Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke
Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

Bornudafsengen

Børn i dobbeltsengen??

Recommended Posts

Bornudafsengen
Jeg kan sagtens forstå, at man ikke gider have børn i sin seng.

Men jeg forstår ikke en lyd af, at man har nogen som helst mening om, hvem der skal sove i andre menneskers senge.

Hvis mændene ikke gider have børnene i sengen, må de jo sige det til moren, og så må de tage den derfra. Hvis forældrene er enige om, at det er :gogo:, så rager det da virkelig ikke hverken dig eller andre.

Nej, men nu handler den her debat jo ikke om at jeg blander mig i andres vurderinger! Jeg har startet en diskussion som jeg (af personlige årsager) ønsker respons på .... det er vel derfor man debatterer?!?

Ja, det kommer ikke mig ved hvad du laver i din egen seng... vi taler desuden ikke om specifikke mennesker hvis liv jeg blander mig i ...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
mini-trolden

Jeg synes forresten der er nogen i denne tråd der skulle overveje om deres debatstil evt. kunne forbedres lidt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tom2x
Baseret på hvad?

At der nok ikke er 50 % af alle par, der har deres børn i sengen f.ex eller baseret på at de folk som går fra hinanden her på debatten, der er det ca. alt andet end børn i sengen der er issuet.

Det er der jo 1000'er af tråde om :deer:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tom2x
Nej, men nu handler den her debat jo ikke om at jeg blander mig i andres vurderinger! Jeg har startet en diskussion som jeg (af personlige årsager) ønsker respons på .... det er vel derfor man debatterer?!?

Ja, det kommer ikke mig ved hvad du laver i din egen seng... vi taler desuden ikke om specifikke mennesker hvis liv jeg blander mig i ...

Så skulle du ærlig talt forbedre startindlægget og andre en del :sarkasme:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
mini-trolden
At der nok ikke er 50 % af alle par, der har deres børn i sengen f.ex eller baseret på at de folk som går fra hinanden her på debatten, der er det ca. alt andet end børn i sengen der er issuet.

Det er der jo 1000'er af tråde om :deer:

Men det var jo ikke det du skrev. Du skrev, at folk ikke bliver skilt fordi der er børn i sengen og så vil jeg bare gerne vide, hvordan du kan vide det. Skilsmisseprocenten er da her ret ligegyldig.

At der ikke er nogen her på debatten der angiver det som hovedfaktor betyder jo rent faktisk ikke, at det ikke kan være en kraftigt medvirkende faktor.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
foraeldre2008
Alle har lov til at handle som de vil, - men nu er der åbenbart flere tusinder debatter omkring børn i ægtesengen, - også nogle der faktisk er STARTET af forældre der â€sys det dejligt†med børn i sengen?!Vidner det ikke om, at det faktisk ikke er helt problemfrit med?

Jeg har meget svært ved at forstille mig, at parforholdet og især følelsen af personlig frihed og privatliv holder 100 % til børn i dobbeltsengen. Hvis det var så enkelt, var der ikke så meget diskussion og debat netop på dét område. En ting jeg også har bemærket er, at det 99/100 gange er mødre der udtaler sig, men hvor er FAR?! Er i mødre sikre på at alle er enige om hyggen?

Her er vi temmelig enig! Når junior ender i vores dobbelseng er det en fælles beslutning og det er ofte far der siger så ta ham med ind - netop fordi det er mig (mor) der render frem og tilbage og forsøger at få ham til at falde til ro - da han har et godt sovehjerte og det mangler jeg- han tager ham så om morgen så jeg kan hvile lidt videre - når vi så tager ham med falder der mere ro på og han ligger lige så tit op ad sin far som op ad sin mor

De fleste mennesker bor ikke i en kæmpe villa hvor hvert familiemedlem kan have hver deres værelse. Som regel er soveværelset det eneste frirum for voksne. Det er langt fra sundt at tilsidesætte sig selv altid!

Jeg kan på ingen måde se hvorfor vi tilsidesætter os selv når vi må tage ham med ind i løbet af natten vi gør det simpelhen nettop for at forsøge at hjælpe alle - sønnen får lidt søvn og vi som forældre får enten sovet eller hvilet, vi bor temmelig småt og det er ikke muligt at sende en af os i den anden ende med vågen barn. Så det er da en genrealisering af grad eller også forstå jeg ikke hvad det er jeg tilsidesætter - jeg synte netop at jeg er "lidt egoistisk" når han lander i midten for så får jeg mulighed for at blive liggende i sengen og hvile små sove istedet for at rende frem og tilbage.

Børn fylder meget, stort set alt, og derfor er det rart at vide at man har natten for sig selv.

