Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke
Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

Bornudafsengen

Børn i dobbeltsengen??

Recommended Posts

strawberry10
Jeg sov i sengen til jeg var 12 år :glad:

Hvad så nu, står du op?

Sorry, kunne ikke lade være.... :-)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Excentrica
Hvad så nu, står du op?

Sorry, kunne ikke lade være.... :-)

Nej, nu sover jeg på gulvet i en kurv.

:(

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
strawberry10
ja, jeg kunne nøjes med de første 10 ;)

Og hvor mange forældre har egentlig deres teenagebørn i sengen?

Nu ved jeg ikke om man mente på jubii eller hvad. Men et hurtigt opslag på google kan sagtens finde de første 10, jeg stoppede med at tælle efter dem.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
mini-trolden
Jeg sov i sengen til jeg var 12 år :glad:

Det forklarer pludseligt en masse.

:-P

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tom2x

Så det her er simpelthen en objektiv ting? Eller noget hvor flertallet har ret? Jøsses :tie:

Om så folk har lyst til at lade deres børn sove i skuret så gør de bare det - jeg vælger at gøre det som er bedst for mine børn :sarkasme:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Smolfie
Alle har lov til at handle som de vil, - men nu er der åbenbart flere tusinder debatter omkring børn i ægtesengen, - også nogle der faktisk er STARTET af forældre der â€sys det dejligt†med børn i sengen?!

Vidner det ikke om, at det faktisk ikke er helt problemfrit med?

Jeg har meget svært ved at forstille mig, at parforholdet og især følelsen af personlig frihed og privatliv holder 100 % til børn i dobbeltsengen. Hvis det var så enkelt, var der ikke så meget diskussion og debat netop på dét område.

En ting jeg også har bemærket er, at det 99/100 gange er mødre der udtaler sig, men hvor er FAR?! Er i mødre sikre på at alle er enige om hyggen?

De fleste mennesker bor ikke i en kæmpe villa hvor hvert familiemedlem kan have hver deres værelse. Som regel er soveværelset det eneste frirum for voksne. Det er langt fra sundt at tilsidesætte sig selv altid!

Børn fylder meget, stort set alt, og derfor er det rart at vide at man har natten for sig selv.

Selvfølgelig kan man ikke komme udenom natteuro/utryghed og div., men der må man være en konsekvent.

Ved at invitere et â€utrygt†barn ind i seng, bekræfter man at barnet har grund til at være utrygt, og det er i hvert fald ikke en pædagogisk måde at løse problemer på!

Man fratager barnets selvstændighed og evne til at løse egne problemer, samtidig med at man blotter sin egen svaghed. Dermed ikke sagt at man skal ignorere, tværtimod, men gribe det an på en menneskelig fornuftig måde. Angst og utryghed avler angst og utryghed!

I store træk kan jeg kun se ulemper ved børn i sengen.

- Pladsmangel. Uro. Manglende privatliv og samliv. Utryghed. Alt som skaber andre kriser på længere sigt.

Det er mange der har travlt med at argumentere for hyggen og samvittigheden når barnet skal â€lades i stikkenâ€, - men i virkeligheden er det forældrenes EGNE følelser! Når alt kommer til alt handler det egentlig bare om at sove og gir forældrene plads. En â€dårlig vane†som forældrene selv har påført deres barn. man barnet â€invadere†det private og intime rum, der burde have lov at eksistere imellem to voksne mennesker der har valgt at få børn sammen. – Også selvom Lille Sofie kun sover i mors side.

Man skal huske hvorfor man overhovedet fik børn sammen, og hvordan!

ALLE voksne mennesker har ligeså meget brug for omsorg og kærlighed og opmærksomhed når man efter en lang dag har haft travlt med børn, børn, aftensmad og atter børn. Jeg er stensikker på at lysten uden for hjemmet stiger i takt med at ens kone/kæreste efterhånden KUN er mor. Mor er ikke noget sexet begreb og det kan langt de fleste menneske blive enige om.

Desuden er det fuldstændig uhensigtsmæssigt at hygge sig under børnenes tilstedeværelse og hvis man hver gang skal rejse sig fra sengen og finde alternative steder at gøre det, må det da være trættende.

Hvad med det hyggelige morgenknald eller den dejlige SPONTANE opvågning midt om natten?

Hvis man alligevel skal ud og rende for privatlivets skyld, kan ungerne ligeså godt blive inde hos dem selv. I forvejen skal man vente på de er gået i seng og faldet i søvn og med børn i huset vil man altid have i baghovedet, at døren pludselig går op medens man er i gang. Ulemperne er der jo rigeligt af i forvejen!

Når sexlivet i forbindelse med, at man har fået børn, i forvejen har fået helt andre spilleregler er der da ingen grund til at dobbeltsengen pludselig også skal invaderes. Man skal huske at man også selv er et individ, at man stadigvæk har brug for erotik, intimitet og nærhed. Børn kan ikke opfylde alle behov og slet ikke opfylde et tomrum mellem to voksne.

Når alt kommer til alt er det jo en ren og skær vanesag. Hvis man fra start har vænnet barnet til at der er noget der hedder â€voksentid†eller â€dit og mit†er det ikke et problem. Desuden har barnet lige såvel brug for alenetid! Det har specielt også brug for at mærke at der er en rar stemning imellem mor og far, for lige netop dét ER tryghed.

Det værste for børn er skilsmisse og forældreproblemer. Langt værre end ikke at få lov at fylde alting. Børn kan godt lide og har brug for grænser for at overleve.

Mon ikke at skilsmisse og utroskab tit stammer fra et tomrum der er skabt fordi af manglende grænser?! Værd at tænke over.

Til alenemødre, - så er det selvfølgelig forståeligt at det er hyggeligt at sove sammen. Problemet er bare, at når du en dag får en partner vil denne højst sandsynligt ikke bryde sig om at dele dobbeltsengen med andre end DIG og det vil stille dig i en dårlig situation, og i værste tilfælde i en â€lus mellem to negleâ€-situation. Det sidste du nok ønsker dig er, at din nye forelskelse skal føle irritation over dit barn og at dit barn føler svigt. Derfor er det hamrende vigtigt med grænser, selvom i er alene.

Du har vel brug for privatliv ik?! I kan jo fx. aftale weekenddag hvor i hygger jer sammen med guf i sengen, og hvis du er bange for reaktionen må du jo forklare hvorfor. Det er vigtigt at forklare børn hvorfor man træffer beslutninger. Man kommer længst med sandheden og ja, hvis det der skal til at man ligefrem fortæller barnet at mor og far dyrker sex i sengen før de forstår, må det være sådan.

I mit tilfælde kom jeg ind i et alene-mors forhold til en dreng på 11 der altid havde sovet i mors seng. Det var rent ud sagt et helvede der i 3 år kostede os alle tårer, men værst af alt, - virkelig fik ram på et meget meget smukt kærlighedsforhold. Desuden gik det i den grad ud over forholdet mellem mig selv og stedsøn hvilket jo er klart. Dobbeltsengen lider stadig utryghed og frustration og det var vel ikke 11 års â€dårlig-samvtittigheds-sovninger†værd?!

En helt anden ting er, at man som alenemor ikke kan forvente at ens nye partner har nogle følelser for ens barn på den måde. Måske ikke tilnærmelsesvis og det overrasker mange, mødre som kærester, når de pludselig står i situationen. Børn har alle antenner ude og ingen tvivl om at de mærker både seksuelle spændinger men også frustration imellem forældre.

Sidst men ikke mindst er det ikke bevist hvad børn har bedst af, men en dag får de jo en kæreste selv og dér går vi forældre jo ikke ind og lægger os vel ?!

Håber ikke at jeg fornærmede nogen!

Fornærmet - nej.

Forvirret - ja :D

Men fordi jeg keder mig, har jeg inddelt dit indlæg i nogle afsnit. Egentlig svarer du vel selv på alle de spørgsmål du stiller?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tom2x

Tak.

Indlægget rammer ikke EEN problemstilling her i huset - ja, vi har en villa, hvor alle kan få hver deres værelse :engel:

mvh Far! ;)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tom2x

Iøvrigt, så gad jeg nok se den småbørnsfamilie der får morgensex, som kan aftale en hviledag i sengen eller lignende - om så børnene bor på værelse længst væk.

TS - du har ikke egne børn - vel? :engel:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
camilla.something

Jeg kan sagtens forstå, at man ikke gider have børn i sin seng.

Men jeg forstår ikke en lyd af, at man har nogen som helst mening om, hvem der skal sove i andre menneskers senge.

Hvis mændene ikke gider have børnene i sengen, må de jo sige det til moren, og så må de tage den derfra. Hvis forældrene er enige om, at det er :gogo:, så rager det da virkelig ikke hverken dig eller andre.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Bornudafsengen
Linieskift ville hjælpe meget - måtte også opgive inde i teksten.

Anyway - mine forældre - som stadig er lykkelig gift - havde børn i sengen ligeså længe jeg kan huske - jeg flyttede ud da lillebror kom til, pga pladsmangel - yngste lillebror sov stadig i dobbeltsengen da jeg flyttede hjemmefra. Jeg må erkende jeg ikke forstår man gider eller vil.

Mine børn sover ikke i dobbeltsengen, ever ... min seng er forbeholdt mig og min mand - og enkelte gange en kat eller to der gerne vil sove der. Mine børn har aldrig været så syge så de behøver at sove der - enkelte mareridt er klaret med en ½-1 time i sengen til man har fundet ro - og så tilbage i egen seng igen. Jeg syntes ikke det er hyggeligt med børn i sengen.

Er ret ligeglad med hele pædagogiken i det - nogle hævder at mennesket er flokdyr og har bedre af at sove sammen, andre hævder at børn har bedst af at sove for sig selv ... men JEG og mit ægteskab har bedst af at der ikke sover børn i min seng - så sådan bliver det.

Ligesom at stuen efter ca kl 20 er børnefrit område, det er forbeholdt til voksentid. Og præcis ligesom vi mindst en gang om året tager på kæresteferie - og hvis der kun er råd til en ferie, så er det kæresteferien der bliver holdt.

De kalder mig "Evil Mom" ude i byen.

SORRY for at teksten ikke indeholdte linieskift....er fuldkommen enig! :) :)

JOV har børn selv..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.



×
×
  • Opret ny...