Sol_over_tilst

Antidepressiver - skal/skal ikke??

Recommended Posts

Sol_over_tilst

Hej

Jeg har virkelig lige brug for at komme ud med noget..

Jeg har været sygemeldt i over et år.

Oprindeligt pga stress, men det har udviklet sig til en mild/moderat depression samt angst. Især social angst og panik angst.

Jeg gik i starten til psykolog i løbet af de første 4 mdr, hvor jeg fik snakket meget om min fortid og tanker omkring det, men også om mine afsindigt høje krav til mig selv og mit dårlige selvværd.

Det hjalp desværre ikke specielt på mit humør, så stoppede hos hende.

Derefter startede jeg på et sygedagpenge forløb på kommunen, hvor der var valgfrie emner såsom motion, psykolog undevisning på hold, mindfulness osv.

Jeg gik der i 2 ½ måned.

Den første måned var overraskende positiv.

Jeg kom igang med at dyrke motion igen, og det havde en fantastisk indvirkning på mit humør og generelle tilstand.

Psykologtimerne var også gode, for selvom de foregik i hold, hjalp det meget at møde andre, der havde det på samme måde.

Havde følt mig meget alene indtil da, fordi jeg helst ville holde min tilstand for min selv og min kæreste havde meget svært ved at sætte sig ind i det, fordi han aldrig har prøvet noget lignende.

Men efter de første 2 mdr på forløbet, begyndte jeg at at blive hjemme, fordi lysten ikke var der længere.

Syntes ikke, jeg fik det samme ud af det, så stoppede helt efter aftale med min sagsbehandler.

Gik så hjemme i nogle mdr og lavede ingenting.

Kom da ud og løbe nogle gange om ugen, men ellers ingen aktiviteter, for kunne ikke rigtig overskue det helt store.

Min sagsbehandler foreslog, jeg startede på fobiskole, fordi jeg på det tidspunkt havde fået konstateret depression og angst, og det har virket rigtig godt.

Er blevet klogere på mig selv og mine grænser.

Det er dog svært at øve dem i dagligdagen, fordi jeg jo ikke er i de situationer, der i sin tid udløste dem: arbejde og sociale sammenhænge.

Men er godt tilfreds med kurset.

Det slutter imorgen efter 12 uger, og planen er at jeg skal ud i noget virksomhedspraktik derefter.

Føler mig bare ikke klar.

Jo, nogle dage er humøret som før depressionen, men for det meste er jeg bare uden lyst til noget som helst.

Har lige fået taget en ny depressionstest, som scorede 34 ud af 50.

Min læge har foreslået, at jeg starter på Sertralin Actavis.

Først 25 mg i en uge, derefter 50.

MEN...

Jeg er SYGELIGT angst for at være syg, især kvalme og opkastninger, og dum som jeg er, har jeg jo googlet de her piller og kan se, at det er de almindelig symptomer.

Lægen siger, de hurtigt forsvinder, og at det slet ikke er sikkert, jeg mærker noget, men kan se mange steder, at lige netop disse piller, er der mange, der har det svært med.

Også når de trapper ud af dem igen.

Jeg har købt pillerne, og sidder bare og stirrer på dem.

Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at spise bare én. Der giver mig ligeså meget angst som hvis jeg stod og skulle tale foran 1000 mennesker!! :shock:

Jeg er i forvejen stor modstander af piller i alle afskygninger og har hele tiden sagt nej til dem, men de sidste uger har bare været rigtig svære.

Idag har jeg det dog fint, Får endda ordnet en masse huslige ting, som ellers er det første jeg lader ligge på de dårlige dage.

Kan mærke stor forskel på mit humør, efter hvad vejr det er.

Har tidligere mistænkt vintermørket for at gøre mig mere nedtrykt end normalt er, men i forbindelse med denne omgang, er det lidt værre, synes jeg.

Når solen skinner som idag er der næsten ingen symptomer, og derfor føler jeg ikke jeg har brug for pillerne.

Hvis man havde brug for piller, ville man vel ikke kunne have disse gode dage. Ville det hele så ikke være mere på den negative side af bundlinien??

Grunden til, jeg selv mente jeg havde brug for pillerne var fordi lægen sagde, at de kunne hjælpe mig med at få større overskud i dagligdagen. Måske også hjælpe lidt på min angst.

