Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

lsr29

når mor får en ny kæreste og teenagerne ikke synes om det.. (Meget langt!)

Recommended Posts

lsr29
Dybest set mener jeg det er op til den enkelte selv at afgøre, hvornår ungerne skal møde kæresten - der er altid en risiko forbundet med det.

Argumentet for at vente skulle være at man lige skal se om det holder....

Hvordan kan man nogensinde være sikker på det?????

Argumentet for at præsentere involverede parter vil vel være at så har alle mødt hinanden og der er ikke så meget "hemmelighedskræmmeri" i det.

Jeg har altid præsenteret mine kærester hurtigt (ikke at der har været sindsygt mange) - men så var ungerne orienteret om, hvem det var der sms'ede eller ringede og sådan. Det er selvfølgelig gjort med omtanke og der har ikke været nogen påtrængenhed i det - blot information..

Det har de befundet sig vel med - at vide hvem, der bar ansigtet bag navnet..

Så jeg kan på ingen måde hidse mig op over at barnet er præsenteret efter 14 dage - jeg ville have gjort det før!!!

Hvad ved du rent faktuelt om HVAD mor gør???

Altså udover hvad du ved fra barnet????

Og hvad du mener at høre over hækken???

Hvis jeg var mor til barnet, ville jeg blive lettere fortørnet over at du ringede til farmand og fik ham til at hente hende og jeg ville også have insisteret på at du sendte hende hjem - stortudende eller ej!!!!!

Jeg ville opleve det som en klar overskridelse af mine grænser - det ville ikke give mig lyst til at have nogen dialog med dig - idet jeg ville føle du var gået bag min ryg.

Barnet er heldigt, at hun kan komme til dig - men er du sikker på, at du skal tage action???

Måske skal du bare være medfølende og forstående voksen???

Og så ellers lade mor og barn klare paragrafferne selv???

Det er muligt mor opfører sig forkert i dine øjne - men tilkommer det dig at dømme???

/Hlin

Når jeg kan se at pigen har det dårligt og moderen ikke gør noget ved det, så synes jeg da klart at jeg bør blande mig!

Jeg har talt med moderen om problemerne før, hun kom bla. og talte med mig om den sidste kæreste hun havde da de stoppede, fordi hun var så ked af at hun havde ladet forholdet ødelægge så meget imellem hende og datteren fordi hun ikke havde kunne se at han var så led overfor Anne..

Nu føler jeg at det er det samme der sker, bare på en lidt anden måde..

Den her specifikke situation jeg her omtaler med at Anne har det dårligt og at moderen bagatalisere det og bla. smækker røret på for mig 3 gange, det kan jeg ikke ignorere!!

Hvis du kunne finde på at blive sur over at jeg ringer efter barnets far, så må du jo tage din telefon når den ringer!!! Jeg kan ikke få mig selv til at sende et barn hjem som er SÅ ked af det og ikke har lyst til at være derhjemme. Ikke uden at ha' talt med forældren først!

Hvis du har læst alle indlæg kan du jo selv se hvad jeg mener med at "lytte over hækken"

Og ja nu var jeg jo inde og tale med henden idag, og igen bagatalisere hun tingene.. Hun sagde bla. at hun bare troede at det var en "dille" Anne var igennem mht. at skære i sig selv :8: Det bliver man da NØD til at tage alvorligt!!! Tænk hvis det ikke er en dille??!!!!

Jeg har talt med Anne og med hendes far her til aften.. Han var glad for at jeg ringede, og sagde at han også var sur over hendes måde at takle den her situation på!

Bla. nævnte han at moderen har lovet at tage hensyn til Anne mht. hendes nye kæreste.. Og det gør hun jo overhovedet ikke i mine øjne.

MEN hovedsagen er at han lovede at han nok skulle tale med moderen fordi han vil heller ikke finde sig i at hun opfører sig sådan.

Hans ord var at hun altid har været meget egoistisk og at hun satte sine egne behov foran børnenes..

Han var i øvrigt ikke klar over at tingene var helt så slemme, da Anne ikke taler ret meget om det når de er hos ham. Så han var rigtig glad for at jeg fortalte ham om det..

Linda

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
kmdp

det lyder som en svær situation med mange forskellige problemstillinger og en pige der har svært ved at sætte ord på hvad det er der reelt går hende på.

hvis hendes forældre for nyligt er blevet skilt er der en vis logik i at hun har det svært, både med selve livet og med moderens kærligheds/sexliv.

selvfølgelig skal pigen have hjælp når hun er så langt nede at hun skærer i sig selv og går og er trist, men samme tid skal der tages højde for at de fleste teenagere har perioder hvor det hele ser sort ud uden de egentlig kan sætte en finger på noget konkret, pigen her vælger så at sætte fokus på moderen og hendes valg af kærester og hvad det indebærer, det er egentlig logisk nok, for de omtalte kærester har taget faderens plads ved siden af moderen og det kan fremkalde nogle reaktioner.

noget jeg bed specielt mærke i er at hun har fortalt dig at moderen har dildoer i sin komodeskuffe i soveværelset, det skal du på ingen måde bekymre dig om, pigen kan holde sig ude af moderens soveværelse og skuffer, jeg går ikke ud fra at hun har noget som helst at gøre der.

ja gu er det pinligt for en teen at få øjnene op for at ens forældre er seksuelt aktive, og sikkert mere pinligt når moderen bevæger sig på et ukendt område, men det må pigen lære at leve med, hun hverken kan eller skal styre hendes mors liv ved at gå til en nabo og nægte at komme hjem fordi der er besøg, der må være en grænse.

pigen skal have hjælp med sine problemer, men hun skal også have besked på hvad der er rigtigt og forkert, og det er meget forkert at snage i ting der ikke er bestemt for hendes øjne, og skulle hun se de dildoer så stod de nok linet op på reolen i stuen.

man skal som forælder ikke slukke helt og aldeles for sine egne behov fordi et barn vil diktere hvad man må og ikke må.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
kmdp
Man kan diskutere herfra til dommedag ang. kærester m/k, og hvor tidligt de skal introduceres, dildoer i kommodeskuffen m.v. Børn er nu engang underlagt os voksne og vore livsvalg, og det overlever de i langt de fleste tilfælde uden alvorlige men. Teenagere disser deres forældre overfor hvem, der gider høre, og det overlever forældrene såmænd også.

Hovedsagen her er, at pigen er begyndt at skære i sig selv, og at moderen bagatelliserer det som en "dille". Selvskadene adfærd er dybt problematisk og et stort skrig om hjælp - og bestemt ikke "normalt", heller ikke i puberteten.

Det er enhver ansvarlig voksens pligt at lave en underretning til kommunen, hvis man har kendskab til, at et barn skader sig selv og forældrene ikke griber ind eller søger hjælp.

selvfølgelig skal der sættes ind omkring det problem at pigen gør skade på sig selv, og skulle det vise sig at være en "dille" så er der stadig sandsynelighed for at det udvikler sig til et permanent problem, det er gerne i teenageperioden at disse problemer opstår.

om der skal en underretning til er så et svært spørgsmål, måske skulle samtalen gribes lidt anderledes an istedet.

hvis man allerede på vej hen til moderen har en ide om at det er hendes kærester der er kimen til pigens problemer, så kan jeg godt forstå at moderen er gået i forsvarsposition, det er ikke en stor hjælp at komme med en forudfattet mening omkring hvem der bærer skylden.

hvis man derimod henvender sig til moderen og forklarer at pigen tumler med en masse tanker og derfor er kommet ud på et plan hvor hun gør skade på sig selv.

tilbyde hjælp med at undersøge hvor man som forælder kan henvende sig når man har et barn med så voldsomme problemer og eventuelt tage med pigen til lægen hvis hun er mest tryg ved det.

der er stor forskel på hvordan man blander sig, hvis man viser sig som fordømmende istedet for bekymret, så bliver det sjældent modtaget positivt.

moderen er åbenbart af den opfattelse at det er hendes kærlighedsliv der er sat fokus på fremfor pigens reelle problem.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Hlin

Hovedsagen her er, at pigen er begyndt at skære i sig selv, og at moderen bagatelliserer det som en "dille". Selvskadene adfærd er dybt problematisk og et stort skrig om hjælp - og bestemt ikke "normalt", heller ikke i puberteten.

For mig at se er et af omdrejningspunkterne her, at der ikke er nogen af os - TS inklusive - der rent faktisk ved, hvad mor tænker eller gør.

Det kan være mor bagatelliserer det hele overfor TS, fordi hun føler sig angrebet - både i forhold til sin nye kæreste, men også i forhold til sin kompetence som mor.

Det kan være mor sidder derhjemme og er dybt bekymret og grubler over, hvad hun nu skal gøre for at hjælpe barnet..

Vi har hørt om brudstykker af en samtale over hækken - vi ved ikke, hvad der er gået forud, ej heller ved vi, hvad der er sket derefter

Vi har hørt om, at mor i døren siger, at det bare er en "dille" - men denne bemærkning KUNNE være affødt af to forhold

1) en ny kæreste, der sidder og MÅSKE kan høre hvad der bliver sagt

2) en nabo, man oplever som lige lovlig langt fremme i skoene

Vi har hørt om en far, der siger mor ALTID har været egoistisk og sat sig selv før børnene

(Sjovt nok - siger min eks det samme om mig - og de mænd jeg har mødt/kender siger det samme om deres eks'er)

Jeg har absolut VILDT svært ved at forestille mig at mor ikke i sit stille sind tager det her - endog meget - alvorligt.

Hvis jeg HVER eneste gang min 15-årige eller 13-årige sad opløst af gråd skulle rette ind efter deres luner/behov - ville de i dag ikke gå i skole, ikke hjælpe til, ikke opføre sig nogelunde ordentligt, de ville gå i mærkevaretøj/sko, jeg ville køre dem til og fra diverse aktiviteter, jeg ville ikke have et job, jeg ville være stinkende rig og jeg ville aldrig se andre mennesker end dem og da SLET ikke have en kæreste.......

Selvfølgelig!!!!!

Skal barnet have hjælp - jeg stiller bare spørgsmålstegn ved HVEM, der skal formidle hjælpen og på hvilket grundlag..

/Hlin

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Splat
Enig - man kommer aldrig nogen vegne med fordømmelse. En evt. underretning skal kun handle om to ting: at pigen skærer i sig selv, og at moderen afviser det som en dille - og den skal naturligvis kun laves, hvis moderen fortsat afviser at tage problemet alvorligt. Hvis der skal kigges nærmere på deres interne relation, er det ikke naboens opgave.

Jeg synes endda, at man kan skære det helt ned til, at pigen skærer i sig selv. Selvom jeg selvfølgelig ikke ville henvende mig på kommunen, hvis jeg vidste, at et barn fik hjælp. Men det der skæreri er så alvorligt, at de finere fornemmelser er totalt ligegyldige.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
kmdp
Enig - man kommer aldrig nogen vegne med fordømmelse. En evt. underretning skal kun handle om to ting: at pigen skærer i sig selv, og at moderen afviser det som en dille - og den skal naturligvis kun laves, hvis moderen fortsat afviser at tage problemet alvorligt. Hvis der skal kigges nærmere på deres interne relation, er det ikke naboens opgave.

jeg synes bare at man skal tænke sig om inden man sender en underretning afsted, for hvis man fra start af har placeret moderen i en forsvarsposition, så reagerer hun pr. instinkt ved at slå tingene hen overfor den pågældende nabo.

en ny snak med moderen med en ny indgangsvinkel ville nok være det jeg i første omgang ville foretrække, som et alternativ ville jeg måske anbefale moderen at tage kontakt med forældretelefonen.

hjalp dette ikke ville jeg give hende en tidsfrist til at starte den fornødne hjælp og kontakt op på, og hvis det stadig ikke gav nogen form for respons ville jeg lave en bekymringshenvendelse til kommunen.

jeg tror næppe at det hjælper pigen at lægge et stort pres på moderen ved at involvere kommunen.

et andet alternativ ville være at anbefale pigen at tage en snak med læreren eller sundhedsplejersken på skolen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Splat
jeg synes bare at man skal tænke sig om inden man sender en underretning afsted, for hvis man fra start af har placeret moderen i en forsvarsposition, så reagerer hun pr. instinkt ved at slå tingene hen overfor den pågældende nabo.

en ny snak med moderen med en ny indgangsvinkel ville nok være det jeg i første omgang ville foretrække, som et alternativ ville jeg måske anbefale moderen at tage kontakt med forældretelefonen.

hjalp dette ikke ville jeg give hende en tidsfrist til at starte den fornødne hjælp og kontakt op på, og hvis det stadig ikke gav nogen form for respons ville jeg lave en bekymringshenvendelse til kommunen.

jeg tror næppe at det hjælper pigen at lægge et stort pres på moderen ved at involvere kommunen.

et andet alternativ ville være at anbefale pigen at tage en snak med læreren eller sundhedsplejersken på skolen.

Det er vist mest, fordi du ikke så stor tillid til, at de folk der på kommunen har med de ting at gøre, rent faktisk kan finde ud af at arbejde med det. Det er ikke første gang, de ser en mor, der er i forsvarsposition eller ikke er klar over hvor alvorligt et problem, det er. Og det er heller ikke første gang, de vil kontakte en familie med en teenager, der måske slet ikke har så store problemer.

Så jeg er helt uenig med dig. En mor med barnets interesser i sigte vil ikke bruge sin tid på at bære nag til en nabo og slet ikke, hvis barnet rent faktisk får hjælp.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tom2x
Det er vist mest, fordi du ikke så stor tillid til, at de folk der på kommunen har med de ting at gøre, rent faktisk kan finde ud af at arbejde med det. Det er ikke første gang, de ser en mor, der er i forsvarsposition eller ikke er klar over hvor alvorligt et problem, det er. Og det er heller ikke første gang, de vil kontakte en familie med en teenager, der måske slet ikke har så store problemer.

Så jeg er helt uenig med dig. En mor med barnets interesser i sigte vil ikke bruge sin tid på at bære nag til en nabo og slet ikke, hvis barnet rent faktisk får hjælp.

Helt enig. Det her er en sag for andre end en nabo.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Karen69
Jeg synes endda, at man kan skære det helt ned til, at pigen skærer i sig selv.

Altså - det er noget som pigen har sagt. Og måske kender pigens mor hende så godt, at hun er træt af at TS ikke har gennemskuet en Drama Q. af format.

Og jeg kender personligt 1 stk. teenagere som udtaler "Det HELE skal dreje sig om MIG", når hun ikke lige føler sig som universets centrum. ..... sådan er der nogle teenagere der er/sådan er der nogle teenagere der har det. Måske gør det sig også gældende for trådens teenagere.

JEG synes rigtig mange og især TS, er for hurtige til dømme udelukkende på grundlag af udsagn fra en teen og ikke er spor villige til bare, at være en lille smule åben overfor, at det MÅSKE er mere i denne sag - eller skulle jeg sige MINDRE i denne sag, end bare lige hvad der kommer ud af en teen-mund.

Hvorfor er der ikke nogen der spørger efter beviser på at pigen skærer i sig selv - det giver da ar eller som det mindste sår ... har TS set noget eller er det, som det står i tråden noget teenageren har fortalt --- hvorfor er der ikke flere som undre sig over hvad denne teenagere roder rundt i hendes mor's skuffer/skabe/kommoder for ... hvad er det for noget ???

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Splat
Altså - det er noget som pigen har sagt. Og måske kender pigens mor hende så godt, at hun er træt af at TS ikke har gennemskuet en Drama Q. af format.

Og jeg kender personligt 1 stk. teenagere som udtaler "Det HELE skal dreje sig om MIG", når hun ikke lige føler sig som universets centrum. ..... sådan er der nogle teenagere der er/sådan er der nogle teenagere der har det. Måske gør det sig også gældende for trådens teenagere.

JEG synes rigtig mange og især TS, er for hurtige til dømme udelukkende på grundlag af udsagn fra en teen og ikke er spor villige til bare, at være en lille smule åben overfor, at det MÅSKE er mere i denne sag - eller skulle jeg sige MINDRE i denne sag, end bare lige hvad der kommer ud af en teen-mund.

Hvorfor er der ikke nogen der spørger efter beviser på at pigen skærer i sig selv - det giver da ar eller som det mindste sår ... har TS set noget eller er det, som det står i tråden noget teenageren har fortalt --- hvorfor er der ikke flere som undre sig over hvad denne teenagere roder rundt i hendes mor's skuffer/skabe/kommoder for ... hvad er det for noget ???

Jeg kender også en teenager på nært hold med mere drama i den ene lilletå end en hel teaterskole. Selvom det sagtens kan være, at det viser sig at være en fis en hornlygte, så er der få ting, som jeg altid ville tage alvorligt og to af de ting er selvmordstrusler og børn i den alder, der skærer i sig selv.

Faktisk synes jeg, at det er rigtig alvorligt, hvis en teenager siger den slags ting og ingen reagerer. Hvis det er en fis i en hornlygte og hun ser, at det sker der rent faktisk noget ved at sige, så er hun nok færdig med det en anden gang.

Hvis det viser sig, at det ikke er mere, så sker der jo heller ikke mere ved det. Og hvis det viser sig, at pigen har gjort to halvhjertede forsøg, så er det mere end fint, at der bliver grebet ind tidligt i sådan et forløb. Hvis jeg så meget som troede, at mit eget barn gjorde den slags bare en lille bitte smule og det endda helt uden at se beviser, så ville jeg også selv henvende mig.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.



×
×
  • Opret ny...