Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke
Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

catty24

Andre med psykiske problemer? Nogen der har lyst til en snak? Del 4

Recommended Posts

catty24

Folk med psykiske problemer af alle art, er meget velkommen til og komme ind og få en snak :wave2:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
catty24
Skjult

Jeg vil gerne starte med at fortælle min historie :blush:

Jeg har følg. diagnoser: Depression, Generaliseret angst. Panikangst. Personlighedsforstyrrelser.

Dette har stået på siden 2001, pt får jeg: 150mg Efexor som er antidepressiver, og Lyrica som er angstdæmpende medicin. Samt beroligene og sovemedicin.

Lidt bagrund om min historie og mig..

Jeg er blevet mobbet fra 2 klasse til 7 klasse (hvor jeg kom i en anden klasse) Fordi jeg var den tykke, stille pige,med briller osv. I ved sikkert hvad jeg mener.. :rulle: Hende der skiller sig ud af mængden.

Min far var alkoholiker og havde psykiske problemer, og store helbredsmæssige problemer.. Som der har påvirkert mig igennem hele min barndom og i tiden derefter..

Jeg kom ind i nogle dårlige forhold.. havde en meget agessiv kæreste.

Flyttede hjemmefra.. Og i en tid havde jeg det nogenlunde..

Men så begyndte min mor og være min far utro.. som om det ikke var slemt nok at han nu var meget alvorligt syg, så skulle jeg også dække over min mor når hun var på "overarbejde".. Det var meget hårdt.. men jeg vidste også at hvis jeg fortalte min far som det var, så ville han både skade min mor og ham selv..

Min far kom endnu engang på sygehuset.. Denne gang fordig at han var så tynd at han ikke selv kunne gå, eller trække vejret selv..

Alt imens dette skete søgte min mor om skilsmisse.....

Jeg som troede jeg havde den perfekte famillie, og min mor der havde sagt til mig lige siden jeg var lille at ægteskab, det er noget man kun får en gang og det skal være for evigt...

Jeg kan godt se nu når jeg sidder og skriver det at det har været mig der var naiv, men jeg troede virkelig ikke på at min far skulle dø.. syntes han var ved at komme sig en lille smule.. men det var svært at se når det hele tiden gik op og ned..

En kold vintermorgen i marts 2001 ringer min tlf og min mor fortæller mig at min far er død af en hjerneblødning på sygehuset.. Da hun siger det vil mig falder jeg om ude på badeværelsesgulvet.. Det er ligesom om at nu giver min krop op, jeg kan ikke mere, kan ikke trække vejret og kan ikke snakke.. Fordi at min far var død, var jeg helt sikker på at jeg også skulle dø.. jeg var helt sikker..

Min daværende kæreste kom heldigvis ud og hjalp mig, og fik mig lagt ned i sengen og ringet efter lægevagten, der gav mig noget stærkt beroligene og sovepiller...

...

Derefter skete der en masse ting.. jeg flyttede et par gange, fik en ny dejlig kæreste som jeg nu har været sammen med i 6 år.

Har fået snakket ud med min mor og har fået et rigtigt godt forhold til hende.

Min depression er blevet mildere og jeg er blevet bedre til at klare nedturene der desværre dukker op engang imellem.

Jeg har den sødeste psykolog som hjælper mig utroligt godt, og en god læge.

Desuden er jeg sygemeldt på ubestemt tid.

Tak fordi i ville læse med :genert:

Håber også i vil dele jeres historie :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
tinagc

Svarer så lige på spørgsmålet i den anden tråd.

Lægen mente at min selvopfattelse er så jeg har en personlighedsforstyrrelse. Jeg er meget stille og forsigtig og bange for hvad andre tænker om mig. Jeg kan ikke klare at lave fejl for har en ide om at jeg skal være perfekt og fejlfri. Mener ikke jeg betyder noget eller er værd at elske og ender i usunde forhold fordi jeg lader mig udnytte for en smule tryghed og ømhed...

