Jump to content
Velkommen til DinDebat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

Pilgrimm

voksen teenager

Recommended Posts

Pilgrimm

Hej. Vi har en datter på 18 som er ved at drive os til vanvid - hun kan drive mig derud hvor jeg hellere ser hendes hæl end tå og hvor jeg fuldstændig mister kontrollen over hvad jeg siger. Samtidig er jeg så bange for at miste hende - det er jo ikke fordi vi ikke elsker hende!

Eks. I går havde hun for 2. dag i træk ikke været i skole - faktisk har hun begge dage ligget i sin seng (hun er IKKE syg) med sin bærbare. Hendes værelse er så beskidt og ulækkert - der står sække med beskidt tøj blandet sammen med rent og der lugter indelukket og surt (måske de mange gl. glas, kopper og tallerkner). Jeg har lige gennemgået en stor cancer operation og selv om jeg fysisk er på vej op - så har psyken det lidt sværere ved at følge med men det får jeg psykolog hjælp til så det kommer) samtidig går min far rundt som en levende zombi med cancer i lunger og hjerne så overskuddet er 0. Vi har udover hende på 18 - 2 drenge på 10 og 6 år - både hendes far og jeg har fuldtidsjob - vi mangler intet og syntes at efter mange års slid nu at vi har det rigtig godt både socialt, økonmisk og materielt.

I går fik jeg bare nok - hun havde intet lavet - hun kom bare væltende da der var mad på bordet. Vi kunne ingen svar få på noget andet at vi er nogle idioter og hun kender ingen andre som er så hængt op på opgaver hjemme som hun er! Tilsidst sagde jeg at kunne hun ikke indordne sig måtte hun tage sit tøj og gå........ hun valgte det sidste. Nu sidder jeg her og er så ked af det - al min energi skulle jo gå til min dejlige far så jeg kan nyde den sidste tid med ham - istedet for fylder min datter ALT.

Da hun gik i går skrev jeg til hende at hun altid kunne komme hjem igen - fra hende kom der: FUCK DIG. Så skrev jeg bare at hun skulle passe på sig selv og sige til hvis vi skulle hente hende/hjælpe hende. Svaret var: at jeg var en fej tasmanisk djævle.

Hun har ikke haft det let - vi har ikke haft det let men vi har altid elsket hende og vil altid gøre det men hun strammer bæltet i øjeblikket.

Puha det blev langt det her - håber i kom igennem og har tid/lyst til at give jeres mening til kende. Giv mig et godt råd eller hvad i nu har på hjertet.

Knus Pilgrimm

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst

Hun er 18 år. Det lyder som om, at det er på tide at hjælpe hende med at flytte hjemmefra!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Pilgrimm
Hun er 18 år. Det lyder som om, at det er på tide at hjælpe hende med at flytte hjemmefra!

Ja det vil vi sandelig også gerne - men lige nu ved vi ikke hvor hun er - hun har ringet her i formiddag men fastholder at vi har smidt hende ud - helt urimeligt og uden grund. Jeg er stadig uintelligent og "langt ude". Hun ville hente nogle ting i dag - men jeg bad hende vente til jeg og hendes far var hjemme så hun ikke skulle være alene med drengene der er meget påvirket af hendes afgang i går. Det passede ikke damen men jeg holdt fast og så smækkede hun røret på. Nu har jeg sendt en besked til hende om at hvis hun ikke vil tale med os - lade os hjælpe hende så pakker vi hendes ting sammen og stiller i garagen - lørdag. Så kan hun hente det i løbet af weekenden hvor vi er på Fyn ved hendes morfar.

Vi vil meget gerne hjælpe hende - kunne hun finde et værelse vil vi gerne betale huslejen (hun har kun su og så arbejder hun for mig i min virksomhed) men vi vil ikke betale for en 3 værelses lejelighed med hele molevitten - lidt lorteforældre er vi nok så.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Ja det vil vi sandelig også gerne - men lige nu ved vi ikke hvor hun er - hun har ringet her i formiddag men fastholder at vi har smidt hende ud - helt urimeligt og uden grund. Jeg er stadig uintelligent og "langt ude". Hun ville hente nogle ting i dag - men jeg bad hende vente til jeg og hendes far var hjemme så hun ikke skulle være alene med drengene der er meget påvirket af hendes afgang i går. Det passede ikke damen men jeg holdt fast og så smækkede hun røret på. Nu har jeg sendt en besked til hende om at hvis hun ikke vil tale med os - lade os hjælpe hende så pakker vi hendes ting sammen og stiller i garagen - lørdag. Så kan hun hente det i løbet af weekenden hvor vi er på Fyn ved hendes morfar.

Vi vil meget gerne hjælpe hende - kunne hun finde et værelse vil vi gerne betale huslejen (hun har kun su og så arbejder hun for mig i min virksomhed) men vi vil ikke betale for en 3 værelses lejelighed med hele molevitten - lidt lorteforældre er vi nok så.

Hun er myndig, så må hun også tage et ansvar og selvfølgelig skal I ikke betale for en 3v - I skal støtte hende i et rimeligt omfang i at flytte hjemmefra. Lad hende rase ud og lade hende realisere, at hun selv må gøre noget for sagen og ikke bare kan vælte det over på Jer ved at mene, at I har ansvaret for at finde ud af, hvad der passer hende. Jeg ville tilbyde hende dét, jeg fandt konstruktivt og så lade hende styre, hvad hun vil.

Af og til skal de unge altså lige finde ud af, at så forfærdelige er deres forældre ikke og at de må starte et sted, når de er voksne og myndige. Mon ikke pigen også opdager det meget snart.

Jeg ville så aldrig stille et barns ting ud i garagen og efterlade det til afhentning. Det ville jeg bare ikke. Mine børn skal vide, at at de har et hjem uanset, hvor gamle de er. Jeg finder signalværdien i at gøre sådan noget lig at man bliver smidt ud og det vil jeg personlig ikke gøre.

Jeg kan nok finde på at sige, at nu er dét nu, der skal findes en løsning på at komme videre som 18-årig, men jeg ville ikke presse nogen til at hente en masse ting, som det unge menneske reelt ikke har noget sted at gøre af og jeg ville slet ikke andet end som nødløsning pakke mit barns ting sammen. Det gør vel ikke noget, at hendes ting står hos Jer?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Flowerchild85
Skjult
Ja det vil vi sandelig også gerne - men lige nu ved vi ikke hvor hun er - hun har ringet her i formiddag men fastholder at vi har smidt hende ud - helt urimeligt og uden grund. Jeg er stadig uintelligent og "langt ude". Hun ville hente nogle ting i dag - men jeg bad hende vente til jeg og hendes far var hjemme så hun ikke skulle være alene med drengene der er meget påvirket af hendes afgang i går. Det passede ikke damen men jeg holdt fast og så smækkede hun røret på. Nu har jeg sendt en besked til hende om at hvis hun ikke vil tale med os - lade os hjælpe hende så pakker vi hendes ting sammen og stiller i garagen - lørdag. Så kan hun hente det i løbet af weekenden hvor vi er på Fyn ved hendes morfar.

Vi vil meget gerne hjælpe hende - kunne hun finde et værelse vil vi gerne betale huslejen (hun har kun su og så arbejder hun for mig i min virksomhed) men vi vil ikke betale for en 3 værelses lejelighed med hele molevitten - lidt lorteforældre er vi nok så.

Jeg ved ikke, om jeg, som sådan, billiger det I har gjort. Jeg har selv opført mig som en lort overfor mine forældre - dog ville jeg aldrig ha' turdet at bruge disse skælsord overfor det - men jeg har altid haft det svært med at børn blev bedt om at gå. Når det så er sagt, så vil jeg også sige, at hvis jeg havde været min mor, så havde jeg også bedt mig selv om at smutte af h.... til... Man skal bare ikke finde sig i alt! - Langt fra!

Måske kunne I ha' sat jer ned og snakket om, at hun kunne finde sådan et værelse og at I ville hjælpe med huslejen. Det er jo altid nemt at være bagklog, men har I prøvet det? Allerede der, synes jeg, at I strækker jer langt! Selvfølgelig skal I ikke betale for en 3 værelses - og langt de fleste på 18 år, der bor alene, bor på værelser eller kollegier.

Har I sådan nogle kollegier i jeres by? Jeg tænker bare, at det er den helt store chance for, at I måske kan genopbygge et godt forhold. Så kan hun komme hjem og spise når hun har lyst - og I skal ikke se på hendes rod, ugidelighed og dovenskab. For én ting er jo, at hun er doven i sit eget hjem - jeg forstår udmærket at I ikke gider at se på det. Man får jo, meget naturligt, følelsen af, at man kun er til, for at servicere!

Da jeg stadig boede hjemme, som 18-årig, var der mange af mine venner og veninder som skulle betale, fx. 1000 kr., for at bo hjemme. Det skulle jeg ikke. Tilgengæld skulle jeg hjælpe til derhjemme - og der var ingen grænser. Mine forældre udnyttede det på ingen måder, men i starten synes jeg også at det var fuldstændig sindssygt, hvis de bad mig om fx. at støvsuge hele hytten.

Min mor nåede også et punkt, hvor hun var SÅ træt af, at høre på mit brok over, at det "fandme var mig der gjorde alt herhjemme og hvordan skal I nogensinde klare Jer uden mig?" (citat, mig selv, som hidsig teenager)

Da hun til sidst bare fik nok, bad hun mig om at holde fri fra skole en dag. Jeg kunne overhovedet ikke finde ud af, hvad vi skulle - normalt plejede fridage på mine forældre opfordring at betyde noget sjovt, men vi var jo ikke lige bedstevenner på det tidspunkt.

Næ nej! Vi skulle lege "Husmor for en dag". Så jeg skulle følges med min mor hele dagen. Jeg skulle se, hvordan hendes fridage forløb. Støvsuge, gøre rent, vaske gulv, ordne vasketøj, handle ind, ordne lidt mere vasketøj, gøre aftensmaden klar, dække på bordet, tømme opvaskemaskine og liiiiige det sidste vasketøj!

Denne aha-oplevelse var faktisk med til, at jeg hjalp mere og mere til.

Med tiden gik det jo op for mig, at selvom jeg synes at jeg hjalp meget, så gjorde jeg jo måske kun 1/10-del af det mine forældre ordnede.

Jeg ved ikke, om jeres forhold til jeres datter, står til at redde lige nu. Jeg synes I skal prøve at lade hende køle lidt ned. Især tænker jeg her på, at hun har 2 mindre søskende - kommer hun ikke helt automatisk til at savne dem? Måske hun vender hjem på det grundlag - det er bedre, end at hun slet ikke vender hjem :) Selv da jeg var 22 og endelig fik flyttet, havde jeg meget svært ved at undvære min lillebror...

Og så synes jeg at I skal sætte Jer ned, sammen med hende, og få snakket ud. Lige nu virker hun ikke særlig samarbejdsvillig, men er der ikke en chance for, at hun bliver det igen?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Pilgrimm

Det var netop mit foreslag til hende i formiddag - at hun kunne komme hjem når vi var hjemme og så kunne vi snakke om hvordan vi bedst kan hjælpe hende med at flytte hjemmefra på en ordentlig måde så vi også fremover kan være sammen. Det vil hun ikke - hun vil hente sine ting i dag mens hendes brødre er der selv og det var det som fik mig til at sige stop. Jeg er helt enig i alt hvad i skriver men jeg kan jo ikke tvinge hende til noget men jeg kan sætte grænserne for hvad vi vil have i vores hjem - et hjem hun jo absolut ikke ønsker at være en del af. Vores døre vil altid stå åbne for vores børn og det ved hun godt men vi må altså også sætte grænserne og sidst hun lavede det nummer her var ham på 10 år knust da hun brugte ham som møgbeskidt talerør via sms til ham og vi kan ikke tillade at hun gør det igen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
know1