Men jeg kan virkelig ikke få mig selv til at spise dem med de bivirkninger i baghovedet.

Er panisk bare ved tanken om at jeg måske ender med hovedet i toilettet i løbet af dagen :whine:

Jeg føler overhovedet ikke, at jeg har det så slemt som så mange andre, så jeg er ikke helt overbevist om, at jeg behøver de piller, for man kan vel godt komme sig over sådan en omgang på egen hånd??

Hmm, kan godt se, jeg prøver at retfærdiggøre overfor mig selv, at jeg ikke behøver tage de piller, for selvfølgelig er min tilstand ikke sund, men det er jo gået i den rigtige retning ligeså stille.

Vil nok bare også gerne høre fra andre, der har klaret det eller klarer det på egen hånd - altså uden medicin.

Undskyld det lange indlæg!

Hvis du er så sød og har taget dig tid til at læse det, så tusind tak.

Hvis du har et råd eller kommentar, så vil jeg være taknemmelig :wave:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
paint

Dét man benævner "almindelige bivirkninger", dækker over en frekvens på (1-10%). Dvs. det er mellem 1-10%, der oplever én af disse bivirkninger (ikke alle bivirkningerne)

Det betyder så omvendt, at 90% ikke mærker observerbare bivirkninger.

Det er både godt og skidt med disse lister over bivirkninger, idet nogle får den opfattelse, at de vil få/kan forvente en hel række af uhyggelige bivirkninger, men som nævnt, er dette ikke tilfældet.

Se f.eks nedenstående link (under bivirkninger)

https://www.sundhed.dk/applikationer/Applikation1.aspx?id=125.1&drugId=28103910306&serviceType=1

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Sol_over_tilst

Polavyk:

Hehe, min læge ved godt, at jeg har det sådan her med medicin, og han har sagt den er ikke livsnødvendig, men at han synes jeg skulle prøve.

Men jeg tænker bare, at man skal være mere "syg" end mig, for at den er virkelig nødvendig.

Jeg ved det ikke.

Er bare virkelig bange for, hvordan jeg reagerer, og det er min måde at slippe for ubehagelige ting: simpelthen at lade være at gøre tingene.

Og nej, jeg synes bestemt ikke det er sygt, at du starter på ny medicin, når du har kæresten hos dig.

Det er i mine øre meget fornuftigt. Man ved jo aldrig.

Og det er netop det, der skræmmer mig så meget. At jeg ikke med sikkerhed på forhånd ved, OM de virker, og OM jeg får alle de ubehagelig bivirkninger.

Jeg lider også af ekstrem helbredsangst.

Bare nogen nyser i nærheden af mig, så er det pludselig som om, jeg selv er syg og smittet med alverdens ting.

Den følelse kan godt tage mange mange timer at ryste af min igen.

Selv når min kæreste kaster op pga tømmermænd, får jeg det fysisk dårligt og forestiller mig, at jeg er blevet smittet med alt muligt, så jeg er vist sympatisyg hjemme hos os :D

Lyder jo fuldstændig tosset, men du ved selv, at det er så sindsygt svært at komme ud af de tanker.

Paintbrush

Ja, ved godt at det ikke er sikkert, man får nogle og ihvertfald ikke alle.

Jeg VED det, men jeg TROR ikke på det.

Tror ikke jeg kan forklare det anderledes.

Men ja, hader vireklig de sedler, fordi det tager lysten til at tage produktet.

Men jeg er lidt i tvivl om, hvornår på dagen, det er bedst at tage pillerne, HVIS jeg tager dem.

Har læst, at de såkaldte SSRI ikke skal tages om aftenen, men det nævnte lægen, at jeg kunne for bedre at kunne sove, men der står også, at det forholder sig lige modsat, fordi man bliver søvnløs af dem.. Men samtidig træt?

Tror bare jeg er lidt rundt på gulvet over det her..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
snudelpuss
Vil nok bare også gerne høre fra andre, der har klaret det eller klarer det på egen hånd - altså uden medicin.

Ja, jeg er så én af dem, der tager medicin, men det kan jeg jo kommentere ud fra. Jeg fik diagnosticeret en depression i foråret i år efter at have lidt at stress over et par år - sådan lidt on-off, men til sidst vedvarende, og det udviklede jeg altså depression af.