Når jeg ikke har noget at lave bliver jeg rastløs og begynder at tænke. Og tænker meget og meget forkert. Jeg har brug for at arbejde og være beskæftiget og så snart det bliver kedeligt og ensformigt kan jeg simpelthen ikke samle mig om det. Har altid tvet tændt. Selv om natten for vågner jeg og der er stille er det jeg tænker. Og tanker kan føre til panikanfald...

Han mener at det er det der giver mig depression. Jeg skal have justeret min selvopfattelse lidt. Bliver selvfølgelig aldrig den udadvendte pige der vil være i centrum, men kan lære at jeg er god nok og værd at elske...

Han lovede også at jeg ikke vil få at vide at jeg igen er det forkerte sted. Min behandling bliver kun stoppet hvis jeg stopper den. Han forstod slet ikke at psykologen havde stoppet den. Jeg er ikke psykotisk. Jeg er nogenlunde velfungerende og i stand til at arbejde osv. Jeg skal "bare" have samtaler. I første omgang 10 stk. og så evalueres på om det virker eller der skal prøves noget andet.

Men jeg er ikke på arbejde i dag. Kunne simpelthen ikke vågne. Men okay blev også helt færdig med hvad jeg havde liggende i går så var nok fordi jeg vidste jeg ikke havde noget at møde ind til. Udover et tomt skrivebord... Jeg blev ved at falde i søvn. Radioen slukkede jeg nærmest i søvne. Backup vækkeuret slukkede jeg da det ringede og da jeg kuggede på uret igen var klokken over 8. Jeg havde bare sovet videre... Ups...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
catty24
Svarer så lige på spørgsmålet i den anden tråd.

Lægen mente at min selvopfattelse er så jeg har en personlighedsforstyrrelse. Jeg er meget stille og forsigtig og bange for hvad andre tænker om mig. Jeg kan ikke klare at lave fejl for har en ide om at jeg skal være perfekt og fejlfri. Mener ikke jeg betyder noget eller er værd at elske og ender i usunde forhold fordi jeg lader mig udnytte for en smule tryghed og ømhed...

Når jeg ikke har noget at lave bliver jeg rastløs og begynder at tænke. Og tænker meget og meget forkert. Jeg har brug for at arbejde og være beskæftiget og så snart det bliver kedeligt og ensformigt kan jeg simpelthen ikke samle mig om det. Har altid tvet tændt. Selv om natten for vågner jeg og der er stille er det jeg tænker. Og tanker kan føre til panikanfald...

Han mener at det er det der giver mig depression. Jeg skal have justeret min selvopfattelse lidt. Bliver selvfølgelig aldrig den udadvendte pige der vil være i centrum, men kan lære at jeg er god nok og værd at elske...

Han lovede også at jeg ikke vil få at vide at jeg igen er det forkerte sted. Min behandling bliver kun stoppet hvis jeg stopper den. Han forstod slet ikke at psykologen havde stoppet den. Jeg er ikke psykotisk. Jeg er nogenlunde velfungerende og i stand til at arbejde osv. Jeg skal "bare" have samtaler. I første omgang 10 stk. og så evalueres på om det virker eller der skal prøves noget andet.

Men jeg er ikke på arbejde i dag. Kunne simpelthen ikke vågne. Men okay blev også helt færdig med hvad jeg havde liggende i går så var nok fordi jeg vidste jeg ikke havde noget at møde ind til. Udover et tomt skrivebord... Jeg blev ved at falde i søvn. Radioen slukkede jeg nærmest i søvne. Backup vækkeuret slukkede jeg da det ringede og da jeg kuggede på uret igen var klokken over 8. Jeg havde bare sovet videre... Ups...

Hvor lyder det bare dejligt søde! Sikke meget i fik snakket om og klarlagt på så kort tid. kan nikke genkendede til utroligt meget af det selv.

Har du det ikke meget bedre nu? :)

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
catty24
Hej allesammen,

hvor grænseoverskridende at skrive på 1. side - uuuh!

Nå, men jeg er pt sygemeldt med "'akut stress' og voldsom depression" (citat psykologen i går) .. engang i tidernes morgen fik jeg en diagnose på personlighedsforstyrrelse - meget i min verden har en tendens til at være sort og hvidt, hvilket kommer til udtryk i min til tider manglende forståelse for noget som jeg anser være 'sort' (ja, eller 'hvidt'), men som rent faktisk er meget nuanceret.. Men jeg er obs på det og prøver at arbejde med det hele tiden..

Min situation lige nu er forværret af at min Far er indlagt med en hjernesvulst, som er uhelbredelig. Han har nok kun max ½ år tilbage. Min Mor døde af det samme i '99, hvor jeg var kun 19 år.. så alt i min verden ramler lige nu

Jeg er uddannet fra i sommers som socialrådgiver - en uddannelse som jeg er ret sikker på, at jeg ikke kan klare at arbejde med..

Så.. hej allesammen :wave:

Edit - nå ja, jeg skal på Cipralex 20 mg fra i dag, til psykolog hver uge og så prøve at være aktiv dagen igennem (og ikke sove dagen væk, som jeg allerhelst vil)

Velkommen til :kys:

Uhh ja jeg sover også allerhelst dagen væk.. det er en dårlig vane.. :genert:

Jeg kan ikke tage mig sammen til psykolog hver uge, men hver md kan jeg lige overkomme :lol:

Forstår godt du har det ekstra skidt ligenu.. :ae:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
tinagc

Okay min historie? Jamen jeg havde det perfekte liv... Indtil jeg blev 2 år. Mine forældre var ungdomskærester. Da de var 21 havde de villa volvo og vovse og fik mig. Kort før jeg fyldte 3 år mødte min far en anden og blev skilt fra min mor. Min mor gik helt ned og begyndte at feste, drikke og have den ungdom hun aldrig havde. Hun er vokset op med en far der var alkoholiker og svinger desværre også til den side selv. Da jeg var 6-7 år mødte hun en hun flyttede sammen med, fik min søster flyttede fra ham og blev gift med min nu eksstedfar. Flink fyr men det var et dårligt forhold og jeg fik konstant at vide at han kun var sammen med min mor pga min søster. Han blev sur når mor brugte penge på mig.

Da jeg var 18 blev min mor skilt, jeg måtte flytte hjemmefra for hun havde ikke råd til 2 hjemmeboende børn. Og hun begyndte at gå i byen meget så jeg passede min søster, sørgede for mad til hende osv... I dag bor min mor med en alkoholiker, drikker stadig for meget og er stadig ikke lykkelig og bliver det nok heller aldrig. Men hun er en god mor og støtter så godt hun kan. Drikker også en hel del mindre end hun plejer. Jeg havde mange problemer med hende, men efter hun har sat sig ind i det hele der sker med mig tror jeg hun har fattet at hendes opførsel, kritik osv skader for meget...

Min far begyndte at træne rigtigt meget. Steroider og det hele. Var min nu eksstedmor utro men fandt sammmen med hende igen og fik 2 børn mere med hende. Trænede konstant og konkurrede osv. Mødte så min nuværende stedmor som han var hans eks utro med. Røg lidt frem og tilbage mellem de 2 men endte heldigvis med den rette. Min eksstedmor satte alle inkl hunden højere end mig. Lod den stjæle min mad, bide mine ting i stykker, pisse i min seng. Alt. Men da min far så flyttede fra hende da jeg var 13 måtte jeg passe mine søskende når de var hos ham. Han trænede og arbejdede som dørmand om natten. Efter et par år flyttede han så sammen med min stedmor, fik en pige og var hende derefter utro og røg igen frem og tilbage mellem dem. Men vendte tilbage til hende. Hun stoppede så hans dørmandsarbejde og fik ham trappet ned i træning. Han fik læst videre og arbejder i dag med et job han elsker, har en kone der elsker sine stedbørn meget højt og er en god støtte.