Har du overvejet, om hun også er påvirket af hendes mors og morfars sygdom? I det første indlæg lyder det lidt som om, det kun er den, der er syg, det er hårdt for... Det er ikke sikkert, det er sådan det er, men det er det, jeg læser.

Måske er hun "bare" så ked af det over al det sygdom OVENI at skulle være teenager, at hun ikke aner, hvordan hun skal håndtere det (?).

Jeg synes sgu ærligt talt, det er synd for hende, at hun bliver smidt ud. Det er klart, hun ikke skal bruge lillebror som gidsel, men derfor kan man godt hjælpe hende med at rydde op på værelset og ikke mindst TALE med hende - enten selv eller tilbyde hende en anden voksen at tale med, evt. via Kræftens Bekæmpelse (jeg ved ikke, om det allerede er sket?).

Jeg var også umulig som 18-årig, og det hjalp ikke på mit forhold til mine forældre at flytte hjemmefra. Jeg tror helt ærligt, at det ville have hjulpet lidt, hvis de havde været mere forstående, talt med mig og givet mig en krammer (også selvom jeg havde rynket på næsen af det :lol:).

Held og lykke med det, lige meget hvad. Det er ikke en sjov situation for nogen af jer :kys:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Pjusketøsen

Hvor lang tid har du haft cancer og hvilken type er det? Min svigerinde har været som din datter :tie: Dette skyldes at siden hun var 13/14 år var hendes mor syg af kræft og det har altid, for hende, handlet om at nu skulle hun tage hensyn til mor - for mor var jo syg. Hun fik aldrig rigtig lov til være teenager og endte med at blive dybt urimelig. Så ved ikke at der kan være noget af det samme i dette tilfælde? Hun er ved at blive bedre nu (knap 20 og mistet begge forældre inden for det sidste år). Desuden er det vanvittigt hårdt når en forældre har cancer. Man skal pludselig til at forholde sig til at man kan miste sin mor/far og der er bare hårdt.

Desuden så kan det lyde som om at din datter har en depression. Det med at lukke sig inde og ikke kunne overskue tingene (oprydning og afleveringer). Hvornår har du sidst spurgt hende om hvordan hun har det? Min mor nemlig brystcancer og der har det været super dejligt at hun har spurgt til hvordan jeg og min søster har det.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Pilgrimm

Mine krav ville nok faktisk være at ud over at indordne sig, tage dele i husholdningen - så skulle hun også med i familieterapi hvis hun ville blive boende hjemme.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Flowerchild85
Skjult
Mine krav ville nok faktisk være at ud over at indordne sig, tage dele i husholdningen - så skulle hun også med i familieterapi hvis hun ville blive boende hjemme.

Interessant vinkel - den havde jeg ikke haft med. Hun er først blevet så forskruet det sidste 1/2 år - indtil for da var hun en dejlig pige med humor, empati ud over det sædvanlige for en teenager, hun havde (har nok et eller andet sted) et hjerte af guld og har sammen med os andre været rigtig meget igennem.

Hvad der skete for 1/2 år siden aner vi ikke men vores dejlige pige er blevet en helt anden og vi ved ikke hvordan vi skal hjælpe hende.

Selvfølgelig kan hun klare sig for sin SU og arbejde det vi mente var at kan vi hjælpe hende med at betale for et værelse e.lign så gør vi gerne det - hun er vores datter som vi har haft uendelig meget glæde i 18 år.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.



×
×
  • Opret ny...