Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

PucciGucci

Tvillingetermin og mødregruppe vol. 3

Recommended Posts

kss892

Og så lige et nyt billede af mine glade drengebasser (og deres bamser :love:)

[ATTACH]1117796[/ATTACH]

post-74205-13940076438456_thumb.jpg

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
arveprinsessen

Tak for den varme velkomst.

Hvordan har jeg det med at der er to....?

Syntes det er lidt svært. Da vi var i behandling vidste vi jo godt at der var en chance for tvillinger, men dog en lille chance. Og vi har været ret afklaret med at vi måske kunne risikere at få to børn mere. Havde vi været direkte bange for tvillinger havde vi valgt anderledes. Men nu hvor der rent faktisk er to små babyer inde i mig er det altså lidt skræmmende.

Hvordan vil vores store dreng klare at blive storebror til tvillinger, er nok min største bekymring.

Derudover syntes jeg at det første år som mor var sindsygt hårdt og frygter hvordan det bliver med to babyer.

Alle de praktiske ting skal vi nok få styr på efterhånden, men det er altså lidt underligt med veninder der som det første spørger om hvorvidt vi så skal flytte/have ny bil osv. Som det første.

Mens vi har været i behandling syntes jeg at mange har givet udtryk for hvor meget de ønskede sig tvillinger på vores vegne, fordi de selv har en romantisk forestilling om tvillinger. Det har været svært for mig, for hvorfor er det at folk som ikke har tvillinger syntes at det er så fantastisk:forvirret: især når vi nu selv foretrak et enkelt barn.

Men nu ser de jo ud til at være på vej, to stk babyer, og mon ikke jeg vender mig til tanken undervejs......? Det håber jeg på!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tweety4ever

^Synes dit indlaeg giver et meget godt billede af hvordan det kan vaere at baere tvillinger og vaenne sig til tanken om at der kommer to babyer paa en gang. Man glaeder sig, kan forundre sig over kommentarer og alligevel vaere lidt skraemt ved tanken og bekymringen om hvordan den aeldre soeskende vil reagere.

Din soen naar vel naesten at blive 5 inden han bliver storebror, det gode er at han efterhaanden er saa gammel, at du kan forklare ham nogle ting og at han maaske kan acceptere, at han kommer til at vente lidt indimellem, selvom det uden tvivl vil goere lidt ondt i dit moder hjerte indimellem. Min datter var 2 aar og 3 mdr, da tvillingerne blev foedt og hun har reageret ret voldsomt indimellem, det er dog ved at blive lidt bedre. Tror baade det at babyerne bliver lidt stoerre og maaske sjovere og saa at hun bliver aeldre har hjulpet.

Det jeg synes har vaeret haarest ved at have faa tvillinger efter at have haft en enkelt baby foerst er at det er meget anderledes at skulle nusse og passe paa to babyer. Der er bare ikke den samme tid til to og det kan vaere lidt svaert at acceptere, naar man har proevet noget andet. Jeg har en tvillinge gruppe, hvor der er en foruden mig selv, som ogsaa har en i forvejen og vi oplever mange ting anderledes end dem, der "kun" har tvillingerne, for de kender af gode grunde ikke andet og accepterer nok bedre hvordan tiden er til to babyer. Meget er blevet anderledes end at jeg havde forestillet mig og det er bestemt ikke kun ment negativt.

Alt efter hvilken bil I har, mon ikke at I saa godt kan beholde den fortsat. Vi kunne sagtens have tre autostole i vores ihvertfald saa laenge at de smaa var i deres babystole, men nu kommer det nok til at knibe, da den store stadig er for lille til at komme i en booster stol. Her var det ikke kun hvorvidt at vi kunne have tre stole, men mere alt det bagage vi altid slaeber rundt. Vi koebte derfor en ny (minivan), som jeg saa koerer i til dagligt med babyerne, der kan vi enda have tvillingevogn og den enkelte til den store, hvis det skulle blive noedvendigt engang imellem, hurra for USA og store biler :devil: Bilen er ihvertfald ingen hindring for at vi ville kunne faa nr4 engang :lol:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Sugarbabes72
Og så lige et nyt billede af mine glade drengebasser (og deres bamser :love:)

[ATTACH]1117796[/ATTACH]

:love::love: Det er stadig mine kommende svigersønner, ikk???

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
kss892
:love::love: Det er stadig mine kommende svigersønner, ikk???

Jow jow - men der bliver gang i dem hvis du vil have dem begge to :D:kys:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Sugarbabes72
En af mine veninder fik tvillinger praecis tre maaneder foer os og jeg er simpelthen blevet chokeret over hvor lidt hun er ude med dem/ Altsaa hun er tilbage paa arbejde nu og koerer dem i pasning, men hun har f.eks. kun haft dem med i et supermarked en eneste gang og der var manden ogsaa med. Ikke forstaaet paa den maade, at man noedvendigvis skal slaebe dem med alle steder, jeg er bare vildt forundret over, at hun naesten kan undgaa at have dem med alle mulige steder. Helt fra starten har jeg haft mine med hvor end jeg skulle hen. Hvordan har I andre gjort det, har I altid forsoegt at undgaa, at skulle have dem med eller har de heller ikke vaeret nogen hindring for at I skulle noget. Min veninde har tilsyneladende vaeret meget isoleret, jeg ville simpelthen vaere gaaet helt til, hvis jeg skulle have gjort det samme og bare sidde hjemme hver eneste dag.

I mit hovede kommer det meget an på, hvilke babyer man har fået og hvor meget man ( og de ) får sovet/hvor meget overskud, man har til hverdagen....

Jeg kom ikke meget ud med mine tvillinger da de for det første havde ondt i maven, da de var helt små og da de blev større sov de næsten altid forskudt - selvom vi gjorde hvad vi kunne, for at "synkronisere" dem. Men idet Sara groft sagt sov 3 x 35 min. på en dag og sov med det samme, hun blev lagt ud i barnevognen og Laura først faldt i søvn efter ca. 30 min. Så var der ofte kun 5 min. hvor de begge sov.

For det første havde jeg ikke meget overskud til at komme ud - og for det andet var det virkelig besværligt, når de sov så forskelligt - og iøvrigt begge sov meget let.

Og jo - jeg var da osse ved at blive bims nogle gange, men kunne ikke gøre så meget ved det. Måtte jo bare "overleve".

Den dag idag er jeg rent faktisk lidt imponeret over, at jeg formåede at komme i Mødregruppe :blush:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Sugarbabes72
Jow jow - men der bliver gang i dem hvis du vil have dem begge to :D:kys:

det vil jeg gerne :love::love: men de kan vel skiftes til at være hos jer og hos os :devil:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Sugarbabes72
Tak for den varme velkomst.

Hvordan har jeg det med at der er to....?

Syntes det er lidt svært. Da vi var i behandling vidste vi jo godt at der var en chance for tvillinger, men dog en lille chance. Og vi har været ret afklaret med at vi måske kunne risikere at få to børn mere. Havde vi været direkte bange for tvillinger havde vi valgt anderledes. Men nu hvor der rent faktisk er to små babyer inde i mig er det altså lidt skræmmende.

Hvordan vil vores store dreng klare at blive storebror til tvillinger, er nok min største bekymring.

Derudover syntes jeg at det første år som mor var sindsygt hårdt og frygter hvordan det bliver med to babyer.

Alle de praktiske ting skal vi nok få styr på efterhånden, men det er altså lidt underligt med veninder der som det første spørger om hvorvidt vi så skal flytte/have ny bil osv. Som det første.

Mens vi har været i behandling syntes jeg at mange har givet udtryk for hvor meget de ønskede sig tvillinger på vores vegne, fordi de selv har en romantisk forestilling om tvillinger. Det har været svært for mig, for hvorfor er det at folk som ikke har tvillinger syntes at det er så fantastisk:forvirret: især når vi nu selv foretrak et enkelt barn.

Men nu ser de jo ud til at være på vej, to stk babyer, og mon ikke jeg vender mig til tanken undervejs......? Det håber jeg på!

