Jump to content
Velkommen til DinDebat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

zapperq

Konfirmation og en far der ikke vil kommunikere..what to do?

Recommended Posts

Ibber1972

Når han ikke engang gider reagere på statsforvaltningens breve, ville jeg ikke invitere ham, så har han jo selv meldt ud at han ikke gider børnene.

Medmindre børnene gerne vil have han bliver inviteret, så ville jeg gøre det for deres skyld.

Jeg ville nu stadig invitere hans familie, hvis de ikke flipper ud over han ikke er inviteret.

Og så ville jeg vente med at søge tilskuddet, til efter konfirmationen, så der ikke er den konflikt på dagen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Jeg har rigeligt med overskud, så bare kom med forslag til hvordan jeg skal kanalisere det ud :)

Er det bedre at melde klart ud og sige, at nope.. far skal IKKE med?

Jeg er ikke sikker på, at børnene ønsker han skal med.... jeg havde ligesom håbet han og jeg kunne snakke om det inden jeg snakkede med dem om det..

Men jeg har nævnt, at jeg har ringet til ham, og at han ikke ønskede at snakke om det, og min datter har sagt at hun vil prøve at snakke med ham til jul.. så må vi om han ombestemmer sig.

Hvis ikke vil hans familie få en invitation, men ikke ham.

Det er os der har holdt kontakten til hans familie gennem årene, og taget til Jylland og boet på hotel mens børnene så deres bedsteforældre. Han selv havde ingen kontakt til dem i lang tid. Jeg har så hørt han har det nu...

Han har bare været så truende og voldsom, så jeg har virkelig svært ved at se hvordan festen skulle kunne forløbe vellykket, når alle ved det, og ville skulle spille skuespil overfor ham.

Ville det ikke også være synd for børnene på deres dag?

Det er bare så hulens svært at være objektiv her :genert:

Jeg ville spørge min børn, hvad de ønskede og fortælle, at det er fuldstændig op til dem.

I så fald, at de ønsker deres far med, så ville jeg æde samtlige kameler og invitere deres far.

Jeg ser ikke nogen grund til at spille skuespil. Jeg synes sagtens, at man kan forvente, at han opfører sig ordentlig, hvis han vælger at komme selvom der er sket ting og sager i fortiden. For mig afhænger en vellykket fest ikke af, at alle ved, hvad der er foregået tidligere, men af evnen hos begge parter til at se videre ud i fremtiden.

Jeg kan ikke vide, hvad børnenes far besidder af lyst til det, men jeg vil da nok tro, at ønsker han at deltage i en fest med sine børn og familie i øvrigt, så vil han opføre sig fornuftigt.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
zapperq

Tak for svar allesammen - Det er altså en god ting lige at få det vendt herinde engang imellem :D

Jeg spørger børnene hvad de har lyst til at vi gør, og så tager vi den derfra.

Hvis de vil have ham med, får han en invitation, hvis ikke så planlægger de en anden hyggelig dag med deres far - kun dem.

Jeg tror også, at hvis man takker ja til en invitation, så opfører man sig også derefter og ødelægger ikke sine egne børns fest.

Det er det vi gør..! - og hver gang jeg bliver i tvivl, går jeg bare ind og læser tråden her :klap:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
ga-jo

Jeg har gået med lidt de samme overvejelser som trådstarter.

Sønneke skal konfirmeres til foråret, og vil gerne ha hans far med. ("For far får aldrig taget sig sammen til at holde noget for mig ellers") og selvom far i fortiden gentagne gange har været mere end almindelig ubehagelig, så inviterer jeg ham for knægtens skyld!!

-Til gengæld planlægger vi så en utraditionel konfirmation, hvor vi ikke sidder til bords, men istedet bruger dagen på noget aktivt og så spiser på restaurant. (kunne fx. være et paintbal spil eller fodbold-golf)

På den måde skal jeg ikke stå på pinde for at holde gode miner til slet spil, jeg kan bare vælge at fokusere andre steder end på min ex... og knægten kan ha alle hans forældre med til festen uden at være nervøs for konflikter.

Jeg ved ikke om det er brugbart på nogen måde, men det er ihvertfald en løsning som fungerer i vores familie.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tricolette

Hvorfor i al verden skulle man ikke kunne vælge IKKE at invitere faderen med? Ja, han er biologisk far til børnene, men hvor har han været i deres liv? Og skal man for alt i verden sidde ved siden af en person, som man tidligere har været nødsaget til at søge polititilhold overfor, en hel dag og lege en stor lykkelig familie? Børnene ved jo udemærket, at det hele er et stort skuespil, og vil som resten af familien sidde som på nåle - angste for hvornår ballonnen springer, og festen ikke er sjov længere?

Hvis jeg var TS, ville jeg ikke så meget som overveje at invitere faderen med. Det er en fest TS holder for sine børn for at fejre dem og have en god dag med dem og familen. Den skal ikke gøres mindre fornøjelig, fordi "god skik" ville være at invitere en person med, som man ikke ønsker at omgåes ellers.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Hvorfor i al verden skulle man ikke kunne vælge IKKE at invitere faderen med? Ja, han er biologisk far til børnene, men hvor har han været i deres liv? Og skal man for alt i verden sidde ved siden af en person, som man tidligere har været nødsaget til at søge polititilhold overfor, en hel dag og lege en stor lykkelig familie? Børnene ved jo udemærket, at det hele er et stort skuespil, og vil som resten af familien sidde som på nåle - angste for hvornår ballonnen springer, og festen ikke er sjov længere?

Hvis jeg var TS, ville jeg ikke så meget som overveje at invitere faderen med. Det er en fest TS holder for sine børn for at fejre dem og have en god dag med dem og familen. Den skal ikke gøres mindre fornøjelig, fordi "god skik" ville være at invitere en person med, som man ikke ønsker at omgåes ellers.

Hvem er man? Mor? Barnet? Det er da relevant i den her diskussion.

Jeg synes, at det er skræmmende, hvis du ikke ville overveje, om dine børn ønskede, at deres far blev inviteret til deres fest.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tricolette

Jeg har stort set stået i TS situation for 3 år siden, hvor min datter skulle konfirmeres. Faderen havde lang tid før afskåret al form for kommunikation mellem os om børnene overhovedet. Ud fra det børnene kunne fortælle efter deres weekendbesøg hos ham, kunne jeg nemt fornemme, at der ikke var spor interesse for hendes forestående konfirmation.

Hun turde ikke direkte sige at han ikke skulle inviteres med, men som mor kunne jeg jo nok fornemme, hvordan hun reelt havde det. Resultatet blev, at jeg bestemte han ikke skulle inviteres med, men hele den øvrige farfamilien blev inviteret med (og takkede ja), hvilket gav min datten en god og dejlig dag.

Efterfølgende har hun siden takket mig for, at jeg tog beslutningen, og ikke mindst at HUN blev fri for at skulle tage beslutningen, om far skulle med eller ej. Hun stod netop og vaklede mellem hendes egentligt ønske om at han IKKE skulle med, og det at være den søde datter, som ikke fulgte sit eget ønske. En svær beslutning, når man tænker på børns uendelig loyalitet over for begge forældre, uanset hvordan de behandles.

Så min erfaring er, at nogle gange må vi som forældre også være berettiget til at tage en tung beslutning på vores børns vegne, uanset om festen holdes for børnene eller ej eller hvad anledningen nu engang er.

Og til spørgsmålet om MAN i mit første indlæg - ja det kunne jo være erstattet med TS eller mig eller enhver anden forælder i samme situation.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.



×
×
  • Opret ny...