SOm du nok kan forstå har vi ikke natten for os selv pga et barn der ikke sover, så en "nat for os selv" har vi kun når han bliver passet :lol:[/I]

Selvfølgelig kan man ikke komme udenom natteuro/utryghed og div., men der må man være en konsekvent. Ved at invitere et â€utrygt†barn ind i seng, bekræfter man at barnet har grund til at være utrygt, og det er i hvert fald ikke en pædagogisk måde at løse problemer på! Man fratager barnets selvstændighed og evne til at løse egne problemer, samtidig med at man blotter sin egen svaghed. Dermed ikke sagt at man skal ignorere, tværtimod, men gribe det an på en menneskelig fornuftig måde. Angst og utryghed avler angst og utryghed!

I store træk kan jeg kun se ulemper ved børn i sengen.

- Pladsmangel. Uro. Manglende privatliv og samliv. Utryghed. Alt som skaber andre kriser på længere sigt.

Bliver nød til at spørge hvordan skaber man utryghed ved at have børn i sengen - den forstår jeg ikke helt?

Det er mange der har travlt med at argumentere for hyggen og samvittigheden når barnet skal â€lades i stikkenâ€, - men i virkeligheden er det forældrenes EGNE følelser! Når alt kommer til alt handler det egentlig bare om at sove og gir forældrene plads. En â€dårlig vane†som forældrene selv har påført deres barn. man barnet â€invadere†det private og intime rum, der burde have lov at eksistere imellem to voksne mennesker der har valgt at få børn sammen. – Også selvom Lille Sofie kun sover i mors side.

Man skal huske hvorfor man overhovedet fik børn sammen, og hvordan!

ALLE voksne mennesker har ligeså meget brug for omsorg og kærlighed og opmærksomhed når man efter en lang dag har haft travlt med børn, børn, aftensmad og atter børn. Jeg er stensikker på at lysten uden for hjemmet stiger i takt med at ens kone/kæreste efterhånden KUN er mor. Mor er ikke noget sexet begreb og det kan langt de fleste menneske blive enige om. Desuden er det fuldstændig uhensigtsmæssigt at hygge sig under børnenes tilstedeværelse og hvis man hver gang skal rejse sig fra sengen og finde alternative steder at gøre det, må det da være trættende. Hvad med det hyggelige morgenknald eller den dejlige SPONTANE opvågning midt om natten? Hvis man alligevel skal ud og rende for privatlivets skyld, kan ungerne ligeså godt blive inde hos dem selv. I forvejen skal man vente på de er gået i seng og faldet i søvn og med børn i huset vil man altid have i baghovedet, at døren pludselig går op medens man er i gang. Ulemperne er der jo rigeligt af i forvejen! Når sexlivet i forbindelse med, at man har fået børn, i forvejen har fået helt andre spilleregler er der da ingen grund til at dobbeltsengen pludselig også skal invaderes. Man skal huske at man også selv er et individ, at man stadigvæk har brug for erotik, intimitet og nærhed. Børn kan ikke opfylde alle behov og slet ikke opfylde et tomrum mellem to voksne.

Når alt kommer til alt er det jo en ren og skær vanesag. Hvis man fra start har vænnet barnet til at der er noget der hedder â€voksentid†eller â€dit og mit†er det ikke et problem. Desuden har barnet lige såvel brug for alenetid! Det har specielt også brug for at mærke at der er en rar stemning imellem mor og far, for lige netop dét ER tryghed.

Det værste for børn er skilsmisse og forældreproblemer. Langt værre end ikke at få lov at fylde alting. Børn kan godt lide og har brug for grænser for at overleve.

Mon ikke at skilsmisse og utroskab tit stammer fra et tomrum der er skabt fordi af manglende grænser?! Værd at tænke over.

Til alenemødre, - så er det selvfølgelig forståeligt at det er hyggeligt at sove sammen. Problemet er bare, at når du en dag får en partner vil denne højst sandsynligt ikke bryde sig om at dele dobbeltsengen med andre end DIG og det vil stille dig i en dårlig situation, og i værste tilfælde i en â€lus mellem to negleâ€-situation. Det sidste du nok ønsker dig er, at din nye forelskelse skal føle irritation over dit barn og at dit barn føler svigt. Derfor er det hamrende vigtigt med grænser, selvom i er alene. Du har vel brug for privatliv ik?! I kan jo fx. aftale weekenddag hvor i hygger jer sammen med guf i sengen, og hvis du er bange for reaktionen må du jo forklare hvorfor. Det er vigtigt at forklare børn hvorfor man træffer beslutninger. Man kommer længst med sandheden og ja, hvis det der skal til at man ligefrem fortæller barnet at mor og far dyrker sex i sengen før de forstår, må det være sådan.

