Master of Coin

Er det iorden at bankerne styrer pengemængden i samfundet?

Recommended Posts

Master of Coin

Hvad synes i?

Er det fjong med den nuværende model hvor en bank frit kan øge eller reducere pengemængden efter forgodtbefindende?

Eller bør vi i højere grad lade nationalbanken have indflydelse på pengemængden og hvordan bankerne påvirker denne?

Hvis nogen er i tvivl om hvad der præcist menes så forestil jer følgende:

Person A går ned i banken med sin 100kr. seddel og sætter denne ind på sin konto.

Banken køber herefter en aktie af Person B for 50 kr.

Person B løber ned i banken og indsætter de 50 kr. så sin konto

Sådan kunne man blive ved, men nu er de 100kr oprindelige penge pludselig blevet til 150kr. indestående på konti til fri afbenyttelse.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
cowboy1979
Hvad synes i?

Er det fjong med den nuværende model hvor en bank frit kan øge eller reducere pengemængden efter forgodtbefindende?

Eller bør vi i højere grad lade nationalbanken have indflydelse på pengemængden og hvordan bankerne påvirker denne?

Hvis nogen er i tvivl om hvad der præcist menes så forestil jer følgende:

Person A går ned i banken med sin 100kr. seddel og sætter denne ind på sin konto.

Banken køber herefter en aktie af Person B for 50 kr.

Person B løber ned i banken og indsætter de 50 kr. så sin konto

Sådan kunne man blive ved, men nu er de 100kr oprindelige penge pludselig blevet til 150kr. indestående på konti til fri afbenyttelse.

Det du referer til hedder på engelsk "Fractional Reserve System", hvilket betyder at banker skal beholde en andel af alle indskud som reserve til hævninger. I Danmark er det 8 %, hvilket gør at en krone udbud af Nationalbanken ender som ca. 20 kr. pengeforøgelse.

Pengenmængden i samfundet kontrolleres dog ikke af bankerne, men af Nationalbanken. Det er det man kalder pengepolitik. Når Nationalbanken så ønsker at øge eller reducere pengemængden i samfundet, så tager de med i beregningerne hvilken afledt virkning at det vil have gennem FRB systemet. Hvis banken ønsker at have ca, 20 kr. mindre i pengemængden målt på M3, så reduceres pengebasen med 1 kr. (målt på M0 hvis jeg ikke husker forkert).

Dermed er det altså - og har altid været - Nationalbanken, og ikke bankerne som du fejlagtigt forudsætter, der styrer pengemængden i samfundet. Ergo er hele din hypotese forkert, og spørgsmålet dermed ugyldigt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
wizzze

Den holder jo ikke helt, for banken skylder jo stadig den oprindelige indskyder de 100kr. (plus renter) og når de penge udbetales igen, så reduceres pengemængden igen. I sidste ende er det stadig Nationalbanken som styrer pengemængden, både den fysiske de sender i omløb, men ikke mindst de kreditter og trækningsrettigheder som de stiller til rådighed for bankerne, som muliggør det scenarie du beskriver. Ellers ville banken skulle holde langt flere likvider og reserver tilbage, for at garantere at de altid ville kunne udbetale til indskydere, og det ville begrænse deres mulighed for at udlåne og foretage handler, og det så vi jo hvordan gik der sidst i 2008 starten af 2009, det er noget skidt. På den anden side, så burde Nationalbanken og finantilsyn nok have begrænset bankernes adgang til kredit i årene op til 2008, da de smed penge ud til højre og venstre, og især til boligeventyr.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Master of Coin
Det du referer til hedder på engelsk "Fractional Reserve System", hvilket betyder at banker skal beholde en andel af alle indskud som reserve til hævninger. I Danmark er det 8 %, hvilket gør at en krone udbud af Nationalbanken ender som ca. 20 kr. pengeforøgelse.

Pengenmængden i samfundet kontrolleres dog ikke af bankerne, men af Nationalbanken. Det er det man kalder pengepolitik. Når Nationalbanken så ønsker at øge eller reducere pengemængden i samfundet, så tager de med i beregningerne hvilken afledt virkning at det vil have gennem FRB systemet. Hvis banken ønsker at have ca, 20 kr. mindre i pengemængden målt på M3, så reduceres pengebasen med 1 kr. (målt på M0 hvis jeg ikke husker forkert).

Dermed er det altså - og har altid været - Nationalbanken, og ikke bankerne som du fejlagtigt forudsætter, der styrer pengemængden i samfundet. Ergo er hele din hypotese forkert, og spørgsmålet dermed ugyldigt.

Ja tak, jeg er med på hvad det er, deraf oplægget :)

At basen og pengemængden hænger direkte sammen holder ikke.

Kig her:

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/1d4e7fa19f689c96c12570d6004dfd59/664c8d4f4f8059a5c12578b0004a0152/$FILE/tab05.htm

Og du vil ikke kunne se en klar sammenhæng mellem basen og pengemængden (mest brugt i dk som M2).

Det viser jo netop at nationalbanken ikke kan styre det.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Master of Coin
Den holder jo ikke helt, for banken skylder jo stadig den oprindelige indskyder de 100kr. (plus renter) og når de penge udbetales igen, så reduceres pengemængden igen. I sidste ende er det stadig Nationalbanken som styrer pengemængden, både den fysiske de sender i omløb, men ikke mindst de kreditter og trækningsrettigheder som de stiller til rådighed for bankerne, som muliggør det scenarie du beskriver. Ellers ville banken skulle holde langt flere likvider og reserver tilbage, for at garantere at de altid ville kunne udbetale til indskydere, og det ville begrænse deres mulighed for at udlåne og foretage handler, og det så vi jo hvordan gik der sidst i 2008 starten af 2009, det er noget skidt. På den anden side, så burde Nationalbanken og finantilsyn nok have begrænset bankernes adgang til kredit i årene op til 2008, da de smed penge ud til højre og venstre, og især til boligeventyr.

Pengemængden reduceres da ikke ved at den oprindelige indskyder hæver sine 100kr i banken.

Tag eksemplet fra før:

A har 100kr stående på sin konto

B har 50kr stående på sin konto

A hæver nu sine 100 kr men B har stadig 50 i banken, dermed er pengemængden stadig forøget fra de oprindelige 100.

Pengemængden vil jo først blive nedbragt hvis banken afhænder sine aktiver - i dette tilfælde sin aktie.

Jeg siger ikke løsningen er at bankerne skal holde meget mere tilbage i reserver - det ville blot skade kreditmarkedet, men omvendt har en svingende pengemængde ikke en positiv effekt mig bekendt på økonomien.

Måske en nærmere styring ville kunne mindske udsvingene?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Master of Coin

"

Pengemængden består hovedsagelig af seddel- og møntomløb samt indlån i danske pengeinstitutter. I en lille åben økonomi som den danske, med faste valutakurser og frie kapitalbevægelser, kan den pengepolitiske myndighed ikke styre pengemængden, og pengemængden indgår ikke i de pengepolitiske overvejelser. Alligevel er det af interesse at følge udviklingen, herunder analysere om den danske pengemængde udvikler sig i overensstemmelse med almindeligt accepterede hypoteser. I den europæiske pengepolitik tillægges udviklingen i pengemængden en væsentlig rolle, idet Den Europæiske Centralbank, ECB, har fastlagt en referenceværdi for den årlige vækst i det brede pengemængdemål M3 for euroområdet på 4½ pct.[1]"

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Kvartalsoversigt_2004_3_kvartal/$file/kap06.html

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
cowboy1979
Ja tak, jeg er med på hvad det er, deraf oplægget :)

At basen og pengemængden hænger direkte sammen holder ikke.

Kig her:

http://www.nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/1d4e7fa19f689c96c12570d6004dfd59/664c8d4f4f8059a5c12578b0004a0152/$FILE/tab05.htm

Og du vil ikke kunne se en klar sammenhæng mellem basen og pengemængden (mest brugt i dk som M2).

Det viser jo netop at nationalbanken ikke kan styre det.

Udvidelsen af M2 og M3 pengemængderne er udvidet i disse periode for at sikre bankerne den nødvendige likviditet til at:

1) bankerne ikke skulle gå ned samt:

2) at de fortsat skulle være villig til at foretage udlån til erhvervslivet, således at disse kan fortsætte en ellers sund drift uden at blive spærret af manglende likviditet samt:

3) Et ønske om at bankerne skulle vise villighed til at låne penge mellem hinanden, således at den der har likviditeten ville være villig til at låne den til de banker der mangler likviditet. Dette mål er altså tæt sammenhængende med de to mål ovenfor. Punkt 3 her måles desuden på den rente der hedder CIBOR, som står for Copenhagen Inter Bank Offered Rate, og er et udtryk for den rente bank A skal have for at låne penge til bank B.

Jeg har ikke statistikkerne og gider ikke lede efter dem, så det må du selv gøre hvis du ønsker at afprøve det. Men jeg har en formodning om at, hvis du kunne finde statistikker for CIBOR renten (offentliggøres ofte på nationalbankens hjemmeside) vil have steget kraftigt op til finanskrisen og umiddelbart under krisen. Dette er fordi der var manglende penge - og dermed vil banken hellere passe på deres likviditet end at låne den ud, hvilket resulterer i en højere CIBOR rente. Dette er skadeligt i samfundet af de præcise årsager vi så under finanskrisen: Banker går ned og virsomheder kan ikke få likviditet til drifeten - altså punkt 2 og 3 ovenfor.

For at stabilisere disse forhold og sikre at samfundet kan fortsætte og ikke ende i en depression som vi så i 1929, så har Nationalbanken givet bankerne næsten ubegrænset trækningsrettigheder, således at de kunne få likviditet i Nationalbanken til dennes rente samt forøge den samlede pengemængde målt på M2, således at CIBOR renten blev presset ned igen, og dermed sikrede likviditet til virksomhederne.

Derfor er pengemængden øget på M2, og den er øget ene og alene af nationalbanken og ikke af pengeinstitutterne. Pengemængden styres at Nationalbanken!!

Hvis du ønsker at afprøve det, så se selv efter hvordan CIBOR renten er gået ;-)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
cowboy1979
"

Pengemængden består hovedsagelig af seddel- og møntomløb samt indlån i danske pengeinstitutter. I en lille åben økonomi som den danske, med faste valutakurser og frie kapitalbevægelser, kan den pengepolitiske myndighed ikke styre pengemængden, og pengemængden indgår ikke i de pengepolitiske overvejelser. Alligevel er det af interesse at følge udviklingen, herunder analysere om den danske pengemængde udvikler sig i overensstemmelse med almindeligt accepterede hypoteser. I den europæiske pengepolitik tillægges udviklingen i pengemængden en væsentlig rolle, idet Den Europæiske Centralbank, ECB, har fastlagt en referenceværdi for den årlige vækst i det brede pengemængdemål M3 for euroområdet på 4½ pct.[1]"

http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Kvartalsoversigt_2004_3_kvartal/$file/kap06.html

Grunden til at man har det sådan er pga. fastkurspolitikken. Hvis man øger pengemængden væsentligt i samfundet uden at den også øges i EURO området, så ville det betyde at kronekursen ville miste værdi overfor Euroen. Dette vil betyde at vi får mindre for de vare vi sælger til andre Euro lande. Men pengemængden i EU er også øget af ECB siden krisen, også mere end de 4½ % om året i periode. Desuden så har Nationalbanken i en del tilfælde faktisk gået solo og ændret renten - hvilket styres af pengemængden - uden at ECB har gjort det samme. Vi kan altså godt afvige fdra ECB og Euroen når behovet er der.

Det ene eksempel herpå var da krisen var på sit højeste, og man tilbød likviditet til bankerne. Dette øgede M2 jf. mit sidste indlæg. Et andet eksempel er for under et år siden hvor man ændrede rente pga. for store valutareserver i Nationalbanken.

Så ja, Nationalbanken er styret af ECB og Euroen, hvorfor jeg også tror at en inflation i fremtiden vil komme fra Euro landende. Men Nationalbanken er ikke 100% bundet til ECB - når nødvendigt kan vi fravige til visse grænser.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Master of Coin
Grunden til at man har det sådan er pga. fastkurspolitikken. Hvis man øger pengemængden væsentligt i samfundet uden at den også øges i EURO området, så ville det betyde at kronekursen ville miste værdi overfor Euroen. Dette vil betyde at vi får mindre for de vare vi sælger til andre Euro lande. Men pengemængden i EU er også øget af ECB siden krisen, også mere end de 4½ % om året i periode. Desuden så har Nationalbanken i en del tilfælde faktisk gået solo og ændret renten - hvilket styres af pengemængden - uden at ECB har gjort det samme. Vi kan altså godt afvige fdra ECB og Euroen når behovet er der.

