Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

tovetomat

Må jeg høre fra Jer singler, som IKKE trives ved single-tilværelsen?

Recommended Posts

tovetomat

Ja, som overskriften siger...

Der er flere indlæg og tråde rundt omkring, der tilkendegiver de, som stortrives med at være single.

De, som erkender, at der er ting og aspekter, der kan mangle ved ikke at være i et fast forhold, men som alligevel sætter stor pris på at være sig selv. Som nyder tiden og egentligt ikke ønsker den anderledes lige nu.

Etc. etc.

Der er mange afskygninger.

Men hvad med jer/os, som IKKE synes, det er fantastisk at være single?

Kunne vi ikke dele lidt tanker eller måder at håndtere single tilværelsen på?

  • Jeg raser over at købe møbler i IKEA, som først EFTER at embalagen er åbnet på mit stuegulv, finder ud af, at der er manualen er en fed streg over symbolet med en enkelt mand, og grønt flueben ved TO. Hvad hvis man ikke lige har nogen, der kan komme og være nr. 2 med skruetrækkeren?

    Magen til diskrimination og manglende mulighed for at fravælge varen før køb med dén restriktion in mente!


  • Jeg ærgres over kæmpe tilbud i det lokale supermarked, hvor jeg reelt burde have en kummefryser stående i mit soveværelse for at kunne drage nytte af besparelsen på fx kød.

  • Kæmpe glaskummer med Nutella, der næsten koster 2/3 af det lille glas, som jeg køber - fordi den store kumme ville rådne op, før jeg nåede halvvejs.


  • Jeg blandes med misundelse, beundring og ærgrelse, når jeg ser forelskede par holde i hånd, kysse og fnise sammen, fordi det ikke ALTID lykkedes mig at fastholde troen på, at min tid nok skal komme.


  • Jeg indrømmer pinligt, at jeg IKKE tror på flosklen, som ofte smides efter mig, om, at; "Der findes een til os alle sammen..." Jøsses. Jamen, hvad hvis nu der ikke gør? Eller hvad hvis der gør, og det ikke gik?

Ja ja, jeg ved det.. småfilosofisk og mavebitter.. Jeg trænger bare sådan til at høre, at jeg ikke er alene i denne båd. Der MÅ være andre, som ikke er ovenud lykkelige og stortrives med singlelivet og alle dets muligheder..?

Anyone?

Og hvordan gør i?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
weeena

jeg hopper gerne med. :)

Jeg hader at være single. Jeg trives bedst i et forhold.

Jeg hader at sove alene, og ikke kysse på daglig basis :)

Og SÅ mange andre ting. Så du er bestemt ikke alene!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Sahara81

Du er overhovedet ikke alene og kan kun nikke mere end genkendende til de ting du lister som værende surt ved single-livet.

Jeg er efterhånden blevet en bitter og mavesur madamme, der ikke tror på at det nogensinde kommer til at være min tur i forelskelses-land. Og i den forbindelse frygter jeg også foråret, hvor alle de "åh så lykkelige" mennesker kommer frem (har dem mistænkt for at komme frem i hobetal, KUN for at gøre mig yderligere bitter).

Jeg er usigelig træt af at ligge på sofaen alene, at skulle lave mad til een hver aften, ikke at have en der kan smøre mig ind i creme på ryggen, vågne alene hver morgen, ikke at have en at være både fortrolig, tryg og intim med, ikke at have en der står klar med et kæmpe knus når jeg har brug for det, ikke at have en at lege pudekamp med og så savner jeg at kysse OG knalde på et langt mere regelmæssigt niveau end tilfældet er!

Så nej TS, du er meget meget meget MEGET langt fra, at være den eneste der er træt af at være single!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
elvispop

Jeg så står med det meste af kroppen i denne båd.. Men stadig med en fod på kajen...

jeg hopper gerne med. :)

Jeg hader at være single. Jeg trives bedst i et forhold.

Jeg hader at sove alene, og ikke kysse på daglig basis :)

Og SÅ mange andre ting. Så du er bestemt ikke alene!

Men til gengæld er det mange af de samme ting som lidt skræmmer mig ved "fast forhold"..

Så for at hitte rede i denne vendekåbe, har jeg konkluderet:

JA, jeg nyder at være single. Men vil da meget gerne "mere" når chancen byder sig...

Og til TS..

Selv om IKEA-møblerne påståes at kræve 2 personer, så lader det sig fint gøre at samle dem alene..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
tovetomat
(...)

Og til TS..

Selv om IKEA-møblerne påståes at kræve 2 personer, så lader det sig fint gøre at samle dem alene..

jeg gik også stædigt igang. Men fik påbud fra min far, da jeg har ødelagt et par småting i lignende stædighed/utålmodighed. Det var lange bog-reoler og pga. længden mente han, han det kan gøre dyvel-huller og samlinger skæve, hvis ikke man har een til at holde ved i den anden ende... :rulle:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Joker333

Afbudsrejser billiger når man er 2.... slipper for at betale for enkelt værelse

Hilsen Kim

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst

Jeg er bare trip-trap træt af altid at være alene om alting og når samtalen falder på det at være single er det ikke unormalt at få smidt en eller anden udvandet floskel som "Han kommer når du mindst venter det" og videre i den dur (eller mol?).

Jeg bliver så indebrændt. Jeg tror ikke på det lort. Sker det, så sker det og jeg kan hverken gøre til eller fra, men jeg bliver tosset når folk foranlediger sig til at tale ned til mig på den måde med deres latterlige optimistiske lallegladhed.

Brøl! ;)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
tjald
Ja, som overskriften siger...

Der er flere indlæg og tråde rundt omkring, der tilkendegiver de, som stortrives med at være single.

De, som erkender, at der er ting og aspekter, der kan mangle ved ikke at være i et fast forhold, men som alligevel sætter stor pris på at være sig selv. Som nyder tiden og egentligt ikke ønsker den anderledes lige nu.

Etc. etc.

Der er mange afskygninger.

Men hvad med jer/os, som IKKE synes, det er fantastisk at være single?

Kunne vi ikke dele lidt tanker eller måder at håndtere single tilværelsen på?

  • Jeg raser over at købe møbler i IKEA, som først EFTER at embalagen er åbnet på mit stuegulv, finder ud af, at der er manualen er en fed streg over symbolet med en enkelt mand, og grønt flueben ved TO. Hvad hvis man ikke lige har nogen, der kan komme og være nr. 2 med skruetrækkeren?

    Magen til diskrimination og manglende mulighed for at fravælge varen før køb med dén restriktion in mente!


  • Jeg ærgres over kæmpe tilbud i det lokale supermarked, hvor jeg reelt burde have en kummefryser stående i mit soveværelse for at kunne drage nytte af besparelsen på fx kød.

  • Kæmpe glaskummer med Nutella, der næsten koster 2/3 af det lille glas, som jeg køber - fordi den store kumme ville rådne op, før jeg nåede halvvejs.

  • Jeg blandes med misundelse, beundring og ærgrelse, når jeg ser forelskede par holde i hånd, kysse og fnise sammen, fordi det ikke ALTID lykkedes mig at fastholde troen på, at min tid nok skal komme.

  • Jeg indrømmer pinligt, at jeg IKKE tror på flosklen, som ofte smides efter mig, om, at; "Der findes een til os alle sammen..." Jøsses. Jamen, hvad hvis nu der ikke gør? Eller hvad hvis der gør, og det ikke gik?

Ja ja, jeg ved det.. småfilosofisk og mavebitter.. Jeg trænger bare sådan til at høre, at jeg ikke er alene i denne båd. Der MÅ være andre, som ikke er ovenud lykkelige og stortrives med singlelivet og alle dets muligheder..?

Anyone?

Og hvordan gør i?

Den er jeg straks med på.

Og at jeg åbenbart ikke er god nok når vi når længere ind i et forhold :(

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Drunk_Donkey

Jeg føler mig bare ensom. Har været single i 2 måneder og hold kæft jeg keder mig :sur:

Mine veninder har ikke tid til at se mig og de er selvfølgelig bosat sammen med deres udkårne :rulle: Vi ses normalt 1 gang om måneden, mere har de simpelthen ikke tid til. Har så heller ikke så mange venner, da jeg har haft en længere periode med psykiske udfordringer. Normalt går det meget godt for har rigeligt at se til med skole og arbejde, men så når man har skema fri i uge 9, hvor alle andre går i skole, så mangler man sku noget underholdning.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
MissMatch
Jeg er bare trip-trap træt af altid at være alene om alting og når samtalen falder på det at være single er det ikke unormalt at få smidt en eller anden udvandet floskel som "Han kommer når du mindst venter det" og videre i den dur (eller mol?).
Jeg tror at sætningen siges i dur og modtages i mol ;) Men jeps den er jeg også SÅ træt af at høre.

Jeg er virkelig træt af at være alene, jeg er træt af min situation, som jeg er fuldstændig uforskyldt i og alligevel tror jeg at det skræmmer nogen væk.

Jeg bliver virkelig træt af at høre om hvor hårdt det er hvis den ene forældre skal ud og rejse i et par dage... Og når nogen så lige komme i tanke om at det er min hverdag og så siger: "Jeg tager virkelig hatten af for dig, jeg ville ikke kunne klare det"... jeg har ikke noget valg, jeg skal klare det!

Jeg savner at være to voksne, jeg savner at ha en at dele min hverdag med i medgang og modgang. Jeg savner at ha en kæreste og lave kæresteting med. Jeg savner at ha en at ligge tæt med, en der kan give mig noget omsorg og som jeg også kan give omsorg for og give den der særlige opmærksomhed for. Jeg savner en at planlægge med og kunne få fælles drømme med. Jeg gad godt at få noget hjælp til de tunge indkøbsposer, hækken der skal klippes, græsset der skal slås, ikke fordi jeg ikke selv kan, men bare at være to om det.

Jeg savner bare "ham der", som jeg kan fortsætte mit liv med!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites



×
×
  • Opret ny...