Jump to content
Velkommen til Jubii Debat

Arkiveret

Emnet er arkiveret og er nu lukket for yderligere svar.

Karamella

Hvad er din holdning til nonfirmationer/konfirmationer

Recommended Posts

BoogieWoogie85
Oprindeligt udspringer konfirmationen af oldkirkens dåbsritual. Den bibelske begrundelse er Acta 8,14, hvor den døbte får meddelt ånden ved håndspålæggelse.

Ledene i oldkirken var 1) løsrivelse fra dæmonernes magt 2) tilhørsforhold til Kristus 3) kraftmeddelse til at stå imod de onde magter og djævelen.

Nr. 3 ender med (en udvikling især hos Tertullian), at markere det positive - salvningen (der fortrænger håndspålæggelse over noget tid) - dette led fastholdes til at blive udført tillige med korstegnelse af biskoppen, mens dåben kan udføres af en presbyter.

Salvningen får mere og mere selvstændning betydning, men holdes dog i sammenhæng med dåben i flere hundrede år, men så glider de tingene fra hinanden og firmelsen får en selvstændighed og bliver et af den katolske kirkes sakramenter på linje med dåben.

En overgang opfattelse firmelsen som vigtigere end dåben, da firmelsen formidler kraft og dåb kun begyndelsen - det er især Hugo af Skt. Viktor, der i middelalderen får udbygget dette synspunkt.

Luthers holdning var, at konfirmation i forhold til dåben er en bekræftigelse og ikke et supplement. Han anså tiden forud for konfirmationen som nadverforberedelse og mulighed for katetisk undervisning.

Det blev dog Martin Buber, der formede den evangeliske tanke at legitimere barnedåben i konfirmationen og også bruge den som kirketugt - altså at tilse at grundlæggende grundskaber var tilstede om troen.

For Luther var konfirmationen ikke et sakramente, og konfirmation optræder heller ikke i Kirkeordinansen eller i Peder Paladius' Visitatsbog - som begge giver indblik i, hvordan man formede kirken efter reformationen i 1536. Begge steder skrives kun om katekismus.

Konfirmationen blev først indført med pietisme i Danmark i 1736.

Den var så i øvrigt tvang. De unge mennesker skulle aflægge en kundskabsprøve og med konfirmationen erhvervede man rettigheder.

Fx kunne ikke konfirmeret ikke stå fadder, vidne for retten eller indgå ægteskab. Dermed havde konfirmationen en sammenknytning med det at blive voksen. At træde over i de voksnes rækker.

Pietismen knyttede konfirmationen sammen med et løfte, en fornyelse af dåbspagten.

I 1906 afskaffer man kundskabsprøven og gik over til en pædagogisk samtale/overhøring af konfirmandens evner og ikke havde tilknytning til nogen rettigheder.

I 1972 føjede man et år til skolepligten og dermed blev skolegangen længere forlænget og konfirmation og grundskoleafslutning havde ikke længere sammenhæng med at gå ud af skolen.

I dag ser mange konfirmationen som en velsignelseshandling, hvor de unge markererer et ja til deres dåb og en anledning til, at de unge arbejder frem en vis viden om kirke og tro ved konfirmationsundervisning og kirkegang.

Hvor er du klog! :love::klap:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
puttenutte22

For min skyld må mine børn gerne få en fest, hvis de ikke ønsker at blive konfirmeret. Samtidigt er det op til dem selv, om de vil...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Del på andre sites
Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar.



×
×
  • Opret ny...