Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke
Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

lsr29

når mor får en ny kæreste og teenagerne ikke synes om det.. (Meget langt!)

Recommended Posts

lsr29

Jeg ville selv foretrække at folk kom til mig før de lavede en henvendelse til kommunen om mig!

Så har man jo ligesom givet folk en mulighed for at gøre noget ved det, uden at "anmelde" dem..

Jeg ville i hvert fald føle det som om at den/dem der anmeldte mig ikke synes at jeg gjorde et ordenligt stykke arbejde som mor, og ville da foretrække at de have nævnt det for mig først!

Det andet ville jeg føle som en meget kraftig anklage!!

Derfor gør jeg det på den her måde.. :) Kan jo i øvrigt heller ikke komme i kontakt til kommunen før mandag.. :)

Men jo jeg har tænkt mig at gøre noget ved det her, havde bare brug for at få afvide om det var mig der var helt forkert på den, når jeg synes at det var forkert den måde moderen opfører sig på.

Og ville gerne hvae råd om hvordan jeg skulle gribe det an..

Linda

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tom2x
Jeg ville selv foretrække at folk kom til mig før de lavede en henvendelse til kommunen om mig!

Så har man jo ligesom givet folk en mulighed for at gøre noget ved det, uden at "anmelde" dem..

Jeg ville i hvert fald føle det som om at den/dem der anmeldte mig ikke synes at jeg gjorde et ordenligt stykke arbejde som mor, og ville da foretrække at de have nævnt det for mig først!

Det andet ville jeg føle som en meget kraftig anklage!!

Linda

Anklagen er jo den samme ;)

Uanset om du går gennem kommunen eller gennem moderen og helt ærligt, jeg så altså gerne at min nabo blandede sig uden om mit sexliv og sexuelle preferencer og det vil I uundgåeligt komme ind på.

Og ærlig talt - hun bliver sur & vred uanset hvad du gør og siger - i det mindste i første omgang, ellers, så vil det undrer mig ret meget.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Splat
Jeg ville selv foretrække at folk kom til mig før de lavede en henvendelse til kommunen om mig!

Så har man jo ligesom givet folk en mulighed for at gøre noget ved det, uden at "anmelde" dem..

Jeg ville i hvert fald føle det som om at den/dem der anmeldte mig ikke synes at jeg gjorde et ordenligt stykke arbejde som mor, og ville da foretrække at de have nævnt det for mig først!

Det andet ville jeg føle som en meget kraftig anklage!!

Derfor gør jeg det på den her måde.. :) Kan jo i øvrigt heller ikke komme i kontakt til kommunen før mandag.. :)

Men jo jeg har tænkt mig at gøre noget ved det her, havde bare brug for at få afvide om det var mig der var helt forkert på den, når jeg synes at det var forkert den måde moderen opfører sig på.

Og ville gerne hvae råd om hvordan jeg skulle gribe det an..

Linda

Du behøver da ikke at lave en henvendelse til kommunen på, at hun er en dårlig mor, der ikke gør det ordentligt. Man kunne evt. nøjes med at holde sig til fakta: Altså, at barnet har det så skidt og du har fået at vide, at hun har skåret i sit selv. Det er fint at tale med moren om det. Jeg mener bare, at du stadig bør informere om det til kommunen. Men jeg mener også, at det er vigtigere at tage hensyn til barnet end til de voksnes følelser.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
lsr29

Nu har jeg været inde hos hende..

Kæresten var der, og så spurgte jeg om hun ikke gad komme ind på et tidspunkt fordi jeg gerne ville tale med hende..

Hun spurgte om hvad, og så nævnte jeg at jeg gerne ville snakke med hende om hvor dårligt Anne har det...

Vi stod så i døren og talte da hun selv begyndte at snakke om det.

Hun siger at hun har tænkt sig at henvende sig til skolen her efter ferien, for at høre hvordan hun skal gribe tingene an..

Hun siger til mig at Anne har sagt hos lægen at de har det fint sammen nu..

Hvortil jeg siger " ja hun er skrækslagen for at komme til psykolog, så selvfølgelig siger hun det!"

Modren siger også til mig at hverken jeg eller andre skal blande sig i hendes forhold!

Hvotil jeg siger "jeg vil overhovedet ikke blande mig i dit forhold, og jeg synes det er fint at du har en kæreste, MEN du har en datter der har det VILDT dårligt og det er det der bekymre mig! "

Hun mener at Anne må komme og tale med hende om alle de problemer der er, og så siger jeg at det er måske fordi hun ikke føler at hun kan tale med dig at hun kommer til mig.

Jeg føler ik at der kom vildt meget ud af det.. Andet end at jeg fik sagt til hende at jeg synes at det var meget forkert at hun smækkede røret på når jeg havde hendes grædende barn inde hos mig! Og jeg fik sagt at hvis hun ikke selv gør noget ved det, så bliver jeg nød til at involvere andre i det "fordi jeg er bekymret for Anne!!! "

Hun er meget fast sin beslutning om at der ikke er noget som skal blande sig i hendes forhold...

Puha, jeg skal vist lige synke den her.. Tror jeg ringer til pigernes far senere.. Han skal være klar over hvor slemt det er..

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Yaka

Jeg synes det er et stort dilemma.

På den ene side skal pigen ikke have det dårligt og skære i sig selv. Hun skal helt sikkert hjælpes.

På den anden side husker jeg selv teenager-tiden hvor alt blev en storm i et glas vand. Det kan ikke være rigtigt at hun skal bestemme hvem hendes mor har på besøg eller hvem hun er kæreste med. Min mor havde også en kæreste da jeg var i den alder og jeg hadede ham. Han kom og blandede sig og skulle bestemme over mig.

Det er fint at du hjælper pigen med at blive hørt, men husk der er altid to sider af samme sag og så vidt jeg kan hører fokuserer du kun på den ene.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
smukkesimone

uha... det er godt nok en grim situation du er endt i der syntes jeg...

Jeg ved godt hvordan det er at have en kæreste som min datter bare ikke kunne lide.. ej hellers hans 2 unger!!

Det er svært som mor at se sit barn lide under en kæreste som man selv er helt væk i.. ell dvs man ser det faktisk slet ikke... og problemet med Anna´s mor er måske at hun ikke kan se hvad hun udsætter sit barn for.. og det kan du faktisk slet ikke fortælle hende, hun skal opdage det selv.. jeg syntes det er smukt at du gør noget for den stakkesl pige.. og jeg syntes helt klart at du skal prøve at få fat i faderens nummer og komunikere gennem/til ham for Anna´s skyld inden hun kommer så langt ud at det er forsent..

Og så op i røven med om moderen bliver sur på dig hvis du reder pigen´s liv...

Psykisk vold er værre en fysisk.. det kan nemlig ikke ses.. men hun har i dig fundet en at betro dig til.. så spred dine smukke vinger og beskydt barnet...

Held og lykke

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Hlin
Jeg synes det er et stort dilemma.

På den ene side skal pigen ikke have det dårligt og skære i sig selv. Hun skal helt sikkert hjælpes.

På den anden side husker jeg selv teenager-tiden hvor alt blev en storm i et glas vand. Det kan ikke være rigtigt at hun skal bestemme hvem hendes mor har på besøg eller hvem hun er kæreste med. Min mor havde også en kæreste da jeg var i den alder og jeg hadede ham. Han kom og blandede sig og skulle bestemme over mig.

Det er fint at du hjælper pigen med at blive hørt, men husk der er altid to sider af samme sag og så vidt jeg kan hører fokuserer du kun på den ene.

Helt enig - jeg ved fra min egen datter på 15, at tingene ofte bliver gjort værre eller til mere end de reelt er.

Ydermere kan det være svært for en 15-årig at gennemskue konsekvenserne af både det hun selv gør - men også at gennemskue hvad det gør ved andre - eller andres relationer...

Voksne spilles ofte ud mod hinanden af samme årsag - ikke fordi de unge mennesker VIL det, men fordi deres reaktioner afføder en reaktion, de ikke har evne til at forestille sig.

Det betyder ikke, at der ikke er grund til bekymring eller at barnet ikke skal lyttes til - men det bør ses i lyset af en 15-årigs briller - de er oftest meget farvede..

/Hlin

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Karen69
Jeg synes det er et stort dilemma.

På den ene side skal pigen ikke have det dårligt og skære i sig selv. Hun skal helt sikkert hjælpes.

På den anden side husker jeg selv teenager-tiden hvor alt blev en storm i et glas vand. Det kan ikke være rigtigt at hun skal bestemme hvem hendes mor har på besøg eller hvem hun er kæreste med. Min mor havde også en kæreste da jeg var i den alder og jeg hadede ham. Han kom og blandede sig og skulle bestemme over mig.

Det er fint at du hjælper pigen med at blive hørt, men husk der er altid to sider af samme sag og så vidt jeg kan hører fokuserer du kun på den ene.

ENIG ENIG ENIG

Helt enig - jeg ved fra min egen datter på 15, at tingene ofte bliver gjort værre eller til mere end de reelt er.

Ydermere kan det være svært for en 15-årig at gennemskue konsekvenserne af både det hun selv gør - men også at gennemskue hvad det gør ved andre - eller andres relationer...

Voksne spilles ofte ud mod hinanden af samme årsag - ikke fordi de unge mennesker VIL det, men fordi deres reaktioner afføder en reaktion, de ikke har evne til at forestille sig.

Det betyder ikke, at der ikke er grund til bekymring eller at barnet ikke skal lyttes til - men det bør ses i lyset af en 15-årigs briller - de er oftest meget farvede..

/Hlin

ENIG ENIG ENIG

Jeg har et par "digte" liggende som jeg skrev da jeg var teenagere - og mage til det drama jeg dengang kunne få ud af ALT MULIGT --- det bedste var faktisk os veninder imellem, når vi havde noget vi kunne have det "dårligt" over, og som vi skulle "tale" om ... og var der ikke noget reelt, så greb man til det nærmeste ... jo mere drama, jo bedre

Og sjovt nok, var det aldrig vores forældre som vi "kunne tale med", næææ det var alle andre der var "forstående" og som lyttede og "forstod" ak ja, ak ja

-- IKKE at det nødvedigvis forholder sig således med denne tråds teenagere; men det kunne, det såmænd godt og det tjener alle bedste at man trods alt er åbne for at en sag altid har to sider - og når der er en teenager med, så er der nok endnu flere sider at tage hensyn til.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
lsr29
Jeg synes det er et stort dilemma.

På den ene side skal pigen ikke have det dårligt og skære i sig selv. Hun skal helt sikkert hjælpes.

På den anden side husker jeg selv teenager-tiden hvor alt blev en storm i et glas vand. Det kan ikke være rigtigt at hun skal bestemme hvem hendes mor har på besøg eller hvem hun er kæreste med. Min mor havde også en kæreste da jeg var i den alder og jeg hadede ham. Han kom og blandede sig og skulle bestemme over mig.

Det er fint at du hjælper pigen med at blive hørt, men husk der er altid to sider af samme sag og så vidt jeg kan hører fokuserer du kun på den ene.

Jeg er godt klar over at der er 2 sider af en sag.. :)

Jeg har tænkt og tænkt over hvad jeg skal gøre.. Og har indtil nu ikke gjort noget netop fordi jeg ikke ville blande mig i noget som måske "bare" var en teenagers måde at gøre oprør på!

MEN jeg kan ikke bare se til når moderen smækker røret på når jeg ringer til hende fordi hendes datter står grædene hos mig og ikke vil hjem.

Hun sagde i øvrigt til mig idag at jeg bare skulle ha sendt hende ind den dag. Det kunne jeg ikke!!!! Jeg stod med et "totalt opløst af gråd" barn som sagde at hun ikke ville hjem..

Derfor valgte jeg at ringe til faderen!

Jeg har i flere situationer set moderen opfører sig "forkert" i mine øjne, og derfor kan jeg ikke blive ved med at lade som om det nok bare er en teenager i oprør..

(læs evt. mit første indlæg hvor jeg fortæller om ex-kæresten og moderens samtale i haven..)

Jeg kan sagtens se at en teen kan have problemer med at mor finder en ny kæreste, og har jo også i flere situationer sagt til Anne at hun kan blive nød til at leve med at mor har en kvindelig kæreste..

Men derfor mener jeg stadig at moderen bør tage nogle hensyn til sin meget sårbare datter!

Moderen har været skilt siden november sidste år, og har nu haft 2 forskellige kærester, hvoraf den nuværende er en meget anderledes kæreste (pige!) og allerede efter 14 dage bliver børnene præsenteret for hende :tie: Det er efter min mening ikke normalt at man præsentere sine kærester så hurtigt for sine børn??!

Anne er selvfølgelig teenager og der VIL vel altid være lidt problemer med dem, men det skal helst ikke være så de går og tænker op selvmord og skære i sig selv?!!!!!!

Derfor blander jeg mig nu.. Kan ikke holde ud at se Anne være så ked af det :trist: uden at moderen gær noget ved det andet end at sige "hun skal ikke bestemme hvem jeg skal være kærester med! "

Det kunne jo faktisk tænkes at der var andre ting i det også??!!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Hlin

Dybest set mener jeg det er op til den enkelte selv at afgøre, hvornår ungerne skal møde kæresten - der er altid en risiko forbundet med det.

Argumentet for at vente skulle være at man lige skal se om det holder....

Hvordan kan man nogensinde være sikker på det?????

Argumentet for at præsentere involverede parter vil vel være at så har alle mødt hinanden og der er ikke så meget "hemmelighedskræmmeri" i det.

Jeg har altid præsenteret mine kærester hurtigt (ikke at der har været sindsygt mange) - men så var ungerne orienteret om, hvem det var der sms'ede eller ringede og sådan. Det er selvfølgelig gjort med omtanke og der har ikke været nogen påtrængenhed i det - blot information..

Det har de befundet sig vel med - at vide hvem, der bar ansigtet bag navnet..

Så jeg kan på ingen måde hidse mig op over at barnet er præsenteret efter 14 dage - jeg ville have gjort det før!!!

Hvad ved du rent faktuelt om HVAD mor gør???

Altså udover hvad du ved fra barnet????

Og hvad du mener at høre over hækken???

Hvis jeg var mor til barnet, ville jeg blive lettere fortørnet over at du ringede til farmand og fik ham til at hente hende og jeg ville også have insisteret på at du sendte hende hjem - stortudende eller ej!!!!!

Jeg ville opleve det som en klar overskridelse af mine grænser - det ville ikke give mig lyst til at have nogen dialog med dig - idet jeg ville føle du var gået bag min ryg.

Barnet er heldigt, at hun kan komme til dig - men er du sikker på, at du skal tage action???

Måske skal du bare være medfølende og forstående voksen???

Og så ellers lade mor og barn klare paragrafferne selv???

Det er muligt mor opfører sig forkert i dine øjne - men tilkommer det dig at dømme???

/Hlin

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.



×
×
  • Opret ny...