Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

lsr29

når mor får en ny kæreste og teenagerne ikke synes om det.. (Meget langt!)

Recommended Posts

lsr29

Jeg har en nabo som bor alene med sine 2 døtre på 8 og 13 år.

Jeg er rigtig meget i tvivl om hvordan jeg skal takle en situation som jeg er blevet "blandet" ind i mht. til de hersenes naboer..

Pigen på 13 (lad os kalde hende Anne) er meget glad for mig, og har besøgt mig rigtig meget.

Hun har siden jeg flyttede ind for et år siden, betroet sig til mig om forskellige personlige ting osv - Nogle ting er jeg gået videre til hendes mor med (og sagt at hun IKKE må sige til hende at hun ved det! Da hun jo så sikkert ikke ville betro sig til mig igen), da jeg synes at der er visse ting en mor skal vide! Andre ting har jeg selvfølgelig holdt mund med :)

Nå men mor og datter har haft en del problemer her over sommeren. Bla. pga. en kæreste moderen fik, som efter min mening ikke behandlede Anne særlig pænt. Han blandede sig en del i hvordan hun skulle opførere sig og moderen sagde ham ikke imod.

Bla. havde jeg Anne inde hos mig en dag, hvor moderen og kæresten sad i deres have og snakkede om hvordan han synes at Anne mainipulerede med sin mor og at hun altid var skide uhøflig. Og at det da altid var noget at der aldrig var problemer med lillesøster. Hun er jo simpelthedn så skøn osv.(vi sad i min have, men endte med at gå ind, da jeg synes at det var FOR sygt at han sad og talte sådan når han vidste at Anne var lige ved siden af) Og Anne blev jo ked af at høre det..

Nå men moderen stoppede så med ham her i september, og så gik det lidt bedre med Anne og moderen.

Så her i november fik moderen pludselig en kvindelig kæreste.. Hvilket børnene fik af vide ALT for hurtigt efter min mening. Tror der gik 14 dage..

Det var Anne så ikke helt så vild med, da kæreste her er kvinde og 21 år (moderen er 38) -

Anne har så haft det rigtig svært og har bla. skåret i sig selv 2 gange :trist:

Moderen ved det godt men siger at de selv nok skal klare det.

Skolen har haft dem til samtale, og jeg har sagt at jeg virkelig synes at de skal gå til nogle samtaler hos en psykolog, da Anne stadig har problemer.

Moderen synes bare at "tro" at det hele er godt nu. Og det er det slet ikke!

Forleden dag kom Anne så ind til mig kl 22 og spurgte om hun måtte sidde lidt hos mig, fordi moderen havde besøg af sin kæreste og Anne vil ikke være der når hun er der.

Selvfølgelig må hun komme ind, og vi sidder og hygger og ser lidt tv.

Da klokken er ca 23 siger jeg at hun lige skal ringe ind og spørge om kæresten stadig er der, da jeg gerne snart vil i seng..

Hun ringer og moderen siger "ja hun er her stadig"

Anne spørger "hvor længe bliver hun? Jeg vil altså ikke komme ind når hun er der, og Linda (mig) skal snart i seng"

Moderen svare "det ved jeg altså ikke! Og du skal ikke bestemme om hun må være her!!"

Anne siger "Jammen jeg kan selvfølgelig også gå rundt på gaden så"

Moderen siger "ja det kan du jo"

Samtalen slutter her.

Da der er gået en time ca. siger jeg til Anne om hun ikke kan ringe og spørge om hun ik er gået.. ¨

Hun vælger at gå derind og jeg går med ud..

Da hun kommer hen til døren er alt lys slukket i lejligheden og jeg kan høre at hun begynder at græde.. Jeg løber straks hen til hende, og hun hulker " jeg kan se at hendes sko stadig står der.. :trist:

" jeg kan ikke overskue det Linda.. Det er SÅ ulækkert"

Jeg tager hende med ind, og ringer til hendes mor.. Hun smækker røret på :8:

Ringer 3 gange og hver gang smækker hun røret på :8: :8:

Til sidst siger jeg til Anne at hun altså skal ringe til sin far! Og det ender med at han henter hende og at Anne skriver til sin mor at hun er taget hjem til far..

Nu står jeg så her og har ikke snakket med moderen siden.. Anne har fortalt mig at det eneste moderen har sagt er at hun altså IKKE skal bestemme hvem hun er kærester med!

Jeg føler at jeg bliver nød til at tage en snak med moderen, da Anne virkelig har det dårligt, men jeg ved heller ikke om jeg skal blande mig mere.. :(

Anne fortalte mig i øvrigt at da hun havde skåret i sig selv og moderne opdagede det skældte hun helt vildt ud. Hun spurgte ikke til hvorfor hun havde gjort det eller om hvad hun var ked af. Skældte bare ud.. :trist:

Hvad ville i gøre i min situation??? Skal jeg tage en snak mere med moderen (er bange for at jeg taler til døve øre..) Skal jeg få fat i faderens tlf-nummer og snakke med ham? Skal jeg tage fat i skolen?? Skal jeg blande mig udenom?? (det kan jeg næsten ikke bære da Anne virkelig er en god og sød pige!)

Undskyld at det blev lidt langt..

Linda

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
tobogsylsmor

jeg synes du skal få fat i far og fortælle ham alt det du ved få sådan som hendes mor opføre sig er bare for meget i min øjne

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Lomme

Jeg ville helt klart blande mig mere, når jeg læser hvordan Anne har det.

Jeg ville først prøve at få moderen i tale, selvom det ikke virker helt nemt. Ellers helt klart faderen. Det er jo også hans datter det drejer sig om.

Stephie

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
maya21

Jeg kan/vil ikke komme med et forslag til hvad du kan gøre, bare sige til dig at Anne er heldig at have en som dig i hendes nærhed, der lytter og forstår. Især når hendes mor ikke virker til at gøre det, desværre.

Hos børn der har det svært, skal der ofte kun én enkelt voksen til, som viser at de forstår og respekterer barnet og dets følelser, også selvom de ikke konkret kan gøre så meget for at ændre deres situation. Så bliv ved med at være der og bliv ved med at lytte og forstå. Det vil aldrig komme dårligt igen :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
lsr29

1000 tak for jeres svar :)

Jeg har prøvet at sige til Anne at jeg godt kan forstå at det er svært at acceptere at mor pludselig er til piger, men at hvis det er sådan det skal være bliver hun nød til, med tiden at acceptere det!

Hun synes at det er helt forfærdeligt at der på deses spisebord ligger en bog som hedder " lesbisk i en sen alder" (eller noget i den retning..) Og at hun ved at der ligger dildoer i mors øverste kommodeskuffe. Og ja jeg forstår hende godt! Jeg synes helt klart at moderen bør skjule det lidt bedre når hun ved hvor sværet Anne har ved det hele..

Jeg har også fortalt hende hvordan tingene forgår ved en psykolog (da hun helst ikke vil til sådan én) - Hun havde en hel anden opfattelse af hvordan det forgik, og sagde at hun var glad for at jeg fortalte hende om det.

Sagde at en psykolog kan hjælpe dig til at finde ud af "hvorfor du har ondt i maven", og måske hjælpe dig til at finde ud af en masse ting om dig selv...

Hun troede at psykologen bare ville sige at hun blev nød til at acceptere det. Jeg sagde at psykologen måske også vil sige sådan, MEN at han/hun også vil hjælpe hende til at forstå sine egne følelser! Og at mor sikkert også ville få af vide at hun bliver nød til at hjælpe Anne ved ikke at gøre det så synligt..

Årh, jeg tror at jeg skal snakke med Anne og sige at jeg gerne vil have hendes fars tlf.nummer og så ringe til ham..

Jeg er dog ikke helt klar over om han også er konfliktsky, siden han ikke allerede har sagt noget til moderen ang. den dag han hentede hende.. :gruble:

Spurgte Anne hvad far havde sagt til hende da de var kommet hjem fra mig, og hun sagde at han havde holdt om hende i lang tid, og sagt at hun var heldig at have mig som ven..

Jeg ved at børnene er hos deres far i weekenden, så måske jeg skulle starte med at tale med moderen her i weekenden og se hvad hun siger..

Linda

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
BlueButton

Stakkels pige :(

Jeg ved ikke hvad du skal gøre - jeg vil bare sige, at det er godt at du GØR noget! Og at du er der for Anne. Det lyder det virkelig til at hun har brug for, og det er så nemt i dagens Danmark at passe sin egen lille verden, og vende sig væk når man ser problemer.

:kys: til dig for at gøre noget!

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Splat

Jeg synes, at det lyder rigtigt alvorligt, at Anne skærer i sig selv og endnu værre er det, fordi hun er i en alder, hvor alting er så sårbart. Hvis det var mig, der oplevede et barn have det så dårligt, så ville jeg tage min oplysningspligt som borger alvorligt og lave en henvendelse til familieafdelingen. De SKAL lave en undersøgelse af familien, hvis de får sådan en henvendelse.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Tom2x
Jeg synes, at det lyder rigtigt alvorligt, at Anne skærer i sig selv og endnu værre er det, fordi hun er i en alder, hvor alting er så sårbart. Hvis det var mig, der oplevede et barn have det så dårligt, så ville jeg tage min oplysningspligt som borger alvorligt og lave en henvendelse til familieafdelingen. De SKAL lave en undersøgelse af familien, hvis de får sådan en henvendelse.

Det synes jeg lyder som langt det klogeste at gøre.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
lsr29
Jeg synes, at det lyder rigtigt alvorligt, at Anne skærer i sig selv og endnu værre er det, fordi hun er i en alder, hvor alting er så sårbart. Hvis det var mig, der oplevede et barn have det så dårligt, så ville jeg tage min oplysningspligt som borger alvorligt og lave en henvendelse til familieafdelingen. De SKAL lave en undersøgelse af familien, hvis de får sådan en henvendelse.

Jeg synes bare at det er lidt vildt at henvende sig til kommunen, når det nu er nogle mennesker som jeg helst ikke vil være uvenner med!

Men jeg går ind og taler med moderne her om lidt, og ser hvordan det går.. Siger at hun SKAL henvende sig til familierådgivningen, og at hvis hun ikke gør det, bliver jeg nød til at inddrage nogle andre i det..

Om det så bliver hendes ex-mand eller hendes bror og hans kone (som jeg også ved hvem er) eller kommunen, ja det må tiden vise.. Kommer nok lidt an på hvordan hun reagere når jeg kommer derind..

Uhh, er nervøs for om hun bliver vildt sur på mig.. Det tror jeg hun gør :gruble:

Jeg har sagt til Anne mange gange at hun ALTID kan komme til mig, og har også gentagende gange fortalt hende at jeg elsker hende (kan mærke på hende at det betyder meget når jeg siger det...)

Så jeg vil altid hjælpe hende, også selvom hendes mor skulle finde på at blive sur på mig!

Linda

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Splat
Jeg synes bare at det er lidt vildt at henvende sig til kommunen, når det nu er nogle mennesker som jeg helst ikke vil være uvenner med!

Men jeg går ind og taler med moderne her om lidt, og ser hvordan det går.. Siger at hun SKAL henvende sig til familierådgivningen, og at hvis hun ikke gør det, bliver jeg nød til at inddrage nogle andre i det..

Om det så bliver hendes ex-mand eller hendes bror og hans kone (som jeg også ved hvem er) eller kommunen, ja det må tiden vise.. Kommer nok lidt an på hvordan hun reagere når jeg kommer derind..

Uhh, er nervøs for om hun bliver vildt sur på mig.. Det tror jeg hun gør :gruble:

Jeg har sagt til Anne mange gange at hun ALTID kan komme til mig, og har også gentagende gange fortalt hende at jeg elsker hende (kan mærke på hende at det betyder meget når jeg siger det...)

Så jeg vil altid hjælpe hende, også selvom hendes mor skulle finde på at blive sur på mig!

Linda

Der er da ikke noget farligt i at henvende sig til kommunen. De kommer jo altså ikke med rødt blink og tager børnene. Til gengæld kan det være, at pigen får noget hjælp og det kan kun gå for langsomt, hvis hun har skåret i sig selv. Jeg ville nok være rimelig ligeglad med, om moren blev vred på mig over henvendelsen.

Hvorfor er du bekymret over, at moren bliver sur på dig over en henvendelse til kommunen, men ikke over at hun bliver vred, hvis du taler med hende?

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.



×
×
  • Opret ny...