Tillykke med graviditeten :love::love:

Jeg har heller aldrig drømt om tvillinger - men var dog rigtig rigtig glad, da jeg efter 3. iui-forsøg fik at vide, at der var to babyer inde i min mave :lun: :lun: MEN vi havde jo heller ikke noget barn i forvejen, som man kunne få dårlig samvittighed overfor. Og nu er jeg bare glad for at vi ikke skal bekymre os om at lave barn nr. 2 og om det nu kunne lade sig gøre.

Omvendt var der godt nok osse mange bekymringer og graviditeten var hård. Og jeg lægger på ingen måde skjul på, at jeg/vi synes det har været sindssygt hårdt at have tvillinger!!!! Omvendt så er de det hele værd og vi fortryder intet - det er jo det gode ved den altoverskyggende kærlighed, man føler for sine børn :love::love:

Jeg tror det er helt normalt både at være glad og bekymret på samme tid :kys:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
PucciGucci

Hej Arve, tillykke med graviditeten og velkommen til :) Du er kommet på forsiden.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
skovspurven
Jeg var til laege med Marlon den anden dag, han har AB og synes ikke at det bliver bedre, men det maa vi nok bare indstille os paa. Han faar maske indimellem, men jeg giver ham den ikke hver dag. Han blev ogsaa vejet og nu vejer han 9,2kg og har dermed naesten femdobblet sin foedselsvaegt, saa han er ved at vaere en kaempe basse efterhaanden.

En af mine veninder fik tvillinger praecis tre maaneder foer os og jeg er simpelthen blevet chokeret over hvor lidt hun er ude med dem/ Altsaa hun er tilbage paa arbejde nu og koerer dem i pasning, men hun har f.eks. kun haft dem med i et supermarked en eneste gang og der var manden ogsaa med. Ikke forstaaet paa den maade, at man noedvendigvis skal slaebe dem med alle steder, jeg er bare vildt forundret over, at hun naesten kan undgaa at have dem med alle mulige steder. Helt fra starten har jeg haft mine med hvor end jeg skulle hen. Hvordan har I andre gjort det, har I altid forsoegt at undgaa, at skulle have dem med eller har de heller ikke vaeret nogen hindring for at I skulle noget. Min veninde har tilsyneladende vaeret meget isoleret, jeg ville simpelthen vaere gaaet helt til, hvis jeg skulle have gjort det samme og bare sidde hjemme hver eneste dag.

Hold nu op, Marlon er blevet en basse, hvor stor er Merle nu ?

Ang dét at komme ud.....

Vi kom jo heller ikke meget ud i starten, der havde vi nok andet at kæmpe med, og det var jo faktisk først da pigerne nærmede sig de 5 mdr, at der kom styr på kolik, mavekramper og andet skidt.

Jeg har også haft dem med, hvor jeg end skulle hen, jeg har bare ikke været så meget ude, og jeg har til tider også følt mig meget isoleret herhjemme.

Vi har nu godt nok været ude at handle mere eller mindre dagligt, så der har de været med, men jeg kom aldrig i en mødregruppe...

De blev dannet mens pigerne stadig havde kolik, og der kunne jeg ikke overskue andet end overlevelse....

Efterfølgende har jeg forsøgt at lave en lille mødregruppe sammen med en anden tvillingemor, men det er ikke helt gået efter planen, og jeg er rigtig ked af, at jeg ikke kom i en MG.

Tilgengæld har jeg haft meget fornøjelse af min tvillingegruppe i vores tvillingecafé på JM-centret, hvor vi mødes 1 gang om måneden, både gravide, mødre, fædre, unger, tvillingehjælp (jeps i visse kommuner findes det stadig) og vores JM

Nu kæmper jeg meget med, at Astrid mener, at 2 x 35 min. er nok for hende at sove i dagtimerne, men det er det så ikke, så hun er træt og pyldret men ikke desto mindre kan jeg næsten stille uret efter hendes 35 min :trist:

Og Sofie er meget plaget af tænder, så det er ret hårdt for tiden

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites