Jump to content
Velkommen til DinDebat
youmeuz

Teenage børn i sengen

Skal så store børn være i sengen?  

104 stemmer

You do not have permission to vote in this poll, or see the poll results. Log ind sign in / Opret bruger for at deltage i afstemningen.

Recommended Posts

numsefisk998

griner jeg er 27år og kommer jeg en dag hjem til mor og far og de sover tja så putter jeg mig ind til min mor og så ligger vi og morgen vågner.

__________________

ADDD, det virker sygt

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Bornudafsengen

Del 1....

Alle har lov til at handle som de vil, - men nu er der åbenbart flere tusinder debatter omkring børn i ægtesengen, - også nogle der faktisk er STARTET af forældre der â€sys det dejligt†med børn i sengen?!Vidner det ikke om, at det faktisk ikke er helt problemfrit med? Jeg har meget svært ved at forstille mig, at parforholdet og især følelsen af personlig frihed og privatliv holder 100 % til børn i dobbeltsengen. Hvis det var så enkelt, var der ikke så meget diskussion og debat netop på dét område. En ting jeg også har bemærket er, at det 99/100 gange er mødre der udtaler sig, men hvor er FAR?! Er i mødre sikre på at alle er enige om hyggen?

De fleste mennesker bor ikke i en kæmpe villa hvor hvert familiemedlem kan have hver deres værelse. Som regel er soveværelset det eneste frirum for voksne. Det er langt fra sundt at tilsidesætte sig selv altid!

Børn fylder meget, stort set alt, og derfor er det rart at vide at man har natten for sig selv. Selvfølgelig kan man ikke komme udenom natteuro/utryghed og div., men der må man være en konsekvent. Ved at invitere et â€utrygt†barn ind i seng, bekræfter man at barnet har grund til at være utrygt, og det er i hvert fald ikke en pædagogisk måde at løse problemer på! Man fratager barnets selvstændighed og evne til at løse egne problemer, samtidig med at man blotter sin egen svaghed. Dermed ikke sagt at man skal ignorere, tværtimod, men gribe det an på en menneskelig fornuftig måde. Angst og utryghed avler angst og utryghed!

I store træk kan jeg kun se ulemper ved børn i sengen.

- Pladsmangel. Uro. Manglende privatliv og samliv. Utryghed. Alt som skaber andre kriser på længere sigt.

Det er mange der har travlt med at argumentere for hyggen og samvittigheden når barnet skal â€lades i stikkenâ€, - men i virkeligheden er det forældrenes EGNE følelser! Når alt kommer til alt handler det egentlig bare om at sove og gir forældrene plads. En â€dårlig vane†som forældrene selv har påført deres barn. man barnet â€invadere†det private og intime rum, der burde have lov at eksistere imellem to voksne mennesker der har valgt at få børn sammen. – Også selvom Lille Sofie kun sover i mors side.

Man skal huske hvorfor man overhovedet fik børn sammen, og hvordan!

ALLE voksne mennesker har ligeså meget brug for omsorg og kærlighed og opmærksomhed når man efter en lang dag har haft travlt med børn, børn, aftensmad og atter børn. Jeg er stensikker på at lysten uden for hjemmet stiger i takt med at ens kone/kæreste efterhånden KUN er mor. Mor er ikke noget sexet begreb og det kan langt de fleste menneske blive enige om. Desuden er det fuldstændig uhensigtsmæssigt at hygge sig under børnenes tilstedeværelse og hvis man hver gang skal rejse sig fra sengen og finde alternative steder at gøre det, må det da være trættende. Hvad med det hyggelige morgenknald eller den dejlige SPONTANE opvågning midt om natten? Hvis man alligevel skal ud og rende for privatlivets skyld, kan ungerne ligeså godt blive inde hos dem selv. I forvejen skal man vente på de er gået i seng og faldet i søvn og med børn i huset vil man altid have i baghovedet, at døren pludselig går op medens man er i gang. Ulemperne er der jo rigeligt af i forvejen! Når sexlivet i forbindelse med, at man har fået børn, i forvejen har fået helt andre spilleregler er der da ingen grund til at dobbeltsengen pludselig også skal invaderes. Man skal huske at man også selv er et individ, at man stadigvæk har brug for erotik, intimitet og nærhed. Børn kan ikke opfylde alle behov og slet ikke opfylde et tomrum mellem to voksne.

Fortsættelse...... del 2

Når alt kommer til alt er det jo en ren og skær vanesag. Hvis man fra start har vænnet barnet til at der er noget der hedder â€voksentid†eller â€dit og mit†er det ikke et problem. Desuden har barnet lige såvel brug for alenetid! Det har specielt også brug for at mærke at der er en rar stemning imellem mor og far, for lige netop dét ER tryghed.

Det værste for børn er skilsmisse og forældreproblemer. Langt værre end ikke at få lov at fylde alting. Børn kan godt lide og har brug for grænser for at overleve.

Mon ikke at skilsmisse og utroskab tit stammer fra et tomrum der er skabt fordi af manglende grænser?! Værd at tænke over.

Til alenemødre, - så er det selvfølgelig forståeligt at det er hyggeligt at sove sammen. Problemet er bare, at når du en dag får en partner vil denne højst sandsynligt ikke bryde sig om at dele dobbeltsengen med andre end DIG og det vil stille dig i en dårlig situation, og i værste tilfælde i en â€lus mellem to negleâ€-situation. Det sidste du nok ønsker dig er, at din nye forelskelse skal føle irritation over dit barn og at dit barn føler svigt. Derfor er det hamrende vigtigt med grænser, selvom i er alene. Du har vel brug for privatliv ik?! I kan jo fx. aftale weekenddag hvor i hygger jer sammen med guf i sengen, og hvis du er bange for reaktionen må du jo forklare hvorfor. Det er vigtigt at forklare børn hvorfor man træffer beslutninger. Man kommer længst med sandheden og ja, hvis det der skal til at man ligefrem fortæller barnet at mor og far dyrker sex i sengen før de forstår, må det være sådan.

I mit tilfælde kom jeg ind i et alene-mors forhold til en dreng på 11 der altid havde sovet i mors seng. Det var rent ud sagt et helvede der i 3 år kostede os alle tårer, men værst af alt, - virkelig fik ram på et meget meget smukt kærlighedsforhold. Desuden gik det i den grad ud over forholdet mellem mig selv og stedsøn hvilket jo er klart. Dobbeltsengen lider stadig utryghed og frustration og det var vel ikke 11 års â€dårlig-samvtittigheds-sovninger†værd?! En helt anden ting er, at man som alenemor ikke kan forvente at ens nye partner har nogle følelser for ens barn på den måde. Måske ikke tilnærmelsesvis og det overrasker mange, mødre som kærester, når de pludselig står i situationen. Børn har alle antenner ude og ingen tvivl om at de mærker både seksuelle spændinger men også frustration imellem forældre.

Sidst men ikke mindst er det ikke bevist hvad børn har bedst af, men en dag får de jo en kæreste selv og dér går vi forældre jo ikke ind og lægger os vel ?!

Håber ikke at jeg fornærmede nogen!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Karen69
Del 1....

Alle har lov til at handle som de vil, - men nu er der åbenbart flere tusinder debatter omkring børn i ægtesengen, - også nogle der faktisk er STARTET af forældre der â€sys det dejligt†med børn i sengen?!Vidner det ikke om, at det faktisk ikke er helt problemfrit med? Jeg har meget svært ved at forstille mig, at parforholdet og især følelsen af personlig frihed og privatliv holder 100 % til børn i dobbeltsengen. Hvis det var så enkelt, var der ikke så meget diskussion og debat netop på dét område. En ting jeg også har bemærket er, at det 99/100 gange er mødre der udtaler sig, men hvor er FAR?! Er i mødre sikre på at alle er enige om hyggen?

De fleste mennesker bor ikke i en kæmpe villa hvor hvert familiemedlem kan have hver deres værelse. Som regel er soveværelset det eneste frirum for voksne. Det er langt fra sundt at tilsidesætte sig selv altid!

Børn fylder meget, stort set alt, og derfor er det rart at vide at man har natten for sig selv. Selvfølgelig kan man ikke komme udenom natteuro/utryghed og div., men der må man være en konsekvent. Ved at invitere et â€utrygt†barn ind i seng, bekræfter man at barnet har grund til at være utrygt, og det er i hvert fald ikke en pædagogisk måde at løse problemer på! Man fratager barnets selvstændighed og evne til at løse egne problemer, samtidig med at man blotter sin egen svaghed. Dermed ikke sagt at man skal ignorere, tværtimod, men gribe det an på en menneskelig fornuftig måde. Angst og utryghed avler angst og utryghed!

I store træk kan jeg kun se ulemper ved børn i sengen.

- Pladsmangel. Uro. Manglende privatliv og samliv. Utryghed. Alt som skaber andre kriser på længere sigt.

Det er mange der har travlt med at argumentere for hyggen og samvittigheden når barnet skal â€lades i stikkenâ€, - men i virkeligheden er det forældrenes EGNE følelser! Når alt kommer til alt handler det egentlig bare om at sove og gir forældrene plads. En â€dårlig vane†som forældrene selv har påført deres barn. man barnet â€invadere†det private og intime rum, der burde have lov at eksistere imellem to voksne mennesker der har valgt at få børn sammen. – Også selvom Lille Sofie kun sover i mors side.

Man skal huske hvorfor man overhovedet fik børn sammen, og hvordan!

ALLE voksne mennesker har ligeså meget brug for omsorg og kærlighed og opmærksomhed når man efter en lang dag har haft travlt med børn, børn, aftensmad og atter børn. Jeg er stensikker på at lysten uden for hjemmet stiger i takt med at ens kone/kæreste efterhånden KUN er mor. Mor er ikke noget sexet begreb og det kan langt de fleste menneske blive enige om. Desuden er det fuldstændig uhensigtsmæssigt at hygge sig under børnenes tilstedeværelse og hvis man hver gang skal rejse sig fra sengen og finde alternative steder at gøre det, må det da være trættende. Hvad med det hyggelige morgenknald eller den dejlige SPONTANE opvågning midt om natten? Hvis man alligevel skal ud og rende for privatlivets skyld, kan ungerne ligeså godt blive inde hos dem selv. I forvejen skal man vente på de er gået i seng og faldet i søvn og med børn i huset vil man altid have i baghovedet, at døren pludselig går op medens man er i gang. Ulemperne er der jo rigeligt af i forvejen! Når sexlivet i forbindelse med, at man har fået børn, i forvejen har fået helt andre spilleregler er der da ingen grund til at dobbeltsengen pludselig også skal invaderes. Man skal huske at man også selv er et individ, at man stadigvæk har brug for erotik, intimitet og nærhed. Børn kan ikke opfylde alle behov og slet ikke opfylde et tomrum mellem to voksne.

Fortsættelse...... del 2

Når alt kommer til alt er det jo en ren og skær vanesag. Hvis man fra start har vænnet barnet til at der er noget der hedder â€voksentid†eller â€dit og mit†er det ikke et problem. Desuden har barnet lige såvel brug for alenetid! Det har specielt også brug for at mærke at der er en rar stemning imellem mor og far, for lige netop dét ER tryghed.

Det værste for børn er skilsmisse og forældreproblemer. Langt værre end ikke at få lov at fylde alting. Børn kan godt lide og har brug for grænser for at overleve.

Mon ikke at skilsmisse og utroskab tit stammer fra et tomrum der er skabt fordi af manglende grænser?! Værd at tænke over.

Til alenemødre, - så er det selvfølgelig forståeligt at det er hyggeligt at sove sammen. Problemet er bare, at når du en dag får en partner vil denne højst sandsynligt ikke bryde sig om at dele dobbeltsengen med andre end DIG og det vil stille dig i en dårlig situation, og i værste tilfælde i en â€lus mellem to negleâ€-situation. Det sidste du nok ønsker dig er, at din nye forelskelse skal føle irritation over dit barn og at dit barn føler svigt. Derfor er det hamrende vigtigt med grænser, selvom i er alene. Du har vel brug for privatliv ik?! I kan jo fx. aftale weekenddag hvor i hygger jer sammen med guf i sengen, og hvis du er bange for reaktionen må du jo forklare hvorfor. Det er vigtigt at forklare børn hvorfor man træffer beslutninger. Man kommer længst med sandheden og ja, hvis det der skal til at man ligefrem fortæller barnet at mor og far dyrker sex i sengen før de forstår, må det være sådan.

I mit tilfælde kom jeg ind i et alene-mors forhold til en dreng på 11 der altid havde sovet i mors seng. Det var rent ud sagt et helvede der i 3 år kostede os alle tårer, men værst af alt, - virkelig fik ram på et meget meget smukt kærlighedsforhold. Desuden gik det i den grad ud over forholdet mellem mig selv og stedsøn hvilket jo er klart. Dobbeltsengen lider stadig utryghed og frustration og det var vel ikke 11 års â€dårlig-samvtittigheds-sovninger†værd?! En helt anden ting er, at man som alenemor ikke kan forvente at ens nye partner har nogle følelser for ens barn på den måde. Måske ikke tilnærmelsesvis og det overrasker mange, mødre som kærester, når de pludselig står i situationen. Børn har alle antenner ude og ingen tvivl om at de mærker både seksuelle spændinger men også frustration imellem forældre.

Sidst men ikke mindst er det ikke bevist hvad børn har bedst af, men en dag får de jo en kæreste selv og dér går vi forældre jo ikke ind og lægger os vel ?!

Håber ikke at jeg fornærmede nogen!

Det er virkelig en sag du brænder for hva' - altså det må du jo gøre, siden du har fundet; ja ikke bare fundet men søgt efter en næsten 1 år gammel tråd ;) men du mangler stadig, at henvise til nogle af de "flere tusinder debatter omkring børn i ægtesengen" .......... KAN du dog ikke bare diske op med et par hundrede af dem :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
lischil

hmm, jeg læser nu også først denne tråd nu. Jeg ville ikke bryde mig om det. Men lige er situationen hjemme hos mig at jeg er selv med to teenage døtre. De vil meget gerne sove hos mig på skift og jeg synes det er ok. når min mand er her er det selvfølgelig anderledes.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
gerderk2

trolololololol..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Athena Valentin

Jeg syntes det lyder meget mærkeligt? Jeg er selv 12 år og jeg er altså for længst gået ind i min egen seng og sove. Kender virkelig ingen der stadig sover i deres forældres seng.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites

Opret dig som bruger eller log ind for at deltage i debatten.

Du skal have en profil for at kunne kommentere...

Opret ny bruger

Opret dig på Danmarks største Debat site - det er nemt!

Opret ny bruger

Log ind

Har du allerede oprettet en bruger? Log ind her.

Log ind



×
×
  • Opret ny...