Det ene eksempel herpå var da krisen var på sit højeste, og man tilbød likviditet til bankerne. Dette øgede M2 jf. mit sidste indlæg. Et andet eksempel er for under et år siden hvor man ændrede rente pga. for store valutareserver i Nationalbanken.

Så ja, Nationalbanken er styret af ECB og Euroen, hvorfor jeg også tror at en inflation i fremtiden vil komme fra Euro landende. Men Nationalbanken er ikke 100% bundet til ECB - når nødvendigt kan vi fravige til visse grænser.

Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener om spørgsmålet i start oplægget?

Er det et problem at pengemængden varierer? Og burde man søge yderligere indflydelse på denne?

Er lidt det jeg godt kunne bruge nogle input på, for har gået og funderet lidt over det.

Hvis vi nu bare holdt det til den danske krone - er det så et problem at bankerne ene og alene styrer pengemængden?

Det er klart at man skulle tilbyde likviditet til bankerne under krisen - hvis aktiverne pludselig faldt i værdi har man et problem - jf. oprindeligt eksempel med person A og B. Hvis aktien pludselig ikke kan sælges for 50kr igen så kan person B ikke få indfriet sit lån. Hvis nok mennesker vil have indfriet deres tilgodehavender i bankerne presser det dem afsindigt ifht. at de naturligvis ikke blot kan sælge ud af de fallerede aktiver der ikke længere har samme værdi. Der træder nationalbanken så til for at beskytte mod såkaldte bank runs - og det er altsammen meget meget fint, men jeg er ikke helt sikker på sammenhængen til det oprindelige spørgsmål.

Jeg ville meget gerne diskutere bankernes udfordringer gennem krisen på et andet tidspunkt, men her i tråden ville jeg primært holde det til hvad folk synes om at bankerne styrer pengemængden i samfundet.

Har nemlig en tanke om at det giver nogle unødvendige bump på vejen (bl.a. inflation) når pengemængden hopper op og ned.

Eller har disse påvirkninger f.eks. +-10% hop på pengemængden slet ikke den store påvirkning?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
cowboy1979
Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener om spørgsmålet i start oplægget?

Er det et problem at pengemængden varierer? Og burde man søge yderligere indflydelse på denne?

Det er IKKE et problem at pengemængden varierer. Det skaber vækst og når det styres, så skaber det en stabil økonomi. Pengepolitikken kan også bruges som modsvar til en aktiv finanspolitik, så når en stramning af finanspolitikken kan man lempe pengepolitikken. Så en variable pengemængde er ikke et problem, det er direkte gavnligt. Men skal selvfølgeligt gøres forsvarligt.

Er lidt det jeg godt kunne bruge nogle input på, for har gået og funderet lidt over det.

Hvis vi nu bare holdt det til den danske krone - er det så et problem at bankerne ene og alene styrer pengemængden?

Nu prøver vi lige en gang til, og så ser om den siver ind: Bankerne har INTET at gøre med pengemængden i samfundet. De styrer den ikke. De har intet med dens størrelse at gøre. Deres indflydelse er nul, niks, intet, zip, zero, nada!! Nationalbanken styrer pengemængden. Nationalbanken og KUN nationalbanken styrer pengemængden.

Så hele dit spørgsmål er intetsigende. Det svarer sig til at spørge om det er et problem at jorden den er flad og om det er problematisk at månen er lavet af ost.

Har nemlig en tanke om at det giver nogle unødvendige bump på vejen (bl.a. inflation) når pengemængden hopper op og ned.

Syntes det er fint at du spekulerer over disse ting, men hvorfor så ikke opsøge viden det rette sted, istedet for at løbe rundt med en forkert antagelse fra starten af? Du får jo aldrig særlig stor indblik i makroøkonomi ved at stille forkerte spørgsmål på en debat, hvor svarene ofte kommer fra kassedamen der er uenig med rengøringskonen, og ingen af dem har den fornødne viden til at udtale sig korrekt. Kan huske fra en tidligere snak med dig at du heller ikke helt kunne holde styr på statsbudgettet samt betalingsbalancen og hvad der er hvad. Så syntes du skal starte med at bruge en uge på at læse en bog, så du får det grundlæggende på plads. Hvis du vil have nogle simple titler, så sig bare til så skal jeg gerne forsyne dig med nogen.

Men indtil da er dit spørgsmål altså stadig ugyldig, da det bygger på en helt forkert præmis.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind