at jeg bare har tænkt, at de minder om småbørn i trodsalderen.

Oh ja! Dramaqueenopførslen! Den kan drenge også! JEeeezzz... Og der bliver lukket HELT ned her hos mor, når han opfører sig sådan. Så taler vi ikke sammen - så kan han komme igen, når han har groet en hjerne og argumentere med! EOD! Mit liv er for kort til diskussioner, når de får hjerneblødninger!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Jeg snakker med min teenager. Og da han blev taget i at ryge - og andre betydeligt værre ting - for et par år siden, affødte det lange, og mange snakke. Bl.a. om, at jeg ikke kan spærre ham inde og lukke ham ud, når han bliver 18. I stedet blev der sat begrænsninger for, HVOR han måtte færdes i et helt skoleår, HVEM han måtte færdes med, og han blev "tvangs-tilmeldt" noget sport. Alt det nåede vi frem til via samtale - det var nogle krav, vi havde som forældre, og nogle ønsker han havde. Vi inddragede ham for at han også var motiveret i forhold til, hvad vores krav var. Det blev altså ikke opstillet så firkantet som ovenstående - men faktum var, at han skulle HELT ud af de cirkler, han befandt sig i.

Efter det år, er det gået over al forventning. Han er også blevet støttet i skolen, af en meget engageret lærer. Men jeg ved ikke, om man kunne kalde det en form for stuearrest, for der var HELT klare krav til, hvad han måtte i et helt skoleår!

Men derudover har der sgu været masser af situationer - han er snart 15 og med en 16-årig kæreste - hvor det ville have været let at smide ham på værelset og låse døren! Men det gør jeg altså ikke. Jeg vil simpelthen ha, at vi taler om det! Og jeg vil ha, at vi finder en vej, så han også selv kan finde ud af at gå ned ad den! Jeg får det bestemt ikke altid, som jeg gerne vil have det, og ved er det mest fornuftige - til gengæld får han det heller ikke altid, som han vil, og til gengæld gør han faktisk nogle ret fornuftige ting og valg, som jeg tror kommer af vores lange snakke og til tider højrøstede diskussioner!

Andre ville vælge anderledes - men jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor jeg gav ham stuearrest :forvirret Men der er da gange, hvor jeg har sagt, at han ikke skal gå i byen fx. fordi det simpelthen ikke passede ind i resten af familiens planer.

Det er da også modellen her hos os. Mine teens har så aldrig rodet sig ud i noget, men jeg ville stadig ikke betænke mig, hvis jeg ikke kunne trænge igennem med fornuft og samtale og hvis de sked på vores aftaler.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
psykonella
Hvad jeg lærer af?

At man kan tage en ordenlig snak med den voksne, hvor man også selv kan komme med sin historie af hvad der er sket, og få lov til at argumentere for det.

Og så tage den derfra..

Nu er det sådan at der findes situationer hvor det er bedøvende ligegyldigt hvorfor tingene er sket og hvor det ikke har nogen mening at høre noget argument for at bryde en regel/aftale.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Dohh!
Men hvis I nu opfører jer som en flok 5-årige? Faktisk har jeg mødt mange teens, der var så bundhysteriske, hvis de ikke fik deres vilje, at jeg bare har tænkt, at de minder om småbørn i trodsalderen.

Du skriver meget om, at I vil have lov at argumentere og tale jeres sag. Sagen er bare den, at hvis I vil opnå den form for respekt, kommer I til at give noget tilbage.

Respekterer en teen mig, respekterer jeg en teen. Og hvis resultatet af en stuearrest er, at man giver sine forældre the silence treatment, ja, så har vi da fred for meningsløse diskussioner så længe ;)

Så må du ha' været uheldig, at møde de forkerte teenagere..

Men ved du hvad? Tror bare at jeg stopper den her.

For du er skam en klog (forhåbentlig) mand, med vise ord.. Og det tager jeg sku hatten af for!

Du nice nok :D

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind

×
×
  • Opret ny...