Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke
Jump to content
Velkommen til Jubii Debat
hester1972

Tidlig sexdebut

Recommended Posts

Gæst
Og jeg vil sige, at penge er en ret lille ting i forhold til at have et barn hos sig døgnet rundt. Og der er da ingen, der tvinger ham til at påtage sig opgaven, hvis han virkelig ikke vil.

Beklager, men dit argument holder ikke vand.

Jeg argumenterer ikke for noget.

Jeg synes blot, at man ikke kan afskrive drengenen af den grund, at det er 'værrere' at være pige ved en teenagegraviditet. Pigen kan vælge en abort uden at diskutere det med drengen og behøver ikke påtage sig nogen opgave, hvis hun ikke ønsker den. Det kan en dreng ikke - han må bare indrette sig efter, hvad pigen ønsker og sådan er det dét. Drengen er helt magtesløs i situationen - det er pigen ikke, da hun trods alt har flere valgmuligheder.

Som mor til en dreng og en pige, så er jeg ikke mindre obs på, at en dreng kan 'komme galt afsted'. Jeg køber ikke synspunktet, at det er værst eller mest synd for pigerne, hvis en teenagegraviditet opstår. Det synes let at være dreng, men det kan givetvis blive meget vanskeligt at påtage sig ansvar for barnet i opvæksten udover det økonomiske aspekt, hvis pigen modarbejder drengen.

Jeg ønsker ikke for nogen af mine børn, at de bliver forældre 'før tid', men jeg ser ret store udfordringer i at være forældre til en dreng, der har gjort en pige gravid kontra at være forældre til en gravid teenagepige - man rykker simpelthen et skridt væk fra 'begivenhederne' og står formentlig helt uden indflydelse modsat pigens forældre. Uanset, om graviditeten gennemføres eller ej.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Jeg argumenterer ikke for noget.

Jeg synes blot, at man ikke kan afskrive drengenen af den grund, at det er 'værrere' at være pige ved en teenagegraviditet. Pigen kan vælge en abort uden at diskutere det med drengen og behøver ikke påtage sig nogen opgave, hvis hun ikke ønsker den. Det kan en dreng ikke - han må bare indrette sig efter, hvad pigen ønsker og sådan er det dét. Drengen er helt magtesløs i situationen - det er pigen ikke, da hun trods alt har flere valgmuligheder.

Som mor til en dreng og en pige, så er jeg ikke mindre obs på, at en dreng kan 'komme galt afsted'. Jeg køber ikke synspunktet, at det er værst eller mest synd for pigerne, hvis en teenagegraviditet opstår. Det synes let at være dreng, men det kan givetvis blive meget vanskeligt at påtage sig ansvar for barnet i opvæksten udover det økonomiske aspekt, hvis pigen modarbejder drengen.

Jeg ønsker ikke for nogen af mine børn, at de bliver forældre 'før tid', men jeg ser ret store udfordringer i at være forældre til en dreng, der har gjort en pige gravid kontra at være forældre til en gravid teenagepige - man rykker simpelthen et skridt væk fra 'begivenhederne' og står formentlig helt uden indflydelse modsat pigens forældre. Uanset, om graviditeten gennemføres eller ej.

Jeg afskriver altså ikke drengene, men jeg mener stadig, at det er nemmere at være dreng og penge er altså bare penge. De er hverken en del af psyke eller krop. Men bevares, hvis du virkelig mener, at det er hårdere at blive ramt på økonomien end på krop og psyke så fred være med det. Jeg er DYBT uenig.

Det er så muligt at pigen har flere valgmuligheder, men hvis vi nu skal være helt kyniske, så er det sgu nogle lortevalg hun har. Så hellere forhindre, at de unge skal stå i situationen, ikke sandt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
naermest_lykkelig
Men Sunshine; du forudsætter, at drengene bare kan afskrive barnet! Det er da ikke nogen selvfølge... Ikke mere end at pigen da bare kan få en abort! Drenge har rent faktisk også et følelsesliv. Jeg synes, det er noget møg for begge, bare på forskellige måder.

Lige præcist! Jeg synes der bliver taget uendeligt let på drengens følelsesliv i sådan en situation. Min egen søn ville da kunne overleve det økonomiske aspekt - det kan de fleste - men det følelsesmæssige ville da være meget værre for ham! Det er jo nærmest utopisk at tro, at der vil komme et godt far/søn-forhold ud af sådan en graviditet. Drengen vil gå igennem livet vidende, at han har et barn, som han ikke har ret meget indflydelse på. DET er da pisse hårdt! Det er jo de færreste, der bliver sammen, efter at have fået et barn sammen i 13-18-års alderen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Skrevet (redigeret)
Jeg afskriver altså ikke drengene, men jeg mener stadig, at det er nemmere at være dreng og penge er altså bare penge. De er hverken en del af psyke eller krop. Men bevares, hvis du virkelig mener, at det er hårdere at blive ramt på økonomien end på krop og psyke så fred være med det. Jeg er DYBT uenig.

Det er så muligt at pigen har flere valgmuligheder, men hvis vi nu skal være helt kyniske, så er det sgu nogle lortevalg hun har. Så hellere forhindre, at de unge skal stå i situationen, ikke sandt.

Jeg mener så, at en teenagedreng rammes på psyken ved at blive far eller ved at kæresten skal have en abort.

Jeg ville, hvis det var min søn se store problemer i det - især, hvis det kun er 'synd' for pigen, der dog kan vælge en abort til/fra. Hun er altså ikke nødt til at vælge barnet og et teenagemoderliv.

Vi ville støtte vores søn alt, hvad vi kunne og pigen med, hvis hun ønskede det - praktisk og økonomisk, men det kræver, at vi får lov at komme på banen som bedsteforældre og sønnen som far.

Reelt, tror jeg, at man som teenagedreng og dennes forældre let kan reduceres til det økonomiske ansvar, hvis teenagepigen ikke ønsker et samarbejde omkring barnet og graviditeten.

Dét vil da ramme en dreng på psyken at blive reduceret til at betale til barnet.

Jeg tror snildt, at det kan havne der, uanset hvor meget drengen vil det barn, han har været med til at sætte i verden.

Jeg ønsker ikke for nogle af mine børn at de bliver forældre førend de er myndige og voksne, men jeg tror, at det vil være lettest for os som mor og far at støtte vores datter (uanset om graviditeten gennemføres eller ej), da vi i så fald er nærmeste pårørende til pigen. Dermed ikke sagt at vi ikke ville støtte vores søn, men vi ville være langt mere tilskuere end samtalepartnere, da ingen beslutninger ville skulle træffes i vores hjem, men pigens hjem.

Jeg har vist hele tråden talt for at hjælpe de unge til at undgå graviditet - men har man unge mennesker i huset, så er det jo et forhold, man kan blive tvunget til at forholde sig til en dag.

Redigeret af Gæst

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst

Hold da op. Jeg har da også en teenage-søn, så jeg har bestemt også tænkt tankerne omkring ham.

Jeg påstår i øvrigt ikke, at drengene pr. automatik frasiger sig ansvaret, hvis uheldet skulle være ude. Jeg siger, at de KAN så de har altså også et valg, hvis pigen skulle vælge at gennemføre graviditeten.

Jeg siger heller ikke, at det vil være nemt for en dreng i det hele taget. Jeg siger, at det er sværere for pigen, men dermed er der ski' da ingen, der har påstået, at drengene bare skøjter igennem.

Og for nu at komme tilbage til trådens emne: hvis det var min datter, der havde haft sex, ville jeg sætte meget stor pris på at få det at vide. På den ene eller den anden måde.

Og så tillader jeg mig altså at tvivle på, at der findes ret mange 13-14-årige drenge, der ville ønske at blive far i den alder.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Og det er altid skidesvært at være deleforældre og bliver næppe nemmere af, at parterne er meget umodne, når de skal samarbejde om noget så stort.

Jeg ser en reel risiko for, at teenagefaderen mister kontakten, selvom han gerne vil støtte mor og barn. Af den grund ville jeg se store problemer i at min søn fik et barn, mens han var teenager. Det kan være vanskeligt nok med delebørn som voksne forældre.

Vi ville ikke kunne gøre noget som helst modsat, hvis datteren blev mor. Jeg håber, at vi kunne bakke hende op i et samarbejde omkring barnet med faderen - simpelthen fordi vi ville være tæt nok på til at gøre det.

Man er meget mere afhængig af holdninger og velvilje til samvær ect. som teenagefar end teenagemor.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst

Jamen så må vi jo være enige om at være uenige.

Jeg så hellere at min søn blev teen-far nu, hvor han er 16 end jeg så min 13-årige datter gennemgå en abort, der kan ødelægge hendes underliv OG hendes psyke.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Jamen så må vi jo være enige om at være uenige.

Jeg så hellere at min søn blev teen-far nu, hvor han er 16 end jeg så min 13-årige datter gennemgå en abort, der kan ødelægge hendes underliv OG hendes psyke.

Jeg tror så ikke, at en teenagepige nødvendigvis får ødelagt psyken og kroppen af en abort.

På længere sigt, så tror jeg, at en mindreårige pige med hjælp kan komme videre efter en abort,såvel som en mindreårig dreng med hjælp kan komme videre efter at være blevet far.

I begge situationer vil der være behov for støtte og opbakning af forældrene og måske endda af en psykolog alt efter omstændighederne.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Zombie_Forbies
Skrevet (redigeret)

For det første er det ikke ulovligt for mindreårige at have sex, så længe de har det med hinanden. Der kan selvfølgelig opstå et "gab" på nogle måneder imellem deres 15 års fødselsdage, hvor den ene i teorien kunne anklages for sex med en mindreårig - men jeg tvivler på, at politiet endsige anklageren, vil beskæftige sig med sådan en sag.

Mht. om man skal sige noget til pigens forældre eller ej:

For det første synes jeg, at I har handlet korrekt ift. jeres dreng. Jeg synes helt generelt, at 13 år er alt for ung en alder at have sex i, men skal jeg tage stilling til denne specifikke situation, lyder det som om, at jeres dreng har været klar til det. Én ting er hvad 13 årige generelt er modne nok til, men I som forældre skal jo forholde jer helt specifikt og det synes jeg, at startindlægget redegør fint for at I har gjort.

Men nej, jeg synes ikke at I skal sige noget til pigens forældre. Jeg synes, at med den åbne og ærlige dialog I har med jeres søn, så fortjener han jeres fortrolighed. Han fortjener også, at I stoler på, at han er gammel nok til at håndtere svære ting i sit forhold, nu hvor I også mener at han er gammel nok til at have sex. Hvis I ikke tror, at han kan finde ud af det, så burde I ikke være så støttende omkring sex-delen.

Derudover synes jeg også, at det må være pigens "kamp" at deale med sine forældre. Det er jo en af de ting, som teenagere må og skal igennem - løsrivelsesprocessen. Den kan ingen tage for hende og selvom man i nogle tilfælde kan plædere for, at udefrakommende støtte kan være fint og godt - så synes jeg ikke, at det er gældende i dette tilfælde, som sagen er udlagt.

Derudover synes jeg også, at man må respektere den dialog, som pigen har med sine forældre. Forældrene må have en grund til at mene, at deres datter ikke er moden nok til at have sex - og ligesom at I kender jeres dreng bedst, bør I som udgangspunkt gå ud fra, at det gør pigens forældre også.

Det er måske rigtig nok, at pigen ikke er moden nok til sex og så er det jo for så vidt en god ting, at forældrene melder det ud til hende og hun så følger deres råd/påbud.

At det så er surt for jeres dreng, at han ikke kan få sex - well, tough luck. Så må han jo vælge, hvad der er vigtigst, pigen eller sex. Et valg, som han bør være moden nok til at tage selv, nu I vælger at mene at han er moden nok til at have sex. :)

At pigen vælger at skjule for sine forældre, at hun allerede HAR haft sex, er sådan set en sag imellem hende og forældrene. Hvis I vælger at "sladre" til hendes forældre, er det ikke kun fortroligheden imellem jer selv og jeres søn, som I smider overbords - det er også fortroligheden imellem ham og hans kæreste. Det kan meget vel ødelægge deres forhold.

Og igen må man spørge sig selv - hvis man mener, at de er modne nok til et seksuelt forhold, må man også mene at de er modne nok til selv at foretage dén vurdering.

Jeg mener, som andre har været inde på, at det er under kritik at forældrene til drengen og pigen ikke har nogen kommunikation overhovedet. Jeg vil mene, at dette i første omgang bør være en prioritet, også bare for at finde ud af, hvad man sender sin 13 årige knægt hjem til, når han er hos sin kæreste.

Med tiden kan man så overveje at tage emnet "sex imellem vores børn" op, men jeg mener som sagt, at man ikke skal afsløre hvad der er blevet een fortalt i fortrolighed, hvorfor man bør snakke om emnet generelt så vidt det lader sig gøre og i en tone, hvor man er i dialog og meningsudveksling.

Redigeret af Gæst

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Rapfisk
Skrevet (redigeret)

Den præst, jeg blev konfirmeret hos, gav os et rigtig godt råd: Man er ikke klar til sex, før man er klar til, at éns forældre finder ud af det. Når pigen ikke ville tale med sine forældre om sex, og når hun tilsyneladende under den samtale, de fik, ikke fortalte, at hun havde prøvet det, så mener jeg ikke at hun var klar

Det handler ikke om at få forældrenes accept. Det handler om at være så moden, at man hviler så meget i sin beslutning om at have sex, at man ikke bliver pinligt berørt af at tale om det. Dermed ikke sagt, at man skal udlevere alle detaljer om sit intime liv til sine forældre, men at man tager ansvar for sine handlinger. Det er vigtigt, fordi sex kan få nogle ret vidtrækkende konsekvenser, som man også skal kunne tage ansvar for.

Med det in mente ved jeg ikke, om jeg ville kontakte forældrene til pigen - der ville jeg have helt de samme overvejelser som TS. Men jeg er ret sikker på, jeg ville tale med min dreng om, at det måske ikke var smart at have sex med en pige, som tilsyneladende har et ambivalent forhold til akten.

Redigeret af Gæst

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...