I mit tilfælde kom jeg ind i et alene-mors forhold til en dreng på 11 der altid havde sovet i mors seng. Det var rent ud sagt et helvede der i 3 år kostede os alle tårer, men værst af alt, - virkelig fik ram på et meget meget smukt kærlighedsforhold. Desuden gik det i den grad ud over forholdet mellem mig selv og stedsøn hvilket jo er klart. Dobbeltsengen lider stadig utryghed og frustration og det var vel ikke 11 års â€dårlig-samvtittigheds-sovninger†værd?! En helt anden ting er, at man som alenemor ikke kan forvente at ens nye partner har nogle følelser for ens barn på den måde. Måske ikke tilnærmelsesvis og det overrasker mange, mødre som kærester, når de pludselig står i situationen. Børn har alle antenner ude og ingen tvivl om at de mærker både seksuelle spændinger men også frustration imellem forældre.

Sidst men ikke mindst er det ikke bevist hvad børn har bedst af, men en dag får de jo en kæreste selv og dér går vi forældre jo ikke ind og lægger os vel ?!

Håber ikke at jeg fornærmede nogen!

Vores søn er knap 1½ og sover elendigt som jeg har skrevet så er det simpelhen for at "overleve" når han ryger med ind til os - han starter natten i sin egen seng og vi (mest mor) har rendt frem og tilbgae et utal af gange så ender det af og til med at han kommer i smørhullet - simpelhen for at vi voksende kan klare dagen.

Vi sover på skift og gør hvad vi kan for at lære vores søn at sove "igennem" men vi skal også hænge sammen.

Har du opskriften på hvorledes vi får vores søn til at sove hele natten (og gerne mere end de 8 timer som ikke er sammenlhængende vel at mærke) er du mere end velkommen til at sende den til mig!

Tror der er rigtig mange forskellige grunde til børn i dobbelsengen - kender en del der gør det "for hyggensskyld" men lige så mange der gør det af "nød" som os.

Men du kan være helt sikker (går jeg ud fra) at han ikke sover der når han er teen. Ved sygdom eller andre "alvorlige" hændelser kan der naturligvis være ting der gør at der er undtagelser.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Karen69

Hvad handler denne tråd om - ud over et særdeles indebrændt opkast fra en kasseret mand i sengen - handler det så om hvorvidt børn må/skal sove i sengen eller ej ? eller skal vi diskutere hvorvidt det er ok bare, at gøre som man selv finder ud af og lade andre gøre det samme ? eller vil den brændte mand have råd til hvordan han får sparket ungerne ud af sengen ?

JEG synes bare tråden minder om noget man kan læse på hmmmm den der kvinde-hader-debat hmmm er det "far" den hedder .. eller mand eller ? ........... fandt den - den hedder "mandens" :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Bornudafsengen

Sys der kommer lidt mange negative responser herinde og det er jo ikke meningen! Hvorfor læser i trådene/kommentere hvis i sys det er fuldstændig latterligt??!

Der kan være mange grunde til at et sådan et emne bliver diskuteret ligesom så meget andet..

Og bare for at få det på det rene, så er jeg ikke far...

Fornemmer at det er en masse mødre (IGEN) der nu bliver vrede.... hahahaha... Og det er også en af de ting jeg mener.... Prøv at slappe lidt af og lade folk komme ud med hvad de vil!

JA - jeg har et barn selv! Og mit barn har det ganske godt som og adskiller sig absolut ikke fra andre børn! Det er et rigtig ønskebarn og vi har en rigtig kernefamilie!

Til sidst og ikke mindst, - vi taler altså ikke om spædbørn her! - Selvfølgelig er det mest hensigtsmæssigt at de sover i sengen/soveværelset.. Vi taler børn .. altså fra 1-18 år....

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Bornudafsengen
:lol: Tro mig, folk bliver ikke skilt fordi børnene sover i sengen.

En gang til - har du dine egne børn? Det lyder altså ikke sådan.

NEJ, man bliver måske ikke skilt fordi børnene sover i sengen.. Men man bliver skilt fordi man grundlæggende ikke længere kan få tingene til at gå op i en højere enhed... Den ene eller anden føler sig overset.... Manglende sex... osv osv..

Men nu er det jo bare påfaldene, at de fleste par bliver skilt i forbindelse med at de er nystifet familie..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Bornudafsengen
NEJ, man bliver måske ikke skilt fordi børnene sover i sengen.. Men man bliver skilt fordi man grundlæggende ikke længere kan få tingene til at gå op i en højere enhed... Den ene eller anden føler sig overset.... Manglende sex... osv osv..

Men nu er det jo bare påfaldene, at de fleste par bliver skilt i forbindelse med at de er nystifet familie..

IGEN: -nu hentyder du til at jeg er "forkert" på den...

HVORFOR skulle jeg ikke lyde som om jeg havde egne børn?? Det har jeg! Men det kommer heller ikke dig eller sagen ved!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.



×
×
  • Opret ny...