Jeg har selv gået hos en psykolog gennem 3/4 år (og har tidligere haft nogle forløb hos samme psykolog), og det har været godt - men det var altså ikke helt nok. Min psykolog rådede mig til at sygemelde mig, men det kunne jeg simpelthen ikke finde ud af. Det gjorde jeg først, da jeg fik en diagnose hos en psykiater. Hun satte mig på Cipramil, 20 mg. om dagen, og det har jeg taget siden en gang i april. Jeg havde stort set ingen bivirkninger af det, kun lidt mundtørhed i starten. Tænk i øvrigt på, at bivirkningerne mest er i begyndelsen, mens kroppen vænner sig til det.

Jeg tager medicinen om morgenen, fordi min psykiater sagde, at nogle kunne have svært ved at falde i søvn, når de tog det om aftenen.

For mig har Cipramil afgjort været en hjælp - selvom jeg allerede var på rette vej. Medicinen gjorde helt konkret det, at den fik mig til at holde op med at ligge og spekulere og falde hen i 'dårlige' tanker. Og det må jeg sige var en lettelse. Men jeg har også måttet sluge, at jeg minimum skal tage medicin i et års tid - blandt andet under graviditet, hvilket jeg ikke er helt glad for.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad der er det rette for dig. Umiddelbart synes jeg, at dosis lyder høj - men jeg ved altså heller ikke ret meget om det. Jeg startede på 10 mg. dagligt i 14 dage og gik derefter op til 20 mg. Og det har så været nok.

Jeg tænker, at det måske ville give ro at få en second opinion om Sertralin, hvis det er muligt. Der er jo grund til at være opmærksom, hvis der er mange historier om, at det er svært at trappe ud.

Nå, det var bare en kommentar. Du er velkommen til at spørge, hvis du vil høre yderligere om mine erfaringer.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
paint

Jeg kan ikke tale af egen erfaring, idet jeg aldrig selv har taget den slags medicin, men jeg kan tale om andres erfaring (jeg er Psykolog, men arbejder ikke som klinisk Psykolog)

Sådan som du har det nu, ville du sandsynligvis føle bivirkninger, hvis du tog en vitaminpille men troede det var et SSRI – præparat, fordi du i dén grad forventer symptomer på de bivirkninger, som du har læst om.

Men fakta er, at det kun er omkring 10%, der føler lettere bivirkninger, i form af kvalme eller lignende.

Hvis du er meget urolig over det, så tal med din læge om det, og om evt. at starte med halv dosis (af normal start-dosis). Når du så har opdaget, at der ikke sker det store, kan du trappe op til normal startdosis (det er der en del, der har det som dig, der praktiserer)

De mest almindelige tidspunkt, at tage tabletterne på, er om morgenen (men de kan tages både morgen eller aften)

Der er måske dén fordel ved, at tage dem om morgenen, at du ikke ligger i sengen og spekulerer en masse over pillernes virkning, men kan gå ud og foretage dig noget, som måske afleder opmærksomheden lidt fra det.

Endelig er der jo også den mulighed, at hvis du rent faktisk føler bivirkninger (som i givet fald vil være langt mindre med halv startdosis), kan du helt enkelt undlade at tage en pille igen, dagen efter – længere er virkningen ikke.

I øvrigt går Cipramil for, at være det præparat, hvor færrest oplever ubehagelige bivirkninger,

Held og lykke med det.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
ptarax

Hej

Fik lyst til at fortælle lidt af min erfaring med medicin mod depression og angst.

Først gik jeg længe og ville ikke rigtig forstå/indrømme at der var noget galt, tænkte at jeg bare lige skulle tage mig sammen. Det gik måske godt noget tid. En måned, en uge, en dag, en time. Men man kan ikke bare tage sig sammen til ikke at have en depression eller være angst. Man kan med en del af hjernen sige "det er det mest fornuftige at gøre", mens en anden del fortæller dig at du kun er tryg under dynen, hvor intet kan nå dig og du kan sove fra det hele.

Man kan godt have gode dage, selv om man har depression, heldigvis. Dem må man leve af de dage hvor man er helt nede. Huske sig selv på om at det kan blive bedre og at der er noget ved livet.

Men altså medicin kan hjælpe. Og bivirkningerne ved den medicin er få. Og hvis der er nogen, så er det et mindre onde end panikangst nede i Netto eller den indre tomhed fra depression. Bare det at få lidt overskud til at være sig selv og nyde livet. Være glad fordi man er glad og ikke fordi man synes, man er nødt til at lade som om, fordi de andre griner.

da jeg var allermest nede gjorde jeg rent hele tiden. Både for at bevise at jeg godt kunne styre det men også fordi jeg var bange for at dø og nogen skulle trækkes med alt mit rod bagefter.

Jeg synes du skal give medicinen en chance også hvis du bliver nødt til at prøve flere forskellige inden i finder en der virker effektivt nok.

Jeg fik det råd til min panikangst. Tænk på, hvad er det værste der kan ske?

Ok. Du får måske kvalme, du brækker dig måske.

Det er ikke så slemt, vel. Ikke værre en en slem menstruationsdag. Det kan du godt udholde. det er ikke sjovt, men der er der så meget i livet der ikke er. Det er værd at udholde den ubehagelighed, hvis du kan komme til at føle dig mere som et helt menneske.

Jeg bryder mig heller ikke om at skulle tage piller for noget psykisk og jeg håber på at jeg på et tidspunkt kan komme ud af det igen. Men ellers er problemet ikke større end som en vitaminpille.

Jeg håber at du finder ud af det med din angst og om du vil tage medicin eller ikke. Og hvile i din beslutning, så du ikke kører dig selv endnu længere ned i selvbebrejdelser.

Et godt liv er ikke nødvendigvis at være overlykkelig heletiden. Det er mere noget med at føle at man kan være til og være i sig selv. Du er værdifuld. Hvis ikke du selv tror på det, så se på de mennesker der er omkring dig. de vil gerne være sammen med dig, fordi de kan lide dig.

Nå det blev et langt indlæg, men det du skrev gjorde indtryk på mig

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
pineapple

Hej

Mange af de ting du skriver, minder om den situation jeg selv har siddet i. Så jeg håber du kan bruge min "erfaring" til noget.

Jeg fik for snart et halvt år siden en mild/moderat depression. Jeg begyndte hos en psykolog en gang om ugen, og det hjalp utrolig meget. Jeg nægtede som dig også at tage medicin, da jeg var sygeligt angst for bivirkningerne.

Men i december var jeg hos lægen, fordi mine forældre mente jeg var nødt til at begynde at tage medicin. Min læge spurgte ind til en masse ting, og mente også at det ville være en god idé at jeg fik medicin. Hun foreslog Fontex (SSRI ligesom dem din læge har foreslået), og sagde jeg kunne starte med 10mg.

I flere uger sad jeg hver aften og kiggede på den der pille, men jeg kunne bare ikke få mig selv til at tage den. Jeg havde læst en masse skrækhistorier på nettet, og var overbevist om at jeg ville få en million bivirkninger så snart jeg tog den.

Jeg begyndte at få det endnu værre pga. dårlig samvittighed, og var også bange for at julen ville blive et deprimeret helvede. Så til sidst tog jeg en pille!

Jeg sad i næsten to timer, stiv af skræk, og troede jeg ville få det dårligt. Men der skete intet! De næste par dage var jeg stadig lidt bange for at få bivirkninger, men det gjorde jeg heldigvis ikke. Så efter 5 dage hvor jeg havde taget 10mg hver aften, begyndte jeg at tage 20mg, som min læge havde sagt. Jeg har nu taget dem i snart 3 uger, og det er virkelig længe siden at jeg har haft det så godt :) Jeg har stadig problemer med min døgnrytme, hvilket du nok kan se, eftersom kl. nu er halv fire om morgenen. Men det tror jeg ikke pillerne kan gøre noget ved. Jeg må bare bide i det sure æble, og prøve at få vendt den.

Nå men, jeg er ikke læge, så hvis du virkelig føler du ikke har brug for dem, ville jeg ikke råde dig til at tage dem. Men i mit tilfælde har de virkelig hjulpet.

Jeg synes du skal tage dig en snak med din læge, så han kan bedømme hvad der er bedst for dig. Men jeg håber at du ikke er ligeså angst for bivirkningerne, efter at have læst dette.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
cille_cer

Hej TS,

jeg har fået de samme piller som du får + nogle andre.

Min historie er, at jeg havde både angst og depression og nægtede medicinering i LANG tid (3-4 måneder) før jeg indså, at jeg havde brug for noget som min egen krop var ude af stand til at producere.

Mht. de alm. bivirkninger (kvalme, opkast etc.) så oplevede jeg altså ikke det store! Tror jeg de første 2-3 dage var lidt groggy, da jeg stod op. Og måske havde jeg en anelse kvalme, men absolute ikke noget af stor betydning. Jeg tog pillerne om aftenen (dem begge) og sov som en sten (har aldrig sovet så godt før ;)) Og de fik mig til at få det betydeligt bedre psykisk!

Der var dog en bivirkning som jeg IKKE kunne leve med og det var, at jeg tog 15-20 kg. på!!! Kan ikke sige, at det vil ske for alle og kan heller ikke sige om det var grundet en kombination af pillerne, men det var simpelthen for meget for mig. Efter at have taget dem i 3-4 md. trappede jeg derfor ud af dem, og i dag har jeg det meget bedre og klare mig nu uden medicin! Jeg kan dog stadig få angstanfald men har lært, hvordan jeg skal håndtere dem!

Ved ikke om det kunne bruges til så meget.... :)

God dag

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Sol_over_tilst

Hej til alle, der har været så søde at svare.. :wave2:

Jeg har valgt ikke at tage pillerne i denne omgang.

Beslutningen var egentlig taget for længe siden, men har bare ikke fået skrevet, fordi jeg har haft en stressende december :(

Men jeg er glad for at læse, at det langtfra er alle, der oplever de symptomer, jeg sådan frygter.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvis min despression skulle blive værre eller komme tilbage senere (håber det ikke, 7-9-13), så vil jeg overveje pillerne meget hurtigt, fordi jeg nu ved, at det ikke bare er sådan lige at komme ovenpå igen.

Men som jeg har det nu, synes jeg ikke, jeg vil forsøge.

Jeg har det bedre og bedre ligeså stille, og selvom der stadig er dårlige dage, så kan jeg dog mærke en bedring.

Kort efter jeg fik pillerne, investerede jeg i en lysterapilampe, og hold da op, jeg er glad for den!

Det lyder fuldstændig tosset, men jeg får virkelig mere energi af at sidde foran den.

De første 14 dage gjorde jeg det hver dag. Nu gør jeg det kun på de virkelig grå og mørke dage, for jeg kan mærke klar forskel, hvis solen skinner. Så kommer humøret og energien lidt af sig selv, og det er skønt at føle det igen! Havde helt glemt, at jeg faktisk kan have det godt - uden angst, uden tristhed. Bare have det godt.

Jeg har haft lidt flere angstanfald på det sidste. Dog kun mindre. Ekstrem hjertebanken og ubehag, nogle gange i flere timer i træk, men efter mit ophold på Fobiskolen har jeg endelig lært, at der ikke altid er noget at være bange for.

Hehe, jeg har haft en del "samtaler" med min amygdala om, hvorvidt den havde ret, eller om den godt lige måtte tage en fridag, og humoren i selve situationen med at stå og snakke med min hjerne har faktisk overskygget min angst, fordi jeg jo godt kunne se, det var lidt fjollet.

Så det har virket rigtig godt for mig.

Så tak til alle for de super gode råd. Jeg har taget det hele til mig, og vil læse det hele igennem engang imellem, hvis jeg har en rigtig møgdag.

Håber også andre vil kunne få lidt ud af det.

I er ihvertfald velkomne til at kommentere og spørge :lol:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Bette-Skid546

Jeg blev startet op på nogen, der vist hed noget med mirtazepam.. Og der var bivirkninger, skal jeg love for. At jeg kom til at spise mere, ser jeg ikke som en bi-virkning.. Jeg må godt tage 10 kg på.. :D

Men jeg blev svimmel af dem og fik blackouts; en dag var jeg nær faldet ned af kontorstolen, f.eks.. Og så sov jeg dårligt; drømte dårligt og uroligt. Og jeg synes generelt ikke de virkede på mig på den positive måde.

så jeg stoppede med dem igen og er nu gået tilbage til mine naturpiller; perikon'erne. De virker uden bivirkninger i stor grad.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind