Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke
Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

Gaissi

Er kræsne børn/ unge psykisk syge

Recommended Posts

VG
Min datter er 149 cm høj og mht hendes kræsenhed så synes jeg ikke at det er det store problem. Men jeg synes det er synd for hende da hun går glip af mange gode madoplevelser ( moderen er jo ret glad for mad:genert:)

Hun spiser alle slags brød, ost, mælk, kogte/bagte kartofler pasta og ris. forskelligt kød, fisk og kylling. Men hun kan ikke lide noget der er blandet sammen og hun nægter at spise noget med løgstykker i. Hun spiser ikke sovs, dressinger og lign. Ingen Mayo eller remoulade. Syltetøj og kager med frugt spiser hun ikke. Hun kan kun lide en slags chips og er lige så vanskelig med slik. Hun spiser kun æbler indenfor frugt. Iceberg, agurk og gulerødder er de eneste grøntsager.

Så generelt i hverdagen er det ikke noget problem hjemme hos os( hvor min datter og jeg bor) , jeg synes at min datter spiser ok varrieret dog ville jeg da ønske at hun ville spise lidt mere grønt.

Må bare lige bede exen om at vise mig "alle" de steder hvor han har læst om hans påstand :)

OK, jeg troede at din datter var kræsen :lol:

Beklager at jeg griner lidt, men jeg synes altså at det er ret varieret og at der er temmelig meget som damen kan lide..

Tror min mor ville have været himmelhenrykt hvis hun havde haft sådan en liste at arbejde med da min bror og jeg var unge :lol:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
daisyE

Jeg har også været utroligt kræsen men er vokset fra det men bestemt først efter jeg fyldte 25-30.

Jeg har stadig en del ting som jeg nægter at spise.....

Om jeg er/var psykisk syg kan man jo så diskutere:lol:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
foraeldre2008

Netop det med ikke at vil spise "sammenblandet mad" har jeg oplevet hos 2 personer som havde/har en spiseforstyrrelse - i deres tilfælde skyldes det at de så ikke har styr på hvad retten indeholder af kcal/hvad indeholder retten mm.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
P. Noia

Jeg har også altid været ekstrem kræsen, men er da vokset lidt fra det...

Der er dog ting som jeg slet ikke kan lide, f.eks. svinekød...

Min far spiser heller ikke "blandede" retter, men det er fordi han synes det ser ulækkert ud...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Min datter er 149 cm høj og mht hendes kræsenhed så synes jeg ikke at det er det store problem. Men jeg synes det er synd for hende da hun går glip af mange gode madoplevelser ( moderen er jo ret glad for mad:genert:)

Hun spiser alle slags brød, ost, mælk, kogte/bagte kartofler pasta og ris. forskelligt kød, fisk og kylling. Men hun kan ikke lide noget der er blandet sammen og hun nægter at spise noget med løgstykker i. Hun spiser ikke sovs, dressinger og lign. Ingen Mayo eller remoulade. Syltetøj og kager med frugt spiser hun ikke. Hun kan kun lide en slags chips og er lige så vanskelig med slik. Hun spiser kun æbler indenfor frugt. Iceberg, agurk og gulerødder er de eneste grøntsager.

Så generelt i hverdagen er det ikke noget problem hjemme hos os( hvor min datter og jeg bor) , jeg synes at min datter spiser ok varrieret dog ville jeg da ønske at hun ville spise lidt mere grønt.

Må bare lige bede exen om at vise mig "alle" de steder hvor han har læst om hans påstand :)

:lol::lol::lol: Er DET at være kræsen??!?! Lad mig sætte tingene lidt i perspektiv for dig:

Min kæreste spiser flg (og jeg hverken lyver eller overdriver):

Pommes frites (ikke de tykke)

Kartoffelskiver (dvs ristede)

Hvidt toastbrød

Lyst pålægschokolade

Gennemstegt oksekød, men alt ikke-reelt kød bliver skåret fra

Svinekød - igen noget der ser bare en smule anderledes ud, bliver skåret fra

Hakket kød (dvs frikadeller, karbonader og hakkebøf) - dog bliver "smulderet" ikke spist, da han kun kan spise det, der stadig hænger på skorpen - som i øvrigt skal være helt sprød og ikke blød, for så spiser han det ikke...

Kød skal i øvrigt serveres på en tallerken for sig, og så pommes friterne eller kartoffelskiverne på en anden tallerken (bemærk, at han IKKE kan lide kogte kartofler, kartoffelmos osv...)

Frugt kan han spise, HVIS og kun hvis der ikke er nogen som helst former for pletter eller mærker eller misfarvninger på dem - det er ikke nok at skære det væk... Grøntsager spiser han ikke.

Og det er det. Så elsker han kage, chips og slik i lange baner og er bestemt ikke kræsen der. Men ovenstående er det, han spiser. Han spiser stortset det samme hver dag: Morgenmad består af 4 skiver toastbrød med pålægschokolade, frokost får han sjældent, men hvis han gør så er det ofte flutes eller pommes friter, aftensmad er enten flutes eller pommes friter med mindre, jeg laver noget kød til ham.

Han er 24 år gammel og har været kræsen siden 6-7 års alderen. Det, at møde mig og spise sammen med min familie og mine venner, har IKKE hjulpet en disse. Han NÆGTER at smage på nyt mad.

Min kæreste har en decideret mad-fobi. Han hader mad. Han er bange for fornemmelsen af mad. Så ja, du kan BANDE på, at hans kræsenhed er psykisk..... Men din datter lyder til at være et ganske normalt barn uden nogen som helst former for behov for psykologhjælp - i hvert fald ikke pga. madproblemer!!!!

Ps. Min kæreste er i øvrigt 185 cm (BMI er 22-23....) - den højeste i sin nærmeste familie og næsthøjeste i den udvidede familie, kun overgået af en morbror......

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Haras1983

Jeg vil sige det kommer lidt an på hvordan de er kræsne. Hvad er begrundelsen... Min datter har f.eks. en veninde som nogle gange kan komme med nogle kommentare omkring mad der gør mig nervøs. Så som "Jeg spiser ikke mad med fedt" "Jeg tror bare ikke det går godt for mig hvis jeg spiser det" ikke kun selve sætningen men også tonen den bliver sagt med og kropssproget... Noget hvor jeg godt nogle kan tænke det lyder lidt "farligt".

Hun er også en meget tynd og svagelig pige. Men samtidig ved jeg hun har en rigtig god mor og hende kan jeg også sige noget til hvis jeg en dag synes at nu er det FOR skræmmende, men er ret sikker på hun allerede ved der er lidt at være obs på.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Haras1983

Det sagt. TS... Din datter lyder MEGET som mig da jeg var på hendes alder. Min far drillede med jeg skulle være hjernekirurg fordi jeg kunne med kniv og gaffel sortere selv det mindste løg ud af frikadellen.

Mit problem er ikke så tit smagen, men konsistensen som giver mig opkastfølelse når jeg får det ind i munden.

Men jeg vil sige jeg har udviklet mig MEGET de sidste 5 år (er 25) og kan faktisk spise det meste når jeg kunne ud omkring hos folk og mit mad derhjemme bliver også mere varieret eller med mere "fyld".

Jeg har dog stadig meget brugte "normale" ting jeg ikke kan spise så som rå tomat, champigon, rå løg, jordbær og majs.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Haras1983
:lol::lol::lol: Er DET at være kræsen??!?! Lad mig sætte tingene lidt i perspektiv for dig:

Min kæreste spiser flg (og jeg hverken lyver eller overdriver):

Pommes frites (ikke de tykke)

Kartoffelskiver (dvs ristede)

Hvidt toastbrød

Lyst pålægschokolade

Gennemstegt oksekød, men alt ikke-reelt kød bliver skåret fra

Svinekød - igen noget der ser bare en smule anderledes ud, bliver skåret fra

Hakket kød (dvs frikadeller, karbonader og hakkebøf) - dog bliver "smulderet" ikke spist, da han kun kan spise det, der stadig hænger på skorpen - som i øvrigt skal være helt sprød og ikke blød, for så spiser han det ikke...

Kød skal i øvrigt serveres på en tallerken for sig, og så pommes friterne eller kartoffelskiverne på en anden tallerken (bemærk, at han IKKE kan lide kogte kartofler, kartoffelmos osv...)

Frugt kan han spise, HVIS og kun hvis der ikke er nogen som helst former for pletter eller mærker eller misfarvninger på dem - det er ikke nok at skære det væk... Grøntsager spiser han ikke.