Jeg har mange problemer med at min far dels ikke kan sige nej så han lover sig væk til for meget og dels glemmer de ting han lover. Jeg stod som barn flere gange uden for børnehaven efter lukketid fordi han havde glemt mig. Selv den dag i dag glemmer han sine løfter og tager mange ting for givet. Men han er også ved at have lært at hans opførsel skader. Så han er blevet bedre til at huske mig.

Jeg har altid nok altid stræbt efter at de skulle være stolte af mig, fået gode karakterer i skolen, lavet maden derhjemme, passet mine søskende og helt igennem været den pæne pige. Har aldrig gjort oprør osv. Min ene søster har også depression. Hendes mor er førtidspensionist. Hun er en svag kvinde der finder sin identitet gennem en mand. Jeg var ikke ønsket af nogle af mine eksstedforældre. Men min eksstedfar fik jeg et utroligt godt forhold til så snart han blev skilt fra min mor. Mine forældre er nok typisk eksempler på uheldig opvækst der bliver givet videre... Men de har lært af det her og det må jeg også selv nu. Nemmere sagt end gjort og det bliver en hård proces. Jeg har heldigvis gode forældre, søskende, stedmor og familie. Har en dejlig moster og faster jeg kan snakke meget med. Så jeg er trods alt rimeligt heldig...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
tinagc
Hvor lyder det bare dejligt søde! Sikke meget i fik snakket om og klarlagt på så kort tid. kan nikke genkendede til utroligt meget af det selv.

Har du det ikke meget bedre nu? :)

Det var jo rimeligt nemt. Er jo ikke første gang jeg har skullet snakke om de ting. Har jo været i det system i mange år. Bare første gang jeg fik tilbudt andet end piller :-P

Jo har det bedre. Er stadig lidt bekymret for om de samtaler vil tage for meget af min arbejdstid. Vil ikke miste jobbet. Jeg har brug for at være i det samme firma i mere end et par år. Få et stabilt liv.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
tinagc
Det er nemlig en rigtig dårlig vane :( men det er sååå rart :genert:

Og tak for velkomsten :)

Velkommen til:)

Jeg svinger så meget. Nogle gange kan jeg sove 20 timer andre kan jeg slet ikke sove

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
tinagc
Hej allesammen,

hvor grænseoverskridende at skrive på 1. side - uuuh!

Nå, men jeg er pt sygemeldt med "'akut stress' og voldsom depression" (citat psykologen i går) .. engang i tidernes morgen fik jeg en diagnose på personlighedsforstyrrelse - meget i min verden har en tendens til at være sort og hvidt, hvilket kommer til udtryk i min til tider manglende forståelse for noget som jeg anser være 'sort' (ja, eller 'hvidt'), men som rent faktisk er meget nuanceret.. Men jeg er obs på det og prøver at arbejde med det hele tiden..

Min situation lige nu er forværret af at min Far er indlagt med en hjernesvulst, som er uhelbredelig. Han har nok kun max ½ år tilbage. Min Mor døde af det samme i '99, hvor jeg var kun 19 år.. så alt i min verden ramler lige nu

Jeg er uddannet fra i sommers som socialrådgiver - en uddannelse som jeg er ret sikker på, at jeg ikke kan klare at arbejde med..

Så.. hej allesammen :wave:

Edit - nå ja, jeg skal på Cipralex 20 mg fra i dag, til psykolog hver uge og så prøve at være aktiv dagen igennem (og ikke sove dagen væk, som jeg allerhelst vil)

Uh jeg kan drive folk til vanvid med spørgsmål. Er der noget der bare ikke er logisk spørger jeg indtil det er. Jeg kan ikke acceptere at sådan er tingene bare. Det er vel på mange måder det samme som sort/hvidt.

:ae: Ved ikke lige hvad jeg skal skrive udover min dybeste medfølelse med dig og din far.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.



×
×
  • Opret ny...