Og det er det. Så elsker han kage, chips og slik i lange baner og er bestemt ikke kræsen der. Men ovenstående er det, han spiser. Han spiser stortset det samme hver dag: Morgenmad består af 4 skiver toastbrød med pålægschokolade, frokost får han sjældent, men hvis han gør så er det ofte flutes eller pommes friter, aftensmad er enten flutes eller pommes friter med mindre, jeg laver noget kød til ham.

Han er 24 år gammel og har været kræsen siden 6-7 års alderen. Det, at møde mig og spise sammen med min familie og mine venner, har IKKE hjulpet en disse. Han NÆGTER at smage på nyt mad.

Min kæreste har en decideret mad-fobi. Han hader mad. Han er bange for fornemmelsen af mad. Så ja, du kan BANDE på, at hans kræsenhed er psykisk..... Men din datter lyder til at være et ganske normalt barn uden nogen som helst former for behov for psykologhjælp - i hvert fald ikke pga. madproblemer!!!!

Ps. Min kæreste er i øvrigt 185 cm (BMI er 22-23....) - den højeste i sin nærmeste familie og næsthøjeste i den udvidede familie, kun overgået af en morbror......

Først, hvor er det dog synd for ham og at hans forældre ikke har gjort noget for at hjælpe ham.

Det sagt må jeg indrømme at jeg tror ikke jeg kunne holde ud at bo med sådan en mand.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Først, hvor er det dog synd for ham og at hans forældre ikke har gjort noget for at hjælpe ham.

Det sagt må jeg indrømme at jeg tror ikke jeg kunne holde ud at bo med sådan en mand.

Hvis du vidste, hvor mange kvaler jeg har med det. Især fordi jeg kommer fra en familie, der ELSKER mad... Hvis du vidste, hvor tit jeg har ønsket at oprette en tråd om det emne og om, hvor meget det går mig på, og hvor meget det ødelægger mit forhold, men aldrig får det gjort, fordi jeg er skide flov over, at 1) noget så ubetydeligt som mad, har så stor en betydning og 2) jeg ikke kan være overbærende og 100% forstående overfor en fobi... Nå... off topic... sorry TS.

TS, dét, jeg egentlig bare vil sige, er, at for det første synes jeg absolut ikke din datter er sygelig kræsen. Ja ok, hun er ikke altædende, men hun spiser forholdsvis varieret og kan da lide noget indenfor alle områder. For det andet, så ja, så kan, som mit eksempel viser, kræsenhed sagtens være psykisk og kræve psykologhjælp. Men jeg synes virkelig ikke, det er tilfældet med din datter - og havde jeg været hende, så er jeg ret sikker på, at jeg i min teenage-overilede-tankegangsmode kunne finde på at gå direkte i trodsalderen og nægte at spise noget som helst, havde mine forældre forsøgt sig med en lignende overreaktion.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
mand.en
Det sagt. TS... Din datter lyder MEGET som mig da jeg var på hendes alder. Min far drillede med jeg skulle være hjernekirurg fordi jeg kunne med kniv og gaffel sortere selv det mindste løg ud af frikadellen.

Mit problem er ikke så tit smagen, men konsistensen som giver mig opkastfølelse når jeg får det ind i munden.

Men jeg vil sige jeg har udviklet mig MEGET de sidste 5 år (er 25) og kan faktisk spise det meste når jeg kunne ud omkring hos folk og mit mad derhjemme bliver også mere varieret eller med mere "fyld".

Jeg har dog stadig meget brugte "normale" ting jeg ikke kan spise så som rå tomat, champigon, rå løg, jordbær og majs.

Synlige løg i frikadellerne er fanme også klamt. Løg skal være revne så de blender helt ind i farsen.

Børn er ikke psykisk syge fordi de er kræsne, bange for mørket eller tisser i sengen.

Kræsenhed er en meget grundlæggende måde at holde kontrol med sin egen krop på. Min mund, min mave, jeg bestemmer hvad der må komme i den. Det bedste man kan gøre er at lade spisesituationen være fredelig og behagelig, og lade være med at piske en stemning op over barnets kræsenhed. Eller om at maden skal være sund, eller slankekure eller andet i den dur. Lær børnene en afslappet holdning til mad ved selv at have den.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites



×
×
  • Opret ny...